Christian Eriksen er efter omstændighederne i god behold

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Christian Eriksen er ved bevidsthed og på benene igen, efter at den danske midtbanespiller faldt om på banen under søndagens venskabskamp mod Ukraine på Nature Energy Park i Odense.

Eriksen segnede om midt i anden halvleg, hvorefter med- og modspillere straks omringede ham og skærmede af, mens læger arbejdede på banen. Stadion lå i fuldstændig stilhed, indtil han igen rejste sig og blev mødt af klapsalver fra hele tilskuerpladsen. Han blev derefter ført roligt ud af banen med sin kone Sabrina ved sin side, og en ambulance kørte ind på stadion.

Kampen er afbrudt og bliver ikke genoptaget. Eriksen fik efter hjertestoppet ved EM i 2021 indopereret en ICD-enhed, der skal gribe ind ved et lignende tilfælde.

Stoklund blev ikke minister, han blev ordfører

Af
Janus Bang
-
0

Det var en stille beslutning, taget i et mødelokale på Christiansborg, men den fortæller alligevel noget om, hvordan magten fordeles, når et parti går fra 11 ministerposter til ni. Da Socialdemokratiet i denne uge samlede sin folketingsgruppe efter dannelsen af den nye regering med SF, Moderaterne og De Radikale, faldt valget af partiets nye politiske ordfører på Rasmus Stoklund.

Mange havde set ham for sig bag en ministerpult. Han kom fra posten som udlændinge- og integrationsminister i den afgående regering, og en mand med hans linje og hans rutine på det politisk mest betændte felt syntes oplagt, da kabalen skulle lægges. Men sådan gik det ikke. Antallet af socialdemokratiske ministre skrumpede, da pladserne skulle deles med tre nye regeringspartnere, og Stoklund endte uden for kredsen ved kabinetsbordet. I stedet fik han en af de tungeste taleposter, partiet råder over.

Som politisk ordfører bliver han den, der dag for dag skal sætte ord på regeringspartiets linje fra Folketingets talerstol. Det er en post, der kræver både overblik og en vis appetit på den åbne konfrontation, og begge dele har han vist, han besidder. Han er født i Fredericia i 1984, uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og kom til politik via fagbevægelsen, hvor han i årene før sit valg til Folketinget i 2019 var erhvervspolitisk chef i Dansk Metal. På Christiansborg har han gjort sig bemærket med en kontant tilgang til udlændingepolitikken, og han har siddet på en lang række ordførerskaber, før turen gik forbi Skatteministeriet og siden Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det er ofte set, at de politiske ordfører i et parti står først i rækken til næste ministerpost.

Fredericianer sender Danmark snublende tæt på VM

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Cecilie Fløe fra Fredericia scorede sit første landskampsmål og lagde op til sejrsmålet, da de danske fodboldkvinder nedkæmpede Sverige i Odense.

Med et mål og en assist spillede angriber Cecilie Fløe en hovedrolle, da de danske fodboldkvinder med endnu en 2-1-sejr over Sverige spillede sig snublende tæt på en billet til næste års VM.

Foran 5.902 tilskuere på Odense Stadion sled Danmark sig til de tre point. De betyder, at Danmark kan nøjes med uafgjort mod gruppens bundhold Serbien på tirsdag for at sikre pladsen ved VM. Selv et nederlag kan række. Det kræver blot, at Italien ikke samtidig vinder over Sverige.

Efter en god og energisk dansk start fik de hurtige og teknisk dygtige svenskere kontrol over opgøret. I en enkelt situation måtte overliggeren redde Danmark. Jakob Michelsens mandskab blev presset langt tilbage, og det gjorde det svært at spille bolden frem, fordi spilstationerne var for få. Danskerne måtte i stedet forsøge sig meget direkte.

Stærkest i billedet stod midtbanespiller Olivia Holdt. Tottenham-spilleren var fremragende både defensivt og offensivt. Det var også hende, der midtvejs i første halvleg lavede et flot fremstød og sendte Amalie Vangsgaard mod baglinjen. Vangsgaard fandt angrebsmakkeren Fløe med en let vinklet aflevering, og Fredericia-angriberen lagde smukt bolden op i toppen af kassen med venstrebenet.

Trods stort svensk overtag lykkedes det Danmark at holde føringen til pause.

Hurtigt svensk mål i anden halvleg

Gæsternes overtag fortsatte efter pausen. Det danske hold kom til at stå for dybt, og syv minutter inde i anden halvleg gik det galt. Et svensk forsøg prellede af på overliggeren, og riposten landede hos Johanna Rytting Kaneryd, der kunne prikke udligningen ind.

Målet vækkede danskerne lidt. Der kom mere bid i de offensive aktioner, men det blev også tydeligt, at trætheden fra mange løbne meter begyndte at mærkes. Holdt og Vangsgaard var løbet tør for kræfter efter en time. Til gengæld var anfører Pernille Harder kommet sig nok over sin muskelskade til at komme i aktion, og til et jubelbrøl fra lægterne entrerede hun banen.

Effekten kom straks. Efter et fremragende oplæg fra Fløe, der var presset af det svenske forsvar, omsatte Harder behersket chancen til 2-1 efter blot fire minutter på banen. VM-deltagelse er kun en uafgjort kamp i Serbien væk.

De sidste 28 minutter blev én lang fight for det danske hold. Men missionen lykkedes. Trods et par nærgående svenske forsøg sled danskerne sig til en flot tilkæmpet sejr. Nøjagtigt som holdet gjorde det i Göteborg i april.

Sejrens pris

Af
Andreas Andreassen
-
0

Venstre kunne i 2001 vælte Socialdemokratiet og regere Danmark i et årti. Et kvart århundrede senere fik partiet sit dårligste valg siden 1910, og kritikken kommer nu indefra, helt ude fra et byrådsmedlem i Fredericia. Hvordan endte sejrherren her?

Læs essayet her

Frihed kræver også handlekraft

Af
Andreas Andreassen
-
0

På denne dag i 1849 fik Danmark sin første grundlov, og i 1953 blev den nuværende til. Grundloven er fundamentet under alt det, vi holder af. Den frie stemmeret, det frie ord, retten til at slutte sig sammen og stille op. Grundlovsdag er dagen, hvor vi med rette fejrer, hvor langt vi er nået.

Men en forfatning er ikke kun en samling rettigheder. Den er også en konstruktion, der skal kunne bære et land. Og netop her melder et spørgsmål sig med fornyet styrke i år. Danmark har lige været vidne til de længste regeringsforhandlinger i historien. Det krævede flere kongerunder, to skiftende undersøgere og ti ugers tovtrækkeri, før en regering kunne træde frem. Ved valget i marts var tolv partier opstillet, og alle tolv kom ind.

Tolv partier i ét folketing. Det er udtryk for en levende demokratisk mangfoldighed, og det skal man ikke kimse ad. Men det er også en opskrift på et parlament, hvor det bliver stadig sværere at samle flertal, hvor regeringsdannelser trækker i langdrag, og hvor de yderste og mindste kan få en vægt, der langt overstiger deres størrelse.

Danmarks spærregrænse er på to procent. Den blev indført i 1953 og har ligget urørt siden. Det placerer os i den absolut lave ende internationalt. Sverige og Norge kræver fire procent, Tyskland fem. De grænser er ikke sat for at lukke folk ude, men for at sikre, at et parlament kan fungere, at et land kan regeres, at vælgernes stemmer omsættes til beslutninger og ikke blot til endeløse forhandlinger.

Vi mener, tiden er kommet til at hæve den danske spærregrænse. Ikke dramatisk, men mærkbart, til tre eller fire procent. Ikke for at svække demokratiet, men for at værne om dets handlekraft. Et demokrati skal ikke kun kunne rumme mange stemmer. Det skal også kunne træffe beslutninger.

Indvendingerne er reelle, og de skal høres. Forskere som Rune Stubager og Ditte Shamshiri-Petersen peger på, at en spærregrænse er en grundlæggende del af demokratiet, som ikke bare rykkes fra den ene dag til den anden, og at den uvægerligt rammer nogen. Et parti som Alternativet, der i 2022 fik 2,6 procent, ville med en grænse på fire procent slet ikke have været i Folketinget. Det er prisen, og den skal man være ærlig om. En højere grænse beskytter regerbarheden, men den koster i bredde.

Derfor bør en forhøjelse følges af det, Kristendemokraterne med rette har peget på. Gør det til gengæld lettere at stille op. Fjern de benspænd i vælgererklæringssystemet, som de etablerede partier har rejst om sig selv. En højere tærskel for at komme ind må modsvares af en lavere tærskel for at forsøge. Ellers bliver det blot en mur, de store bygger for at holde de små ude.

Grundloven gav os friheden. Men frihed uden evnen til at handle bliver med tiden til afmagt. På en dag, hvor vi fejrer det, vi byggede i 1849 og 1953, klæder det os at spørge, om ikke netop respekten for det demokratiske håndværk kræver, at vi tør justere maskineriet, så det også kan bære fremtiden.

Det gratis, der ikke er gratis

Af
Andreas Andreassen
-
0

Har du hørt, at vi får gratis tandlæge? Gratis busser for de unge. Gratis fertilitetsbehandling uden loft. Gratis det ene og gratis det andet. Sådan lyder det, når den nye firkløverregerings grundlag bliver foldet ud, og ordet går igen, til man næsten tror på det.

Men sandheden er en anden. Intet af det er gratis. Tandlægen skal betales. Bussen skal betales. Hver eneste af de gode gerninger, der nu loves, har en pris, og den pris ender et sted. Spørgsmålet er bare hvor.

Margaret Thatcher sagde det skarpere, end nogen dansk politiker tør i dag i 1983. »Der findes ikke offentlige penge, der findes kun skatteydernes penge.« Staten har ingen formue ud over den, borgerne selv tjener. Vil staten bruge mere, kan den kun låne eller beskatte. Den anden, der skal betale, er dig.

Alligevel lader det mere og mere til, at retorikken lykkes. Når noget kaldes gratis tilstrækkelig mange gange, holder vi op med at spørge til regningen. Vi hører løftet, ikke betingelsen. Og betingelserne er der. Store bededag vender først tilbage i 2030, og kun hvis beskæftigelsen forinden er steget tilsvarende. Gratis tandpleje for hele befolkningen er først fuldt indfaset i 2035. Flere steder skriver regeringen ligeud, at finansieringen anvises løbende i kommende finanslove. Det er en høflig måde at sige, at pengene ikke er fundet endnu.

Der er intet galt i at ville borgerne det godt. En regering skal turde love noget, og flere af forslagene er både kloge og rimelige. Men en avis skal turde minde om, at gratis er det mest bekostelige ord i det politiske sprog. Det får os til at slappe af, netop når vi burde spørge skarpest.

Så lad os stille spørgsmålet, mens løfterne stadig er friske. Hvad koster det, og hvem betaler? Indtil svaret foreligger, gør man klogt i at læse ordet gratis, som det fortjener at blive læst. Med et stille forbehold, og med Thatchers sætning i baghovedet.

Ny regering på plads: To syddanske ansigter i Mette Frederiksens ministerhold

Af
Thea Dyhrberg
-
0

POLITIK. Efter de længste regeringsforhandlinger i danmarkshistorien har Danmark fået en ny regering. Statsminister Mette Frederiksen præsenterer onsdag formiddag sit ministerhold for Kong Frederik X på Amalienborg, og to af de enogtyve ministre har rødder og valgkreds i Trekantområdet.

Regeringen Mette Frederiksen III hviler på Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre. De fire partier råder tilsammen over 82 af Folketingets 179 mandater og støttes desuden af Enhedslisten og Alternativet. Regeringen afløser Frederiksen II, der har fungeret siden valget blev udskrevet.

Christian Rabjerg Madsen fra Kolding bliver minister for natur og dyrevelfærd. Det er en post med tyngde i et regeringsgrundlag, der lægger op til en omfattende omlægning af dansk griseproduktion og et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder. Dyrevelfærdskontrollen flyttes fremover til hans ansvarsområde, og forbuddet mod ekstremavl i griseproduktionen skal være fuldt indfaset i 2035. For et erhverv, der fylder meget i Syddanmark, bliver Rabjerg Madsen dermed en central figur.

Jeppe Bruus, der stillede op i Middelfartkredsen, bliver forsvarsminister. Han træder ind på et tidspunkt, hvor netop forsvaret er blandt regeringens største økonomiske prioriteter. Grundlaget slår fast, at udgifterne til forsvar og beredskab skal udgøre mindst fem procent af bruttonationalproduktet i 2030, hvoraf tre en halv procent går til forsvaret. Bruus kommer fra posten som minister for grøn trepart.

De fire partiledere fordeler de tunge poster mellem sig. Mette Frederiksen fortsætter som statsminister, mens Pia Olsen Dyhr fra SF bliver økonomi- og indenrigsminister. Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne fortsætter som udenrigsminister, og Radikale Venstres Martin Lidegaard bliver erhvervs- og konkurrencekraftsminister. To socialdemokratiske topprofiler bytter poster, idet Peter Hummelgaard rykker fra Justitsministeriet til Finansministeriet, mens Nicolai Wammen går den modsatte vej og bliver justitsminister.

Blandt de øvrige ansigter er Ida Auken, der bliver sundheds- og kirkeminister, og Maria Reumert Gjerding, tidligere præsident i Danmarks Naturfredningsforening, der overtager Miljøministeriet. Magnus Heunicke skifter til Undervisningsministeriet, og Jakob Engel-Schmidt bliver skatte- og vækstminister.

Senere onsdag følger overdragelsesforretningerne i de berørte ministerier, hvor de afgående ministre giver nøglerne videre. Med det på plads kan den nye regering gå i gang med at omsætte de fjorten kapitler i regeringsgrundlaget til konkret politik.

Regeringen Mette Frederiksen III

Statsminister Mette Frederiksen

Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen

Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard

Finansminister Peter Hummelgaard

Justitsminister Nicolai Wammen

Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund

Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa

By-, land- og transportminister Signe Munk

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov

Undervisningsminister Magnus Heunicke

Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen

Forsvarsminister Jeppe Bruus

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt

Sundhedsminister og kirkeminister Ida Auken

Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen

Kulturminister Zenia Stampe

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen

Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark

Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin

Miljøminister Maria Reumert Gjerding

Læs også

Danmark har fået en firkløverregering: Her er den politik, der skal forme de næste år

Danmark har fået en firkløverregering: Her er den politik, der skal forme de næste år

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Solen stod ind over plænen ved Marienborg, da fire partiledere tirsdag eftermiddag trådte frem og lagde et regeringsgrundlag på bordet, der havde været ti uger undervejs. Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre danner regering sammen. De kalder sig selv firkløverregeringen, og forhandlingerne bag den er de længste i danmarkshistorien.

Statsminister Mette Frederiksen takkede sine tre regeringspartnere og rettede en særlig tak til Enhedslisten og Alternativet, der udgør det parlamentariske grundlag. Hun beskrev deres bidrag som professionelt og sagde, at de havde sat et markant præg på grundlaget, selvom de næppe kan skrive under på hvert komma. »Vi har gjort det umulige muligt,« lød det.

Grundlaget hedder »Det politiske grundlag for firkløverregeringen« og fylder fjorten kapitler. Det spænder fra børn og folkeskole over landbrug og energi til forsvar og rigsfællesskab. Her er hovedlinjerne.

Billigere fødevarer og et nyt skattesystem

Det økonomiske omdrejningspunkt er en skattereform. Regeringen vil halvere momsen på alle fødevarer og fjerne den helt på frugt og grønt, så hurtigt det teknisk kan lade sig gøre. Samtidig afskaffes mellemskatten og toptopskatten. Tilbage står et system med en bundskat for indkomster op til 777.900 kroner om året og en topskat på 15 procentpoint for indkomster derover.

Selskabsskatten sænkes med tre procentpoint over tre år, dog ikke for den finansielle sektor. Til gengæld indføres et loft over rentefradraget, og arveafgiften lægges om, så store boer over ti millioner kroner beskattes hårdere. Finansieringen hentes blandt andet ved at fastholde afgiften på chokolade og sukker, sanere erhvervsstøtten og fastfryse en række beløbsgrænser i to år.

For Lars Løkke Rasmussen var økonomien det bærende. »Økonomi er fundamentet under vores velfærdssamfund,« sagde Moderaternes leder, der lagde åbent frem, at han helst havde set en regering på midten. Det lod sig ikke gøre, konstaterede han, men en regering hen over midten »kan også noget«.

Den grønneste regering, lyder selvbilledet

SF-formand Pia Olsen Dyhr kaldte den nye regering »den grønneste nogensinde« og »børnenes regering«. På landbrugsområdet lægger grundlaget op til en omfattende omlægning af dansk griseproduktion, der skal ske gennem en firepartsaftale mellem staten, landbruget, arbejdsmarkedets parter og natur- og dyreorganisationer. Forbuddet mod ekstremavl skal være fuldt indfaset i 2035, og forbuddet mod halekupering i 2030.

Regeringen vil indføre et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder med lovgivning allerede i år, fastholde den grønne trepart med omlægning af 390.000 hektar og udpege mindst fem nye marine naturnationalparker. På energiområdet er målet, at ingen boliger opvarmes med naturgas og olie i 2035, og at klimaneutralitet i 2045 skrives ind i klimaloven.

Pia Olsen Dyhr lagde ikke skjul på, at noget gør ondt på hendes parti. Lettelsen af selskabsskatten er ingen SF-mærkesag, men den sker »på en måde, så regningen ikke betales af dem, der har mindst«, sagde hun og fastholdt, at grundlaget samlet set øger ligheden.

Børn, sundhed og store bededag

Radikale Venstres Martin Lidegaard talte om en generationskontrakt og om mere leg, læring og nærvær i skolerne. Regeringen afsætter fem milliarder kroner varigt til folkeskole og dagtilbud, vil løfte de hundrede skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst, og gennemfører aldersgrænsen på femten år for sociale medier uden mulighed for forældredispensation fra tretten.

På sundhedsområdet er ambitionen gratis tandpleje for hele befolkningen, fuldt indfaset i 2035 og med start hos førtidspensionister og udsatte i 2027. Loftet over gratis fertilitetsbehandling afskaffes, og de folkepensionister, der har mindst, får 1.000 kroner ekstra om måneden. Store bededag genindføres som helligdag fra 2030, hvis en tilsvarende stigning i beskæftigelsen forinden er fundet.

En sikker hånd på rattet

Forsvar og sikkerhed fylder meget. Udgifterne til forsvar og beredskab skal udgøre mindst fem procent af bruttonationalproduktet i 2030, og NATO-målet indfries samme år. Lars Løkke Rasmussen kaldte regeringen en garant for »en sikker hånd på rattet i de turbulente tider, vi står i«, og pegede på, at en lille nation både skal værne om de internationale regler og turde udfordre fortolkningen af dem, ikke mindst menneskerettighedskonventionen.

Et nyt kapitel om kunstig intelligens og et kommende medieforlig peger desuden mod en modernisering af mediestøtten med særligt fokus på unge, der ikke længere finder de traditioneller medier. Her slår grundlaget fast, at der ikke skal gives mediestøtte til nyheder, der er genereret af kunstig intelligens.

Det samlede regnestykke står stadig hen i det uvisse. Regeringen henviser flere steder til, at finansieringen anvises løbende i kommende finanslove. Det fulde ministerhold præsenteres onsdag.

Wefleet samler ejerskabet og skærper ambitionerne

Af
Janus Bang
-
0

Den fredericiabaserede softwarevirksomhed Wefleet ændrer ejerkreds, efter at Dansk Autologik og AutoProff er købt ud. Fremover ejes virksomheden af Byens Bilpleje, SharksMedia og Nuppnau Holding – og visionen er klar: uafhængighed i markedet og fuld frihed for kunderne.

Wefleet, der siden 2020 har udviklet sig fra et enkelt Excel-ark til en softwareplatform, der styrer hundredtusindvis af bilers processer årligt, gennemfører nu et ejerskifte, som markerer begyndelsen på et nyt kapitel i virksomhedens historie. Dansk Autologik og AutoProff, der begge har været med fra begyndelsen som medstiftere, træder ud af ejerkredsen, og aktierne samles hos Byens Bilpleje, Sharks Media og Nuppnau Holding med CEO Thomas Nuppnau i spidsen.

Baggrunden for ændringen er strategisk. Wefleet er vokset ud af den ejerkreds, der blev skabt i opstartsfasen, og virksomheden samler nu ejerskabet hos Byens Bilpleje, Sharks Media og Nuppnau Holding for at styrke sin position som en åben og uafhængig softwarepartner, der kan servicere alle aktører i markedet.

»Vi skylder vores hidtidige ejerkreds en stor tak for at have været med til at bygge Wefleet op fra grunden. Samarbejdet har givet os et stærkt netværk, dyb brancheviden og et fundament, vi kan stå på. Nu åbner vi et nyt kapitel, hvor vi for alvor kan fokusere på det, der driver os: at udvikle vores data- og softwareplatform, vinde nye kunder og tage Wefleet ud over landegrænserne,« siger Thomas Nuppnau, CEO i Wefleet.

Ejerskiftet ændrer ikke på de eksisterende forretningsrelationer. Både AutoProff og Dansk Autologik fortsætter som kunder hos Wefleet, og den store brancheviden, der har præget samarbejdet hidtil, forsvinder ikke, men omsættes nu i en ren kunde-leverandør-relation fremfor en ejerrelation.

Visionen bag det nye ejerskab er klar: Wefleet skal bevare sin uafhængighed i markedet og lade det være op til kunderne at definere deres bils rejse – hvordan den skal se ud, hvem der skal levere ydelserne, og hvilke systemer der skal tale sammen. Det er udgangspunktet for det nye kapitel, og det er den friheds- og åbenhedstænkning, der har gjort Wefleet til en eftertragtet platform blandt bilimportører, leasingselskaber og forhandlere i hele Norden.

»For Byens Bilpleje giver det god mening at fortsætte engagementet i Wefleet. Vi kan se, at platformen gavner vores egen forretning, men det handler også om at være tæt på og følge med i, hvordan det generelle økosystem i bilbranchen udvikler sig. Projektet er ambitiøst, og jeg er glad for det samarbejde, vi har haft med de øvrige parter i ejerkredsen. Vi ser frem til et fortsat tæt og strategisk samarbejde med både AutoProff og Dansk Autologik – nu på en ny måde,« siger Dennis Odgaard, Group CEO i Byens Bilpleje.

»AutoProff og AutoScout24 står over for en række strategiske valg, der peger i en anden retning, og vi har brug for at gå vores egne veje. Men det har været et spændende projekt at være en del af, og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet omkring vores fælles kunder. Vi ønsker Wefleet, Byens Bilpleje og Sharks Media alt det bedste på den videre rejse,« siger Peter Duedahl Sørensen, CEO i AutoProff.

»Jeg har været bestyrelsesformand i syv måneder, hvor jeg blandt andet har haft til opgave at sørge for at det nye ejerskab kom i mål på bedst mulige måde for alle og i særdeleshed for selskabet. Processen omkring ejerskiftet er kørt professionelt, og jeg er glad for, at alle parter fortsætter samarbejdet. Wefleet er en enormt spændende virksomhed, nytænkende og inspirerende – og det er fedt at rammerne nu er på plads til at de kan fortsætte deres vækst« siger Jens Nordestgaard Andersen, bestyrelsesformand. 

Wefleet beskæftiger i dag otte medarbejdere og tæller kunder som FDM Test & Bilsyn, Nielsen Car Group og Semler Mobility Retail. Virksomheden har tidligere modtaget prisen som Årets Leverandør i den danske bilbranche og er i gang med en nordisk ekspansion fra hovedkvarteret på Vesterballevej i Fredericia.

FAKTABOKS: Wefleet ApS
Virksomhed: Wefleet ApS
CVR: 42 18 19 94
Hovedkvarter: Vesterballevej 6A, 7000 Fredericia
CEO: Thomas Nuppnau
Stiftet: 2020
Ejerkreds: Byens Bilpleje, Sharks Media og Nuppnau Holding
Medarbejdere: 8
Produkter: Wefleet (SaaS-platform til proces- og flådestyring), CarInspector (SaaS-baseret inspektionsværktøj), skræddersyet IT-udvikling til bilbranchen
Målgruppe: Bilimportører, leasingselskaber, brugt- og nybilsforhandlere, mobility-udbydere og OEM’er
Kontakt: +45 60 10 70 10 | wefleet.dk

Ny regering på plads: Mette Frederiksen får Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale med

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter ti ugers politisk dødvande er der nu en ny dansk regering på vej. Foran Kongeskibet Dannebrog på havnen i Odense meddelte fungerende statsminister Mette Frederiksen søndag aften journalisterne, at hun efter lange forhandlinger har samlet en regering.

»Der kan dannes en regering efter lange forhandlinger,« lød det fra statsministeren.

Den kommende regering bliver et samarbejde mellem Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale. Beskeden faldt, kort efter at Mette Frederiksen ombord på Kongeskibet havde orienteret Hans Majestæt Kongen om, at forhandlingerne var i mål.

Hvad Kongen sagde ved den lejlighed, ville statsministeren dog ikke ud med. Det skulle blive ombord på skibet, lod hun forstå med henvisning til de royale rammer i Odense Havn.

Selvom rammerne om en ny regering nu er på plads, må danskerne væbne sig med en smule tålmodighed, før billedet er helt klart. Mette Frederiksen oplyste, at den nye regering allerede mandag vil præsentere sit politiske grundlag, mens navnene på de kommende ministre først bliver offentliggjort onsdag.

Klokken 21.55 forlod statsministeren Odense Havn.

123...110Side 1 af 110