AD Danmark forventer at afslutte 2025 med endnu en ny omsætningsrekord. Ifølge selskabet peger de seneste tal på et trecifret millionbeløb i omsætning, hvilket både overstiger budgettet og de seneste forecasts – og dermed bygger videre på rekordåret 2024.
Væksten er ifølge ledelsen drevet af øget aktivitet på tværs af flere kundesegmenter, herunder bilforhandlere, industrikunder og værksteder. Det har gjort det muligt for virksomheden at udvide sin markedsdækning og øge mersalget.
Administrerende direktør i AD Danmark, Nikolaj Jacobsen, oplyser, at selskabet fortsat investerer i kapacitet og sortiment, samtidig med at mange aktører i branchen har fokus på omkostningsreduktioner.
AD Danmark er i øjeblikket i gang med at færdiggøre en ny markedsplan, hvor det højteknologiske lager- og logistikcenter i Middelfart spiller en central rolle. Lageret, der omfatter omkring 100.000 kvadratmeter, skal understøtte et hurtigere vareflow, høj leveringssikkerhed og øget præcision i håndteringen af varer.
Virksomheden arbejder med døgnåben drift, hvilket ifølge ledelsen er et vigtigt konkurrenceparameter i forhold til hurtig levering og høj tilgængelighed for kunderne.
Samtidig udvider AD Danmark løbende sit produktsortiment med fokus på hurtigt omsættelige nøglevarer. Målsætningen er at styrke positionen som en af de førende grossister og distributører i Danmark og Norden.
Ifølge bestyrelsesformand Jens Sørensen er der et tæt samarbejde mellem bestyrelse og daglig ledelse, hvor strategi og drift løbende drøftes og justeres. Det skal sikre tempo og fleksibilitet i en branche præget af hård konkurrence og forandring.
For 2026 forventer AD Danmark yderligere vækst og vil samtidig begynde at se nærmere på internationale muligheder. Selskabet har i løbet af få år markeret sig som en af branchens hurtigst voksende distributører og arbejder nu målrettet på at konsolidere og udbygge sin position.
En mini ferie i Aabenraa med en tur i gågaden viste et stærkt handelsliv, selv en mandag formiddag, med flere legetøjsforretninger, tøjbutikker, taskebutikker og meget andet af det, vi ikke har mere af i Fredericia. Hvorfor er de bedre, end vi er i Fredericia, var min første tanke. Svaret kommer af sig selv, når man ser på, hvordan de satser på byens udvikling og hvordan Fredericia fortsat sover tornerosesøvn, med et politisk system, der stopper alt fremskridt.
Aabenraa står stærkere som handelsby end Fredericia lige nu, fordi de i en årrække ret målrettet har arbejdet strategisk med bymidten, detailhandlen og samarbejdet mellem kommune, erhvervsliv og grundejere. Det betyder flere aktive specialbutikker, et mere samlet gågadeforløb og en klarere fortælling om byen som “hyggelig købstad”, hvor shopping, kultur og oplevelser hænger sammen i Aabenraa.
Aabenraa har en tydelig fælles strategi for bymidten (”Fremtidens Aabenraa”) med fokus på handel, byrum, kultur og uddannelse tæt på centrum, og planen er fulgt op af konkrete projekter og investeringer. Byen arbejder aktivt med data, blandt andet kundetællere i gågaden, så indsatsen for detailhandlen kan justeres efter fakta om fodgængertrafik og effekten af events. Der er også en stærk organisering omkring handelslivet via bl.a. Aabenraa City og en byledelse under Business Aabenraa, som har til opgave at sikre, at der er liv både i og efter butikkernes åbningstid. Aabenraa profilerer sig offensivt som “Danmarks hyggeligste købstad” med Danmarks længste sammenhængende gågade og et bredt udbud af specialbutikker, events og oplevelser, som gør det attraktivt at køre dertil – også mandag formiddag.
Fredericia halter i dag med et stort antal tomme butikslokaler i midtbyen og gågaderne, flere lejemål forventes at blive ledige, hvilket naturligt tømmer gaden for flow, impulskøb og variation. Ejendomsmæssigt er der mange mindre, opsplittede lejemål og en del ældre lokaler, som kan være sværere at udleje til moderne konceptbutikker, der efterspørger større, fleksible arealer. Samtidig har der været behov for en omfattende ny midtbyplan for overhovedet at få vendt den negative udvikling, hvilket viser, at strategien for bymidten har haltet bagefter i en årrække. Fredericia har også stærk konkurrence fra større handelscentre i Trekantområdet, hvor især Kolding og Vejle suger både kædebutikker og kunder til sig, og det rammer en bymidte, der i forvejen står svagere på specialbutikker og oplevelser.
Strukturelle forskelle på byerne? Aabenraa scorer højt på et indeks over mellemstore handelsbyer (15.000–25.000 indbyggere), hvor byen topper, når det gælder antallet af erhvervsenheder og dermed bredden i handels- og erhvervslivet. Byens historiske købstadssnit med en meget sammenhængende gågade og korte afstande mellem parkering, detailhandel og havnemiljø giver et kompakt, intimt og “shoppende” byliv, som opleves tydeligt – selv på en hverdag.
Fredericia er fysisk mere opdelt med vold, havn, kaserneområder og en midtby, der i højere grad har været præget af omdannelse og flytning af funktioner, fx handel, kontor og offentlige institutioner. Når dagligvarebutikker, store kæder og offentlige arbejdspladser flytter ud eller omstruktureres, forsvinder de daglige “naturlige” ærinder, som ellers er med til at holde folk i gågaden.
Hvad der skal til i Fredericia?
En skarp og langsigtet midtbystrategi, hvor detailhandel, kultur, fritidsliv og byrum tænkes som ét samlet projekt – med klare prioriteringer og finansiering.
En stærk byledelse/”cityforening” med reelt mandat, midler og samarbejde mellem kommune, grundejere, detailhandel, restaurationer og kulturaktører.
Aktiv omdannelse af tomme butikker til midlertidige og permanente aktiviteter: kultur, foreningsliv, iværksætteri, sundhed og fællesskaber, så der er lys i vinduerne.
Færre, men bedre handelsstrøg med fokus på at “tætne” de bedste gader, så kunderne oplever sammenhængende miljøer og ikke huller af mørke facader.
Kort sammenligning
Forhold
Aabenraa bymidte
Fredericia bymidte
Overordnet strategi
Klar udviklingsplan og branding som købstad.
Ny omfattende midtbyplan undervejs efter længere tids udfordringer.
Organisering
Velfungerende byledelse og cityforening.
Mere fragmenteret samarbejde og fokus på at løse tomme lokaler.
Butiksudbud
Lang, sammenhængende gågade med mange specialbutikker.
Mange tomme lejemål og færre udvalgsvarebutikker.
Brug af data/tiltag
Kundetællere, byrumprojekter og events i gågaden.
Fokus på nye anvendelser af tomme lokaler og midtbyomdannelse.
Med planlægningsbriller er Aabenraa ikke “naturligt bedre”, men de har været tidligere ude, mere konsekvente og mere fælles om at bruge bymidten som projekt – der er i princippet ikke noget af det, der ikke også kan lade sig gøre i Fredericia, hvis vilje, organisering og prioritering følger med.
De forsvarende verdensmestre fra Frankrig blev for stor en mundfuld for Danmark, som onsdag aften tabte VM-kvartfinalen med 31-26. Allerede fra kampens begyndelse satte franskmændene sig tungt på opgøret, og med tre hurtige scoringer førte de an i en kamp, hvor Danmark aldrig for alvor fik greb om begivenhederne.
Ved pausen var Helle Thomsens tropper nede med 17-12, men et stærkt dansk udlæg efter pausen skabte håb. Danmark fik reduceret til 19-17 og pressede verdensmestrene et kort øjeblik. Længere rakte kræfterne dog ikke, og Frankrig genvandt kontrollen og kørte sejren sikkert hjem.
Kvartfinalen satte dermed punktum for det første slutrunde-eventyr under den nye landstrænerduo, Helle Thomsen og Bojana Popovic. VM bød ellers på flere stærke præstationer, ikke mindst de fem indledende kampe, der alle blev vundet med mere end 12 mål i gennemsnit.
Slutrunden var også præget af et markant fravær af profiler. Skader og graviditeter blandt spillere med over 1.000 landskampe tilsammen tvang Danmark til at tænke nyt, men det gav samtidig plads til fem debutanter: Nanna Hinnerfeldt, Sofie Bardrum, Amalie Milling, Laura Borg og Sarah Paulsen. Alle fik værdifuld erfaring på den største scene.
Danmark viste undervejs stor moralsk styrke – særligt i mellemrundens gruppefinale mod Ungarn, hvor holdet vendte et femmålsunderlag i anden halvleg til en flot sejr. Men mod Frankrig udeblev comebacket.
Håndboldkvinderne samles igen i marts, hvor arbejdet frem mod EM 2026 fortsætter. Her venter to opgør mod Ungarn i EHF EURO Cup – med et dansk hold, der nu er en slutrunde rigere.
Danske Digitale Medier A/S sætter nu kursen for de næste mange års vækst. Med Bent Frandsen som ny formand skal selskabet accelerere sin regionale tilstedeværelse, styrke samarbejdet med lokale erhvervsmiljøer og udbygge en digital strategi, der forener innovation, kulturforståelse og lokalt forankrede medier.
Danske Digitale Medier A/S (DDM) har tirsdag på en generalforsamling valgt en ny bestyrelse. Efter flere år i bestyrelsen – heraf en periode som formand – har Susanne Eilersen valgt at takke af.
»Jeg vil gerne rette en stor tak til Susanne Eilersen for hendes store arbejde, for den opbakning hun har givet, og for at have ledt bestyrelsen med en sikker og dygtig hånd. Susanne har været en væsentlig kraft i vores udvikling,« siger administrerende direktør Andreas Andreassen.
Susanne Eilersen har valgt at træde ud, da hun for nyligt er blevet valgt til flere politiske poster og dermed får et øget arbejdspres.
»Det har været en fornøjelse at følge AVISEN helt tæt, lægge strategier for udviklingen af STATIONEN og ikke mindst se, hvordan DDM gennem de sidste fem år er vokset markant i både rækkevidde og læsertal. Nu overlader jeg stafetten til Bent Frandsen, en dygtig og kompetent erhvervsmand, og samtidig får jeg selv langt mere at se til – både i Fredericia og i Region Syddanmark, hvor jeg er blevet valgt,« siger Eilersen.
Derudover sagde selskabet farvel til Lars Hesselvig og Kamilla Rasmussen, som vi takker for en flerårig og loyal indsats for virksomheden.
Ny formand: Erfaren erhvervsmand med markant regional forankring
Som ny formand er valgt Bent Frandsen – en kendt erhvervsmand i Fredericia og Middelfart, hvor han gennem årtier har opbygget et stærkt netværk både i erhvervslivet og kulturlivet.
Bent Frandsen har en særlig baggrund fra erhvervslivet, hvor han har drevet flere håndværkervirksomheder, men også fra musikbranchen, hvor han har spillet en nøglerolle i udviklingen af Rock Under Broen. Han var både med til at sætte festivalen solidt på landkortet og stod senere centralt i genrejsningen, der gjorde Rock Under Broen til en økonomisk stærk millionforretning med markante overskud.
»Medielandskabet har ændret sig massivt gennem de sidste ti år, og Danske Digitale Medier har formået både at være fremsynet og samtidig dybt forankret lokalt. Det er en kombination, jeg har stor respekt for. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for bestyrelsen, der blandt andet skal arbejde med at styrke vores tilstedeværelse i det vestfynske – og senere i hele Trekantområdet,« siger Bent Frandsen.
Helle Broen indtræder som stærk erhvervsprofil
Det nye bestyrelseshold tæller også Helle Broen, en markant erhvervskvinde i regionen og medejer af Panorama Biograferne i Fredericia og Middelfart. Hun har gennem en årrække været en central aktør i både erhvervs- og kulturlivet og har med stor succes drevet og udviklet biograferne til moderne kulturhuse med bred folkelig appel.
Hendes erfaring med drift, forretningsudvikling, publikumskontakt og lokalt forankrede kulturinstitutioner tilføjer bestyrelsen et væsentligt kompetenceløft.
Samtidig vælges Erik Schwensen til bestyrelsen. Han er redaktionschef, tv-vært og skribent hos DDM og har en omfattende karriere som leder, forfatter og rådgiver.
Schwensen er tidligere oberstløjtnant og ridder af 1. grad af Dannebrog og har haft markante chefposter, blandt andet som regimentschef og stabschef ved Danske Division. Han har en master i Public Administration fra CBS og er blandt de første i verden certificeret som NLP™-Consultant og transformation facilitator.
Efter dagens generalforsamling består bestyrelsen af:
Bent Frandsen (formand)
Helle Broen
Erik Schwensen
Maj-Britt Andreassen
Danske Digitale Medier A/S driver lokale nyhedsmedier i Syddanmark og har de seneste år oplevet markant vækst i både rækkevidde, læsertal og kommercielle aktiviteter.
Det er efterhånden et levn fra en svunden tid at tale om ”netmedier”, som om digitale publiceringsplatforme var noget særligt, nyt eller anderledes. I dag er alle medier digitale. Aviser, magasiner, radio, tv, influencers, aktivister, kommunale presseafdelinger. Hele den offentlige samtale foregår online – og derfor giver det mindre og mindre mening at opdele aktører i kategorier, som boligblokkene i et gammelt medielandskab.
Men det er præcis den opdeling, den nye aftale om medieansvar bygger videre på.
Regeringen og et flertal i Folketinget hævder, at aftalen skal beskytte demokratiet mod misinformation og børn og unge mod skadeligt indhold. Intentionen kan man dårligt være uenig i. Men reguleringen skaber en ny virkelighed, hvor staten afgør, hvem der får lov til at kommunikere frit – og hvem der skal stå ret.
Lad os være helt tydelige: Denne leder er ikke et tuderi fra et medie, der føler sig klemt. AVISEN er tilmeldt Pressenævnet. Vi kommer ikke under medieombudsmandens nye sanktionsregime. Vi får ingen bøder, ingen påbud om genmæle, ingen sager ført af staten. Vi får endda lettere adgang til domme og kendelser. Vi står – i systemets øjne – på den rigtige side af hegnet.
Men netop derfor er det vigtigt at sige det højt: Den nye aftale er ikke blot en teknisk justering. Det er en forskydning af magtbalancen i den offentlige samtale.
For mens etablerede medier fortsat kan arbejde uforstyrret, rammer aftalen alle dem, som ofte har været første led i at bringe ubehagelige sandheder frem: borgere, der dokumenterer lokale sager. Aktører, der udfordrer embedsværker. Aktivister, der følger pengestrømme. Influencers, der når tusindvis af unge. Små medier uden store redaktioner.
De skal nu leve op til en statsligt defineret norm om ”god offentliggørelsesskik”, som kan udløse bøder, sletninger, retssager og tvungne genmæler. Et elastisk begreb, der i praksis giver myndighederne mulighed for at regulere ytringer, som ikke er tilpas redelige, tilpas dokumenterede eller tilpas stilfærdige.
Intentionen er at dæmme op for misinformation. Men konsekvensen er en offentlighed med to ytringsrettigheder: én til dem indenfor systemet, og én til dem udenfor.
Og spørgsmålet er, hvem der i længden får sværest ved at fortælle sandheder, som magthavere ikke bryder sig om.
For AVISEN ændrer aftalen intet. Men for borgerne – dem, der traditionelt har været ventil og korrektiv i demokratiet – kan risikoen blive større. Ikke nødvendigvis fordi de tager fejl, men fordi staten nu står klar til at vurdere, om deres tone, form eller dokumentation er ”i orden”.
Når staten regulerer, hvem der må tale højt, og hvordan de skal gøre det, er det ikke kun misinformation, der dæmpes. Det kan også blive kritikken.
Og derfor er denne aftale værd at diskutere – ikke for vores skyld, men for alles.
POLITIK. Regeringen kan roligt øge det offentlige forbrug uden at frygte en løn og pris-spiral. Det konkluderer en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i anledning af Økonomiministeriets seneste ”Økonomisk Redegørelse” gør op med bekymringerne om, at øgede udgifter automatisk vil presse inflationen i vejret.
Analysen bygger blandt andet på data fra Finansministeriet og forskningslitteratur og viser, at offentligt forbrug historisk set kun har haft en meget begrænset effekt på inflationen. Dermed skyder den et centralt argument i den økonomiske debat ned, nemlig frygten for at mere velfærdspolitik skulle føre til overophedning.
Ifølge Økonomisk Redegørelse vurderer ministeriet, at regeringens nuværende finanspolitik giver en positiv finanseffekt på 0,4 procent i 2026. Det betyder, at BNP forventes at stige tilsvarende som følge af de politiske tiltag. Men selv med den påvirkning er der ingen tegn på, at inflationspresset vil vokse, lyder det fra AE.
»Ofte hører man økonomer være bekymrede for en overophedning af økonomien, hvis politikerne vil investere i for eksempel mere tidssvarende velfærd. Men ifølge forskningen vil det højere forbrug kun i meget begrænset omfang sætte sig i inflationen« siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Hun tilføjer, at Danmark står på et solidt økonomisk fundament. »Hvis vi ønsker at bevare det nuværende niveau af velfærd i de kommende år, skal der bruges flere penge, og det kan politikerne roligt gøre uden at være bekymrede for en overophedning af økonomien« siger Sofie Holme Andersen.
AE peger samtidig på, at stigende offentligt forbrug kun bliver problematisk, hvis de offentlige finanser er uholdbare. Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor økonomien vurderes som overholdbar, og hvor det offentlige forventes at opbygge formue over tid.
Analysen understreger derfor, at politikerne har råderum til at sikre, at velfærden følger med både velstand og demografisk udvikling. Ifølge AE kræver det i de kommende år en finanspolitik, der giver en positiv økonomisk effekt på mellem 0,07 og 0,13 procent af BNP – uden at det puster til inflationen.
KRIMI. En bred politisk aftale sikrer nu en markant styrkelse af politiet og anklagemyndigheden frem mod 2030. Aftalen, som regeringen og en lang række partier i Folketinget står bag, giver et økonomisk løft på knap 1,5 milliarder kroner og øremærker mere end 1 milliard til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet alene.
Med aftalen udvides politistyrken til omkring 12.000 ansatte, og en ny treårig politiuddannelse bliver etableret. Der kommer også en ny efterforskeruddannelse med særligt fokus på økonomisk og digital kriminalitet. Samtidig indføres løn under en større del af politiuddannelsen for at tiltrække flere ansøgere.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger »Jeg er glad for, at vi har landet en bred flerårsaftale, der sikrer et milliardløft af politiets og anklagemyndighedens økonomi frem mod 2030. Det betyder flere betjente på gaden, og det betyder en markant styrkelse af indsatsen mod økonomisk kriminalitet med mere end 1 mia. kr. over fem år.«
Også Venstre fremhæver behovet for styrkelse af indsatsen på området. Preben Bang Henriksen siger »Nu får politiet et stort løft. Det har været tiltrængt. Med den voldsomme stigning i økonomisk kriminalitet har politiet desværre måtte prioritere i alt for stort omfang.«
Aftalen retter sig også mod styrket hjælp til ofre for vold, styrkelse af nærpolitiet, hurtigere sagsbehandling og bedre beredskab til håndtering af sikkerhedssituationer.
Flere partier fremhæver deres egne mærkesager: Nanna Gotfredsen (M) betoner behovet for flere politifolk og bredere faglighed. Betina Kastberg (DD) glæder sig over mere lokalpoliti og nye efterforskningsmetoder som ansigtsgenkendelse. Karina Lorentzen (SF) peger på en styrket indsats mod partnerdrab, stalking og miljøkriminalitet. Mette Abildgaard (K) fremhæver flere digitale efterforskere og en stærkere indsats mod naturkriminalitet. Rosa Lund (EL) glæder sig over højere bøder til økonomiske svindlere og flere ansatte til at bekæmpe arbejdskriminalitet. Mette Thiesen (DF) understreger behovet for et politi, der kan løse kerneopgaven og skabe tryghed. Zenia Stampe (RV) fremhæver aftalens betydning for forebyggelse og indsatsen mod vold i hjemmet. Bjørn Brandenborg (S) siger »Med den her aftale styrker vi politiet med et milliardløft, der giver bedre vilkår og stærkere redskaber. Vi tager et vigtigt skridt i kampen mod økonomisk kriminalitet.«
Aftalen markerer et fælles politisk ønske om et mere robust og moderne politi, der kan håndtere både traditionelle forbrydelser og den stigende digitale og økonomiske kriminalitet, som rammer borgere og virksomheder over hele landet.
En ny erhvervsbog om ADP og Fredericia Havn er netop landet fra trykkeriet. Porten til vækst og udvikling, skrevet af Andreas Andreassen og Karsten Merrald Sørensen, samler for første gang en lang række stemmer fra mennesker, der gennem flere årtier har stået tæt på havnen, selskabet og de forandringer, der har præget området.
Bogen bygger på et omfattende interviewmateriale, hvor tidligere og nuværende direktører, medarbejdere, politikere, samarbejdspartnere og andre nøglepersoner fortæller åbent om beslutninger, omstillinger, konflikter, muligheder – og om de milepæle, der har været med til at forme ADP til den virksomhed, den er i dag.
En fortælling gennem mennesker
I stedet for en traditionel kronologisk erhvervshistorie vælger bogen et mere menneskeligt og nærværende spor: at lade udviklingen træde frem gennem dem, der har båret den.
Det giver et sjældent indblik i, hvordan strategier blev til virkelighed, hvordan udfordringer blev løst i praksis, og hvordan medarbejdere og ledelse har oplevet forandringerne indefra. Fortællingerne kredser om både store strukturelle beslutninger og de mindre, hverdagsnære historier, som tilsammen udgør havnens og ADP’s identitet.
Historisk perspektiv
Interviewbogen er krydret med to historiske artikler skrevet af Karsten Merrald Sørensen. Artiklerne placerer ADP ind i en større fortælling om Fredericia Havn og byens erhvervsmæssige udvikling over tid. Det historiske afsnit folder udviklingen ud i et bredere perspektiv og binder fortid og nutid sammen.
Samlet fremstår bogen som både et erhvervsportræt, et stykke lokalhistorie og et indblik i et område af Fredericia, som har haft markant betydning for byens vækst og identitet.
Tak til bidragyderne
Forfatterne fremhæver, at bogen kun er blevet mulig på grund af den store opbakning fra de mange personer, der har stillet op til interviews. Flere har bidraget med tid, viden og fortællinger, som ikke tidligere har været formidlet offentligt i samlet form.
»Uden de mange stemmer og deres villighed til at fortælle deres historie var projektet aldrig blevet til noget,« lyder det fra Andreas Andreassen.
Bogens udgivelser og muligheder
Bogen kan købes enkeltvis for 250 kroner, men den udkommer også i to kombinationspakker:
• Bog + 4 udgaver af Fredericia Magasinet 2026: 500 kroner • Bog + AVISEN støttepakke (inkl. AVISEN-kop og støtte til uafhængig lokal journalistik): 1.000 kroner
Porten til vækst og udvikling er ikke en bog om bygninger eller maskiner, men om mennesker, beslutninger og udvikling. Den giver læseren mulighed for at komme tættere på de fortællinger, der har formet ADP’s rejse – og dermed en vigtig del af Fredericias nyere erhvervshistorie.
SUNDHED. Region Syddanmark minder nu ældre og sårbare om, at der stadig er mulighed for at få både influenza- og COVID-19-vaccination gratis frem til den 20. december. Det sker i kølvandet på Sundhedsstyrelsens advarsel om en vinter med en markant hårdere influenzasæson end normalt.
Siden 1. oktober er der allerede givet over en halv million vaccinationer i regionen, og tilslutningen betegnes som fornuftig. Alligevel opfordrer regionen nu særligt borgere over 65 år samt personer i øget risiko til at sikre sig beskyttelse, mens der fortsat er god adgang til vaccinerne.
Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen siger »Det ser ud til, at smitten med influenza kan blive mere udbredt i år. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ældre og kronisk syge tager imod tilbuddet om vaccination, så de kan komme godt igennem vinteren uden at blive ramt af en alvorlig influenza. Den anbefaling bakker vi op om. I Region Syddanmark kan man blive vaccineret både på regionale vaccinationscentre og hos Danske Lægers Vaccinations Service. På vores 11 regionale vaccinationscentre kan man nemt og hurtigt møde op uden tidsbestilling.«
Regionen minder samtidig om, at man bør tjekke Danmarkskortet på www.rsyd.dk/danmarkskortet, før man møder op til en drop-in-vaccination. Her fremgår både adresser og aktuelle åbningstider for de 11 centre. Drop-in lukker som udgangspunkt 30 minutter før centeret lukker, så der er tid til observation efter vaccinationen.
Hvis man vælger at møde op til drop-in, selvom man allerede har booket tid, slettes bookingen automatisk i systemet.
Borgere, der i stedet ønsker at blive vaccineret hos Danske Lægers Vaccinationsservice, skal fortsat bestille tid via www.vacciner.dk.
POLITIK. Regeringen fremlægger nu en omfattende ny handlingsplan, der skal styrke kampen mod antisemitisme i Danmark frem til 2030. Planen indeholder 17 initiativer og ligger oven på en periode, hvor antisemitismen ifølge myndighederne er steget markant – både i Danmark og internationalt.
Baggrunden er blandt andet Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig i Gaza. Ifølge den seneste kortlægning fra Det Jødiske Samfund har perioden været præget af mobning, chikane, vold og dødstrusler mod danske jøder. Samtidig har politiet i Danmark og udlandet registreret flere sager, hvor personer er sigtet for at planlægge angreb mod jødiske og israelske mål.
Regeringen vil fortsætte og udvide indsatsen, når den nuværende handlingsplan udløber ved årsskiftet. Den nye plan dækker perioden 2026-2029 og rummer tiltag for i alt 120 millioner kroner. Blandt de nye initiativer er udpegningen af en antisemitismekoordinator til skole- og ungdomsuddannelserne samt støtte til en ny forening, der skal arbejde mod antisemitiske hadforbrydelser. Derudover afsættes der ekstra midler til sikkerheden ved jødiske institutioner og til forskning i antisemitisme.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger »Jøder i Danmark skal hverken føle sig forfulgt, chikaneret eller modtage dødstrusler. Danske jøder er en del af vores fælles kultur, historie og sjæl, og vi har som samfund et ansvar for at slå ring om vores jødiske medborgere, når antisemitismen stikker sit grimme ansigt frem.«
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fremhæver de demokratiske værdier der er på spil »Antisemitisme er ikke blot et angreb på jøder, men også et angreb på de værdier, vores samfund bygger på. Danmark har altid stået vagt om frihed, tolerance og demokrati.«
Kirkeminister Morten Dahlin understreger vigtigheden af at handle »Den stigende antisemitisme kræver, at vi som samfund sætter hårdt ind, så danske jøder kan leve frie og trygge liv i Danmark.«
Også Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye peger på behovet for mere viden blandt unge »Racisme hører ikke hjemme i Danmark, det gælder også racisme mod jøder. Derfor etablerer vi en antisemitismekoordinator i Børne- og Undervisningsministeriet.«
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek siger »Det er uacceptabelt, at danske jøder udsættes for diskrimination og antisemitisme. Det gælder både i samfundet generelt, og hvis det sker på arbejdspladsen.«
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund lægger vægt på forskningens rolle »Et af vores stærkeste våben mod fordomme og had er viden og oplysning. Derfor styrker vi forskningen i antisemitisme.«
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund siger »Vi skal ikke acceptere, at jøder lægges for had. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat afsætter midler til at bekæmpe antisemitisme i Danmark.«
Ifølge Det Jødiske Samfunds årlige rapporter udvikler problemet sig hurtigt. Hvor der i 2022 blev registreret ni antisemitiske hændelser, blev der registreret 121 i 2023 og hele 207 i 2024. Rigspolitiet har derudover registreret 526 anmeldelser om hadforbrydelser med relation til jødedom i perioden fra oktober 2023 til november 2025.
Den nye handlingsplan er blevet til i dialog med Det Jødiske Samfund og flere ministerier og skal ifølge regeringen sikre en bred, samlet og målrettet indsats i de kommende år.
