6.9 C
Copenhagen
mandag 10. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Flere seniorer bliver på arbejdsmarkedet efter afskaffelsen af modregning

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SAMFUND. Flere ældre danskere vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet, selv efter de har nået folkepensionsalderen. Det viser en ny effektanalyse, som peger på, at afskaffelsen af modregning i folkepensionen har fået flere seniorer til at tage en ekstra tørn.

Frem til 2023 blev arbejdsindkomst modregnet i folkepensionen, men de regler er nu afskaffet. Og det kan aflæses direkte i beskæftigelsen. Alene siden januar 2023 er der kommet 19.000 flere lønmodtagere over folkepensionsalderen, og udviklingen har været støt stigende gennem de seneste 15 år.

Ifølge rapporten Status på arbejdsmarkedet skyldes fremgangen både det generelle opsving, at der er flere ældre i befolkningen, og at færre vælger efterløn. Men også, at økonomien nu bedre kan hænge sammen for dem, der fortsætter med at arbejde.

Analysen viser desuden, at det især er kvinder, der har valgt at blive længere på arbejdsmarkedet, efter at modregningsreglerne er fjernet. Tidligere var det typisk mænd, der fortsatte i jobbet efter pensionsalderen.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek kalder udviklingen positiv:
»Det er på alle måder positivt, at flere seniorer vælger at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Økonomi betyder noget for folks valg. Og det betyder noget for hele vores samfund, når dygtige og erfarne folk fortsætter og bidrager, selvom de har muligheden for at trække sig tilbage.«

I samme rapport peges der dog også på en anden udfordring. Der er en markant overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension. Næsten hver femte person fra MENAPT-landene i alderen 18 til 66 år modtager førtidspension, mens andelen for den samlede befolkning ligger omkring syv procent.

Om det siger Kaare Dybvad Bek:
»Der er en bekymrende overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, som vi ikke kan forklare. Førtidspension er den højeste ydelse, vi har, og tiltænkt nogle af de allersvageste i vores samfund. Derfor skal vi værne om ordningen. Vi kommer til at genåbne visse førtidspensionssager og frakende førtidspension, hvis det viser sig, at nogle ikke er berettiget til den.«

Rapporten tegner dermed et dobbelt billede af arbejdsmarkedet – hvor flere seniorer bliver længere, men hvor der samtidig er grupper, som trækker sig helt ud før tid.

DIF: Foreninger straffes for succes – lokale tilskud halter efter medlemsvækst

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Mange idrætsforeninger landet over oplever, at deres økonomi ikke følger med, selvom de får flere børn og unge med i fællesskabet. En ny undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning (VIFO) viser nemlig, at de kommunale tilskud til foreningernes medlemmer svinger voldsomt – fra blot 65 kroner pr. medlem i nogle kommuner til over 1.300 kroner i andre.

Ifølge Danmarks Idrætsforbund (DIF) betyder de store forskelle, at mange foreninger i praksis bliver straffet for at vokse. I flere kommuner er tilskuddet nemlig fastsat som en samlet ramme, der ikke stiger, selvom der kommer flere medlemmer. Dermed falder det reelle tilskud pr. medlem, jo flere der melder sig ind.

»Vi oplever en stor medlemsfremgang i foreningerne de seneste år, og desværre kan vi se, at tilskuddene mange steder ikke følger med. Det er paradoksalt, at idrætsforeningerne skal straffes for at få flere medlemmer, når vi ved, hvad det betyder for både livsglæden og sundheden. Hvis foreningerne tvinges til at hæve kontingentet, kan det øge den sociale ulighed. Det skal der laves om på,« siger Frans Hammer, næstformand i DIF.

Gennemsnitligt ligger tilskuddet på 311 kroner pr. medlem – men justeret for inflation er det faldet med næsten 50 kroner siden 2018.

Frederiksberg viser en ny vej
Et af de steder, hvor man forsøger at vende udviklingen, er på Frederiksberg. Her indfører kommunen fra 2026 en ny model, der ikke bare følger befolkningstilvæksten, men ligefrem belønner foreninger, som får flere børn og unge i gang, end tallene for befolkningsvækst tilsiger.

»På Frederiksberg vil vi gerne gøre det let for alle at dyrke idræt. Idrætsforeningerne skal naturligvis ikke straffes for at skaffe flere medlemmer. Jeg er glad for vores nye aftale i kommunalbestyrelsen, fordi den sikrer, at foreningerne får tilskud efter medlemsantal i fremtiden,« siger borgmester Michael Vindfeldt.

Hos Frederiksberg Idræt, der repræsenterer byens idrætsliv, er der stor tilfredshed med beslutningen.
»Vi har set en flot medlemsfremgang de seneste år, men udviklingen har samtidig udhulet aktivitetstilskuddet. Derfor er det positivt, at der nu bliver skabt et ekstra incitament til at fortsætte arbejdet,« siger Søren Burchall, direktør i Frederiksberg Idræt.

DIF efterlyser politisk handling i hele landet
DIF roser Frederiksberg-modellen og opfordrer landets øvrige kommuner til at følge trop.

»Vi kan kun støtte op om, at foreningerne får et incitament til at få så mange som muligt med i de aktive fællesskaber. Tilskuddet skal som minimum følge den demografiske udvikling – og helst belønne dem, der skaber mere aktivitet, end man kunne forvente,« siger Frans Hammer.

Danmarks Idrætsforbund anbefaler derfor kommunerne at ændre deres tilskudsmodeller, så de ikke straffer foreningslivet økonomisk for at gøre det godt.

Undersøgelsen fra VIFO viser samtidig, at tilskuddene generelt ikke er fulgt med udviklingen de seneste fem år. Mens mange kommuner taler om at få flere borgere til at dyrke motion, halter støtten til foreningslivet bagud – og det risikerer, advarer DIF, at bremse den frivillige indsats, der hvert år får hundredtusinder af danskere ud at røre sig.

DSV bliver ny logistikpartner for Danmarks olympiske deltagelse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Når de danske atleter i de kommende år rejser ud for at repræsentere Danmark ved de olympiske og paralympiske lege, bliver det med transportgiganten DSV som ny partner i kulissen. Frem til og med 2028 skal DSV stå for al fragt i forbindelse med Danmarks deltagelse ved i alt 11 olympiske og paralympiske events samt ved de årlige DIF DM-uger.

Bag enhver dansk medalje gemmer der sig ikke kun hårdt arbejde på banen, men også et stort logistisk maskineri. Udstyr, redskaber og materialer skal flyttes sikkert og effektivt verden rundt, og det kræver både erfaring og præcision.

»Håndtering af fragt i forbindelse med disse events er både en meget kompliceret og utrolig vigtig opgave. Derfor er jeg yderst tilfreds med, at vi har indgået et partnerskab om fragten med et så kompetent firma som DSV, og at aftalen løber i så lang tid. Jeg er sikker på, at DSV vil medvirke til, at de danske atleter og forbundene får de bedste rammer for at kunne præstere deres bedste,« siger Morten Mølholm Hansen, direktør for DIF og olympisk generalsekretær.

Partnerskabet dækker både de store internationale begivenheder og det nationale »mini-OL«, DIF DM-ugen, hvor over 2.000 danske atleter hvert år dyster i mere end 30 sportsgrene.

Hos DSV glæder man sig til opgaven.
»Vi har musklerne og erfaringen til at løse logistikopgaver i den helt tunge liga, og derfor føles det naturligt at tage ansvar i det danske OL-setup,« siger Morten Lisby, managing director Air & Sea hos DSV.

Fritz Poulsen, managing director Road hos DSV, supplerer
»Vi håber, at vi kan være med til at give de danske atleter de bedste forudsætninger for at konkurrere og forhåbentlig komme hjem med medaljer. Det handler om at skabe rammerne for at vinde.«

DSV, der har hovedsæde i Hedehusene, blev grundlagt i 1976 og beskæftiger i dag omkring 160.000 medarbejdere på tværs af mere end 90 lande. Koncernen leverer transport- og logistikløsninger inden for vej-, sø- og luftfragt samt lagerstyring.

De kommende år byder på en lang række store events, hvor DSV bliver en central partner. Blandt andet ungdoms-OL i Skopje i 2025, Vinter-OL i Milano Cortina i 2026, European Games i Istanbul i 2027 og Sommer-OL i Los Angeles i 2028.

Dermed får de danske atleter ikke blot en stærk logistikpartner i ryggen – men også en med ambitioner om at skabe de bedste betingelser for dansk eliteidræt på den internationale scene.

Frandsen fænomenal, Kjeldgaard ustoppelig – Fredericia triumferede i Sønderborg

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Håndboldklub leverede onsdag aften en stor holdpræstation, der rungede helt ud af Skansen i Sønderborg. Med et forsvar bygget på bjørnestyrke og en målmand i særklasse vandt FHK 38-28 over Sønderjyske Herrehåndbold. Sebastian Frandsen stod som en mur, Mads Kjeldgaard lynede 11 gange, og debutanten Mads Thymann kom på tavlen i sin første kamp i den røde trøje. Ultras fyldte Skansen med sang, og Fredericia tog to vigtige point – og en sejr, der blev til mere end bare tal på tavlen.

Der var musik, lys og larm i Skansen, da Sønderjyske Herrehåndbold og Fredericia Håndboldklub onsdag aften tørnede sammen i Herreligaen. Det klassiske håndboldbeat drønede ud gennem hallen, Safri Duo fik taget til at løfte sig, og de lyseblå hjemmefans rejste sig i kor. Men på modsatte langside stod Fredericias HK Ultras – mange i rødt, mange med stemme – klar til at overdøve alt.

»LÅ LÅ LÅ LÅ,« sang de, mens FHK-spillerne løb på banen. Klappølserne blev overdøvet af rå energi fra den røde lejr. De var rejst langt for det her, og man kunne mærke det.

Sønderjyske åbnede kampen med bolden og satte hurtigt tempo. Emil la Cour scorede kampens første mål på straffekast, men Fredericia svarede prompte. Kjeldgaard udlignede, og Frandsen reddede det næste forsøg fra Konradsson. Ultras jublede: »Super, Super Frandsen!« – og kampen var for alvor i gang.

Efter få minutter var det tydeligt, at Fredericia var kommet for at tage kontrollen. Kjeldgaard viste lynhurtigt sin styrke, først med et kraftfuldt skud i nærmeste hjørne, derefter med en hurtig kontra. Mossestad fulgte op med et sikkert skud, og efter fem minutter stod der 3-2 til FHK.

Tempoet var højt, tacklingerne hårde. Det fredericianske forsvar kæmpede. Alle bakkede op og flyttede sig for hinanden. Sønderjyske svarede dog igen med et par hurtige scoringer fra Setterblom, men Fredericia holdt roen. Martinusen spillede flydende og kreativt, mens Frandsen lukkede mere og mere af.

Lige præcis Sebastian Frandsen begyndte for alvor at sætte sit præg på kampen. Han reddede to frie afslutninger i træk, først fra Tilsted og siden fra Bergholt, og hver redning blev mødt med et rungende brøl fra Ultras: »Super, Super Frandsen!«. Fredericias forsvar stod kompakt, aggressivt og tæt, og hjemmeholdets hurtige kombinationer blev gentagne gange bremset af en rød mur.

Foran viste Fredericia overblik og timing. Martin Bisgaard fandt plads i bagrummet og satte 5-2-målet efter en kontra, og kort efter kom Mossestad igennem fra fløjen til 6-3. Sønderjyske tog timeout efter ti minutter for at dæmme op for tempoet, men Fredericia fortsatte ufortrødent.

Kjeldgaard var overalt. Han vandt dueller, stjal bolde og satte boldene ind med en selvsikkerhed, der smittede. Efter et kvarters spil havde han allerede nettet seks gange. Sønderjyske forsøgte at svare med hurtigmidte og angreb over venstre side, men Frandsen tog det meste. Selv på straffekast holdt han roen – og det begyndte at nage hjemmeholdet.

Midtvejs i halvlegen kom kampens første udvisning, da Jacob Bagersted blev sendt ud i to minutter. Fredericia udnyttede overtallet til fulde. Først en hurtig scoring fra Kjeldgaard på kontra, så et veludført angreb, hvor Martinusen fandt Pevnov på stregen. Den tyske stregspiller stod stærkt og tilkæmpede sig både mål og straffe.

Efter tyve minutter var stillingen 13-10 til FHK, og Sønderjyske måtte igen samle sig i timeout. Hjemmeholdet kæmpede, men Fredericias angrebsspil flød. Martinusen styrede spillet, Bisgaard viste kvalitet på fløjen, og Frandsen fortsatte sit redningsshow bagtil.

Så kom Mads Thymanns øjeblik. Efter 23 minutter tilkæmpede Evgeni Pevnov et straffekast, og den nytilkomne venstre back trådte frem til sin første officielle afslutning i den røde trøje. Han satte den sikkert ind og hævede armene mod Ultras, der kvitterede med jube og klapsalver. Et lille, men symbolsk øjeblik i en kamp, der allerede havde fået FHK til at ligne et hold med kurs mod noget større.

Kort efter fik Pevnov to minutter for en hård duel, men selv i undertal holdt Fredericia tempoet. Frandsen tog igen fra, og Palmar udnyttede en fejlaflevering fra Konradsson til at øge til 16-11 på kontra. Sønderjyske svarede via Tilsted på straffekast, men momentum var rødt.

Midt i første halvleg udspillede der sig en situation, som ingen på banen eller tribunen glemmer foreløbig. Mads Kjeldgaard var helt fri og på vej til at score, da dommerbordet pludselig trykkede på timeoutknappen. Fløjten lød midt i angrebet, spillerne stoppede, og et øjebliks total forvirring bredte sig i hallen.

Dommerne Daniel Møller og Rasmus Dreier Høgfeldt kiggede mod observatøren, Martin Gjeding, men ingen syntes at have styr på situationen. Frustrationen voksede, og på tilskuerpladserne blev der rystet på hovederne. Det endte med et straffekast til Fredericia, som Mads Thymann satte ind.

Mod slutningen af halvlegen fik Fredericia endnu et straffekast. Mads Thymann trådte påny frem, men bolden ramte stolpen. Det ændrede dog ikke på helhedsindtrykket – Fredericia var i fuld kontrol og gik til pause foran 18-14.

Fredericia satte trumf på – og lukkede Skansen med stil

Anden halvleg begyndte, som den første sluttede – med Fredericia i kontrol og med et blik, der ikke var til at tage fejl af. På banen stod de samme røde spillere klar. Sønderjyske forsøgte fra starten at piske tempo i kampen, men Fredericia var et skridt foran.

Sønderjyske kom ud fra pausen med håb om at ændre kampbilledet, men Fredericia lukkede hurtigt døren for enhver opblomstring. Evgeni Pevnov åbnede halvlegen med et mål fra stregen, og kort efter øgede Martin Bisgaard fra fløjen. Sønderjyske fik reduceret via Frederik Tilsted, men Fredericia bevarede rytmen og kontrol over tempoet.

Spillet bølgede i de første minutter, men FHK virkede i balance. Frandsen tog igen fra i målet, og forsvaret stod tæt og organiseret. I angrebet kørte bolden sikkert mellem hænderne på Martinusen, Kjeldgaard og Moberg satte fart i spillet. Sønderjyske forsøgte at svare igen, men Fredericia ramte den præcision, der manglede i hjemmeholdets afslutninger.

Efter ti minutters spil stod der 23-17, og momentum var tydeligt. Hjemmeholdet fik problemer med FHK’s fysik og bevægelse, og samtidig begyndte udvisningerne at tynge Sønderjyske. Tobias Gregers Schmidt måtte ud, og Fredericia udnyttede det kynisk. Kjeldgaard satte endnu et par scoringer ind – først på gennembrud, siden efter et hurtigt opspil fra Martinusen.

Frandsen fortsatte sit store spil i målet og afværgede flere frie forsøg. I den anden ende blev der spillet med omtanke og tålmodighed. Young viste sin hurtighed i kontrafasen, og Pevnov arbejdede sig fri på stregen til endnu et mål. Hver gang Sønderjyske nærmede sig, svarede Fredericia igen med flere mål.

Midt i halvlegen stod det 30-24. Sønderjyske tog timeout, men intet kunne rokke ved kampens retning. Frandsen lukkede effektivt af, mens Kjeldgaard og Martinusen fastholdt presset offensivt. Young satte sit femte mål ind. Han var i øvrigt et frisk indspark i anden halvleg. Han spillede med stor energi og sikkerhed. Det var også tydeligt, at det var en forløsning for holdet i dag – mange mål blev til jubelscener ud mod de mange medrejsende fredericianere.

I de afsluttende minutter gik det hele op i en højere enhed. Jonas Kruse kom på banen, fik bolden – og satte den sikkert i mål. Kort efter fulgte Evgeni Pevnov op med to hurtige scoringer, først på oplæg fra Kruse, siden fra Pelle Segertoft. Fredericia spillede frit, sikkert og med overskud. Alt kunne lade sig gøre.

Det blev en aften i Sønderborg, hvor Fredericia viste, at samspil, tålmodighed og tro på egne kvaliteter kan løfte et hold – og hvor sejren blev cementeret som en af sæsonens mest helstøbte præstationer. FHK er også på udebane i næste runde, hvor HØJ venter i Ølstykke. Fredericia kravler op på 7.pladsen og forbi Sønderjyske med dagens 10-måls sejr.

Genlæs vores live fra kampen her

Ny rød ild i midten af Skansen – Fredericia kæmper i det Sønderjyske

Allan Olsen: »Jeg kan ikke andet»

Af
Janus Bang
-
0

Når han næste år fylder 70, bliver det ikke i stilhed, men i transit — endnu et år, endnu en turné, endnu et rum at fylde med historier. Han har for længst opgivet at forklare, hvorfor han stadig gør det. Inden han bliver 70 gæster han Fredericia, og der venter endnu en optræden, han glæder sig. Det er et privilegium. Det er ikke et program, det er en rytme. Han konstaterer bare: »Der har i princippet kun været en måneds pause.» Mere behøver han ikke sige. Resten forstår man i pauserne, hvor han læner sig mod det selvfølgelige: arbejdet.

Allan Olsen er god til at tale, det ved man, hvis man har oplevet ham på en scene. Han sætter også lyd og ord til sine fortællingerne, om lidt står han på scenen i Fredericia. Det er i den forbindelse, at vi taler med en af Danmarks største sangere og sangskrivere.

»Der er ikke noget hårdt ved det,« siger han, næsten forundret over spørgsmålet om være til stede på en scene. »At stå på en scene foran et publikum er et stort privilegium. Hvis det er hårdt at være i showbiz, så er det kun ens egen skyld.«

Det kunne stå som epigraf for den karriere, han har skabt: ingen mytologi om lidelse som kvalitetsstempel, ingen forklaringsdans — bare et håndværk, der forfines af at blive udført igen og igen. Og netop derfra begynder fortællingen om det, der holder ham kørende.

Starten er det mest krævende, siger han. Ikke fordi han er bange for scenen, men fordi balancen kræver præcision. »Det værste er næsten at komme i gang,« siger han. »Man skal finde balancen mellem at forny sig selv og samtidig tilfredsstille sit publikum. De vil gerne høre det, de kender, og selv vil man gerne udvikle det.« Det er den indre skruenøgle, han drejer på ved hver sæsonstart: hvor meget skal ændres, og hvor skal man læne sig mod det genkendelige?

Efter et par weekender klikker det. »Når man først har spillet de første weekender, så begynder det at være en kvalitet. Og så ser jeg menneskerne igen. Vi er gode til at rejse sammen – vi elsker alle sammen at flytte os.« Rejsen er mere end logistik. Det er en arbejdsform. I bilen, i toget, i de små huller mellem lydprøve og koncert, skriver han om på prioriteringerne, åbner for anekdoterne, justerer betoningen. Ikke som et regneark over hits og mellemspil, men som en samtale med rummet og det publikum, der insisterer på både at blive rørt og genkendt.

At han »kommer af en anden tid og skole« er ikke en identitetsmarkør; det er en forklaring på hans metode. »Jeg kommer af en anden tid og skole, og det er jeg glad for. Vi er nået til et sted, hvor man ikke længere kan se forskel på, hvad der er ægte, og hvad der er fake.« Han nævner som eksempel et AI-spundet interview mellem B2 og Djengis Khan — mere kuriositet end trussel, men symptomatisk for grænsesløringen. »Det er jo fuldstændig vanvittigt, man kan ikke længere skelne.«

Alligevel er han ikke dommedagsmand. Pendulet svinger altid, siger han. »Alt går i bølger. Der kommer en modreaktion. Det hele bliver analogt igen. Kidsene kan ikke holde det ud. De er født ind i det og vil altid prøve at stå op imod det.« Man kan høre den gamle lærling i den sætning: troen på at materialet — ordet, tonen, kroppen i rummet — vinder, fordi det er det, der kan mærkes.

Læs — rigtige bøger — hver dag

Rådet til de unge er krystalklart og næsten gammeldags i sin enkelhed: Læs. Ikke for CV’ets skyld, men for sprogets. »Læs,« siger han. »Læs skønlitteratur. Ikke lydbøger – de er terapi. Rigtige bøger. Ti minutter om dagen. Side op og side ned.« Og ikke pligt, men lyst: »Noget, der fanger dig. Ikke skolelæsning. Noget, du vil læse. Det gør dig både til et bedre menneske og en bedre sangskriver.«

Han citerer Dylans lakoniske svar på, hvordan man bliver sangskriver: »Man skal bare kunne sige John Steinbeck.« Det er en poetik forklædt som navn-drop: Empati over bravader, nærhed over effekt. »Jeg er helt enig,« siger Olsen. »Jeg har altid været mere Steinbeck end Hemingway. Hemingway skriver fantastisk, men han har ikke Steinbecks empati.«

Læselysten kom sent. »Jeg var midt i 20’erne, før jeg knækkede læsekoden. Det skete, da jeg læste Steinbeck – Dagdrømmere og nogle af de sjovere først. Siden har jeg læst enormt meget.« Han forklarer forskellen mellem at læse og at lytte sådan her: »Når du læser, skal du sætte dig ned. Du kan ikke lave noget andet. Du vælger det aktivt. Og du skaber din egen stemme inde i hovedet. Det kan ingen lydbog give dig.«

Det er også en opskrift på sangen: At få læserens — senere lytterens — indre stemme til at tale med.

Sange, ingen andre ville skrive

»Jeg kan ikke andet,« siger han om sit arbejdsliv. Det lyder beskedent, men rummer en æstetik. Ikke fordi han ikke kunne noget andet i princippet, men fordi alt andet ville være mindre nødvendigt. »Jeg har aldrig lavet andet, siden jeg var 18. Jeg prøvede engang at tænke på et karriereskift – men fandt hurtigt ud af, at jeg ikke kan bruges til noget som helst andet.« Han griner: »Så jeg skyndte mig tilbage på min pind.«

Det er, når han taler om selve arbejdet, at nerven bliver tydelig. »Jeg har altid forsøgt at skrive sange, som de andre ikke ville skrive. Det er faktisk kedeligt at skrive sange – så det skal i det mindste være om noget, ingen andre ville vælge. En fiktiv person, en sær figur, noget skævt. Så bliver det sjovt.« Det er ikke eksotisme for effektens skyld; det er et forsøg på at åbne sproget mod nye blikke. De mennesker, der sjældent får en sang — den perifere nabo, den pinlige onkel, den dér drøm, man helst ikke vedkender sig — får stemme. I de figurer opstår et moralsk eksperiment: Kan man skrive dem frem, så sympatien netop ikke bliver billig, men vundet?

»Rockkulturen skulle være oprørsk. Men der findes ikke noget mere konservativt end rocken. Det er de samme tre minutter, bas, trommer, guitar, keyboard. Man er ikke kommet længere. Det er en stor gentagelse.« Det er ikke en afvisning af formen; det er en kritik af dovenskaben. Hvis skabelonen er givet, må man fylde den med noget, der stiller spørgsmålstegn ved skabelonen. »Jeg vil hellere synge om en hoftedysk på et værgehønseri end om dine læber. Det er ikke svært at være progressiv i en branche, hvor alt er så firkantet.«

Den sætning kan læses som en metode: Find det uventede objekt — hoftedysken, værgehønseriet — og lad det belyse det menneskelige. Iblandt de mærkelige ting, man kan synge om, opstår forbindelser, som kærlighedssangen alene ikke længere kan bære.

Hvorfor de holder: de gamle navne

Han søger ikke forklaringen i biografiernes anekdoter, men i historien som ramme. »De kom ud af en tid, hvor alt var nyt. Efterkrigstiden, 50’erne og 60’erne. Den vestlige kultur var omfugelig. Der var en enorm velstand og en ny frihed. Unge kunne for første gang lade være med at arbejde og stadig klare sig. De kunne pjække, lade håret gro, finde på noget.« Rummet for eksperiment var større, og derfor blev antallet af egentlige genier bemærkelsesværdigt. »Der kom fem, ti, tyve genier på få år. Resten af os har stået på skuldrene af dem siden.«

Nutiden er på én gang rigere på udgivelser og fattigere på tyngde. »Alt vælter ind over os. En tornado på Jamaica og kommunalvalg i Børkop er lige vigtige. Derfor bliver alting uvæsentligt. Vi når ikke at fordøje noget.« I den situation bliver live-øjeblikket, hvor ord og krop og rum mødes, endnu vigtigere. Det kan fordøjes, fordi det sker i én hastighed: nu.

Olsen nævner i forbifarten, at hans publikum spænder fra 17–18-årige til de hvidehårede. Det er ikke en PR-pointe; det er et arbejdsforhold. At skrive sange, der ikke kræver, at man allerede deler referencer, men tilbyder en indgang — via humor, via fortælling, via en bestemt type nordjysk tørhed — er en disciplin. De unge kommer for skarpheden, de ældre for genkendelsen. I midten opstår rummet, hvor et ordvalg kan binde alderen sammen.

Nogle steder sætter sig i sangskriverens blik. For Olsen er det byer, hvor historien ikke kun er skiltetekst, men lufttryk. »Jeg elsker at komme i Fredericia,« siger han. »Bare tanken om en by, der ligger over for en anden by med en bro imellem – det sætter fantasien i gang. Skal vi stjæle en båd og sejle derind i nat?« Han ler. »Allerede dér opstår der myter, og det gør de ikke på internettet.«

Han uddyber næsten uden at vide det: Når murstenene taler — når vandet, porten, broen, buegangen er mere end geografi — kan sangene finde jordforbindelse. »De byer har en historie, der præger folk. Det mærker man. Det er derfor, jeg godt kan lide at spille dér.« Det er som om han siger: Sangene står bedre, når der er sten under dem.

Olsen er ikke typen, der romantiserer forberedelsen, men man kan høre de små ritualer bag hans sætninger. Kaffen der forsvinder halvvejs, inden han lægger planen for aftenens første tre numre. Den hurtige vandring gennem salen, før dørene åbner, hvor han måler akustikken med stemmen og noterer sig, hvor latteren lander. En blyant. Et papir med hakkede ord og krydser. Et nik til lydmanden, en bemærkning om, at lampen i højre side ikke må skrue den sidste dialog ihjel.

Han formulerer det ikke sådan, men når han taler om “at komme i gang”, er det også disse små håndgreb, han mener: at trykke sig frem til balancen, hvor opmærksomheden fra salen bliver en medspiller og ikke et pres.

Stemmen, alderen og det nødvendige tempo

Det er en fortærsket kliché, at alder skulle give mere sjæl i stemmen. Olsen taler om det uden glamour. Han har ikke ønsket at blive ældre for kunstens skyld. Han er bare blevet det, mens han arbejdede. Den ro, der ligger i hans udtale — de små åndehuller, de enstavelseslange pauser — kommer ikke fra planlagte effekter, men fra et tempo, der må passe til virkeligheden. Den virkelighed er: Han fylder 70 næste år, og han står stadig på scenen, fordi “jeg kan ikke andet”. Det er ikke trods; det er nødvendighed.

Billetter til koncerten i Fredericia findes her

Nye regler skal bane vej for flere lokale fritidsjob til unge

Af
Mille Dyhrberg
-
0

ARBEJDSMARKEDET. Fra 1. januar 2026 får virksomheder i lokalområdet større frihed til at lade 13-17-årige løse praktiske opgaver med maskiner. Regeringen og arbejdsmarkedets parter skrotter forbudslisten for maskiner og erstatter den med en risikovurdering på den enkelte arbejdsplads. Det kan åbne døre for unge, der gerne vil have erfaring fra fx rengøring, grøn drift eller lette opgaver i produktionen.

I dag har kun omkring halvdelen af de 13-17-årige et fritidsjob. Jobbene er samlet i få brancher, og knap hver femte arbejder i et supermarked, mens kun omkring tre procent er i industrien. Med de nye rammer håber parterne at sprede fritidsjobbene til flere fag og virksomheder.

Kernen i aftalen er, at det fremover er arbejdsgiveren der vurderer, hvilke maskiner den unge må betjene. Det kan være opgaver som at slå græs, feje eller vaske gulv med maskiner der tidligere var udelukket. Målet er at give de unge mere varierede opgaver og et bedre indblik i forskellige arbejdspladser allerede i skoletiden.

Sikkerheden skal følge med. Virksomheder med mere end ti ansatte skal inddrage medarbejdere eller arbejdsmiljøorganisationen i risikovurderingen af den unges arbejde. Derudover skal en person over 18 år med den nødvendige indsigt føre effektivt tilsyn, når den unge er i gang. Lokalt kan det betyde, at både små håndværksfirmaer, idrætsanlæg, boligforeninger og servicevirksomheder får lettere ved at byde unge ind uden at gå på kompromis med trygheden.

Hos regeringen peges der på, at et fritidsjob giver unge ballast i hverdagen. »Flere unge skal have et fritidsjob, fordi det at møde til tiden og få ansvar for nogle arbejdsopgaver, giver unge selvtillid og læring, så de bedre kan lykkes på uddannelsen, på arbejdet og i alt det, de ellers vil. Med aftalen sender vi et stærkt signal til virksomhederne om, at vi forenkler reglerne, men at vi også forventer, at de er deres ansvar bevidst og skaber gode og trygge fritidsjobs til de unge« siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek.

Også lønmodtagersiden ser muligheder i de nye rammer. »Et fritidsjob kan give de unge erfaringer, der rækker langt ud over det tekniske. De lærer at møde til tiden, tage ansvar, arbejde sammen og forstå, hvordan en arbejdsplads fungerer. At udvide mulighederne for fritidsjob kan også åbne de unges øjne for fx erhvervsuddannelser og for job, de måske ikke kender i dag« siger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation FH.

Fra arbejdsgiversiden lyder der opbakning til at fjerne barrierer. »Det er et meget positivt og vigtigt skridt, at vi nu får fjernet en række af barriererne for, at unge kan få fritidsjob. Et fritidsjob giver kompetencer, erfaringer og selvtillid, som de unge både kan bruge i skolen og i arbejdslivet senere hen. Det giver også en oplevelse af ansvar og at være en del af et arbejdsfællesskab, som kan være et vigtigt værktøj i kampen for, at alle unge trives og kommer i job eller uddannelse« siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening DA.

Den gennemgribende forenkling er sidste del af regeringens udspil om flere fritidsjob. Den reviderede bekendtgørelse om unges arbejde træder i kraft 1. januar 2026, og lokale arbejdsgivere kan allerede nu begynde at planlægge, hvilke opgaver unge kan varetage sikkert og forsvarligt.

Venstre vil nedbringe ventetiden hos speciallæger – 125 millioner kroner og 25 nye praksisser på vej

Af
Andreas Andreassen
-
0

Ventetiden for at komme til speciallæge i Region Syddanmark er for mange patienter blevet en prøvelse i tålmodighed. Hvor ventetiden til behandling på sygehusene nu er tilbage på niveauet før corona med et gennemsnit på 32 dage, er billedet et andet uden for hospitalernes mure. Her må patienter i gennemsnit vente 21 uger for at komme til øjenlæge, 16 uger for at komme til hudlæge – og i psykiatrien kan ventetiden strække sig helt op til 155 uger.

For Venstre i Region Syddanmark er det ikke godt nok. Derfor foreslår partiet nu en markant udvidelse af kapaciteten med 25 nye speciallægepraksisser over de næste fire år. Et initiativ, der skal fordeles på de fagområder, hvor ventetiderne er længst – og som ifølge regionsrådsmedlem Pernelle Jensen (V), formand for Børn- og Uddannelsesudvalget, også skal være geografisk spredt, så alle dele af regionen får gavn af indsatsen.

»Vi har allerede gjort meget for at nedbringe ventetiderne, men det går for langsomt. I denne valgperiode har vi udvidet kapaciteten med 14 nye ydernumre, og i nogle specialer ser vi nu, at ventetiden begynder at falde. Men vi vil have, at det går hurtigere – og derfor skruer vi op for det, vi ved virker,« siger Bo Libergren (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Ventetider, der spænder ben

De nye tal for ventetider hos speciallægerne viser, at presset er størst i psykiatrien. For voksne patienter er ventetiden på at komme til en praktiserende psykiater i gennemsnit 155 uger, mens den i børne- og ungepsykiatrien ligger på 96 uger. Det er ventetider, som Venstre betegner som »helt uacceptable«.

»Der er ingen tvivl om, at psykiatrien er det område, hvor udfordringen er størst. Vi har allerede oprettet otte nye ydernumre inden for psykiatrien, og vi har fjernet de økonomiske begrænsninger for speciallægerne, så de kan tage flere patienter. Men der skal gøres mere, for vi er stadig alt for langt fra et niveau, der er rimeligt for patienterne,« siger Pernelle Jensen.

Hun peger samtidig på andre specialer, hvor ventetiderne fortsat er høje.

»For eksempel har neurologerne en ventetid på omkring 25 uger, og for plastikkirurgerne ligger den på cirka 31 uger. Det er også områder, hvor flere patienter venter på behandling, blandt andet fordi der er flere, der bliver diagnosticeret med modermærkekræft. Derfor har vi lige oprettet et nyt ydernummer inden for plastikkirurgien, som træder i kraft i det nye år,« fortæller hun.

En investering i sundhed – og i tryghed

Det nye initiativ vil ifølge Venstre koste omkring 125 millioner kroner, men pengene er ifølge partiet givet godt ud.

»Det handler ikke kun om at reducere ventetider – det handler om tryghed. Når man har brug for at komme til en specialist, skal man ikke vente i måneder eller år. Det slider på både livskvalitet og tillid til systemet. Derfor er det vigtigt, at vi investerer i at udvide kapaciteten og gøre det lettere at komme til,« siger Pernelle Jensen.

Hun understreger, at den geografiske fordeling også spiller en væsentlig rolle.

»Vi skal sikre, at der ikke er borgere, der skal køre halve og hele timer for at komme til en specialist. Det er ikke rimeligt, at man bor et sted, hvor der slet ikke er en øjenlæge eller psykiater i nærheden. Derfor skal vi tænke de nye ydernumre strategisk og sørge for, at de bliver placeret dér, hvor behovet er størst.«

Nye ydernumre – et af de mest effektive redskaber

Oprettelsen af nye ydernumre – den autorisation, som giver læger ret til at praktisere under sygesikringen – er et af de mest håndgribelige redskaber, regionen har for at øge kapaciteten i sundhedssystemet. De seneste år er der i Region Syddanmark oprettet 14 nye ydernumre fordelt på forskellige specialer, hvoraf otte er i psykiatrien.

»Når vi udvider antallet af ydernumre, udvider vi i praksis kapaciteten. Det betyder, at flere patienter kan få behandling inden for det offentlige system, frem for at blive henvist til privathospitaler eller gå i stå i ventetidssystemet,« forklarer Jensen.

Hun peger samtidig på, at Venstre har fjernet økonomiske begrænsninger for speciallæger – især inden for psykiatrien – så de kan tage flere patienter uden at ramme loftet for deres aktivitetsloft.

»Det skal kunne betale sig at hjælpe flere, og der må ikke være økonomiske barrierer, der forhindrer speciallæger i at gøre netop det,« siger hun.

Et sundhedsvæsen med to udfordringer

Mens de fysiske sygdomme i dag bliver behandlet hurtigere end under pandemien, halter systemet på andre områder.

»Der har været et stærkt fokus på sygehusenes ventetider, og det har båret frugt. I dag ligger ventetiden på 32 dage for fysiske sygdomme, hvilket er tilbage på niveauet fra før corona. Men samtidig har speciallægeområdet haltet bagefter. Der har simpelthen ikke været nok hænder og kapacitet til at følge med,« siger Jensen.

Hun anerkender, at udfordringen er kompleks. Det tager tid at uddanne speciallæger, og efterspørgslen på deres ydelser er stigende – både fordi flere danskere lever længere, og fordi flere sygdomme opdages tidligere.

»Det her er ikke noget, vi kan løse med et snuptag. Men vi kan skabe rammerne for, at flere får adgang til behandling. Derfor skal vi bruge de redskaber, vi har, og det er netop at udvide antallet af praksisser og sikre, at de bliver brugt effektivt,« siger hun.

Et skridt på vejen

Venstre ser de 25 nye speciallægepraksisser som et vigtigt skridt, men ikke som en endelig løsning.

»Vi skal løbende evaluere, hvordan det går. Hvis ventetiderne ikke falder, må vi se på, hvad der mere skal til. Det vigtigste er, at patienterne mærker en reel forskel,« siger Pernelle Jensen.

Hun håber samtidig, at initiativet kan være med til at genskabe noget af den tillid, som mange patienter har mistet, når de har ventet i månedsvis – eller år – på behandling.

»Vi kan ikke have et sundhedsvæsen, hvor man mister håbet, før man får en tid. Det er menneskeligt urimeligt, og det vil vi ændre på. Vi skal have et system, hvor man som patient kan føle sig tryg i, at hjælpen faktisk er til at få,« siger hun.

Med de nye 25 ydernumre og en investering på 125 millioner kroner tager Venstre i Region Syddanmark endnu et skridt i retning af et mere tilgængeligt og effektivt sundhedsvæsen.

»Det her handler i sidste ende om mennesker. Om dem, der venter, og om at give dem håb og hurtigere behandling. Det skylder vi dem,« siger Pernelle Jensen.

Sverige: Verdensklasse velfærdsøkonomi under konjunkturpress

Af
Stig Brammer
-
0

Sverige: Verdensklasse velfærdsøkonomi under konjunkturpress

ØKONOMI. Sverige er internationalt anerkendt for sin høje levestandard og evnen til at kombinere high-tech kapitalisme med en af verdens mest omfattende universelle velfærdsmodeller. Landet er kendetegnet ved globalt konkurrencedygtige industrier inden for ingeniørarbejde, minedrift, stål og papirindustri.

Høj velstand og lav ulighed

Sveriges økonomiske resultater placerer landet solidt i den globale elite.

  • Sverige: Ligger typisk omkring nr. 12-16 i verden for BNP pr. indbygger.
  • Danmark: Ligger typisk omkring nr. 6-10 i verden for BNP pr. indbygger, hvilket gør Danmark til et af de rigeste lande i verden målt på denne parameter.

Den omfattende velfærdsstat sikrer samtidig en bemærkelsesværdig lighed. Sveriges Gini-koefficient er 29,3 (2023-tal), hvilket placerer landet i den globale top 5 over de mest lige samfund i verden. Danmark, med en Gini på ca. 27,0, rangerer typisk blandt de 3-5 mest lige lande globalt og deler dermed toppen af listen med andre nordiske lande. Dette bekræfter den nordiske models succes med at skabe økonomisk lighed, som er en af faktorerne for politisk stabilitet.

Global skattebyrde og solide offentlige finanser

Sverige har en af verdens højeste skattebyrder, hvilket er nødvendigt for at finansiere den store offentlige sektor. Den totale skattekvote (skattekvoten inklusiv sociale bidrag) ligger på cirka 42,3% af BNP (2023), hvilket placerer Sverige i den globale top 5-7. Kun Frankrig, Belgien og Danmark, som ofte ligger på førstepladsen globalt med en skattekvote på over 44% af BNP, har en højere skattebyrde.

Til trods for den store offentlige sektor, har Sverige en ekstremt sund finansiel status. Den offentlige gæld udgør under 34% af BNP (2024-prognose), hvilket placerer landet i den globale top 15 over de mindst forgældede industrilande. Dette er et niveau, der er sammenligneligt med Danmark, hvis offentlige gæld ligger omkring 31% af BNP.

Den åbne økonomis sårbarhed (handel og afhængighed)

Sverige er en lille, åben økonomi, der er meget afhængig af udenrigshandel:

  • Sveriges Eksport og Import (ca. 2024):
    • Eksport af varer og tjenester: Cirka 54% af BNP.
    • Import af varer og tjenester: Ligger på et lidt lavere niveau end eksporten, men er stadig markant.
  • Danmarks Eksport og Import (2024-data/prognose):
    • Eksport af varer og tjenester: Cirka 68-70% af BNP. Dette høje tal afspejler den markante vækst inden for medicinal- og søtransportsektoren samt den stigende andel af M&P-eksport (merchanting and processing), hvor varer og tjenester ikke nødvendigvis krydser den danske grænse.
    • Import af varer og tjenester: Cirka 60-62% af BNP.

Sveriges store eksport (elektronik, maskiner, biler, jern og stål) gør den meget sårbar over for globale konjunkturer. Den samlede volumen af Danmarks udenrigshandel er altså væsentligt større i forhold til BNP, hvilket understreger begge landenes status som ekstremt globaliserede og dermed sårbare over for internationale udsving.

Den seneste tilbagegang blev udløst af den kraftige inflation i 2022, der toppede over 12 procent. Riksbanken reagerede ved at hæve renten til fire procent. De høje renter ramte husholdningerne hårdt, da svenske husholdninger er meget højt belånte (cirka 175% af disponibel indkomst), hvilket gjorde dem ekstremt følsomme. Til sammenligning har Danmark traditionelt set den højeste bruttohusholdningsgæld i verden målt i forhold til indkomst, med en belåningsbyrde på omkring 245% af disponibel indkomst. 

Vigtig nuance om finansiering og følsomhed:

  • Sverige: Gælden er overvejende kort- eller variabelt forrentet, hvilket betød, at Riksbankens aggressive renteforhøjelser øjeblikkeligt ramte husholdningernes økonomi og det private forbrug, hvilket bidrog til recessionen.
  • Danmark: Den høje bruttogæld er primært finansieret via realkreditobligationer, hvor majoriteten af lånene er langt fastforrentede (f.eks. 20 eller 30 årige lån). Cirka 75% af den samlede realkreditudlån er fastforrentet, mens resten er variabelt forrentet eller lån med kort rentebinding (F-kort/F1-F5). Dette høje niveau af fast rentebinding har gjort danske husholdninger mindre umiddelbart følsomme over for Nationalbankens renteændringer sammenlignet med de svenske. Desuden har danske husholdninger også en tilsvarende meget høj pensionsopsparing, hvilket betyder, at danskernes nettoformue typisk er blandt de højeste globalt.

Makroøkonomisk status: Genopretning i første halvår 2025

Sveriges økonomi befinder sig i en tidlig genopretningsfase i første halvår af 2025.

BNP-væksten har været tæt på nul i 2024 (mild recession), men forventes at blive positiv i løbet af H1 2025, hvilket markerer slutningen på nedturen. Genopretningen er primært drevet af, at Riksbanken har indledt rentenedsættelser (fra et peak på 4,0%), hvilket er muliggøres af den aftagende inflation. Inflationen (målt ved CPIF) er nu faldet markant og ligger tæt på centralbankens mål på 1,9% til 2,0%.

De lavere renter forventes at lette husholdningernes gældsbyrde markant og genoplive det private forbrug, som har været en bremseklods for væksten. På trods af den positive vending i væksten, forventes arbejdsløsheden at aftage i takt med, at genopretningen konsolideres i andet halvår af 2025. I Sverige faldt arbejdsløsheden til 6,9% i september 2025, hvilket stadig er et markant højere ledighedsniveau end i  Danmark. I Danmark ligger arbejdsløsheden fortsat lavt og ramte 2,9% i august 2025, hvilket bekræfter den stramme danske arbejdsmarkedssituation.

Middelfart Sparekasse vil fusionere med Nordfyns Bank – styrelsen beder om bemærkninger

Af
Andreas Andreassen
-
0

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser, at den har modtaget et udkast til forenklet anmeldelse af en fusion mellem Middelfart Sparekasse og Aktieselskabet Nordfyns Bank. Hvis fusionen gennemføres, bliver Middelfart Sparekasse det fortsættende selskab. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om sagen kan behandles efter den forenklede procedure.

Transaktionen er omfattet af konkurrencelovens regler om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før den er godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet.

Middelfart Sparekasse er en garantsparekasse med hovedsæde i Middelfart og 16 filialer på Fyn, i Jylland og i København. Ved udgangen af 2024 havde sparekassen cirka 99.000 kunder og tilbyder traditionelle bankydelser til privat- og erhvervskunder, herunder indlån, udlån, garantier samt rådgivning i realkredit, investering, pension og forsikring.

Nordfyns Bank er et børsnoteret aktieselskab med hovedsæde i Odense, 7 filialer og 3 erhvervscentre på Fyn. Per 31. marts 2025 havde banken cirka 26.000 kunder og tilbyder tilsvarende klassiske bankydelser til både private og erhverv.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at indsende eventuelle bemærkninger til den anmeldte fusion senest 12. november klokken 12. Bemærkninger kan sendes til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

»Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure,« fremgår det af meddelelsen.

Helle Thomsen udtager 16 spillere til VM: »Vi vil have fleksibilitet og kvalitet«

Af
Andreas Andreassen
-
0

Landstræner Helle Thomsen har sat navn på de 16 spillere, der skal repræsentere Danmark ved håndboldkvindernes verdensmesterskab i Holland og Tyskland senere på måneden.

»Vi har udtaget en spændende trup med masser af kvalitet, som vi er sikre på, kommer til at gøre det godt til VM,« siger Helle Thomsen.

Hun har valgt at starte med 16 spillere, selv om VM-reglementet tillader op til 18.

»Vi vil have fleksibilitet. Jeg vil ikke låses fast, hvis vi får skader. Det kan ske, at én skade kræver to nye spillere ind. Det her handler om at være klar til alt, og vi skal kunne reagere hurtigt. Det er en del af at bygge et stærkt hold til et mesterskab,« forklarer hun.

For Helle Thomsen bliver VM den første slutrunde som dansk landstræner – og det er en opgave, hun nærmest ikke kan vente på at tage hul på.

»Det er kæmpestort! Et mesterskab er det, vi alle drømmer om. Alle – både på og uden for banen – arbejder benhårdt for, at vi får et godt VM. At stå med det danske flag på brystet og høre nationalsangen er noget helt særligt. Det er øjeblikke, man aldrig glemmer,« siger hun.

Tre slutrundedebutanter med i truppen
Truppen indeholder tre spillere, der skal prøve kræfter med slutrundehåndbold for første gang: Laura Borg, Sofie Bardrum og Nanna Hinnerfeldt.

»Vi har tre spændende debutanter med. Sofie Bardrum og Nanna Hinnerfeldt bliver vores stregspillere. Nanna har styrken til både at være med i midterforsvaret og angrebet, mens Bardrum er en offensiv kraft og kan dække en back i forsvaret. Laura Borg er med på grund af sin fysik og evne til at stå i midterforsvaret. Det får vi brug for mod de bedste hold, som lægger et stort fysisk tryk,« siger Helle Thomsen.

Landsholdet samles den 17. november og møder Sverige i to testkampe – først i Næstved den 20. november, derefter i Halmstad den 22. november. VM begynder for Danmark den 27. november, hvor første kamp er mod Japan.

Derudover er Simone Petersen, Sarah Paulsen, Clara Bang, Helene Kindberg og Kaja Kamp udtaget som træningsspillere frem til VM.

VM-truppen

Målvogtere
Althea Reinhardt (Odense Håndbold)
Anna Kristensen (Team Esbjerg)

Fløjspillere
Emma Friis (CSM Bucuresti)
Elma Halilcevic (Odense Håndbold)
Trine Østergaard (CSM Bucuresti)
Andrea Aagot (Odense Håndbold)

Bagspillere
Mette Tranborg (FTC)
Kristina Jørgensen (Györ)
Laura Borg (Viborg HK)
Helena Elver (Györ)
Line Haugsted (Team Esbjerg)
Michala Møller (Team Esbjerg)
Anne Mette Hansen (CSM Bucuresti)
Julie Scaglione (Ikast Håndbold)

Stregspillere
Nanna Hinnerfeldt (Nykøbing Falster)
Sofie Bardrum (Krim Ljubljana)

Danmark spiller alle sine VM-kampe i Rotterdam, hvor drømmen om medaljer og en ny slutrundehistorie begynder.

123...78Side 1 af 78
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER