6.8 C
Copenhagen
onsdag 5. februar 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Vinterferien påvirker ikke trafikken – men risiko for tæt trafik fredag

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Vejdirektoratet forventer, at trafikken i vinterferien i uge 7 og 8 vil forløbe uden væsentlige problemer. Dog kan fredag den 7. februar blive en undtagelse, da udrejsetrafikken falder sammen med myldretiden i de større byer.

– Fredag den 7. februar kan blandingen af udrejsetrafik og myldretid give ekstra mange biler på vejene, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Fra klokken 14.00 til 18.00 kan der opstå tæt trafik ud af de større byer, og bilister rådes til at køre uden for dette tidsrum for at undgå kødannelser.

Ferietrafik spredt over flere dage

Vinterferien betyder, at mange danskere rejser mod sneklædte destinationer i nord og syd, mens andre søger varmen under sydens sol eller tager på ferie i Danmark. Ifølge Vejdirektoratet betyder de forskellige rejsemål og ferieformer, at trafikken fordeler sig over flere dage og i flere retninger, hvilket er med til at mindske risikoen for store trafikale udfordringer.

Fredag den 7. februar kan blandingen af udrejsetrafik og myldretid give ekstra mange biler på vejene. Grafik: Vejdirektoratet

Hold øje med trafikken og vejret

Selvom Vejdirektoratet ikke forventer større problemer, kan uheld eller dårligt vejr skabe forsinkelser. Derfor anbefaler de bilister at tjekke trafikinfo.dk inden afrejse for at få opdateret information om eventuelle hændelser, der kan påvirke rejsen.

Gode råd til bilister

For at gøre rejsen så gnidningsfri som muligt, giver Vejdirektoratet følgende anbefalinger:

• Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, hvis muligt.

• Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk.

• Vær opmærksom på vejrudsigten og kør efter forholdene.

• Pas på farten, og hold god afstand til de forankørende.

• Medbring tæpper, vand og en skovl i tilfælde af dårlige vejrforhold.

• Lyt til P4 Trafik undervejs for live-opdateringer.

Planlæg din tur og undgå kø

Bilister, der skal afsted på vinterferie, anbefales at planlægge deres afgangstidspunkt nøje for at undgå de værste trafikpropper – særligt fredag den 7. februar. Resten af vinterferien forventes at forløbe uden større forstyrrelser på de danske veje.

USA afviser tre millioner pakker om dagen – EU tøver stadig

Af
Andreas Andreassen
-
0

USA har taget et markant skridt i kampen mod ureguleret e-handel fra Kina og Hongkong. Op mod tre millioner pakker dagligt bliver nu afvist, efter at en stor del af de tidligere toldfrie forsendelser er blevet pålagt afgifter. Tiltaget sker på baggrund af et dekret underskrevet af tidligere præsident Donald Trump. I Fredericia håber, Daniel Diness Andersen fra Temashop, at politikerne snart skrider til handling.

I EU halter man bagefter, og virksomheder oplever fortsat massiv konkurrence fra billige kinesiske webshops, der omgår moms og told. CEO i Temashop, Daniel Diness Andersen, er frustreret over, at Danmark og EU endnu ikke har taget affære:

– Det er nok det mest effektive, jeg har set til dato i USA. De har fjernet smuthullet, hvor pakker kunne gå gratis ind, og indtil EU er klar til at gøre det samme, så må man jo afvise dem. Det er en reel handling i stedet for snak.

Billig import presser danske virksomheder

Ifølge Daniel Diness Andersen har problemet ramt danske virksomheder hårdt, og han ser tydelige konsekvenser i sin egen branche:

– Vi har måttet skære 20 procent af vores medarbejdere. Det sker over hele linjen, fordi vi står i en unfair konkurrencesituation. Vi betaler moms, afgifter og sikrer, at vores produkter overholder lovgivningen. Imens kan Temu og Shein sende varer direkte til forbrugerne uden de samme krav.

Han mener, at løsningen er klar:

– Man kan ikke bare sidde og vente til 2027 eller 2028, hvor den nye toldreform skulle træde i kraft. Det er alt for sent. Hvis vi vil bevare arbejdspladser og sikre statens indtægter, så skal vi gøre noget nu – præcis som USA har gjort.

Et stort problem med den uregulerede import er, at toldmyndighederne reelt ikke kan kontrollere de mange millioner pakker, der ankommer til Europa. Daniel Diness Andersen henviser til en tysk dokumentar, der afslørede, hvordan varer systematisk opdeles i flere pakker for at snyde bagatelgrænsen på 150 euro:

– Toldmyndighederne åbner kun en brøkdel af pakkerne, men når de gør, finder de gang på gang kopivarer, ulovlige produkter og fiktivt lave værdier. Det er jo helt åbenlyst, at de her virksomheder forsøger at snyde sig udenom reglerne. Men alligevel får de lov at fortsætte.

EU tøver – branchen kræver handling

For Daniel Diness Andersen og mange andre i branchen er problemet ikke kun tabte arbejdspladser og skæv konkurrence – det handler også om, at staten mister enorme beløb i moms og afgifter, som kunne have været brugt på velfærd og forsvar:

– Når vi snakker om, at vi mangler penge til forsvar og velfærd, så er det jo helt åndssvagt, at vi samtidig lader milliarder af kroner forsvinde ud af kassen. I stedet for at lægge mere skat på danskerne kunne man jo bare sørge for, at de her virksomheder betaler det, de skal.

Han efterlyser en langt mere offensiv strategi fra EU’s side:

– Man kunne gøre som med elbilerne og lægge en midlertidig told på. Hvis vi gjorde det på pakkerne fra Østen, så ville vi sikre, at alt blev fortoldet korrekt. Det ville lukke hullet i systemet og samtidig sikre, at vi ikke taber endnu flere arbejdspladser.

Fortsætter EU med at vente?

USA har allerede handlet, og for danske virksomheder er spørgsmålet nu, hvor længe EU vil tøve.

– Vi har ventet i årevis, og nu mister vi virksomheder og arbejdspladser på grund af den her unfair konkurrence. Jeg håber virkelig, at politikerne forstår alvoren, inden det er for sent, slutter Daniel Diness Andersen.

Håndboldfeber: Over to millioner så VM-finalen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Mere end 90 procent af alle tændte fjernsyn var søndag aften stillet ind på håndbold, da Danmark vandt VM-guld med finalesejr over Kroatien.

Der blev skrevet håndboldhistorie, da Danmark som første nation nogensinde på tværs af kønnene kunne juble over at have vundet VM-guld fire gange i træk.

Den bedrift skabte også håndboldfeber blandt danskerne, og imponerende 2.115.540 seere fulgte i gennemsnit finalen mod Kroatien, der blev sendt både på DR og TV 2. Det viser tal fra Above Sports.

Det tal er endnu højere end for VM-finalen i 2023, som begge kanaler også samsendte. Dengang fulgte 2.107.000 med.

Hele 91,7 procent af alle tændte fjernsyn i tidsrummet for kampen var stillet ind på håndbold. Den såkaldte share.

– Det er bare helt vilde tal, som viser præcis, hvad store sportsoplevelser kan. De samler os på tværs af alder, baggrund og politisk observans. Giver os noget, vi sammen kan være stolte om og følge begejstret med i.

– Det fællesskab tror jeg er enormt vigtigt i en tid, hvor vi ellers lever vores liv mere og mere individuelt. Og den imponerende modtagelse på Rådhuspladsen vidner jo også om den enorme opbakning, som håndbolden oplever. Det gør os så glade og stolte, siger Heino Knudsen, adm. direktør i DanskHåndbold.

Semifinalen mod Portugal i fredags samlede 1,7 millioner seere på DR. Til sammenligning havde det mest sete program på dansk tv i 2023 1.495.000 seere. Det var i øvrigt også med Håndboldherrerne på programmet.

 I sidste uge var 15 af de 17 mest sete programmer på dansk tv håndbold. Enten kampe eller op- og nedtakter. Kun X Factor og Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed klemte sig ind på listen som henholdsvis nummer 9 og 12, viser en opgørelse fra analyseinstituttet Nielsen.

I alt havde Danmarks ni kampe under VM et gennemsnit på 1.366.000 seere.

Seertal for VM i herrehåndbold 2025

Kilde: Above Sports

Danmark vs. Algeriet (DR)

Seertal: 1.143.000

Danmark vs. Tunesien (TV 2)

Seertal: 1.022.000

Danmark vs. Italien (DR)

Seertal: 1.270.000

Danmark vs. Tyskland (TV 2)

Seertal: 1.213.000

Danmark vs. Schweiz (DR)

Seertal: 1.349.560

Danmark vs. Tjekkiet (TV 2)

Seertal: 1.137.650

Danmark vs. Brasilien (TV 2)

Seertal: 1.344.770

Danmark vs. Portugal (DR)

Seertal: 1.699.070

Share: 85,55 %

Danmark vs. Kroatien (DR + TV 2)

Seertal: 2.115.540

DR: 935.800

TV 2: 1.179.740

Share: 91,7 %

Novo Nordisk øger omsætningen med 25% – solid vækst i 2024

Af
Andreas Andreassen
-
0

Novo Nordisk har præsenteret sit årsregnskab for 2024, hvor selskabet fortsætter sin imponerende vækst. Omsætningen steg med 25% i danske kroner til 290,4 mia. kr., mens væksten i faste valutakurser (CER) var 26%. Driftsresultatet fulgte samme mønster og steg med 25% til 128,3 mia. kr.

Salget i Nordamerika steg med 30%, mens International Operations oplevede en vækst på 17% i danske kroner (19% CER). Den primære drivkraft bag væksten var selskabets behandlinger inden for diabetes og fedme, hvor omsætningen steg 26% til 271,8 mia. kr.

• GLP-1 diabetesbehandlinger voksede med 21% (22% CER)

• Fedmebehandlinger steg markant med 56% til 65,1 mia. kr. (57% CER)

• Sjældne sygdomme oplevede en vækst på 9%

Fremskridt inden for forskning

Novo Nordisk har også opnået vigtige resultater i sin forskning og udvikling. Blandt andet viste CagriSema en overlegen vægttabs-effekt på 22,7% i REDEFINE 1-studiet, mens Semaglutid 7,2 mg resulterede i et vægttab på 20,7% i STEP UP-forsøget. Derudover blev en fase 1b/2a-studie med amycretin gennemført med succes.

Opkøb af Catalent-selskaber afsluttet

I december 2024 afsluttede Novo Nordisk sin overtagelse af tre produktionsanlæg fra Catalent, en del af en større aftale, hvor Novo Holdings købte Catalent. Opkøbet skal understøtte virksomhedens fremtidige produktionskapacitet.

Udsigter for 2025

For det kommende år forventer Novo Nordisk:

• Omsætningsvækst på 16-24% (CER)

• Driftsresultatvækst på 19-27% (CER)

• Vækst i danske kroner forventes at være 3-5 procentpoint højere

Bestyrelsen vil på generalforsamlingen den 27. marts 2025 foreslå et slutudbytte på 7,90 kr. pr. aktie, hvilket bringer det samlede udbytte for 2024 op på 11,40 kr. pr. aktie – en stigning på 21%.

Lars Fruergaard Jørgensen: “Vi er meget tilfredse”

Novo Nordisks CEO Lars Fruergaard Jørgensen fremhæver virksomhedens stærke udvikling:

– Vi er meget tilfredse med 2024, hvor vores vækst på 26% betyder, at mere end 45 millioner mennesker nu drager fordel af vores behandlinger. Vi har samtidig afsluttet opkøbet af tre Catalent-fabrikker og gjort væsentlige fremskridt i vores forskningspipeline, særligt inden for fedmeområdet. I 2025 vil vi fortsat have fokus på kommerciel eksekvering, udvikling af vores tidlige og sene forskningsprojekter samt udvidelse af vores produktionskapacitet.

Novo Nordisk afholder en earnings call den 5. februar kl. 13.00 CET, hvor investorer kan lytte med via selskabets hjemmeside under ‘Investors’.

Om Novo Nordisk

Novo Nordisk blev grundlagt i 1923 og har hovedkontor i Danmark. Selskabet arbejder for at bekæmpe alvorlige kroniske sygdomme og har cirka 76.300 ansatte i 80 lande. Novo Nordisk’s B-aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Novo-B), og selskabets ADR’er handles på New York Stock Exchange (NVO).

Afviser skibe, der arbejder i strid med sanktioner

Af
Andreas Andreassen
-
0

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har fremsendt en række spørgsmål til de danske værfter, som udfører arbejde for FMI, for at afklare, om værfterne servicerer den russiske skyggeflåde. Det fynske værft Fayard bakker op om FMI’s undersøgelse og har nu indsendt sit svar.

FAYARD er et af de værfter, Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har aktuelle kontrakter med, og derfor har FAYARD nu indsendt sine svar til FMI’s undersøgelse, der skal afdække konkrete sikkerhedsmæssige risici i forbindelse med den russiske skyggeflåde.

FAYARD servicerer ikke skibe, der er er del af en russisk skyggeflåde, og i svarene understreger FAYARD, at værftet foretager løbende kontrol af alle skibe, der anmoder om at blive serviceret på værftet.

– Vi bakker fuldt op om undersøgelsen fra FMI, da det er vigtigt at sikre, at ingen værfter deltager i aktiviteter med den russiske skyggeflåde, siger Kristian Andersen, COO hos FAYARD.

– Hos FAYARD afviser vi skibe fra den russiske skyggeflåde. Vi foretager løbende risikovurderinger og afviser forespørgsler, hvor vi vurderer, at der er risiko for, at skibene bryder eller omgår sanktioner, fortsætter han.     

FAYARD servicerer blandt andet LNG-tankskibe, som sejler med LNG fra Yamal LNG-anlægget i Sabetta, Rusland, gennem faste ruter til europæiske terminaler i Spanien, Belgien og Frankrig, inden de serviceres på værftet i Munkebo, Odense Havn, før det returnerer til ruten.

Disse LNG-tankskibe er ikke en del af en russisk skyggeflåde, og LNG fra Yamal-anlægget er ikke sanktioneret i de seneste 15 sanktionspakker, hvoraf den seneste er vedtaget i december 2024, da EU har vurderet, at russisk gas fortsat spiller en central rolle for at opretholde den europæiske energiforsyning og sikre stabile energipriser.

– Fayard bakker naturligvis op om EU’s prioriteter, og støtter EU’s plan for udfasningen af russisk gas, understreger Kristian Andersen.

DI: Forsvaret skal finansieres forsvarligt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Verden er forandret, og derfor er det nødvendigt at investere mere i forsvar og sikkerhed. For at finansiere det skal Danmark øge reformtempoet, effektivisere det offentlige med 1 % om året, styrke erhvervslivet og få flere i arbejde, lyder det nu fra Dansk Industri.

Verden er et helt andet sted end for bare få år siden. Det betyder, vi er tættere på at skulle bruge fem procent end to procent af bnp på forsvar, siger statsminister Mette Frederiksen, og derfor mener Dansk Industri (DI), at det er på høje tid at se på, hvordan økonomien skal hænge sammen.

– Verden, som vi kender den, er forandret. Der er krig i Europa, og verden er mere turbulent end længe. Politisk uro og geopolitiske spændinger sætter dagsordenen, og derfor kan vi heller ikke i Danmark tage vores sikkerhed for givet, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

– Vi har været vant til, at andre tog et stort ansvar for vores sikkerhed, men nu er det helt nødvendigt, at vi gør mere selv. Derfor er der grund til at styrke forsvaret, og det bakker vi helt op om i erhvervslivet. Men det kommer også med en regning. En stor regning, siger DI-direktøren.

– Det er sandhedens time for de ansvarlige politikere. Vi har en stærk økonomi og et godt velfærdssamfund, men vi kan ikke længere forvente, at vi kan få alting og have råd til det hele. Det koster noget at være tryg, og det kræver meget skarpe prioriteringer.

– Derfor er det nødvendigt at fortsætte reformkursen. Det er det, der sikrer vores samfund og vores fremtid, og nu er kravet til ambitioner og hastighed af reformerne blot blevet endnu højere.

Nej til en krigsskat
For løsningen er ikke en krigsskat, understreger Lars Sandahl Sørensen.

– Vi siger nej til en krigsskat. Det vil give mindre aktivitet i vores samfund, mindre udvikling, mindre vækst og færre arbejdspladser, og det bliver meget hurtigt en negativ spiral.

Med de nuværende meldinger fra statsministeren vil forsvarsudgifterne stige til mindst 3,5 procent af BNP. Den ekstra 1,5 procent vil koste 45 mia. kr. ekstra.

– For at dække den regning vil det offentlige skulle effektivisere med op mod en procent om året de næste 10 år. I det private effektiviserer vi typisk med tre-fem procent om året og endda mere i krisetider, så en procent i det offentlige bør være muligt, siger Lars Sandahl Sørensen.

Et effektiviseringskrav på en procent om året i 10 år vil ifølge DI’s beregninger kunne tilvejebringe mere end 65 mia. kr. i 2035.

Vi skal være konkurrencedygtige
DI’s topchef peger på, at særligt den offentlige administration og bureaukratiet er vokset markant de senere år.

– Lige meget om du er børnehaveleder eller hospitalsleder er det blevet meget kompliceret og meget regeltungt, så det er blevet en hel jungle. Vi er nødt til at indrette os enklere og smartere og bruge de digitale muligheder langt mere, så den offentlige sektor kan blive mere effektiv.

Lars Sandahl Sørensen siger, at der også fortsat skal være økonomi til den grønne omstilling, øget digitalisering og klimasikring.

– Derfor er vi også nødt til at investere i at have konkurrencedygtige virksomheder og flere i arbejde, så vi på den måde kan være med til at betale den voksende regning, forklarer han.

– Vi skal sikre, at danske virksomheder fortsat er konkurrencedygtige. Ellers går det for alvor ud over finansieringen af velfærden, og alt det vi ønsker os og forventer af vores samfund.

Fra konkurs til markedsleder med solid bundlinje

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia-virksomheden Byens Rens ApS har oplevet en markant vækst og er nu Danmarks største renseri. Med en omsætningsstigning på mere end 40% og en bundlinjeforbedring på 56% har virksomheden for alvor slået sit comeback fast.

For få år siden var situationen en anden. Ejer Ricky Kenbjerg oplevede en konkurs, men har formået at genrejse virksomheden, der i dag drives med en sund økonomi og stærk markedsposition.

Byens Rens har de seneste måneder øget antallet af ansatte og har nu 68 medarbejdere – en stigning fra 60 i august. Virksomhedens vækst er drevet af en stærk tilstedeværelse på Sjælland samt en volumen, der gør det muligt at udnytte den topmoderne produktion.

– Vi har vundet 800 firmakunder i træk og har aldrig tabt til en konkurrent endnu, så vores koncept om ‘Jysk kvalitet på den Københavner-nemme måde’ må virke, lyder det Ricky Kenbjerg.

Trods de stærke resultater er der fortsat potentiale for forbedringer. Byens Rens bruger i dag 7 millioner kroner på distribution, men her vurderes der at være mulighed for optimering, hvilket kan styrke bundlinjen yderligere.

Flere tendenser i markedet understøtter virksomhedens vækst:

• Cirkulær økonomi er i fokus, særligt blandt yngre forbrugere, der efterspørger bæredygtige løsninger.

• Convenience-kulturen gør rensning til et oplagt alternativ til at købe nyt.

• Økonomisk bevidste forbrugere, især i Jylland, vælger i stigende grad at rense deres tøj fremfor at investere i nyt.

Strategi: “Mere for Flere”

Fremadrettet vil Byens Rens fortsætte sin aggressive vækststrategi. “Mere for Flere” er virksomhedens mantra, der handler om at komme endnu tættere på kunderne og fortsætte den stærke kundeekspansion.

Byens Rens ApS har hjemme på Jupitervej 7 i Fredericia og tegnes af direktør Ricky Kenbjerg, der også ejer 100 procent af virksomheden.

Regnskabsresultater for Byens Rens ApS

Byens Rens ApS har i 2024 oplevet en markant forbedring af sin økonomiske situation. Virksomheden præsenterer en bruttofortjeneste på 10,89 mio. kr., hvilket er en stigning fra 8,59 mio. kr. i 2023.

Driftsresultatet lander på 1,18 mio. kr., hvilket er en forbedring fra 812.858 kr. året før. Resultatet før skat er steget til 1,09 mio. kr., mens årets resultat efter skat ender på 855.448 kr. – en vækst fra 548.744 kr. i 2023.

Virksomhedens egenkapital er styrket væsentligt og udgør 1,44 mio. kr. ved årets udgang mod 588.744 kr. året før. Samtidig har Byens Rens valgt at udbetale et ordinært udbytte på 175.000 kr., hvilket ikke var tilfældet i 2023.

På omkostningssiden har Byens Rens distributionsomkostninger på 6,61 mio. kr., hvilket afspejler det høje aktivitetsniveau. Administrationsomkostningerne er steget til 3,04 mio. kr., hvilket kan tilskrives væksten i forretningen.

Virksomhedens kortfristede gældsforpligtelser er reduceret fra 2,85 mio. kr. i 2023 til 2,55 mio. kr. i 2024.

Samlet set viser regnskabet en stærk økonomisk udvikling for Byens Rens ApS, der nu står med en sund bundlinje og et styrket kapitalgrundlag til at understøtte fremtidig vækst.

Kong Frederik sender kondolence til Sverige – officielle flagdage aflyses

Af
Andreas Andreassen
-
0

Hans Majestæt Kong Frederik har i dag sendt en personlig kondolence til Sveriges konge, Carl XVI Gustaf, efter det tragiske skuddrama på en skole i Örebro. I brevet udtrykker Kong Frederik sin dybe forfærdelse og berørthed over hændelsen og sender sine varmeste tanker og dybeste medfølelse til den svenske konge og hele det svenske folk.

I respekt for ofrene er det i samråd med Kongehuset besluttet, at der ikke flages officielt i anledning af Hendes Majestæt Dronning Marys fødselsdag onsdag den 5. februar 2025. Ligeledes vil flagningen være aflyst torsdag den 6. februar, hvor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie fylder år.

Beslutningen er truffet for at vise sympati med de berørte og understrege det stærke bånd mellem Danmark og Sverige i en svær stund.

Den største magtdemonstration i håndboldens historie

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Danmark har haft mange store øjeblikke i international håndbold. EM-triumfen i 2008 markerede begyndelsen på en ny æra, OL-guldet i 2016 cementerede nationens status, og tre VM-titler i træk fra 2019 til 2023 satte en ny standard. Men det, vi netop har været vidne til, overgår alt.

Ved VM 2025 leverede det danske landshold den mest komplette præstation i sportens historie. Intet andet hold har vundet en slutrunde med en så overbevisende margin. Danmarks mindste sejr var på seks mål – både i en kamp, hvor de bevidst tog foden af speederen mod Tjekkiet i mellemrunden, og i en finale, hvor de mod Kroatien var foran med ti mål, før kampen reelt var afgjort. Det var ikke bare en sejr, det var en ydmygelse af verdenseliten.

Håndboldhistorien har set dominerende perioder. Rumænien i 1960’erne og 70’erne, Sverige under Bengt “Bengan” Johansson i 90’erne og 00’erne, og ikke mindst Frankrigs Les Experts, der i mere end et årti var sportens referencepunkt. Frankrigs store spillere som Nikola Karabatic og Thierry Omeyer satte barren højt – men det, Danmark leverede ved dette VM, var på et andet niveau.

For første gang nogensinde har et landshold præsteret et slutrunde-forløb, hvor der på intet tidspunkt var reel spænding om udfaldet. Danmark satte standarden fra første fløjt og gjorde det uden at være afhængige af en enkelt spiller.

Og det er netop her, det danske hold overgår tidligere storheder. Hvor Rumæniens storhedstid var bygget op omkring et system i en tid, hvor sporten var mindre udviklet, og hvor Sverige og Frankrigs dominans afhang af generationer med en håndfuld stjerner, har Danmark skabt en hel trup af verdensklassespillere.

At Danmark kunne præstere på dette niveau i den første slutrunde efter Niklas Landin og Mikkel Hansens farvel, gør præstationen endnu mere exceptionel. To af håndboldhistoriens største skikkelser har i over et årti været rygraden på det danske landshold, men i stedet for at opleve et generationsskifte med fald i niveau, har holdet taget et skridt op.

Simon Pytlick og Mathias Gidsel har for længst bevist, at de er verdensstjerner, men VM 2025 markerede en ny virkelighed: De er ikke bare verdensklasse – de er sportens nye referencepunkter. Emil Nielsen har på målvogterposten taget arven op efter Landin med en autoritet, der ellers kun ses hos sportens største. Og i bredden har Danmark spillere, der ville være superstjerner på ethvert andet landshold.

Der var ingen slinger i valsen. Ingen marginale sejre. Ingen øjeblikke af tvivl. Danmark vandt ikke blot – de dominerede.

Frankrigs Les Experts ændrede håndboldens fysik med deres eksplosive og taktisk disciplinerede spil. Sverige perfektionerede kollektivt samspil og taktisk intelligens. Danmark anno 2025 har taget det bedste fra begge skoler og løftet det til et niveau, vi aldrig har set før.

Det danske spil er en kombination af lynhurtige angreb, en bunnsolid defensiv og et målvogterspil, der matcher sportens største. Holdet evner at presse tempoet til et punkt, hvor modstanderne knækker, samtidig med at de taktisk kan justere og kontrollere kampen efter behov.

Den evne til at spille på flere forskellige måder – og gøre det bedre end alle andre – er det, der adskiller dette danske hold fra tidligere storhedstider.

Når historien om denne generation skal skrives, vil VM 2025 stå som kulminationen på den største magtdemonstration nogensinde. Men det mest skræmmende for konkurrenterne er, at det ikke ser ud til at være en enlig svale.

De etablerede stjerner er stadig unge, og nye talenter står klar i køen. Danmark har ikke blot skabt et storhold – de har skabt en ny æra.

Håndboldens fremtid har en ny reference: Danmark.

Flere indbrud i Syd- og Sønderjylland trods laveste niveau i 50 år

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik og Bo Trygt viser, at antallet af indbrud i private hjem i 2024 er det laveste på landsplan i 50 år. I Syd- og Sønderjylland er udviklingen dog mere blandet, hvor nogle kommuner oplever en stigning, mens andre ser store fald.

Samlet set er antallet af indbrud i regionen steget med fem procent fra 2023 til 2024.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Bo Trygt tirsdag.

Kolding Kommune er den eneste i regionen, hvor antallet af indbrud er steget siden 2019. Med 474 indbrud i 2024 – en stigning på 44 procent i forhold til året før – har Kolding nu det højeste antal indbrud pr. 100.000 indbyggere i Syd- og Sønderjylland. Niveauet ligger på 494, hvilket er langt over regionsgennemsnittet.

Udviklingen skiller sig markant ud fra resten af regionen, hvor de fleste kommuner har oplevet et fald i indbrudstal over en femårig periode. I Tønder, der har set det største fald, er antallet af indbrud næsten halveret siden 2019.

Fald i Fredericia, men stadig højt niveau

I Fredericia er udviklingen anderledes. Med 159 indbrud i 2024 er antallet faldet med 19 procent i forhold til året før. Set over en længere periode er faldet endnu mere markant – i 2019 blev der registreret 282 indbrud i Fredericia, hvilket betyder, at niveauet i dag er 44 procent lavere end for fem år siden. Selvom Fredericia har oplevet et positivt fald, ligger kommunen dog stadig i den høje ende af skalaen med 302 indbrud pr. 100.000 indbyggere, hvilket er over regionsgennemsnittet, og på niveau med Vejle. 

Store forskelle i regionen

Mens Kolding ligger højest, er Fanø den sikreste kommune i regionen. Kun to indbrud blev registreret i 2024, hvilket giver en indbrudsrate på 61 pr. 100.000 indbyggere. Også Sønderborg ligger lavt med 123 indbrud, svarende til 166 pr. 100.000 indbyggere.

I Varde har man set den største procentvise stigning med 126 indbrud i 2024, en stigning på 50 procent fra året før. Tønder har derimod haft den største nedgang, hvor antallet af indbrud er faldet med 35 procent fra 2023 til 2024.

Bo Trygt: “Det er vigtigt at fortsætte indsatsen”

Selvom antallet af indbrud i Danmark er det laveste i 50 år, påpeger Bo Trygt, at der fortsat er behov for en fælles indsats for at bekæmpe kriminaliteten.

– Vi er nået rigtig langt med at forebygge indbrud i Danmark, hvilket er et resultat af en fælles indsats både nationalt, regionalt og lokalt. Fra landspolitisk side arbejdes der bl.a. på et digitalt register over stjålne genstande, der skal gøre det svært for indbrudstyve og hælere at afsætte deres varer, og både kommunalt og i landets politikredse er der stor fokus på indbrudsforebyggelse, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo Trygt.

Samtidig oplever organisationen en øget interesse for forebyggelse blandt beboere og grundejerforeninger.

– Også ude i landets boligkvarterer oplever vi en stor interesse for at forebygge indbrud. Vores Bo trygt-korps, der består af eksperter, som tager rundt til grundejerforeninger, vejlaug og andre forsamlinger for at give gode råd og hjælpe med indbrudsforebyggelse i lokalområdet, har travlt, siger hun.

Trods det historisk lave antal indbrud har Danmark stadig en højere indbrudsrate end vores nabolande.

– 14.405 indbrud er det laveste antal indbrud i mere end 50 år, hvilket er utrolig glædeligt. Men når det er sagt, sker der fortsat alt for mange indbrud i Danmark sammenlignet med vores nabolande. Et indbrud er meget ubehageligt for dem, det går ud over, og det er samtidig kilde til utryghed – både hos ofrene, i nabolaget og generelt. Derfor skal vi fortsat arbejde for at bekæmpe indbrud, siger Britt Wendelboe.

På landsplan blev der i 2024 altså anmeldt 14.405 indbrud, hvilket er en lille nedgang fra 2023, hvor tallet var 14.844. For ti år siden lå tallet på over 36.000. Bo Trygt peger på nabohjælp, bedre sikring af boliger og øget samarbejde mellem politi og kommuner som vigtige faktorer i den positive udvikling.

123...46Side 1 af 46
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER