14.7 C
Copenhagen
onsdag 25. juni 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Intensiv undervisning kan løfte elevers matematikniveau markant, viser forskning

Af
Andreas Andreassen
-
0

VIDEN. Et nyt forskningsstudie fastslår, at intensiv, målrettet undervisning i matematik kan forbedre elevers matematikkundskaber svarende til op mod et helt års læring.

Studiet, som blev publiceret i april i det videnskabelige tidsskrift npj Science of Learning, har undersøgt effekten af en særlig indsats, kaldet Tidlig Matematik-indsats Til Marginalgrupper (TMTM). Indsatsen bestod af individuelt tilpasset undervisning i matematik, enten som ene-undervisning eller i små grupper, målrettet de 20 procent fagligt svageste elever i 2. og 8. klasse.

Forskerne bag studiet, ledet af professor Michael Rosholm, konkluderer, at eleverne efter blot 12 ugers intensiv undervisning opnåede forbedringer i matematik, som svarer til op mod et års almindelig skolegang. Dermed placerer resultaterne sig i den absolut høje ende i forhold til effekter set ved lignende indsatser på skoleområdet.

Under forløbet blev eleverne nøje screenet af lærerne, som samtidig tilpassede undervisningen løbende gennem tæt dialog med hver enkelt elev. Tidligere forskning har også gentagne gange vist, at netop undervisning i små grupper eller med individuel fokus effektivt kan løfte elevernes faglige niveau.

Styrket indsats i folkeskolen skal give bedre resultater

Næsten hver ottende elev forlod sidste år 9. klasse uden at bestå enten dansk eller matematik – eller begge fag. Det har fået regeringen til at sætte fokus på at styrke indsatsen for de fagligt svageste elever.

Gennem Folkeskolens kvalitetsprogram bliver der nu sat ind med intensive forløb i dansk og matematik for de cirka 10 procent elever med de største udfordringer. Programmet har en indfasningsperiode fra 2025 til 2028, hvor kommuner og skoler får hjælp af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at udvikle og afprøve forskellige metoder og tilgange.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger, at de intensive indsatser er afgørende:

»Jeg er glad for, at vi har afsat en halv milliard til særlige indsatser i dansk og matematik i folkeskolen, når forskningen igen viser os, at det virkelig batter noget. Med de styrkede indsatser får de fagligt svageste elever en guldvask i eksempelvis intensiv matematik, så de hurtigt kan indhente deres klassekammerater. Vi ved godt, at ikke alle børn knækker regnekoden lige hurtigt, men det er vigtigt at sætte tidligt ind, for dansk og matematik er nøglen til læring i alle fag,« siger ministeren.

Markant færre studenter går direkte videre med uddannelse

Af
Andreas Andreassen
-
0

STUDENT. Blot én ud af ti studenter fra årgang 2024 gik direkte videre med en ny uddannelse, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Det er et markant fald sammenlignet med tidligere år, hvor tendensen har været, at langt flere valgte at gå i gang med videre studier straks efter studentereksamen.

Ifølge analysen fra Danmarks Statistik er der tale om en klar ændring i unges uddannelsesvaner over det seneste årti. Mens en fjerdedel af studenterne i 2014 fortsatte direkte efter gymnasiet, var det kun omkring ti procent fra sidste års studenterårgang.

Tendensen gælder også, når man kigger på studenter, der tager ét eller to sabbatår. Af studenterne fra 2023-årgangen var blot 27 procent begyndt på en uddannelse ét år efter afsluttet gymnasium. For ti år siden, hos 2013-årgangen, lå dette tal helt oppe på 59 procent. To år efter eksamen var 55 procent af studenterne fra 2022-årgangen i gang med en uddannelse, mod 77 procent af 2012-årgangen.

Stor forskel på tværs af herkomst

Analysen viser også tydelige forskelle, når man ser på studenternes herkomst. Studenter med dansk oprindelse vælger langt hyppigere sabbatår. Kun 8 procent af studenterne med dansk oprindelse gik i gang med en ny uddannelse tre måneder efter studentereksamen i 2024. Blandt studenter med indvandrerbaggrund var tallet væsentligt højere, nemlig 32 procent, mens det blandt efterkommerne var 28 procent.

Universiteterne er stadig mest populære

Når studenterne vælger at læse videre, er universiteterne det foretrukne uddannelsesvalg. Blandt de studenter, der gik direkte videre med uddannelse i 2024, valgte 41 procent at starte på en bacheloruddannelse på universitetet. Professionshøjskolerne fulgte efter med 30 procent. Samtidig valgte 16 procent en erhvervsfaglig uddannelse, og 12 procent startede på en kort videregående uddannelse.

Herkomst spiller også ind på typen af uddannelse, der vælges. Blandt studenter med dansk oprindelse, som gik direkte videre, valgte hele 20 procent en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt studenter med indvandrerbaggrund og efterkommere var tallet langt lavere – henholdsvis 4 procent og 3 procent.

Analysen er baseret på data fra Danmarks Statistik, der netop har offentliggjort tallene for studenternes uddannelsesvalg frem mod 2024.

Kilde: Danmarks Statistik (Nyt fra Danmarks Statistik nr. 191, 23. juni 2025)

Region Syddanmark sætter ind mod lange ventetider i psykiatrien

Af
Andreas Andreassen
-
0

REGION. Region Syddanmark tager nye skridt for at forbedre indsatsen for borgere med psykiske lidelser. Med etableringen af nye ADHD-klinikker, øget kapacitet i psykiatrisk speciallægepraksis og en ny aftale med praktiserende psykiatere samt børne- og ungdomspsykiatere, der økonomisk tilskynder øget aktivitet, vil regionen nedbringe ventetider og sikre mere sammenhængende behandlingstilbud.

Et centralt initiativ til at reducere ventelisterne er oprettelsen af én til to specialiserede ADHD-klinikker målrettet voksne med let til moderat ADHD. Klinikkerne skal give hurtigere adgang til både udredning og behandling. Klinikkerne vil blive ledet af en speciallæge i psykiatri, suppleret med andre fagprofessionelle som speciallæger i almen medicin og erfarne sygeplejersker. Der vil være særlig fokus på grundig lægelig udredning, så eventuelle samtidige lidelser opdages og behandles korrekt.

Klinikkerne skal arbejde tæt sammen med den regionale behandlingspsykiatri, således at patienter, der har behov for en anden behandling, kan sikres en nem overgang. Den første klinik forventes at åbne ved Friklinikken i Grindsted i sensommeren 2025. Herefter planlægges en anden klinik som forsøgsordning, forudsat at Sundhedsministeriet giver sin godkendelse. Denne klinik forventes etableret i Odense-området.

Der er afsat 10 mio. kr. årligt fra regionens andel af midler fra Sundhedsreformen 2024 til driften af klinikkerne.

Flere speciallæger skal nedbringe ventetider

Samtidig udvides kapaciteten i psykiatrisk speciallægepraksis. Regionen har inden for det seneste halve år udmøntet og besat ydernumre i psykiatri i Svendborg og Vejen. Nu oprettes et nyt ydernummer i den jyske del af regionen, ligesom en eksisterende delepraksis i Nyborg opgraderes med mere kapacitet. Målet er at styrke behandlingstilbuddet og imødekomme stigende efterspørgsel og lange ventetider.

Der oprettes desuden et nyt ydernummer i børne- og ungdomspsykiatrien i enten Haderslev, Sønderborg, Tønder, Aabenraa eller Esbjerg Kommune. Regionen har i dag fire speciallægepraksis i børne- og ungdomspsykiatri.

Regionsrådet har desuden besluttet at indgå en ny aftale med de praktiserende psykiatere samt børne- og ungdomspsykiatere i regionen. Aftalen gør det økonomisk mere attraktivt at behandle flere patienter, idet de økonomiske begrænsninger, som normalt reducerer honorarer ved høj aktivitet, midlertidigt ophæves. Erfaringer fra en lignende aftale i 2024 viste, at dette førte til en markant stigning i antallet af patienter, der blev behandlet.

Politisk opbakning til samlet indsats

Mette Bossen Linnet (V), udvalgsformand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Syddanmark, ser frem til, at patienterne får hurtigere og mere helhedsorienteret hjælp:

»Vi har en klar forpligtelse til at forbedre adgangen til psykiatrisk behandling. Flere psykiatripraksis og en stærkere økonomisk aftale med de nuværende praktiserende psykiatere udgør sammen med de nye ADHD-klinikker en samlet indsats, der kommer til at gøre en mærkbar forskel.«

Pernelle Jensen (V), udvalgsformand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, supplerer:

»Vi ser et stigende behov for psykiatrisk hjælp, og det kalder på målrettede og sammenhængende løsninger. Øget kapacitet i psykiatripraksis styrker det nære sundhedsvæsen, og det specialiserede tilbud til ADHD-udredning og behandling er en hjælp til både borgerne og almen praksis, samtidig med at det aflaster praktiserende psykiatere. Med disse tre initiativer tager vi et stort skridt mod at komme de lange ventetider til livs.«

De tre initiativer spiller tæt sammen med Region Syddanmarks kommende psykiatriplan for 2026-2032 og den nationale 10-årsplan for psykiatrien. Finansieringen sker primært via nationale psykiatrimidler og midler fra sundhedsreformen.

Region Syddanmark klar til sundhedsreformen med ny organisering

Af
Andreas Andreassen
-
0

REGIONEN. Et enigt regionsråd har netop godkendt en ny overordnet organisering, som skal ruste Region Syddanmark til at implementere den kommende sundhedsreform. Den politiske beslutning markerer starten på et stort forandringsarbejde, hvor sundhedstilbud skal bringes tættere på borgerne – og samtidig være mere ensartede på tværs af hele regionen.

Bo Libergren (V). Foto: AVISEN

Ifølge regionsrådsformand Bo Libergren (V) er det afgørende, at organisationen er klar til de nye opgaver, som venter:

»Jeg ser frem til, at vi – på tværs af hele regionen – kan tage fat på at udvikle regionens nye ansvarsområder og de opgaver, som venter. Nu har vi rammerne på plads for, hvordan vores organisation skal se ud, så vi er klar til at løse de nye og vigtige opgaver, som følger med sundhedsreformen,« siger han.

Flere opgaver til sygehusene

Sundhedsreformen indebærer, at sygehusene fremover får ansvar for opgaver, der tidligere har ligget i kommunerne. Det gælder blandt andet akut sygepleje, sundheds- og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse og dele af rehabiliteringen og genoptræningen.

Derudover integreres psykiatrien og somatikken tættere på sygehusene, så fysisk og psykisk sygdom behandles mere helhedsorienteret og ligeværdigt.

Som følge af de udvidede ansvarsområder skifter sygehusledelserne også navn og rolle – de bliver fremover til sundheds- og sygehusledelser.

Fire nye sundhedsråd bliver centrale aktører

En væsentlig ændring i den politiske struktur bliver etableringen af fire nye sundhedsråd, som træder i kraft 1. januar 2026. De fire råd vil dække henholdsvis Fyn, Lillebælt-området, Sydvestjylland og Sønderjylland, og består af politikere fra både Region Syddanmark og de lokale kommuner.

»En af de vigtigste opgaver for de kommende sundhedsråd bliver at sikre, at sundhedstilbud i højere grad rykker ud af sygehusene og endnu tættere på borgerne – i nogle tilfælde helt ind i borgerens eget hjem. Det kan eksempelvis være hjemmebehandling frem for ambulante besøg på sygehuset,« siger Bo Libergren.

Sundhedsreformen træder endeligt i kraft 1. januar 2027, men Region Syddanmark går nu forrest med forberedelserne, så både organisation og politiske strukturer er klar til fremtidens sundhedsvæsen. Målet er klart: Flere tilbud tættere på borgeren – og bedre sammenhæng i indsatsen.

Tak til de frivillige, der gør en forskel i den sidste tid

Af
Karsten Byrgesen
-
0

Tak til alle I frivillige medborgere som med nærvær tager et enormt ansvar når livet for en uhelbredelig syg er ved at rinde ud.

Regionsrådet i Syddanmark, hvor jeg er valgt som regionsrådsmedlem, tog en stor og anerkendende beslutning på dagens regionsrådsmøde.

Sagen handler om de mange frivillige der som medlemmer i Palliativt Frivilligt Netværk og Røde Kors yder en kæmpe indsats for uhelbredelig syge, der er indlagt på Regionens sygehuse.

Palliation er et andet ord for lindring og kan både gælde fysiske, psykiske, sociale eller åndelige lidelser. De mange frivillige supplerer med medmenneskelighed og en stor personlig indsats den lægefaglige sygehusindsats, der har til formål at øge livskvaliteten for mennesker med livstruende sygdom og deres pårørende ved at forebygge og lindre smerte og lidelser. Efter patientens død handler den palliative indsats om at støtte de efterladte. 

Dagens aftale er en forlængelse af en aftale om ”Den sidste tid” der i 2021 blev indgået med Palliativt Frivilligt Netværk og Røde Kors på Fyn om at udvikle/drive et korps af frivillige, der er tilknyttet de specialiserede palliative funktioner på Regionens sygehuse. Erfaringerne med tilbuddene er gode, og derfor vedtog regionsrådet, at aftalerne forlænges med en ny 4-årig periode. Indsatsen udvides så den dækker Fyn og Syd-/Sønderjylland. 

De frivilliges indsats er evalueret af Videnscenter for Rehabilitering og Palliation. Samlet viser evalueringen, at de frivillige yder en værdifuld og individuel støtte og aflastning, som ser ud til at supplere, men også adskille sig fra den støtte og aflastning medarbejderne har mulighed for at tilbyde. Den indsats, de frivillige tilbyder, understøtter og fremmer en helhedsorienteret indsats og omfavner både fysiske, psykosociale og eksistentielle behov.

I min tale på dagens Regionsrådsmøde bad jeg de andre fyrre medlemmer om at vi sammen sender alle jer frivillige en kæmpe tak for jeres store indsats. Tak. 

Aftalerne betyder, at Regionen inden for den afsatte økonomiske ramme yder et økonomisk tilskud til henholdsvis PFN og Røde Kors til at varetage den administrative støtte- /koordinatorfunktion ved at udvikle og drive et netværk af frivillige. Der er indgået en fireårig aftale. Der ydes i 2024-niveau et årligt tilskud på henholdsvis 647.347 kr. til PFN og 701.292 kr. til Røde Kors. 

Efter hård kritik: SJF Bank sælger aktier i Nordfyns Bank

Af
Andreas Andreassen
-
0

FINANS. SJF Bank har i dag solgt sin aktiepost i Nordfyns Bank til Middelfart Sparekasse. Handlen sker til kurs 510, svarende til kurs/indre værdi på 1,15, og udløser en gevinst på 74 mio. kr. i bankens regnskab for andet kvartal 2025. Gevinsten i forhold til erhvervelsesprisen i 2021 er endnu højere og er løbende blevet bogført i bankens regnskaber.

Transaktionen betyder samtidig, at SJF Banks kapitalgrundlag bliver styrket med 200 mio. kr. Adm. direktør i SJF Bank, Lars Petersson, er tilfreds med resultatet:

»Vi betragter salget som særdeles tilfredsstillende – både økonomisk og strategisk. Vi har gennem hele forløbet ageret ordentligt og transparent. Med denne transaktion frigør vi betydelig kapital til gavn for banken og ikke mindst vores aktionærer,« siger han.

Forløbet op til salget har været præget af kritik og medieomtale, særligt efter at Nordfyns Bank i begyndelsen af maj offentliggjorde planer om en fusion med Fynske Bank. SJF Bank kritiserede undervejs processen, manglende dialog og en pris, som banken vurderede som alt for lav.

»Det tilbud, som Nordfyns Banks aktionærer blev præsenteret for, var efter vores vurdering for lavt – ja, tarveligt lavt. Når man samtidig afviser at dele centrale dokumenter og analyser og afviser dialog, så underminerer man både gennemsigtigheden og ejernes mulighed for at tage stilling,« siger Lars Petersson.

Han forklarer, at SJF Bank modtog fortroligt materiale fra Nordfyns Bank den 2. maj 2025 om en forestående fusion med Fynske Bank. Det eneste konkrete indhold var et foreslået bytteforhold på 2,7 samt en anmodning om uigenkaldelig støtte til fusionen. SJF Bank anmodede efterfølgende om supplerende oplysninger, men blev afvist.

»På dette utilstrækkelige grundlag, og med en afregningspris, vi vurderede som uforståeligt lav, fandt vi det umuligt at støtte fusionen,« siger Petersson.

Ønskede dialog – fik afvisning

SJF Bank har siden købet af aktieposten i Nordfyns Bank i 2021 åbent tilkendegivet interesse for en fusion mellem de to banker. Men Nordfyns Banks ledelse har konsekvent afvist dialog og fastholdt ønsket om selvstændighed. På generalforsamlingen i Nordfyns Bank den 20. marts 2024 blev et aktionærforslag om at indlede fusionsdrøftelser med SJF Bank afvist af bestyrelsen. Alligevel stemte hele 18 pct. af aktionærerne for at undersøge en mulig fusion.

»Vi har altid respekteret Nordfyns Banks ønske om selvstændighed, og vi stod ikke bag aktionærforslaget. Vi stemte endda ikke på forslaget, netop af respekt for bankens ledelse og den demokratiske proces. Men den betydelige opbakning til forslaget sendte dog et klart signal om, at en del af ejerkredsen så positivt på en mulig fusion,« siger Lars Petersson.

Han påpeger, at SJF Bank i november 2024 også helt konkret og skriftligt udtrykte fusionsinteresse over for Nordfyns Bank.

Fremadrettet fokus og fortsat vækst på Fyn

Med salget til Middelfart Sparekasse sætter SJF Bank nu punktum i sagen og fokuserer på sin fortsatte vækststrategi på Fyn.

»Vi står stærkt på Fyn. Vores erhvervsforretning er større end de to fusionsbanker tilsammen, og vi oplever stigende tilgang af både store erhvervskunder og dygtige medarbejdere. Vi sender årligt millioner tilbage til det fynske foreningsliv – senest som ny hovedsponsor for Svendborg Rabbits og med støtte til flere handelsstandsforeninger. Det gør os stolte,« udtaler Lars Petersson.

Højskoler, pølsevogne og håndbold kåret som det mest danske

Af
Andreas Andreassen
-
0

KULTUR. Danskerne har stemt: højskoler, pølsevogne, håndbold, foreningsliv og tillidssamfundet er blevet kåret som de fem bedste bud på dansk levende kulturarv.

Det står klart efter kulturministerens folkehøring, hvor 58.793 danskere har afgivet deres stemmer på hjemmesiden folkehøringen.dk. De fem vindere får nu mulighed for at blive optaget på UNESCOs prestigefyldte liste over immateriel kulturarv.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt glæder sig over danskernes engagement i folkehøringen:

»Vores kulturarv binder os sammen som folk. Det er livsvigtig eliksir, der skaber glæde, fællesskab og samhørighed i vores land. Derfor er jeg også meget stolt over, at så mange danskere har deltaget i afstemningen om, hvad der er særlig dansk levende kulturarv. Danskerne har – blandt virkelig mange gode bud – valgt højskoler, pølsevogne, håndbold, foreningsliv og tillidssamfundet. Nogle fremragende valg, som siger meget om os danskere. Det er her, vi mødes høj som lav og danner fællesskaber. Så måske er konklusionen, at det mest danske egentlig er at omgås hinanden og dele gode oplevelser?« siger kulturministeren.

Han tilføjer desuden:

»Cubanerne har rumbaen, franskmændene har baguetten, og japanerne har fået sakebrygning optaget på UNESCOs liste. Jeg håber, vi snart ser pølsevognen på UNESCOs liste sammen med de andre gode danske bud.«

Top 20: Sådan har danskerne stemt

  1. Højskoler: 7176 stemmer
  2. Pølsevogne: 6952 stemmer
  3. Håndbold: 5762 stemmer
  4. Foreningsliv: 5613 stemmer
  5. Tillidssamfundet: 4345 stemmer
  6. Smørrebrød: 3894 stemmer
  7. Dannebrog og dets flagtraditioner: 3657 stemmer
  8. H.C. Andersens eventyr: 3601 stemmer
  9. Hygge: 2727 stemmer
  10. Cykelkultur: 2617 stemmer
  11. Andelsbevægelsen: 2585 stemmer
  12. Efterskoler: 2560 stemmer
  13. Revy: 1785 stemmer
  14. Kolonihaver: 1291 stemmer
  15. Fællessang: 1263 stemmer
  16. Bournonville ballet: 874 stemmer
  17. Røgerier: 851 stemmer
  18. Wienerbrød: 529 stemmer
  19. Sankthans: 481 stemmer
  20. Forsamlingshuskultur: 230 stemmer

Samlet antal stemmer: 58.793

Næste skridt på vejen mod UNESCOs liste

De fem vindere vil nu blive optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kultur, som er første skridt mod at blive en del af UNESCOs verdensomspændende liste over immateriel kulturarv.

Herefter skal ansøgere udvælges til at udarbejde en formel ansøgning, der skal sendes til UNESCO. Efterføgende vil UNESCO tage endelig stilling til, om forslagene bliver optaget på listen.

Styrelser advarer om ulovlige souvenirs: Puff bars kan koste dig dyrt

Af
Redaktionen
-
0

FORBRUGER. Sommerferien er lige om hjørnet, og mange danskere glæder sig til at tage sydpå eller klikke ferietilbud hjem på nettet. Men pas på – et fejlkøb af de populære e-cigaretter, også kaldet puff bars, kan ende med en bøde og en politianmeldelse.

Toldstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen har udsendt en advarsel om, at det er ulovligt at indføre eller bestille visse nikotinprodukter. Især puff bars, de farverige engangs-e-cigaretter, er kommet i myndighedernes søgelys.

»Puff bars er et fokusområde for os og politiet, og det er bekymrende, at de på den ene eller anden måde fortsat forsøges indført til Danmark. Det er blandt andet vores opgave, at puff bars ikke kommer i hænderne på børn og unge, og derfor bliver vi ved med at kontrollere,« siger Jeppe Kjærgaard, kontroldirektør i Toldstyrelsen.

Siden sidste sommer har Danmark haft klare regler om både indførsel og besiddelse af puff bars med nikotin. Rejsende må maksimalt have ti styk med hjem, og kun hvis produkterne er til eget brug. Samtidig er det helt forbudt at bestille puff bars med eksempelvis frugt- eller sliksmag hjem fra udenlandske webshops – også selvom antallet holder sig under ti.

»Det er desværre alt for ofte, at forbrugere bestiller ulovlige nikotinprodukter hjem fra nettet. Men reglerne er klare: Du må ikke bestille puff bars og lignende produkter hjem, hvis de indeholder ulovlige mængder nikotin eller har smag af for eksempel frugt eller slik,« siger Stine Pedersen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Både Sikkerhedsstyrelsen og Toldstyrelsen understreger, at det ikke er en undskyldning at være uvidende om reglerne. Det er altid forbrugerens eget ansvar at være opdateret.

Overtrædelse af reglerne medfører som udgangspunkt en politianmeldelse og en bøde.

Folkeskolen fravalgt af fremtidens lærere: »Vi står med et alvorligt problem«

Af
Redaktionen
-
0

UDDANNELSE. Folkeskolen risikerer at løbe tør for lærere. Mindre end halvdelen af de nuværende lærerstuderende ser nemlig folkeskolen som deres kommende arbejdsplads. Det viser en helt ny undersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds (LL).

Tallene taler deres tydelige sprog. Kun 41 procent af lærerstuderende vil vælge folkeskolen, når eksamensbeviset er i hus. Det er et fald på seks procentpoint siden 2023.

»Hver femte lærer i folkeskolen er ikke uddannet, og når under halvdelen af de lærerstuderende ser folkeskolen som deres førstevalg, står vi med et alvorligt problem. Det handler ikke kun om at uddanne flere lærere – vi skal også sikre, at de faktisk vælger folkeskolen til,« siger Anthon Berentzen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds.

En af årsagerne til fravalget er, at mange lærerstuderende ikke føler sig klædt ordentligt på til den virkelighed, der venter efter studiet. Hele 21 procent mener, at praktikken ikke lever op til deres forventninger, mens 43 procent føler sig udenfor fællesskabet blandt lærerne på praktikskolerne.

»Når lærerstuderende i praktik ikke oplever at få den vejledning, de har krav på, og ikke bliver introduceret til de mange arbejdsopgaver, der ligger ud over undervisningen, så får de ikke følelsen af at være rustet til den opgave, der venter på dem efter endt uddannelse,« siger Anthon Berentzen.

Læreruddannelsen fik i 2023 en omfattende overhaling, der skulle sikre bedre praktik og tættere kontakt med virkeligheden. Men ifølge Anthon Berentzen er ambitionerne endnu ikke blevet indfriet – primært på grund af manglende ressourcer.

»Hvis reformens vision skal blive til virkelighed, kræver det investeringer i praktikskolerne – ikke mindst i uddannelse af praktiklærere. Kommunernes og folkeskolernes rolle i at styrke læreruddannelsen bør finansieres uden at det tager af midlerne til elevernes undervisning,« understreger han.

Udfordringerne stopper dog ikke der. 24 procent af de lærerstuderende oplever, at uddannelsen i mindre grad eller slet ikke ruster dem til jobbet. Blandt sidsteårsstuderende er tallet endda helt oppe på 37 procent.

16 procent fortæller endda, at praktikken direkte har mindsket deres lyst til at arbejde i folkeskolen.

Undersøgelsen bygger på svar fra 938 lærerstuderende ud af i alt 4.383 medlemmer af Lærerstuderendes Landskreds.

Vejrskifte på vej: Risiko for kraftige byger med skybrud, hagl og torden

Af
Andreas Andreassen
-
0

Søndag eftermiddag har solen bagt over Danmark med nærmest tropiske temperaturer. Ved Odense og tæt på den dansk-tyske grænse nåede termometeret helt op på 28,8 grader – weekendens varmeste måling. Men nu synger varmen på sidste vers.

En koldfront, som lige nu ligger over Nordsøen, bevæger sig hastigt mod Danmark og forventes at ramme landet allerede søndag aften. Med koldfronten følger risikoen for kraftige, lokale byger, der potentielt kan indeholde både skybrud, hagl og torden.

DMI oplyser, at prognoserne ikke er helt entydige omkring styrken af bygerne og præcis, hvor i landet de vil ramme hårdest. Derfor betegner meteorologerne situationen som en risiko frem for en sikkerhed.

»Der er tale om en aktuel risiko for skybrud, hagl og torden. Det betyder, at der lokalt kan falde mere end 15 mm regn på blot 30 minutter,« siger meteorolog Lars Henriksen fra DMI.

Også risiko for kraftige vindstød mandag

Det ustadige vejr fortsætter mandag, hvor en ny række kraftige byger ventes at passere landet fra vest. Igen vil der være mulighed for lokale skybrud, hagl og torden, og samtidig er der risiko for kraftige vindstød flere steder i landet.

»Vi holder naturligvis løbende øje med vejrets udvikling, især med tanke på mandagens vejr,« understreger meteorolog Lars Henriksen.

123...64Side 1 af 64
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER