7.6 C
Copenhagen
mandag 27. oktober 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Ny lovpakke skal stoppe vold og hooliganisme i dansk fodbold

Af
Redaktionen
-
0

Justitsminister Peter Hummelgaard går nu videre med planen, der skal gøre op med vold, fanuroligheder og hooliganisme i dansk fodbold. Tirsdag sendes et lovforslag i høring, som skal gøre regeringens 14-punktsplan »Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold« til virkelighed.

Lovforslaget skal give politiet nye redskaber til at holde de mest voldsparate fans væk fra stadion og samtidig gøre det tryggere for børn, familier og almindelige tilskuere at gå til fodbold.

»Det er helt centralt for mig, at vi kan holde de mest voldsparate og utryghedsskabende typer væk fra fodboldkampe. For det at gå på stadion skal være en god, tryg og festlig oplevelse for de helt almindelige og fredelige fans, som tæller rigtig mange børnefamilier,« siger justitsminister Peter Hummelgaard.

Lovpakken indeholder blandt andet et forbud mod at bære eller opbevare pyroteknik i en radius af fem kilometer fra stadion – seks timer før og seks timer efter kampstart. Politiet får mulighed for at oprette visitationszoner ved højrisikokampe og kan bortvise personer med utryghedsskabende adfærd fra stadionområderne.

Samtidig foreslås det, at personer dømt for vold eller banderelateret kriminalitet automatisk udelukkes fra fodboldkampe i op til otte år – også selvom lovovertrædelsen ikke har forbindelse til fodbold. Også personer, der har begået fodboldrelateret vold i udlandet, kan fremover idømmes karantæne i Danmark.

Et nyt element i lovforslaget er muligheden for en strakskarantæne, hvor politiet straks kan forbyde en person at møde op på stadion, hvis vedkommende mistænkes for vold eller anden kriminalitet i forbindelse med en kamp. Karantænen gælder, indtil der er truffet en endelig afgørelse.

Karantæner skal fremover også kunne ses på straffeattesten, og straffen for slagsmål, maskering og grov forstyrrelse af ro og orden i forbindelse med fodboldkampe forhøjes med op til halvdelen.

Samtidig udvides karantænezonen til 5.000 meter omkring stadion. Personer med karantæne må dermed ikke deltage i fanmarcher, samlinger eller andre aktiviteter relateret til kampen – hverken før eller efter kampstart.

Regeringen mener, at lovpakken vil gøre det lettere for politiet at forebygge vold, reducere behovet for store politiindsatser og sende et klart signal til de grupper, der bevidst søger konfrontation.

Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget den 17. december og, hvis det vedtages, at træde i kraft den 1. marts 2026. Dermed markerer det den mest omfattende stramning af reglerne omkring fodboldkampe i nyere tid.

Endnu en historisk bankfusion skal skabe ny finansiel gigant

Af
Redaktionen
-
0

Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank vil smelte sammen – og skabe en ny, stor spiller på det danske bankmarked under navnet AL Sydbank.

De tre banker meddeler, at de vil fusionere for at stå stærkere i en tid, hvor øget regulering, konkurrence og digitalisering presser sektoren. Ifølge parterne skal fusionen danne en mere robust og konkurrencedygtig bank med et solidt lokalt fundament og landets mest omfattende filialnetværk.

Den nye bank vil samle Sydbanks erhvervsstyrke, Arbejdernes Landsbanks privatkundeprofil og Vestjysk Banks regionale forankring i Jylland. Sammen vil de danne et finansielt kraftcenter med fokus på både private, erhverv og Private Banking.

»Ved at gå sammen opnår vi en langsigtet position på det danske bankmarked og værner dermed om vores selvstændighed og den langsigtede værdiskabelse, hvilket er en afgørende del af Sydbanks strategi,« udtaler Sydbanks bestyrelsesformand, Ellen Trane Nørby.

Hun tilføjer, at AL Sydbank skal bygge videre på det fælles værdigrundlag fra de tre banker – ordentlighed, nærvær og ansvarlighed – og samtidig udnytte synergier på tværs af organisationerne.

»AL Sydbanks fundament bygger på de styrker, vi hver især bringer med os. Når vi forener dem, bliver vi mere konkurrencedygtige og får mulighed for at skabe mere værdi for vores kunder,« siger Ellen Trane Nørby.

For kunderne betyder fusionen ifølge bankerne ingen ændringer i den nærmeste fremtid. Produkter, priser og services fortsætter uændret, indtil fusionen er endelig, og kunderne skal derfor ikke foretage sig noget.

Baggrunden for sammenslutningen er ønsket om at skabe en bank, der kan matche både de store nationale aktører og de internationale spillere, som i stigende grad vinder indpas i Danmark. Parterne peger på, at de sammen kan opnå stordriftsfordele, bedre kapitalforvaltning og en mere effektiv drift.

Med fusionen får AL Sydbank over en million kunder, næsten 4.000 ansatte og et af landets mest omfattende filialnetværk. Samtidig forventes fusionen at skabe betydelige økonomiske synergier på både omkostninger og kapitaloptimering.

»Vi ønsker at definere fremtidens danske banksektor. Sammen bliver vi mere robuste, mere konkurrencedygtige og bedre rustet til at skabe værdi – både for kunder, medarbejdere og lokalsamfund,« lyder det i en fælles udmelding fra bankerne.

Fusionen mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank forventes at være gennemført inden for få måneder. De tre banker vil løbende orientere kunder og samarbejdspartnere, efterhånden som processen skrider frem.

Med sammenslutningen tager banksektoren et markant skridt mod en ny struktur, hvor AL Sydbank kan blive en af landets største og mest toneangivende banker – med rødder i både folkelige og erhvervsmæssige værdier.

DI vil styrke folkeskolen og fremtidens arbejdskraft – Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle kan blive forbilleder

Af
Andreas Andreassen
-
0

Færre unge, færre elever og på sigt færre hænder. Danmark står over for en demografisk udfordring, der allerede mærkes i kommuner som Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle. Faldende ungdomsårgange betyder tomme stole i klasselokalerne og risiko for et arbejdsmarked, der mangler arbejdskraft.

Derfor lancerer Dansk Industri nu et nyt ungeudspil med ti konkrete anbefalinger til landets kommunalpolitikere. Målet er at styrke folkeskolen, bringe de unge tættere på erhvervslivet og skabe en mere direkte vej fra skole til arbejde.

Erhvervs- og medlemsdirektør i DI, Emil Fannikke Kiær, kalder det et nødvendigt wakeup-call til kommunerne. Han siger, at det aldrig har været vigtigere, at børn og unge trives og lærer. Hvis vi vil give vores unge de bedste forudsætninger for et godt arbejdsliv, kræver det, at vi investerer langt mere i deres faglighed allerede i folkeskolen. Det kræver et langt større fokus på at få de unge i erhvervspraktik og ud i fritidsjob, som vi ved gavner deres trivsel, ansvarsfølelse og udvikling.

Tre temaer: Faglighed, samarbejde og virkelighed

Udspillet – kaldet Fremtidens arbejdslyst – bygger på tre hovedspor: at styrke fagligheden i skolen, at knytte skoler og virksomheder tættere sammen og at skabe bedre muligheder for unge i fritiden og i transporten.

DI peger på, at danske elever klarer sig dårligere i matematik og læsning end tidligere. For at vende udviklingen foreslår organisationen, at halvdelen af alle matematiklærere efteruddannes inden 2029, og at faget teknologiforståelse gøres obligatorisk på alle folkeskoler. Teknologi og digital dannelse skal ifølge DI være en naturlig del af skolens hverdag, så eleverne bliver klar til et arbejdsmarked i forandring.

Kommuner med potentiale

Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle nævnes som eksempler på kommuner med stærke erhvervsklynger og et oplagt potentiale for tættere samarbejde mellem skoler og virksomheder. I alle fire byer spiller industri, transport og teknologi allerede en væsentlig rolle, og derfor mener DI, at de kan blive forbilleder for, hvordan man udvikler en lokal model for samspillet mellem skole og erhverv.

DI foreslår, at hver kommune udpeger en såkaldt erhvervsplaymaker, som skal fungere som bindeled mellem skoler, ungdomsuddannelser og virksomheder. I dag har kun få kommuner en sådan funktion, og mange elever kommer aldrig ud og oplever arbejdsmarkedet i praksis.

Alle elever i 7., 8. eller 9. klasse bør ifølge DI i erhvervspraktik mindst én gang i skoleforløbet, og praktikken skal give indblik i det brede arbejdsmarked – ikke kun gymnasievejen. Praktikken skal, som det står i udspillet, ikke være en uge på mor eller fars arbejdsplads, men åbne elevernes øjne for det lokale erhvervsliv.

Et ansvar for de unge uden job og uddannelse

Samtidig ønsker DI, at kommunerne tager et større ansvar for de unge, der står uden job eller uddannelse. Over 65.000 unge mellem 15 og 29 år er i dag uden for både arbejdsmarked og uddannelsessystem. DI foreslår, at kommuner og virksomheder sammen skaber partnerskaber, hvor unge får mulighed for praktik, løntilskudsjob og uddannelsesforløb.

Målet er, at mindst 25 procent af de unge uden job og uddannelse skal i gang inden 2029. Det skal ske gennem lokale samarbejder, hvor erhvervsliv og kommune løfter opgaven i fællesskab.

Fritidsjob og praktiske fag

Udspillet lægger også vægt på at styrke unges muligheder for at få fritidsjob. I dag har kun omkring en tredjedel af danske unge et fritidsjob, hvilket er langt færre end tidligere generationer. Fritidsjob er ikke kun en indgang til arbejdsmarkedet, men også et vigtigt skridt i de unges personlige udvikling, mener DI.

Derfor foreslår organisationen, at kommunerne arbejder målrettet med at skabe fritidsjob i samarbejde med lokale virksomheder og butikker. Samtidig skal ungdomsskolerne tilbyde “gå-til-håndværk” – et nyt praktisk fritidstilbud, hvor unge kan prøve kræfter med svejsning, programmering, mekanik eller tømrerarbejde.

Ikke alle skal være akademikere, skriver DI. Der skal være lige så stor værdi i at kunne skabe noget med hænderne som med hovedet.

Fra sabbatår til nye muligheder

En anden udfordring er, at alt for mange studenter ender i lange sabbatår. Over 40 procent tager tre år eller mere, før de begynder på en videregående uddannelse, og mange vender aldrig tilbage. Derfor foreslår DI, at alle ufaglærte studenter får tilbud om årlig vejledning, så de får hjælp til at finde en retning og undgår at falde ud af systemet.

Transporten binder det sammen

DI’s sidste forslag handler om mobilitet. For at unge kan tage en uddannelse, finde et job eller deltage i fritidsaktiviteter, skal de kunne komme rundt i kommunen. Organisationen anbefaler, at kommunerne udbygger cykelstier, styrker den kollektive trafik og forbedrer transporten i landdistrikterne.

Målet er, at unges brug af cykel og kollektiv transport skal stige med 50 procent inden 2030. DI fremhæver især kommuner som Kolding og Middelfart, hvor der er store afstande mellem by og opland, og hvor bedre transport kan gøre en mærkbar forskel for de unges hverdag.

En fælles opgave

Udspillet Fremtidens arbejdslyst er en del af DI’s nationale strategi for at modvirke den stigende mangel på arbejdskraft. Om ti år forventes Danmark at have omkring 100.000 færre personer i den erhvervsaktive alder. Derfor skal de unge klædes på – både fagligt og mentalt – til at træde ind på arbejdsmarkedet.

Det her handler ikke kun om erhvervslivets behov, siger Emil Fannikke Kiær. Det handler om at sikre, at alle unge i Danmark får chancen for et meningsfuldt liv med læring, ansvar og arbejdsglæde.

For at sprede budskabet tager DI ud på landevejen. I løbet af de næste 14 dage kører organisationens kommunalvalgsbus rundt i hele landet. 850 byrådskandidater har meldt sig til at deltage i turen, hvor de besøger 68 lokale virksomheder og drøfter, hvordan kommuner og erhvervsliv sammen kan styrke unges vej til arbejde.

Kommunerne i Trekantområdet har allerede et tæt samarbejde med erhvervslivet, men DI håber, at Fremtidens arbejdslyst kan være med til at sætte endnu mere fokus på, hvordan skoler, virksomheder og lokalsamfund sammen kan skabe rammer, der giver de unge lyst til at blive og arbejde i området.

900 millioner kroner til kystsikring – Fredericia blandt de byer, der får hjælp

Af
Redaktionen
-
0

Et bredt politisk flertal i Folketinget har indgået en aftale om at afsætte 900 millioner kroner til at accelerere kystsikringen i hele Danmark. Med aftalen bliver 14 udsatte kystområder udpeget til målrettet statslig støtte – og blandt dem er både Fredericia, Vejle og Svendborg.

Dermed bliver Trekantområdet igen et centralt omdrejningspunkt for arbejdet med at beskytte kystbyer mod stormfloder, stigende havvand og fremtidige oversvømmelser.

»Det danske vejr bliver mere voldsomt i fremtiden, og det giver en langt større risiko for stormfloder og oversvømmelser. Med 900 millioner kroner til at accelerere kystsikringen i Danmark, kommer vi bl.a. til at sætte ind på 14 helt konkrete kyststrækninger med målrettet statslig hjælp. Det er afgørende vigtigt, at vi kommer foran udviklingen med kystsikringen, så vi undgår nogle af de oversvømmelser i kystbyer som Fredericia og Vejle, som vi desværre har set flere af de seneste år, « siger Miljøminister Magnus Heunicke.

Fredericia er blandt de byer, der i de kommende år får gennemført en statslig forundersøgelse af, hvordan kystlinjen kan sikres bedre. Kommunen får, ligesom Vejle og Svendborg, hjælp til at igangsætte de første skridt mod en mere robust kystbeskyttelse – og skal samtidig selv medfinansiere halvdelen af arbejdet.

Ifølge aftalen igangsættes fem forundersøgelser allerede i 2026, blandt andet i Vejle, mens Fredericia, Svendborg, Horsens, Aabenraa, Køge Bugt og Aalborg følger i 2027.

En investering i tryghed

Aftalen er indgået mellem regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.

Miljøordfører Erling Bonnesen (V) understreger, at kystsikringen også handler om tryghed:

»Venstre vil investere i klimasikringen af Danmark, så vi bliver bedre rustet til at håndtere konsekvenserne af fremtidens mere ekstreme vejr og hjælpe med at passe på ejendomme og værdier i særligt udsatte områder. Med den nye accelerationspakke sætter vi tempoet op, og det er vigtigt, at der er en geografisk balance, så hele landet får gavn af indsatsen – fra Fredericia til Vadehavet og fra Nordjylland til Sydfyn.«

Også SF’s miljøordfører Marianne Bigum kalder aftalen en tiltrængt saltvandsindsprøjtning:

»Det er godt, at vi nu får sat ekstra fart på kystbeskyttelsen. Mange danskere lever langs kysterne med en reel risiko for oversvømmelser – og vi kan ikke vente på, at næste stormflod skyller ind over os. Danmark skal være bedre forberedt, og det kræver handling nu. Men vi er stadig kun i gang med at lappe hullerne – Danmark har brug for en samlet, langsigtet plan for klimatilpasning, der sikrer både byer, kyster og natur.«

Støtte til kommunerne

Udover forundersøgelserne i de 14 områder udvides den statslige kystpulje med 246 millioner kroner frem til 2028. Den skal understøtte kommunernes arbejde med at etablere kystbeskyttelse, så flere projekter kan realiseres.

Derudover bliver det igangværende helbredstjek af de danske diger nu landsdækkende. Omkring 940 kilometer ekstra diger vil blive vurderet for tilstand og styrke. Det skal give et samlet overblik over, hvor der skal forstærkes, og hvordan risikoen for stormflod kan mindskes.

Miljøordfører Leila Stockmarr (Ø) roser staten for at tage et større ansvar:

»Jeg er glad for, at staten nu tager et større ansvar for at klimasikre vores kyststrækninger. Kommunerne kan og skal selvfølgelig ikke løfte det her alene. Med den her aftale får vi en saltvandsindsprøjtning, som falder på et meget vådt sted i store dele af Danmark – og især i kystbyer som Fredericia, hvor vandstanden er en reel udfordring.«

Fokus på handling

Liberal Alliances miljøordfører Pernille Vermund fremhæver, at tempoet skal op:

»Det er på tide, at vi med denne aftale nu accelererer kystsikringen i Danmark og målretter indsatsen mod de 14 særligt udsatte områder i landet. Vi kommer kun fremtidige oversvømmelser i danske kystbyer til livs, hvis vi sætter turbo på indsatsen her og nu. Derudover er vi i Liberal Alliance særligt glade for, at aftalen også styrker indsatsen for at beskytte dansk kulturarv og historiske huse samt værdier på de danske øer.«

Også de Konservatives miljøordfører, Tina Cartey, peger på, at det store arbejde skal følges op af resultater:

»Med accelerationspakken for kystsikring tager vi endnu et vigtigt skridt for at sikre de danske kyster og skabe større klimatryghed for danskerne. Men det er afgørende, at forundersøgelser og inspektioner hurtigt bliver omsat til konkret handling, og det vil vi have fokus på.«

Kystsikring i tal

  • 14 udsatte kyststrækninger får statslig hjælp til forundersøgelser – herunder Fredericia, Vejle og Svendborg.
  • Kystpuljen udvides med 246 millioner kroner frem til 2028.
  • Et landsdækkende helbredstjek af danske diger iværksættes med 64 millioner kroner.
  • Der afsættes 186 millioner kroner til næste fase af stormflodssikringen af hovedstaden.
  • Der afsættes 306 millioner kroner til sandfodring langs Vestkysten.

Med aftalen får kystbyer som Fredericia, Vejle og Svendborg nu et tiltrængt rygstød i kampen mod klimaforandringernes konsekvenser. Som miljøminister Magnus Heunicke udtrykker det:

»Det handler ikke kun om at redde mursten, men om at skabe tryghed for de mennesker, der bor langs kysten – og sikre, at vores byer også står der, når stormen igen rammer.«

Hjalte Lykke og Mads Mensah indkaldt til landsholdet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der bliver både plads til ungdommelig sult og rutineret styrke, når Håndboldherrerne i næste uge drager til Golden League i Norge. Landstræner Nikolaj Jacobsen har nemlig udtaget GOG-profilen Hjalte Lykke og den rutinerede Skjern-spiller Mads Mensah som afløsere for de skadede Lasse Møller og Marcus Midtgaard.

21-årige Hjalte Lykke står dermed foran sin debut på A-landsholdet. Den lynhurtige højreback har tidligere spillet 27 ungdomslandskampe og er i øjeblikket GOG’s næstmest scorende spiller i den hjemlige liga.

»Hjalte har spillet virkelig godt for GOG i en længere periode nu. Med Emil Madsens skade og de to andre afbud, synes vi, det kunne være spændende at se, hvad han kan i samspillet med de andre,« siger landstræner Nikolaj Jacobsen.

Han fremhæver samtidig, at den unge fynbo bringer en dimension, der passer perfekt til det moderne spil.

»Hjalte har den fart, som alle trænere lige nu gerne vil have. Han er en meget spændende spiller, som vi glæder os til at prøve af,« siger Jacobsen.

Mens Lykke får chancen for at trække i den røde trøje for første gang, er Mads Mensah en velkendt skikkelse i landsholdssammenhæng. Den 33-årige bagspiller har 213 landskampe på CV’et og vender tilbage til truppen efter sit klubskifte fra Flensburg-Handewitt til Skjern Håndbold.

»Vi er selvfølgelig super ærgerlige over de to afbud, der er kommet. Men det gode ved at være dansk landstræner er, at man kan kalde andre stærke folk ind. Det er da meget rart, man kan trække på en firedobbelt verdensmester og olympisk mester i Mads,« siger Nikolaj Jacobsen med et smil.

Håndboldherrerne møder ind til samling mandag, inden turen går til Trondheim. Her venter tre kampe mod Norge, Holland og Færøerne i Golden League – en klassisk testturnering, der giver landstræneren mulighed for at afprøve nye konstellationer og spillertyper frem mod EM-forberedelserne.

Danmarks kampe ved Golden League:
Torsdag den 30. oktober kl. 18.15: Danmark – Norge (TV 2 Sport)
Lørdag den 1. november kl. 14.00: Danmark – Holland (TV 2)
Søndag den 2. november kl. 14.00: Danmark – Færøerne (TV 2)

EU-regler risikerer at ramme de små – Niels Flemming Hansen advarer mod bureaukratiets pris

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Det skulle have været et værn for demokratiet, et regelsæt der skulle sikre åbenhed og tillid i politisk kommunikation. Men i virkeligheden risikerer EU’s nye forordning om politisk annoncering at ramme skævt. For mens store koncerner og internationale kampagnebureauer har hele afdelinger til at håndtere jura og data, står de lokale medier, partiforeninger og små virksomheder nu med et tungt administrativt ansvar.

Hos Det Konservative Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Niels Flemming Hansen, vækker det bekymring.

»Formålet med forordningen er at skabe mere gennemsigtighed og tillid i politisk annoncering, så vælgerne kan se, hvem der står bag, og hvordan kampagner finansieres. Det skal sikre fair play og modvirke skjult påvirkning og altså ikke afskrække lovlige aktører som lokale medier og kandidater,« siger han.

Han understreger, at lovgivningen ikke er vedtaget i hans nuværende periode, men ser med alvor på, hvordan den implementeres i praksis.

»Det er altid et problem, når nye regler i praksis rammer de små først. Jeg har stor forståelse for, at lokale medier og små kommunikationsbureauer ikke har de tekniske systemer eller ressourcer, som større aktører har. Derfor er det vigtigt, at der hurtigt kommer vejledninger og praktiske værktøjer, så de små virksomheder får reel hjælp til at leve op til reglerne i stedet for at drukne i dem,« siger han.

En regel med gode intentioner

EU-forordningen om gennemsigtighed i politisk annoncering trådte i kraft den 10. oktober. På papiret handler den om at sikre, at borgere kan se, hvem der står bag en annonce, og hvorfra midlerne kommer. Men i virkeligheden oplever mange lokale medier, at systemet bliver en byrde, hvor usikkerhed og frygt for at overtræde reglerne får politikere og partier til helt at droppe lovlig annoncering.

For Niels Flemming Hansen er der ingen tvivl om, at tanken bag forordningen var god, men at virkeligheden på jorden ser anderledes ud.

»Der har nok været en forståelse for, at ikke alle aktører opererer på samme tekniske niveau. Men i implementeringen skal vi sikre, at små, uafhængige medier ikke bliver fanget i et bureaukratisk net, der ikke var tiltænkt dem,« siger han.

En risiko for ulighed

I praksis risikerer reglerne at skabe en ny form for skævvridning i mediebilledet. De store internationale spillere kan absorbere de nye krav og fortsætte som før, mens de små lokale udgivere presses ud af markedet.

»Det er desværre en reel risiko, når de store digitale giganter har hele afdelinger til at håndtere nye krav, mens lokale medier typisk står alene med opgaven. Derfor er det vigtigt, at der bliver tænkt i lempelser og målrettede løsninger for SMV’er, så reglerne ikke i praksis skaber ulighed mellem store og små,« siger Niels Flemming Hansen.

Han mener, at det ikke er første gang, en EU-regulering rammer de små hårdere end de store. Og netop derfor bør politikerne følge udviklingen tæt og sikre, at de gode intentioner ikke bliver kvalt af systemet selv.

Gennemsigtighed må ikke kvæle demokratiet

Kritikken fra branchen handler ikke om ønsket om at undgå regler, men om proportioner. I en tid, hvor lokaljournalistik og lokale valgkampe i forvejen kæmper for synlighed, kan et rigidt regelsæt gøre mere skade end gavn.

»Formålet er at beskytte borgerne mod skjult politisk påvirkning og misinformation, hvilket i sidste ende styrker demokratiet. Men det er vigtigt, at reglerne ikke bliver så komplekse, at de skræmmer lokale aktører væk fra debatten. En lovgivning, der i gode intentioners navn ender med at kvæle netop det, den forsøger at beskytte, altså et levende, oplyst demokrati, må vi naturligvis passe på med,« siger han.

En midlertidig lettelse

Ifølge Niels Flemming Hansen har danske myndigheder forsøgt at bløde overgangen op, så sanktionerne først håndhæves fra januar. Det giver en smule luft, men løser ikke problemet på lang sigt.

»Som jeg forstår det, har man fra dansk side allerede besluttet, at sanktionerne først træder i kraft i januar for netop at give små virksomheder tid til at tilpasse sig. Små aktører og deres begrænsede ressourcer er allerede tænkt ind i lovgivningen, men det skal vi fortsat have meget for øje,« siger han.

Han efterlyser samtidig, at EU-Kommissionen følger udviklingen tæt og justerer reglerne, hvis det viser sig, at de rammer demokratiets små tandhjul.

»Jeg opfordrer dem da til at følge udviklingen tæt og justere reglerne, hvis de viser sig at stå i vejen for demokratisk deltagelse, da gennemsigtighed aldrig må blive en administrativ barriere for at deltage i demokratiet,« siger han.

Et nødvendigt opgør med bureaukratiet

EU’s intention var at beskytte demokratiet mod manipulation og skjult finansiering. Men hvis reglerne ender med at skræmme lokale aktører fra lovlig annoncering, kan effekten blive den modsatte.

For Niels Flemming Hansen handler det nu om at genfinde balancen.
Han ønsker sig en EU-lovgivning, der fremmer åbenhed uden at kvæle initiativ og deltagelse.

»Vi skal have gennemsigtighed, men ikke på bekostning af demokratiets stemmer ude i landet,« siger han.

Regeringen vil afsætte seks milliarder til at sikre danske skibe i krigstid

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITK. Danmarks handelsflåde skal kunne fortsætte med at sejle, hvis verden rammes af stormagtskrig, eller Danmark selv bliver inddraget i en væbnet konflikt. Derfor har regeringen fremsat et lovforslag, der skal styrke den danske krigsforsikring af skibe og beskytte både søfolk og forsyningssikkerheden.

Erhvervsminister Morten Bødskov forklarer, at forslaget er et udtryk for rettidig omhu i en usikker tid.

»Vi lever i en ny virkelighed med geografiske spændinger og krig på europæisk jord. Derfor skal vi være forberedte på selv de mest ubehagelige scenarier. Som en stolt og stor søfartsnation skal Danmark kunne holde sin handelsflåde sejlende, hvis der udbryder stormagtskrig, eller hvis vi bliver angrebet af en fremmed magt. Derfor udviser vi nu rettidig omhu og sætter bl.a. 6 mia. kr. af til at sikre den danske handelsflåde. Ved at holde den danske handelsflåde sejlende i en krigssituation bidrager vi også til at sikre forsyningssikkerheden for Danmark, Færøerne og Grønland,« siger Morten Bødskov.

Det er Krigsforsikringsinstituttet, der skal varetage opgaven. Instituttet blev oprettet i sin nuværende form i 1997 og dækker den danske handelsflåde i tilfælde af stormagtskrig eller krig med dansk deltagelse. Men siden 1997 er værdien af flåden steget markant – fra 60 milliarder kroner dengang til 135 milliarder kroner i 2023 – og derfor vil regeringen nu fremtidssikre ordningen.

Lovforslaget indebærer, at staten stiller en låneramme på 6 milliarder kroner til rådighed for Krigsforsikringsinstituttet. Pengene skal sikre, at instituttet hurtigt kan udbetale erstatninger, hvis danske skibe rammes af krigsskader.

Derudover får instituttet mulighed for at dække skader og tab på besætning, passagerer og last, ikke kun på selve skibet. Samtidig kan administrationen fremover overlades til en privat aktør, så hjælpen kan sættes ind fra dag ét, uanset hvor i verden skibene befinder sig.

Endelig foreslår regeringen, at skibe med midlertidig tilladelse til at sejle under dansk flag også omfattes af ordningen i den periode, de er registreret i Danmark.

Lovforslaget skal nu førstebehandles i Folketinget. Ifølge Erhvervsministeriet handler initiativet om at sikre Danmarks maritime styrke og handlefrihed – også i krisetider.

Bredt flertal vil trykke på pauseknappen for EU-krav til bæredygtighedsrapportering

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget vil nu give erhvervslivet et pusterum fra de omfattende EU-krav til bæredygtighedsrapportering. Lovforslaget, der skal implementere EU’s såkaldte Stop-the-clock-direktiv, blev mandag førstebehandlet i Folketinget, og betyder, at danske virksomheder får udskudt rapporteringspligten med flere år.

Ifølge Erhvervsministeriet er formålet at sætte midlertidig pause på reglerne, mens der i EU forhandles om at forenkle kravene. De nuværende regler, der udspringer af EU’s bæredygtighedsdirektiv CSRD, har ifølge regeringen haft den modsatte effekt af, hvad der var tiltænkt.

I stedet for at skabe grønnere virksomheder og tiltrække grøn kapital, har de omfattende rapporteringskrav ført til store administrative byrder og bunker af papirarbejde.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
»Vi tager et afgørende skridt i den rigtige retning – væk fra unødvendigt bøvl. Det er vigtigt for vores virksomheder og vores samfund. For erhvervslivet vil gerne den grønne omstilling. Men virksomhederne drukner i unødvendigt papirnusseri. Pauseknappen giver klarhed for virksomhederne og tid til, at vi i EU kan lave en gennemgribende forenkling af reglerne, så de rent faktisk fremmer grøn omstilling, og styrker Europas konkurrenceevne.«

Med forslaget bliver rapporteringskravene rykket til 2028 og 2029 for de omkring 2.000 danske virksomheder, der endnu ikke har nået at rapportere.

Derudover indeholder lovforslaget en overgangsregel for cirka 80 virksomheder, som allerede har udarbejdet bæredygtighedsrapport i deres årsrapport. De får nu mulighed for at fravælge deres bæredygtighedsrevisor uden krav om særskilt generalforsamlingsbeslutning og dokumentation.

Et bredt politisk flertal bestående af Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre står bag udsættelsen. Aftalen blev indgået allerede i april, og nu er den på vej til at blive endeligt vedtaget efter Folketingets behandling.

Dermed trykker Danmark – med bred opbakning – på pauseknappen i arbejdet med de omfattende EU-regler, mens man fra dansk side arbejder for mere enkle og målrettede krav, der i højere grad gavner den grønne omstilling frem for at kvæle den i papir.

Kvinders sundhed er ikke en niche – det er halvdelen af befolkningens sundhed

Af
Pernelle Jensen
-
0

Kvinders sundhed skal prioriteres langt højere både i forskningen, i behandlingssystemet og i den offentlige samtale.

Forskning i kvinders sundhed har i årtier været underprioriteret og det skal vi have ændret på. Det er egentlig lidt utroligt, det er nødvendigt at skulle kæmpe for det her i 2025, men det er desværre virkeligheden.

Det er derfor på tide, at vi prioriterer forskning i kvindekroppen, så lægerne er bedre klædt på til at behandle kvinder. Det meste forskning bygger på mandekroppen, så kvinders symptomer kan hurtigt blive overset eller misforstået, fordi når kvinder bliver syge, kan symptomerne vise sig anderledes end hos mænd.

Vi har i vores seneste budgetforlig i regionen sat 2 mio. kr. af til forskning i kvinders sundhed og kvindesygdomme. Det er en start.

Og nu glæder jeg mig over, at regeringen vil etablere et nyt Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed og at de vil afsætte 160 mio. kr. til det. Det er virkelig gode nyheder, fordi vores sundhed skal også tages alvorligt!

Pernelle Jensen

Formand for Udvalget for det nære Sundhedsvæsen 

Region Syddanmark, Venstre

Danske dommere og observatører klar til VM og EM

Af
Redaktionen
-
0

SPORT. Når bolden kastes op til vinterens store håndboldslutrunder, bliver det ikke kun de danske landshold, der skal repræsentere Danmark på den internationale scene. Også på dommer- og observatørfronten er der markant dansk deltagelse.

Det rutinerede dommerpar Mads Hansen og Jesper Madsen er udpeget til både kvindernes VM i Holland og Tyskland samt herrernes EM i Danmark, Sverige og Norge. Begge turneringer finder sted henholdsvis fra den 26. november og den 15. januar.

Ifølge DanskHåndbold er udtagelsen en klar anerkendelse af de to dommeres arbejde på øverste internationale niveau.

»Mads og Jesper har gennem en lang årrække været blandt de bedste dommerpar i verden, og derfor er det også meget velfortjent og fuldt forståeligt, at både IHF og EHF ønsker dem til at dømme ved de kommende mesterskaber,« siger Claus Gramm Pedersen, formand for Elitedommerudvalget i DanskHåndbold.

Mads Hansen er et velkendt navn på håndboldens største scener. Han har dømt ved intet mindre end 21 seniorslutrunder, og de seneste syv gange har han haft Jesper Madsen som makker.

Fire danske observatører udtaget

Også på dommerbordet bliver der rød-hvide farver at finde. Martin Gjeding, Jørn Møller og Per Olesen er udtaget som observatører ved kvindernes VM, mens Jan Kampman skal overvåge kampene ved herrernes EM.

Det er ifølge Claus Gramm Pedersen en vigtig anerkendelse af dansk dommerarbejde.
»Jeg glæder mig også over, at vi har så flot dansk repræsentation på de vigtige observatørposter. Det er både en cadeau til de enkelte observatører og for det arbejde, vi gør på dommer- og observatørområdet herhjemme,« siger han.

Dermed får Danmark ikke kun mulighed for at følge sine landshold tæt under de kommende mesterskaber – men også at se nogle af landets mest erfarne håndbolddommere og eksperter med i kulissen, når verdens bedste spillere skal kæmpe om guld.

123...76Side 1 af 76
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER