9 C
Copenhagen
tirsdag 11. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Danmark risikerer at misse solcellemål – lokale kommuner bagud

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KLIMA. Det går trægt med at få sat solceller op i Danmark. Et år efter at regeringen i maj 2024 lancerede en ambitiøs strategi om at tidoble landets solcellekapacitet, ser det nemlig ud til, at Danmark langt fra når målet.

Regeringens mål er at udvide kapaciteten fra cirka 2 GW til hele 20 GW inden 2030, men ifølge en ny analyse fra cleantech-virksomheden 1KOMMA5° Danmark er der lang vej endnu.

Det forklarer David Sätterman, der er CEO i 1KOMMA5° Danmark & Sverige:

»Det er et ambitiøst mål. Som udviklingen ser ud nu, et år efter regeringen lancerede strategien, står vi til at misse målet.«

Aktuelle tal fra Energistyrelsen viser, at Danmark i dag kun har nået knap 22 procent af det samlede mål med omkring 4,3 GW installeret kapacitet. Dermed mangler stadig omkring 15,7 GW – svarende til næsten 45.000 fodboldbaner med solceller.

Ser man lokalt på Trekantområdet og nabokommunerne, er der store forskelle på, hvor langt man er kommet med regeringens mål. Mens Vejen Kommune imponerer med hele 113,7 procent af målet allerede opnået, halter Fredericia bagefter.

Fredericia Kommune har blot nået 5,8 procent af sit mål. Med kommunens indbyggertal svarer det til en målsætning på omkring 176.000 kW solcellekapacitet, men her ligger kommunen i øjeblikket på kun godt 10.000 kW.

Middelfart klarer sig lidt bedre med 20,3 procent af målet nået, mens Kolding med 13,1 procent også har lang vej igen. Til gengæld skiller Vejle sig positivt ud med næsten 55 procent af målet allerede nået, svarende til over 224.000 kW solcellekapacitet.

Billund Kommune, der ligeledes ligger i nærområdet, er også godt med og ligger på 73,4 procent af sit mål.

Ifølge David Sätterman skyldes forskellene i høj grad kommunale barrierer som lokalplaner og manglende økonomiske incitamenter på landsplan.

»I Sverige tilbyder de langt højere tilskud. I Danmark har vi kun det nye håndværkerfradrag, der maksimalt giver 2.200 kr. i skattebesparelser. Det er ingenting sammenlignet med vores naboer,« siger han.

Han efterlyser derfor, at politikerne gør mere for at understøtte udbygningen med solceller i Danmark.

»Det går simpelthen for langsomt, hvis vi skal nå solcellemålet inden 2030 – og i det større billede ramme målet for Parisaftalen,« lyder det fra Sätterman.

På landsplan ligger Aabenraa Kommune i top med hele 162,6 procent af sit mål nået.

Se den fulde liste og tallene her.

Nets afslører årsag til betalingskaos: »Sjælden komponentfejl«

Af
Andreas Andreassen
-
0

FINANS. I flere timer lørdag aften oplevede tusindvis af danskere, at betalingskortene svigtede i butikker, på festivaler og ved betalingsanlæg som Storebæltsbroen.

Nu melder Nets omsider ud med årsagen til det omfattende nedbrud, der skabte problemer landet over.

Ifølge en pressemeddelelse fra Nets skyldtes nedbruddet en »sjælden komponentfejl« i virksomhedens bagvedliggende infrastruktur, som bliver håndteret af en unavngiven global partner. Fejlen var så alvorlig, at Nets’ backup-system, der normalt skal træde til i tilfælde af nedbrud, heller ikke virkede.

»Vi blev ramt af en komponentfejl af en sjælden karakter, som hverken vi eller vores leverandør har set før, og som gjorde os ude af stand til hurtigt at genetablere normal drift,« siger Allan Bonke, landechef hos Nets, i pressemeddelelsen.

Nets understreger samtidig, at nedbruddet ikke skyldtes et cyberangreb.

Uafsluttede betalinger skabte problemer

Lørdagens nedbrud varede fra cirka klokken 19 til 22 og fik store konsekvenser for både bilister og festivalgæster.

Bilister på Storebæltsbroen strandede i lange køer, fordi betalingssystemerne var ude af drift. Samtidig blev festivaler som Grøn Koncert hårdt ramt, da gæster ikke kunne betale for mad, drikkevarer og andre varer.

Nogle restauranter oplevede endda at måtte lade kunderne gå med ubetalte regninger, fordi kortbetalingerne ikke fungerede, oplyser DR Nyheder.

Nets erkender også i pressemeddelelsen, at flere kunder efterføgende har oplevet fejltrækninger eller reservationer af beløb, som de ikke har brugt. Problemerne er ifølge Nets ved at blive løst i tæt samarbejde med datacentraler og banker.

»Disse hændelser er ved at blive håndteret og løst,« oplyser Nets ifølge DR Nyheder.

Tiltag for at undgå gentagelser

Nets er nu gået i gang med at indføre nye sikkerhedstiltag, som skal forhindre lignende problemer i fremtiden. Ét af tiltagene indebærer en udvidelse af muligheden for offline betaling, der hidtil kun har været tilgængelig med fysiske Dankort.

»Hændelsen i lørdags viste, at denne procedure ikke er forankret blandt en række kunder,« erkender Nets i pressemeddelelsen ifølge Ritzau.

Den nye offline-løsning skal implementeres bredere – særligt i supermarkeder og apoteker, der betragtes som kritiske for forsyningen af basale varer.

Erhvervsministeriet har bedt Finanstilsynet om at få Nets til at redegøre nærmere for hændelsesforløbet, og hvordan selskabets beredskabsplaner ser ud.

Ifølge Ritzau har Nets – der siden 2020 har været ejet af den italienske betalingskoncern Nexi – en markedsandel i Danmark på op mod 80 procent inden for kortbetalinger.

Motorcyklist hårdt kvæstet

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: AVISEN

KRIMI. Et voldsomt frontalt sammenstød mellem en motorcykel og en personbil spærrede onsdag aften vejen ved krydset Ribevej/Tøndervej i Skærbæk. Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at uheldet fandt sted ved Storegade/Jernbanegade, og at redningsmandskab hurtigt blev sendt til stedet.

Motorcyklisten blev efter ulykken kørt til Odense Universitetshospital med alvorlige skader. De pårørende er underrettet, oplyser politiet.

De to personer i bilen slap umiddelbart lettere fra sammenstødet, men blev kørt til tjek på skadestuen.

Efter ulykken var vejen afspærret i godt en time, mens politi og beredskab arbejdede på stedet. Kort efter klokken 19.30 blev vejen genåbnet.

Når mediernes ord vælter ud af proportioner

Af
Andreas Andreassen
-
0

LEDER. Mandag udsendte Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) et varsel af typen kategori 3, som ifølge deres skala betyder »meget farligt vejr«. Varslet gjaldt kraftig regn i dele af landet, særligt Sydsjælland og Lolland-Falster, hvor regnmængderne ganske vist var store – visse steder over 160 millimeter på få dage.

Men er ordvalget »meget farligt vejr« virkelig på sin plads, når vi taler om kraftige sommerregnbyger i Danmark?

Når vi medier – og herunder også vores egne redaktioner – ukritisk viderebringer dramatiske betegnelser som »meget farligt vejr«, sender vi en klar besked til læserne om, at situationen er akut, truende og potentielt livsfarlig. Men selvom kraftige regnmængder bestemt kan skabe store gener – oversvømmelser af veje, kældre under vand og åer, der går over bredderne – er det sjældent, at situationen reelt truer menneskeliv.

Og netop derfor er vores ordvalg så vigtigt. Ord er aldrig bare ord. De skaber virkelighed og kan i sig selv være med til at øge bekymringen hos borgerne. Især blandt ældre eller særligt sårbare borgere, der hurtigt kan opleve unødig frygt og bekymring, når varslerne fra myndigheder og medier bliver overdrevne eller dramatiske.

Når vi ser nærmere på historiske data fra DMI, Miljøstyrelsen og andre klimainstanser, fremgår det, at Danmark ganske rigtigt oplever mere nedbør, end vi gjorde for 50 eller 100 år siden. Antallet af skybrud er steget markant, og vi skal vænne os til kraftigere og mere intense nedbørshændelser i fremtiden. Men disse fakta bør ikke føre til, at vi som medier ukritisk gentager betegnelser som »meget farligt vejr«, der i årtier har været reserveret til naturfænomener med reel risiko for liv og helbred – storme, tornadoer og ekstreme vindforhold.

Vi skal ikke spille hellige. Også vi har viderebragt DMIs dramatiske ord. Men når vi medier vælger at løbe med på overdrevne betegnelser fra myndighederne, øger vi måske antallet af klik, delinger og læsere, men vi risikerer samtidig at skabe en overdreven frygtkultur, som ikke er i proportion med virkeligheden.

Derfor vil vi på vores medier fremadrettet være endnu mere opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer om vejret. Det betyder ikke, at vi ikke skal informere borgerne tydeligt, grundigt og ansvarligt. Tværtimod. Vi vil fortsat sikre, at vores læsere får den nødvendige viden, så de kan tage deres forholdsregler.

Men lad os gemme de dramatiske ord til de dage, hvor der er reel fare for liv og helbred. For mediernes vigtigste opgave er fortsat at skabe klarhed – ikke frygt. Lad os derfor tænke os godt om, inden vi lader ordene løbe af med os.

DMI nedjusterer varsel – men uvejret er ikke overstået endnu

Af
Thea Dyhrberg
-
0

VEJRET. Efter et døgn med varsler om kraftige regnskyl og »meget farligt vejr« ser situationen tirsdag formiddag en smule lysere ud for flere byer i Trekantområdet. DMI har netop nedgraderet sit varsel fra kategori 3, betegnet som »meget farligt vejr«, til kategori 2, »farligt vejr«, for Fredericia, Vejle og Kolding. Middelfart ligger dog stadig under kategori 3 og skal desuden være særligt opmærksom på risikoen for lokale oversvømmelser.

Det fremgår af en frisk opdatering fra DMI, der tirsdag formiddag har gjort status på de massive regnmængder, som siden mandag har hærget store dele af Danmark. Flere steder har man målt store nedbørsmængder – eksempelvis er der faldet hele 110 mm regn i Neble på Møn, og lidt øst for Nykøbing Falster er der registreret 95 mm.

Selvom varslet for Fredericia, Kolding og Vejle nu er rykket tilbage til kategori 2, advarer DMI fortsat om, at der frem til tirsdag aften kan falde mellem 50 og 80 mm regn i området. Der er dermed stadig tale om »farligt vejr«, som kan skabe trafikale problemer og forstyrrelser i forsyningen.

»En front med regn og byger vil det næste døgns tid ligge stort set stille over den sydlige del af Danmark. I løbet af tirsdagen dannes et lavtryk over området, der giver fronten ny energi og skaber kraftig eller særdeles kraftig regn til den sydlige del af landet,« forklarer DMI’s vagthavende meteorolog Henning Gisselø.

Specielt Middelfart Kommune står fortsat til at opleve kraftig regn med over 80 mm, og her har DMI ydermere udsendt et særligt varsel om lokale oversvømmelser. Vandstanden i åer og søer forventes at stige, hvilket kan give oversvømmelser langs vandløb og i lavtliggende områder.

Den seneste melding fra GF Forsikring tirsdag formiddag viser imens, at antallet af skadesanmeldelser fortsat er beskedent. Forsikringsselskabet opfordrer dog bilister til fortsat at udvise forsigtighed, da vejene hurtigt kan blive farlige på grund af akvaplaning.

DMI følger situationen nøje og opdaterer varslerne løbende. Lokale borgere opfordres derfor fortsat til at holde sig orienteret om vejret, tage nødvendige forholdsregler og følge myndighedernes anbefalinger.

Danskerne slipper billigt – forsikringsselskab melder om få skader trods uvejret

Danskerne slipper billigt – forsikringsselskab melder om få skader trods uvejret

Af
Thea Dyhrberg
-
0

VEJRET. Selvom DMI har varslet voldsomt og farligt vejr, har de regnskyl, der siden mandag aften har ramt store dele af landet, endnu ikke ført til mange forsikringsskader – i hvert fald ikke hos GF Forsikring.

Forsikringsselskabet oplyser tirsdag formiddag, at de indtil videre kun har modtaget en lille håndfuld anmeldelser fra kunderne.

»Her til formiddag kan vi konstatere, at der kun har været en lille håndfuld skadeanmeldelser efter regnmængderne. Men vi er opmærksomme på, at situationen kan udvikle sig hen over det kommende døgn, så vi har fuld fokus på at være der for medlemmerne med hjælp og gode råd,« siger Martin Rundager, direktør for Skadehjælp hos GF Forsikring, der forsikrer over 380.000 danskere.

Danskerne er ifølge direktøren efterhånden blevet gode til at tage deres forholdsregler mod vandmasserne. Derfor mener han, at de mange varsler og de gode råd, som løbende er blevet formidlet af medierne, har haft en positiv effekt.

»Man kan sige, at vi er blevet ‘vant til vandet’, forstået på den måde, at folk generelt er gode til at følge de gode forebyggelsesråd, som også medierne har været gode til at formidle til boligejerne,« siger Martin Rundager.

Men selvom boligejerne har taget regnvarslet alvorligt, kan situationen stadig ændre sig drastisk. Derfor opfordrer forsikringsselskabet bilisterne til at være ekstra opmærksomme, da det kraftige regnvejr kan føre til farlige situationer på vejene – især i forbindelse med akvaplaning.

»I denne ferietid er der mange, som kører i områder, hvor de ikke kender vanddybden og vejenes beskaffenhed. Her er det gode råd, at man aldrig bør køre ud i vand, hvor man ikke kender dybden – og så skal man selvfølgelig huske at lette trykket på speederen,« siger Martin Rundager.

GF Forsikring henviser samtidig til Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside, hvor bilisterne kan finde flere råd til sikker kørsel i regnvejr.

Forsikringsselskaber slår samlet alarm – risiko for massive regnskader

Af
Redaktionen
-
0

VEJRET. Danmark står overfor et voldsomt vejrskifte med kraftig regn, lokale skybrud og risiko for store oversvømmelser. Flere forsikringsselskaber går nu ud med klare opfordringer og gode råd til boligejerne om, hvordan man bedst beskytter sit hjem mod de store mængder nedbør, som DMI har varslet i de kommende døgn.

Hos If Forsikring understreger boligchef Helene Ibsen, at de kraftige regnskyl kommer på et uheldigt tidspunkt, hvor mange danskere er bortrejst på ferie.

»Det markante vejrskifte rammer, mens mange danskere er bortrejst på ferie. Kraftig regn og skybrud kan føre til skader på kort tid – især hvis ingen er hjemme til at reagere. Derfor er det vigtigt at sikre sin bolig i tide og forebygge eller begrænse skader,« siger Helene Ibsen og fortsætter:

»Har man værdifulde genstande i kælderen, bør de flyttes op i højden eller til et andet rum. Det er ofte de små forberedelser, der gør den store forskel.«

Hos Codan og Alm. Brand deler man bekymringen. Direktør i Skade, Lis Katz Krefeld, opfordrer boligejerne til at være ekstra omhyggelige med de små, men effektive foranstaltninger.

»Mange af vores kunder gør allerede en stor indsats for at sikre deres bolig, og i mange tilfælde kan risikoen for skader mindskes med simple tiltag som at rense tagrender og løfte uvurderlige ejendele mindst 30 cm op fra kældergulvet, så de ikke risikerer vandskade, hvis uheldet er ude,« siger hun.

Særligt alvorligt kan det blive i de områder, der er placeret i DMI’s kategori 3, som for eksempel Hedensted og dele af Fyn, hvor der ventes over 80 mm regn på kort tid.

Martin Rundager, direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, opfordrer borgerne til at tænke bredere end blot deres eget hjem.

»Når der er et vejrvarsel i kategori 3, betyder det, at vandet kan forårsage store skader. Derfor er det ekstra vigtigt at forberede sig bedst muligt. Her er det også vigtigt, at hjælpen rækker ud over egen matrikel til naboer, familie og venner, der er på ferie. En lille hjælp kan gøre en stor forskel for den enkelte husejer,« siger Martin Rundager.

Forsikringsselskaberne har samlet en række konkrete råd, der kan hjælpe med at sikre boligen:

  • Rens afløb, tagrender og nedløbsrør, og tjek afløbsriste for blade og snavs.
  • Fjern eller hæv genstande mindst 30 cm fra gulvet i kælderen.
  • Luk alle vinduer og døre grundigt, og brug eventuelt vandsikringstape ved åbninger.
  • Sørg for, at løse genstande i haven som havemøbler ikke kan flytte sig og forårsage skader.
  • Få naboer eller venner til at holde øje med boligen, hvis du selv er bortrejst.

Varslingen gælder fra mandag eftermiddag til tirsdag aften, men nedbøren forventes at aftage først onsdag. Forsikringsselskaberne anbefaler, at man holder øje med udviklingen og reagerer hurtigt, hvis der opstår skader.

DMI skærper varsel: Nu ligger store dele af Trekantområdet i kategorien “farligt vejr”

Krav til Nets efter stort nedbrud: Skal redegøre for sikkerheden

Af
Thea Dyhrberg
-
0

FINANS. Efter at tusindvis af danskere lørdag måtte lade betalingskortet blive i lommen, kræver Erhvervsministeriet nu svar fra betalingsvirksomheden Nets.

Ministeriet har mandag formiddag bedt Finanstilsynet om at kræve en redegørelse fra Nets. Det oplyser Erhvervsministeriet i en skriftlig kommentar til Ritzau.

»Erhvervsministeriet har bedt Finanstilsynet om en redegørelse fra Nets for lørdagens nedbrud og om Nets’ beredskabsplaner over for sådanne hændelser,« lyder det i kommentaren fra ministeriet, som ikke har yderligere bemærkninger til sagen.

Lørdagens nedbrud hos Nets ramte hårdt, da betalingsterminaler og netbanker pludselig stod stille over hele landet. Nedbruddet, der varede cirka tre timer indtil klokken 22, ramte både Danmark, Norge og Sverige samt enkelte brugere i andre europæiske lande.

Nets har endnu ikke fundet frem til årsagen, men virksomheden understregede søndag, at nedbruddet ikke skyldtes »ekstern ondsindet påvirkning«.

Selskabet har samtidig lovet, at det nu vil undersøge, hvordan systemets robusthed kan forbedres, så lignende situationer fremover undgås.

Nedbruddet skabte store gener flere steder i landet. Blandt andet i Tivoli i København og på festivalen Grøn Koncert kunne gæsterne pludselig ikke betale med kort.

Men også bilister ved betalingsanlæggene ved Storebæltsbroen oplevede massive problemer. Ifølge Sund & Bælt opstod der lange køer ved broen med ventetider på op mod 30 minutter. Bilister med Brobizz eller nummerpladebetaling blev dog ikke direkte påvirket.

Sund & Bælt meddeler desuden, at man nu vil gennemgå sine nødprocedurer og kræve, at Nets leverer en handleplan, så der fremover hurtigt kan gives klar besked, hvis lignende nedbrud skulle opstå igen.

Det er endnu uklart, hvornår Nets’ redegørelse skal være klar.

Betalingskaos var ikke bare et teknisk nedbrud – det var et komplet ledelsessvigt

Af
Andreas Andreassen
-
0

LEDER. Det massive betalingskaos, der ramte Storebæltsforbindelsen, da Nets gik ned, fik bilister til at sidde fast i stegende sommervarme uden løsning, uden plan og uden ansvarlig ledelse. Men denne sag handler ikke kun om et teknologisk sammenbrud. Det handler i høj grad om fejlslagen kommunikation, manglende nødprocedurer og et tydeligt ledelsesmæssigt ansvarssvigt.

Mindst tre ting gik galt:

For det første fandtes der ingen nødprocedurer, der virkede – hverken hos Nets eller hos Storebæltsforbindelsen. Når kritisk infrastruktur som betaling og trafikstyring svigter, må man forvente, at der er procedurer, som kan sikre borgerne hurtigt og effektivt. Det var ikke tilfældet her.

For det andet turde eller ville ingen i ledelsen tage nødvendige beslutninger. Selv den yngste kontorelev kunne have spurgt: »Skal vi ikke bare åbne bommene?« Men i stedet virkede det, som om ledelsen gemte sig bag mails og standardfraser som »vi følger vores faste procedurer«. Måske fordi en sådan beslutning ville koste penge.

For det tredje fejlede kommunikationen totalt. Ingen kommunikerede klart til bilisterne, der blev efterladt i køen uden informationer. De måtte i stedet afreagere på sagesløse medarbejdere i betalingsanlæggene. Samtidig svigtede politiet, som opfordrede bilisterne til at »tage det med et smil«, i stedet for klart at melde ud til Storebæltsforbindelsen: »Åbn bommene nu – for folks sikkerhed, ikke mindst jeres medarbejderes.«

Imens kunne bilisterne, der sad fast i op mod 30 graders varme, via sociale medier følge med i, hvordan Øresundsbroen havde håndteret situationen langt mere kompetent og ladet bilisterne køre gratis igennem. Storebæltsforbindelsens stædighed og passivitet skabte frustration, panik og selvtægt. Resultatet blev en massiv shitstorm.

Det var pinligt, det var farligt, og det burde aldrig være sket.

Dette er derfor ikke bare et teknisk nedbrud. Det er en alvorlig ledelses- og kommunikationskrise forklædt som et teknisk problem. Staten bør stille langt højere krav til Nets og Storebæltsforbindelsen, for kritisk infrastruktur kræver kritisk dømmekraft. Den har disse organisationer tydeligvis ikke haft i denne sag.

Ny analyse punkterer myte: Kvinders barsel påvirker næsten ikke pensionen

Af
Andreas Andreassen
-
0

PENSION. En helt ny analyse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen gør op med myten om, at kvinders barsel er årsagen til, at de har lavere pension end mænd. Analysen viser, at barslen isoleret set kun har en meget lille effekt på kvinders pensionsformue. Derimod har beslutningen om at gå ned i tid efter barslen langt større konsekvenser for kvindernes pensionsopsparing.

Gennem årene har flere undersøgelser peget på, at pensionsforskellen mellem mænd og kvinder vokser med tiden på arbejdsmarkedet, hvor kvinders barsel ofte er blevet fremhævet som en betydelig forklaring. Men ifølge F&P’s pensionsdirektør, Jan V. Hansen, er dette en myte:

»Overraskende mange har i dag et job, hvor de automatisk får opretholdt indbetalingerne til deres pensionsordning i de perioder, hvor de får barselsdagpenge uden løn. Og det betyder, at faldet i kvinders pensionsindbetalinger ikke er nær så stort, som man har forestillet sig,« siger Jan V. Hansen.

Analysen viser konkret, at kvinders samlede pensionsindbetalinger blot falder med 8.600 kroner i løbet af 12 måneder efter fødslen af det første barn, sammenlignet med indbetalingerne før fødslen.

»Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at faldet i pensionsindbetalinger under barslen er væsentligt mindre end faldet i lønnen – 13 procent mod 22 procent,« forklarer Jan V. Hansen.

Øremærket barsel øger kvinders løn

Analysen viser samtidig, at indførelsen af øremærket barsel til mænd har medført en positiv udvikling for kvinderne. Kvindernes løn og pensionsindbetalinger stiger nemlig i barnets første leveår, efter at de nye regler blev indført. Det skyldes, at mødrene i gennemsnit holder lidt kortere barsel uden løn, mens fædrene holder mere barsel.

»Øremærket barsel betyder, at forældrene fordeler ugerne med barselsdagpenge lidt mere ligeligt end tidligere. Konsekvensen for løn og pension er, at mødrene i det første år efter barnet er født får 20.000 kroner mere i løn med de nye regler, mens pensionen stort set er uændret, fordi mødrene allerede blev kompenseret med pension før de nye regler,« siger Jan V. Hansen.

Deltid er den reelle årsag

Når andre analyser alligevel viser, at børnefødsler har stor betydning for kvinders samlede indkomst gennem livet, skyldes det ifølge Jan V. Hansen ikke primært barselsperioden.

»Særligt beslutningen om lavere arbejdstid i årene efter barslen har markant større betydning for kvinders lavere pension sammenlignet med mænds pension. Når først barslen er slut, vælger mange mødre at arbejde på nedsat tid i en årrække. Det – og altså ikke barslen i sig selv – er en væsentlig årsag til, at kvinder ved pensionsalderen har lavere pension end mænd,« forklarer han.

Efter kvinder får deres første barn, fordobles andelen, der arbejder deltid, viser analysen. Fem år efter det første barns fødsel arbejder hele 40 procent af mødrene på deltid, mod kun 20 procent før barnet blev født.

Dermed understreger analysen, at det ikke er barselsperioden, men især kvinders ændrede arbejdsmønstre efter barslen, der skaber de store forskelle i pensionsformuer mellem kønnene.

1...101112...78Side 11 af 78
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER