Opioidproblematikken er i øjeblikket et varmt emne i medierne, og SF’s folketingsmedlem Karina Lorentzen presser på for, at der forhandles om regeringens udspil på området. Hun ønsker bedre regulering og handlingsplaner for at tackle de udfordringer, der følger med misbrug af opioider. Men hvordan ser situationen ud i Fredericia?
Henriette Graversen, koncernchef for Social og Handicap i Fredericia Kommune, mener ikke, at opioider er et problem i Fredericia. Ifølge Henriette har kommunen faktisk været under landsgennemsnittet i forhold til forbrug af opioider, og hun understreger, at Fredericia ikke længere kan kaldes en “morfinby”, som nogle tidligere har kaldt den.
– Faktisk har vi været under landsgennemsnittet, og helt generelt er billedet med, at Fredericia tidligere var kendt som en morfinby, ikke retvisende mere, siger Henriette Graversen.
Selvom hun ikke ser et akut problem i Fredericia, anerkender Henriette, at der er behov for at sætte fokus på opioidproblemet. Hun mener, at lovgivningen omkring opioider bør skærpes for at forhindre misbrug, især når nogle udnytter deres receptmedicin til at sælge videre.
– Jeg mener dog det er helt rigtigt, at man sætter fokus på det, og får lavet noget bedre lovgivning omkring opioider. Nogen udnytter deres recept til at sælge videre, og det kan lovgivningen være med til at rette op på, forklarer Henriette Graversen.
Debatten om opioider handler ikke kun om de personlige konsekvenser af misbrug, men også om hvordan samfundet bedst regulerer brugen af receptpligtig medicin. Henriette Graversen ser behov for at finde en balanceret løsning, der både tager hånd om dem, der er afhængige, og samtidig hindrer misbrug og videreforsyning.
Selvom situationen i Fredericia ikke umiddelbart er kritisk, er det vigtigt for kommunen at følge med i udviklingen på området og være opmærksom på eventuelle tegn på, at opioider kan blive et større problem i fremtiden.
Niels Flemming Hansen (C) har nu arbejdet lidt over et halvt år i Europaparlamentet siden valget i 2024. I denne periode har han gjort sig flere erfaringer om både de praktiske udfordringer og de politiske dynamikker, der følger med at være parlamentsmedlem i Bruxelles.
– Når du træder ind i Europaparlamentet, bliver du hurtigt klar over, hvor meget der handler om kontrol og ansvar. Du skal ansætte medarbejdere, finde en bolig og tage hånd om alt det praktiske selv. De første par måneder går næsten alene med det, fortæller Niels Flemming Hansen, der er retur i Bruxelles.
– Jeg var heldig, da jeg startede. Jeg kom til Bruxelles allerede den 11. juni, kort efter valget den 9. juni. Jeg havde en medarbejder med, som allerede havde erfaring fra arbejdet i København, og vi tog simpelthen rygsækken på og klarede det sammen. Det gav os en god start, blandt andet fordi vi hurtigt kom i kontakt med nogle erfarne parlamentsmedlemmer, heriblandt svenske kollegaer, som hjalp os med at finde os til rette.
Niels Flemming Hansen er kommet godt på plads i Bruxelles. Nu gælder det arbejdet for Europa.
En vigtig del af hans arbejde har været i EPP-gruppen, hvor han blandt andet arbejder med spørgsmål omkring fremtidens europæiske forsvar. Her har han været i tæt kontakt med danske virksomheder og organisationer for at få input til arbejdet.
– Jeg arbejder ved at tage kontakt til virksomheder og organisationer i Danmark, som har indsigt i forsvaret, for at få input. Det er en tilgang, jeg har haft stor glæde af, fordi det bygger bro mellem vores nationale interesser og det europæiske samarbejde.
Sammenlignet med Folketinget er der markant forskel på arbejdsdynamikken i Europaparlamentet, hvor der er mere end 700 medlemmer.
– Når man sammenligner Europaparlamentet med Folketinget, er den største forskel størrelsen. I Folketinget er vi 179 medlemmer, mens Europaparlamentet har over 700. Det gør en kæmpe forskel, både i arbejdsgangen og i kompleksiteten af opgaverne. Man lærer hurtigt at hæve blikket og se ud over Danmarks grænser for at forstå, hvordan tingene hænger sammen på tværs af Europa. Den erfaring har været uvurderlig for mig.
Arbejdet byder på et væld af møder. Her med Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionsformand
Niels Flemming Hansen understreger, at politisk erfaring er afgørende for at navigere i EU-politik.
– Det er vigtigt at have politisk erfaring, før man træder ind i Europaparlamentet. Politik er kompromisernes kunst, og i EU bliver det særlig tydeligt. Der er mange nuller bag tallene, men det vigtigste er at gøre lovgivningen forståelig for almindelige mennesker. Han arbejder blandt andet med små og mellemstore virksomheder, som han mener har behov for at få lovgivningen gjort mere tilgængelig.
Netop det med at gøre lovgivningen mere tilgængelig er vigtigt for Niels Flemming Hansen, der selv har drevet virksomhed i en menneskealder. Han er også blevet formand for SME i Bruxelles (Små og mellemstore virksomheder red.). De virksomheder udgør en væsentlig del af arbejdsmarkedet og økonomisk vækst, men samtidig står de over for unikke udfordringer, når det gælder regulering, vækstmuligheder og innovation. I EU defineres SMV’er som virksomheder med færre end 250 ansatte og en årlig omsætning på maksimalt 50 millioner euro eller en samlet balance på højst 43 millioner euro.
– Jeg er formand for SME Europe og leder også SME Circle, som fokuserer på virksomhedernes interesser. Vi forsøger at gøre lovgivningen mere tilgængelig og skabe bedre rammer for vækst.
Selvom hverdagen er krævende, sætter Hansen pris på den fleksibilitet, arbejdet giver ham.
– Hverdagen som parlamentsmedlem er spændende, men også krævende. Jeg tager som regel hjem til Danmark hver weekend, hvilket giver mig mulighed for at se venner og familie og lade op til en ny uge. Når jeg er i Bruxelles, er dagene lange. Jeg lander typisk mandag og starter arbejdet allerede tidligt næste morgen. Min kalender er fyldt med møder, debatter og lovgivningsarbejde. Jeg har et stærkt hold af medarbejdere, som hjælper med at tygge sig igennem den komplekse lovgivning og sikre, at vi altid er forberedte.
Bureaukratiet i EU har været en øjenåbner for Hansen.
– En af de ting, der har overrasket mig mest, er bureaukratiets omfang. I EU får vi virkelig bureaukratiet at se i sin yderste potens. Det er en udfordring at gøre politikken forståelig for borgerne, men der er heldigvis konkrete eksempler, som gør en forskel. Eksemplerne, som han fremhæver, inkluderer standardiseringen af opladere og EU-lovgivning omkring genanvendelse af dåser, der har haft konkret positiv indvirkning på hverdagen.
Hansen værdsætter også den frihed, han har til at arbejde på tværs af grænser.
– Jeg vil også fremhæve den frihed, det giver at være i Europaparlamentet. Det er et sted, hvor du får mulighed for at tænke og handle på tværs af grænser. Men det er også et sted, hvor du lærer at værdsætte hjemmet. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg kan kombinere mit arbejde med at komme hjem til Danmark hver weekend. Det gør det muligt at balancere mit liv og fortsætte arbejdet med at gøre EU-politik relevant og tilgængelig for danskerne.
Niels Flemming Hansen har nu et godt fundament i sit arbejde i Europaparlamentet og ser frem til at fortsætte med at påvirke både dansk og europæisk politik.
Grønlands fremtid defineres bedst af grønlændere selv, som statsminister Mette Frederiksen og Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, begge har understreget. Trumps drøm om at “købe” Grønland er ikke bare absurd, den underminere alt det, der gør Grønland unikt, fra dens natur og kultur til dens drøm om selvstændighed.
Donald Trumps genopblussede interesse for Grønland, især med sønnike Trump Jr.’s nylige besøg i Nuuk, har igen rejst spørgsmålet om Grønlands fremtid. Trumps udtalelser om at “gøre Grønland stort igen” og hans signaler om mulige økonomiske og militære sanktioner mod Danmark har skabt heftig debat. Vil Grønland klare sig under amerikansk kontrol?
Væsentlige pointer om, hvorfor Grønland næppe vil trives bedre under USA end Danmark.
USA’s interesse for Grønland er i høj grad drevet af øens ressourcer, olie, gas og sjældne mineraler. Noget Kina tidligere har haft fat i, og hvor Grønlænderne faktisk ikke fik egne arbejdspladser. Trump administrationen har tidligere prioriteret økonomisk vækst frem for miljøbeskyttelse, og det er svært at forestille sig en anden tilgang til Grønland (drill baby drill), hvilket kan føre til alvorlig industriel forurening og skade på øens unikke natur.
Under Danmark er der streng regulering og miljøhensyn. Grønlands natur har derfor været bedre beskyttet mod rovdrift end under et potentielt amerikansk styre.
USA har allerede militær tilstedeværelse i Grønland med Pituffik Space Base (Thule Air Base), men med fuld kontrol ville USA næppe tøve med at udvide denne tilstedeværelse drastisk. Historisk set har amerikanske militæranlæg ikke altid taget hensyn til lokale befolkninger, og Grønland kunne ende som et strategisk militært knudepunkt uden grønlændernes samtykke. Trump skabt en “krise” for at ryste Danmark og Grønland. Trump’s egentlige mål er ikke at købe Grønland eller skabe splid i NATO. I stedet ønsker han:
1. Militær sikring af Grønlands grænser.
2. Flere baser og radarinstallationer på Grønland.
3. En handelstraktat, der styrker amerikanske investeringer i Grønlands ressourcer mod økonomiske fordele til grønlænderne.
Når støvet lægger sig, kan Danmark, Grønland og USA præsentere en aftale, der tilfredsstiller alle parter. Trump opnår sine strategiske mål, mens den “diplomatiske krise” afsluttes som et vellykket samarbejde. Denne tilgang vil dog stå i skarp kontrast til Danmarks, hvor grønlændernes stemme vægtes langt mere i beslutningsprocesser.
USA er kendt for sit privatiserede sundhedssystem, som er blandt de dyreste i verden. Grønland har i dag adgang til det danske sundhedsvæsen, som sikrer gratis behandling og støtte. Et skifte til amerikansk kontrol ville sandsynligvis betyde, at grønlændere skulle betale høje beløb for basal sundhedspleje, en katastrofe i et samfund, hvor mange allerede kæmper med sociale udfordringer.
Under Danmark er der også fokus på at sikre velfærd og social støtte til udsatte grupper, noget der står i skærende kontrast til den sociale ulighed, der ofte ses i USA.
Grønland drømmer om selvstændighed, og det er en legitim aspiration. Men at skifte til amerikansk kontrol ville næppe bringe denne drøm tættere på virkelighed. Tværtimod risikerer Grønland at ende som et amerikansk territorium på linje med Puerto Rico, teknisk set en del af USA, men uden reel indflydelse eller selvbestemmelse.
Grønland og Danmark står over for store udfordringer i deres relation, men rigsfællesskabet giver Grønland en langt bedre platform til at forme sin egen fremtid, end hvad USA nogensinde kunne tilbyde.
Grønland skal hverken være et amerikansk militærtrop eller en ressourcekoloni. Fremtiden ligger i et fortsat samarbejde med Danmark og NATO, hvor grønlændernes stemme vægtes, og deres ønsker respekteres, også en fremtid som selvstændig hvis de vil løsrive sig, med en økonomisk overgangsordning på maks. 5 år, så skal de klare sig selv.
Poul Rand, Grønlandsfarer og Kandidat til KV25 i Fredericia for Liberal Alliance.
KIF Kolding står til en større spillerrokade midt i sæsonen. Ifølge flere kilder har flere profiler fået besked på, at de kan søge efter nye klubber med øjeblikkelig virkning, mens klubben samtidig er på udkig efter forstærkninger.
Torsdag rapporterede “Rygtebørs” på Instagram, at flere KIF-spillere kan være på vej væk. Det drejer sig om profiler som Kristian Stoklund, Mads Kragh Thomsen, Mathias Hedegaard og Anton Hellberg.
Særligt Kristian Stoklund, der kom til klubben fra lokalrivalerne Fredericia i sommeren 2024, blev fremhævet som en nøglespiller, der skulle løfte holdet. Men den 30-årige playmaker, der blev hentet på en treårig kontrakt, har nu fået besked om, at han ikke længere indgår i klubbens planer og gerne må finde en ny klub.
Ingen af de nævnte spillere har ønsket at kommentere på oplysningerne.
KIF jagter nye kræfter
Mens flere spillere kan være på vej væk, lader det også til, at KIF Kolding aktivt søger nye profiler. Ifølge AVISENs oplysninger har klubben kastet sin interesse på GOG’s Frederik Tilsted.
Tilsted, der er under kontrakt med GOG frem til sommeren 2026, skulle angiveligt være utilfreds med den begrænsede spilletid, han får under GOG-træner Kasper Christensen. Med udsigten til, at Óli Mittún – et af Europas største håndboldtalenter – slutter sig til GOG til sommer, kan Tilsteds rolle i klubben blive yderligere reduceret. Det har åbnet for muligheden for et skifte allerede nu, og KIF Kolding skulle være klar til at hente ham som en del af en større oprustning.
KIF’s udfordringer kræver handling
KIF Kolding holder i øjeblikket vinterpause på en 12. plads i ligaen og har ikke vundet en ligakamp siden den 12. september 2024. Klubben står over for store udfordringer, og både sportsligt og organisatorisk arbejdes der intensivt på at vende skuden.
Med en række profiler på vej ud og nye ansigter potentielt på vej ind, ser det ud til, at KIF Kolding forsøger at ændre kurs for at sikre sig overlevelse i den danske herreliga.
Fredericia Maskinmesterskole (FMS) afholder endnu engang sit årlige praktiktræf, og i år bliver det større end nogensinde før. Arrangementet finder sted i Elbohallen, hvor virksomheder og studerende mødes for at skabe forbindelser og finde praktikpladser. Med over 35 virksomheder på deltagerlisten sætter årets praktiktræf rekord i antallet af deltagere.
Rektor Jens Færgemand fortæller om den imponerende udvikling:
– Det er en årlig begivenhed, vi afholder i Elbohallen, hvor vi inviterer alle vores studerende. Arrangementet er vokset år for år, og derfor har vi været nødt til at flytte det til Elbohallen. Tidligere holdt vi det på skolen, men vi kan simpelthen ikke være der længere.
Med virksomheder som DIS A/S, Ørsted, Siemens, Total Energies og Carlsberg på deltagerlisten bliver det en unik mulighed for de studerende at møde potentielle praktiksteder og fremtidige arbejdsgivere. Færgemand forklarer, at interessen for maskinmestre er så stor, at virksomhederne ser praktiktræffet som en vigtig platform til at finde nye talenter.
Flere praktikpladser end studerende
Det imponerende er, at der faktisk er flere praktikpladser, end der er studerende på Fredericia Maskinmesterskole. Færgemand uddyber:
– Det er bemærkelsesværdigt, at vi har så stor opbakning fra virksomhederne. Der er stor efterspørgsel på maskinmestre, og vi har faktisk ikke nok studerende til de praktikpladser, der bliver udbudt. Det er et luksusproblem, som vi naturligvis er glade for.
For virksomhederne er det gratis at have praktikanter, hvilket gør ordningen attraktiv. Praktikken varer tre måneder og fungerer som en prøvetid, hvor virksomhederne kan teste samarbejdet med en potentiel fremtidig medarbejder.
Studerende på alle semestre deltager
Tidligere var det kun de studerende på de sidste semestre, der deltog i praktiktræffet. Men i takt med den stigende interesse fra virksomhederne har FMS åbnet arrangementet op for alle studerende – også dem på de første semestre.
– Vi har valgt at give alle vores studerende mulighed for at deltage, uanset om de er fra Fredericia, Sønderborg eller Esbjerg. Det giver især de nye studerende en god forståelse af, hvad de kan tilbyde som maskinmestre, og hvad virksomhederne leder efter, forklarer Jens Færgemand.
Med omkring 300 studerende, der deltager, og en rekordstor opbakning fra erhvervslivet, er der store forventninger til årets praktiktræf. Færgemand slutter:
– Vi glæder os til at skabe endnu flere muligheder for vores studerende og fortsætte med at styrke samarbejdet mellem skolen og erhvervslivet.
Deltagende virksomheder
Blandt de mange virksomheder, der deltager, er:
• DIS A/S
• Ørsted
• Energinet
• Carlsberg
• Siemens
• Total Energies
• TREFOR
• ABB
• Fjernvarme Fyn
• Forsvaret
• Esvagt
Samt mange flere, herunder organisationer som Maskinmesterens Forening og Akademikernes A-kasse.
Med så stærkt et felt bliver praktiktræffet en enestående mulighed for både studerende og virksomheder.
I 2024 slog Danmark rekord i strømforbrug med et samlet forbrug på 38,4 terawatt-timer (TWh). Ifølge data fra Energinet oversteg dette det tidligere rekordår 2021 med fem procent.
Norlys bemærker, at elektrificeringen af samfundet er i gang, og flere skifter eksempelvis dieselbiler ud med elbiler eller installerer varmepumper. De fremhæver desuden, at andelen af bæredygtig strøm fra grønne energikilder som vindmøller og solceller er vokset, men at dette også har medført større prisudsving afhængigt af vejret.
– Tallene taler deres tydelige sprog. Vi sparer ikke længere så meget på strømmen, og vigtigst af alt så begynder elektrificeringen at tage fart. Der er simpelthen flere, der skifter dieselmotoren ud med en elbil eller får varmepumpe, siger Mads Brøgger, direktør i Norlys’ energiforretning, i en pressemeddelelse.
Markante prisudsving
Mens strømforbruget satte rekord, markerede 2024 sig også med en blanding af historisk lave gennemsnitspriser og enkeltstående prisstigninger. Årets højeste timepris blev registreret den 12. december, hvor elprisen nåede 7 kr./kWh ekskl. moms i en enkelt time.
– Vi ser flere dage med store prisudsving, og derfor kan det godt betale sig at holde øje med priserne, hvis man har en variabel elprisaftale, siger Mads Brøgger.
Ifølge Norlys endte den gennemsnitlige elpris for året på 0,53 kr./kWh, det laveste niveau siden 2020. Især grøn energi fra vindmøller og solceller har bidraget til de lave gennemsnitspriser, mens dage med lav produktion af vedvarende energi har skabt større udsving.
– I 2024 lå den rene elpris i gennemsnit på knap 0,53 kr./kWh, og det er faktisk det laveste niveau siden 2020. Her i begyndelsen af januar har vi heldigvis også set, at gennemsnitsprisen har ligget endnu lavere, hvor vi blandt andet har haft en del vind, som har bidraget til de lave priser, bemærker han.
Store regionale forskelle
Danmark er opdelt i to elpriszoner, DK1 (Vestdanmark) og DK2 (Østdanmark). Priserne varierer mellem de to zoner, afhængigt af tilknytningen til henholdsvis det centraleuropæiske og nordiske elsystem. I 2024 oplevede DK1 og DK2 forskelle i elpriser hver tredje time, og på 156 dage var prisforskellen mellem døgnets billigste og dyreste time over én krone.
– I vores elpris-app kan kunderne få hjælp til at finde de største strømslugere i hjemmet, og vores hjemmeladere kan automatisk lade elbilen op, når strømmen er billigst og grønnest, forklarer Mads Brøgger afsluttende.
Fra næste uge vil et nyt kødprodukt kunne findes på hylderne i Netto, Bilka og føtex. Det drejer sig om en blanding af hakket okse- og kyllingekød, der ifølge Salling Group kombinerer smag, konsistens og bæredygtighed.
Produktet, som bliver tilgængeligt i uge 3, er udviklet i samarbejde med den danske leverandør Hilton Foods og skal præsentere et alternativ til det traditionelle hakkede oksekød.
Prisen for en pakke på 400 gram starter ved 30 kroner. Nicolai Lykke, kategorichef for kød i Salling Group, siger i en pressemeddelelse:
– Vi glæder os altid til at præsentere vores kunder for nye produkter, men når der er tale om en vare, som vi er først med på markedet, er vi ekstra spændte. Nogle vil måske stille spørgsmål ved kombinationen af kylling og okse, men produktet er testet, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger, hvor særligt smagen og konsistensen bliver fremhævet.
Mindre rødt kød, mere kylling
Fødevarestyrelsens officielle kostråd anbefaler, at danskerne reducerer deres indtag af rødt kød og i stedet vælger lyst kød som eksempelvis kylling. Det nye produkt adresserer disse anbefalinger ved at kombinere oksekød og kylling i en cirka 50/50-fordeling, hvilket ifølge Salling Group giver en betydelig reduktion i klimaaftrykket. Baseret på data fra Concito’s Store Klimadatabase oplyser Salling Group, at produktet reducerer CO2-udledningen med mindst 40 procent sammenlignet med almindeligt hakket oksekød.
– Når vi udvikler nye produkter, skal vi altid inspirere og gøre kunderne nysgerrige. Samtidig skal produktet appellere og adressere nogle af de ting, der fylder hos vores kunder, såsom ønsket om at spise mere efter de officielle kostråd. Med det nye kødprodukt tilbyder vi nu et velsmagende alternativ til det klassiske hakkede oksekød, som er manges favorit. Vi håber, at vi har skabt en ny klassiker i de danske køkkener, siger Nicolai Lykke.
Velegnet til hverdagsretter
Det nye blandingskød er velegnet til hverdagsretter som lasagne og kødsovs. Det minder om hakket oksekød med en fedtprocent på 8-12 procent, både hvad angår smag, udseende og spisekvalitet. For at sikre en korrekt tilberedning anbefales det, at kødet opvarmes til en kernetemperatur på mindst 75 grader.
Udover okse-kyllingeblandingen introducerer Salling Group også et andet innovativt produkt, hvor oksekød suppleres med 35 procent ærteprotein.
Lørdag skal DBU Jylland tage stilling til et forslag, der potentielt kan ændre rammerne for breddefodbolden i Danmark. Afstemningen, som foregår på lokalunionens delegeretmøde, handler om at give transkønnede, interkønnede og nonbinære spillere mulighed for selv at vælge, om de ønsker at spille i pige-/kvinde- eller drenge-/herrerrækker.
Forslaget er en del af en bredere indsats for at gøre dansk fodbold mere inkluderende og bygger på anbefalinger fra Dansk Boldspil-Unions (DBU) arbejdsgruppe for inklusion.
Selvidentifikation som grundlag
Konkret indebærer forslaget, at spillere fremover kan spille i den kønskategori, de identificerer sig med, uden krav om medicinsk dokumentation. Jens Christian Hansen, medlem af DBU Jyllands bestyrelse og formand for Region 4, udtalte d. 14. marts 2024 på DBU Jyllands hjemmeside:
– Vi synes jo, at fodbold skal være for alle, og nu står vi med et gennemarbejdet materiale om et aktuelt emne, som vi kan lægge frem for vores klubber, og vi synes helt principielt, at det vigtigt, at klubbernes frivillige involveres via en proces, hvor de får indsigt i tankerne og får lov at ytre sig og komme med input, inden de i sidste ende træffer den endelige beslutning.
Forslaget skal indføres som et pilotprojekt fra juli 2025 til juni 2027 og evalueres efterfølgende. Hvis vedtaget, vil DBU Jylland arbejde for at udbrede reglen til de øvrige lokalunioner.
Bredde versus elite
I modsætning til elitefodbolden, hvor regler om kønsopdeling ofte bygger på fysiske præstationer, handler forslaget om breddefodbolden. DBU har tidligere fremhævet, at breddefodbolden i højere grad skal være inkluderende og rummelig.
– Det er her og nu en meget sjælden problemstilling, men vil fremover forekomme sporadisk rundt omkring i klubberne, siger Jens Christian Hansen.
National opmærksomhed
Afstemningen følges nøje af de øvrige fem lokalunioner i DBU, herunder DBU Fyn, som senere skal tage stilling til lignende forslag.
Eventuelle konsekvenser af forslaget indebærer blandt andet, at DBU’s diversitetsmedarbejder skal bistå spillere og klubber i processen. Det skal sikre, at inklusionen sker i en ånd, der støtter både spillerne og klubberne.
Region Syddanmark har offentliggjort de samlede konsultationstal for lægevagten i 2024. Tallene dækker både de mindre og større konsultationssteder i regionen, herunder Esbjerg, Kolding, Odense og Aabenraa. De samlede besøgstal viser et varieret billede af efterspørgslen på lægevagtsydelserne i hele regionen.
I 2024 blev der i alt registreret 175.177 besøg på lægevagterne. De største konsultationssteder var Odense med 48.150 besøg og Esbjerg med 27.202 besøg. Andre større steder som Kolding og Aabenraa havde henholdsvis 26.819 og 17.751 besøg.
Her er en oversigt over antallet af besøg for de enkelte steder i regionen:
• Assens: 1.422
• Brørup: 1.073
• Esbjerg: 27.202
• Fredericia: 2.803
• Faaborg: 1.380
• Grindsted Skadeklinik: 419
• Haderslev: 2.427
• Kolding: 26.819
• Middelfart: 2.305
• Nyborg: 2.650
• Odense: 48.150
• Rudkøbing: 849
• Svendborg: 9.809
• Sønderborg: 9.153
• Tønder Skadeklinik: 455
• Varde: 2.350
• Vejle: 17.872
• Ærø: 288
• Aabenraa: 17.751
Tallene viser, at Odense fortsat har den højeste aktivitet, mens Fredericia og Middelfart også har haft et stabilt antal besøg. I mindre byer som Ærø og Tønder er besøgstallene naturligt lavere.
Konsultationstallet i 2024 viser, hvordan efterspørgslen på lægevagtsydelser er en vigtig indikator for at forstå sundhedssystemets belastning og behovet for tilpasninger i fremtiden.
64-årige Jan Ulsø Madsen er blevet udnævnt som ny bestyrelsesformand for KIF Håndbold Elite A/S, selskabet bag KIF Koldings ligahold. Jan Ulsø Madsen bringer en stærk baggrund som administrerende direktør for Vestjysk Bank, hvor han i perioden 2015-2024 hjalp banken fra en økonomisk krise til en solid og velkonsolideret position.
Jan Ulsø Madsen har boet i Kolding siden 1986 og har gennem årene været en dedikeret håndboldfan med et skarpt øje på KIF Kolding og dansk håndbold generelt. Nu har han påtaget sig opgaven som bestyrelsesformand med fokus på at videreføre og styrke klubbens strategiske arbejde.
Jan Ulsø Madsen understreger, at han og det øvrige bestyrelsesmedlem Cathrine Axelsen allerede er blevet grundigt orienteret om klubbens nuværende status og fremtidige ambitioner. Han anerkender, at KIF Kolding er i en genopbygningsfase, men ser også store muligheder.
– Klubben har gennem en periode været i gang med en genrejsning, og vi har en række udfordringer forude. Vi har en strategi, der hviler på tre ben: Vi skal styrke klubben sportsligt, kommercielt og på akademisiden, så vi kan udvikle egne talenter til ligaholdet. Den strategi blev udviklet under de tidligere bestyrelser og direktør Christian Hjermind, og det arbejde skal vi fortsætte i den nye bestyrelse, siger Jan Ulsø Madsen.
Han peger på vigtigheden af at øge klubbens indtægter gennem flere partnerskaber og øget kommerciel aktivitet. Forbedrede faciliteter og udvidede loungeområder skal hjælpe med at tiltrække større arrangementer, der kan generere indtægter og styrke klubbens økonomi.
Konkurrencen i dansk håndbold bliver stadig hårdere, og Jan Ulsø Madsen anerkender, at KIF Kolding har et stykke op til de største klubber. Aalborg Håndbold skiller sig ud som den økonomiske frontløber, men også GOG, Skjern, Fredericia og BSH ligger foran på budgetter og ressourcer.
– Det er et kapløb med tiden. Vi ser også klubber som HØJ og Aarhus Håndbold i 1. division, der opererer med store budgetter. Vi er blevet styrket af vores investeringsselskab med eksterne investorer, men vi skal også bruge vores stærke brand som landets mest vindende håndboldklub til at tiltrække større sponsorer – også uden for vores lokalområde.
Jan Ulsø Madsen fremhæver, at KIF Kolding har en historie og et brand, der bør kunne skabe synlighed ud over kommunegrænsen, men han anerkender, at det ikke bliver let.
Trods udfordringerne er Jan Ulsø Madsen optimistisk. Han ser muligheder for yderligere udvikling og vækst i klubben og har en klar ambition om at løfte KIF Kolding tilbage til toppen af dansk håndbold.
– Jeg tror på, at vi har nogle muligheder, som vi endnu ikke har udnyttet. Med den rette indsats kan vi bygge videre på vores stolte historie og bringe KIF tilbage til den position, klubben fortjener.
