2.3 C
Copenhagen
torsdag 6. februar 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Tidligere bankdirektør bliver ny formand for ligaklub

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

64-årige Jan Ulsø Madsen er blevet udnævnt som ny bestyrelsesformand for KIF Håndbold Elite A/S, selskabet bag KIF Koldings ligahold. Jan Ulsø Madsen bringer en stærk baggrund som administrerende direktør for Vestjysk Bank, hvor han i perioden 2015-2024 hjalp banken fra en økonomisk krise til en solid og velkonsolideret position.

Jan Ulsø Madsen har boet i Kolding siden 1986 og har gennem årene været en dedikeret håndboldfan med et skarpt øje på KIF Kolding og dansk håndbold generelt. Nu har han påtaget sig opgaven som bestyrelsesformand med fokus på at videreføre og styrke klubbens strategiske arbejde.

Jan Ulsø Madsen understreger, at han og det øvrige bestyrelsesmedlem Cathrine Axelsen allerede er blevet grundigt orienteret om klubbens nuværende status og fremtidige ambitioner. Han anerkender, at KIF Kolding er i en genopbygningsfase, men ser også store muligheder.

– Klubben har gennem en periode været i gang med en genrejsning, og vi har en række udfordringer forude. Vi har en strategi, der hviler på tre ben: Vi skal styrke klubben sportsligt, kommercielt og på akademisiden, så vi kan udvikle egne talenter til ligaholdet. Den strategi blev udviklet under de tidligere bestyrelser og direktør Christian Hjermind, og det arbejde skal vi fortsætte i den nye bestyrelse, siger Jan Ulsø Madsen.

Han peger på vigtigheden af at øge klubbens indtægter gennem flere partnerskaber og øget kommerciel aktivitet. Forbedrede faciliteter og udvidede loungeområder skal hjælpe med at tiltrække større arrangementer, der kan generere indtægter og styrke klubbens økonomi.

Konkurrencen i dansk håndbold bliver stadig hårdere, og Jan Ulsø Madsen anerkender, at KIF Kolding har et stykke op til de største klubber. Aalborg Håndbold skiller sig ud som den økonomiske frontløber, men også GOG, Skjern, Fredericia og BSH ligger foran på budgetter og ressourcer.

– Det er et kapløb med tiden. Vi ser også klubber som HØJ og Aarhus Håndbold i 1. division, der opererer med store budgetter. Vi er blevet styrket af vores investeringsselskab med eksterne investorer, men vi skal også bruge vores stærke brand som landets mest vindende håndboldklub til at tiltrække større sponsorer – også uden for vores lokalområde.

Jan Ulsø Madsen fremhæver, at KIF Kolding har en historie og et brand, der bør kunne skabe synlighed ud over kommunegrænsen, men han anerkender, at det ikke bliver let.

Trods udfordringerne er Jan Ulsø Madsen optimistisk. Han ser muligheder for yderligere udvikling og vækst i klubben og har en klar ambition om at løfte KIF Kolding tilbage til toppen af dansk håndbold.

– Jeg tror på, at vi har nogle muligheder, som vi endnu ikke har udnyttet. Med den rette indsats kan vi bygge videre på vores stolte historie og bringe KIF tilbage til den position, klubben fortjener.

Skoler får ny mulighed for at bringe undervisningen udenfor

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Foto: Ditte Valente.

Grundskoler i hele Danmark kan nu søge midler fra en ny pulje på 40 millioner kroner, som Villum Fonden har lanceret. Formålet er at etablere udendørs undervisningsrum, hvor elever kan lære om naturvidenskab og teknologi gennem praksisnær og undersøgende undervisning.

Puljen skal give skolerne mulighed for at forvandle udearealer til værksteder, små observatorier, laboratorier, skolehaver eller andre læringsrum, der bringer eleverne tættere på naturen og dens processer. Midlerne skal ikke kun gå til fysiske rammer, men også til kompetenceudvikling af lærere og til udvikling af nye undervisningsformer.

Undervisning med jord under neglene

Agi Csonka, programdirektør for Villum Fonden, udtaler i en meddelelse:

– Udendørs undervisning åbner mulighed for den praksisfaglighed, som alle er enige om, der skal være mere af i den danske grundskole. Eleverne oplever mere varieret undervisning, de arbejder med virkelige problemer, og de får bogstavelig talt jord under neglene og vind i håret.

Villum Fonden håber, at udendørs undervisningsrum med tiden kan blive en fast del af undervisningen på skoler i hele landet. Projekterne skal skabe en mere levende og motiverende læring ved at forbinde teori og praksis på en meningsfuld måde for eleverne.

Puljen er åben nu

Enkeltskoler, grupper af skoler eller kommuner kan søge midler fra puljen frem til 2. april 2025. For at hjælpe ansøgerne arrangerer Villum Fonden informationsmøder den 15. og 16. januar 2025.

Har ligaklub ny træner parat?

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

En række markante udmeldinger onsdag har sat gang i en større trænerkabale, der kan få betydning for dansk og international håndbold. Jesper Jensen, nuværende landstræner for de danske kvinder, meldte ud, at han stopper som landstræner i sommeren 2025 for at vende tilbage som klubtræner. Samme dag blev det offentliggjort, at Allan Heine fratræder sin stilling som cheftræner for den ungarske storklub FTC i Budapest.

Jesper Jensen er ifølge flere medier sat i forbindelse med jobbet i FTC, en af Europas mest prestigefyldte håndboldklubber. Hvis det scenarie bliver en realitet, vil det åbne døren for Allan Heine til at tage over i en dansk klub. Odense Håndbold, der står uden cheftræner fra sommeren 2025, kan meget vel blive næste destination for den erfarne træner.

Odense Håndbolds nuværende cheftræner, Ole Gustav Gjekstad, stopper efter denne sæson for at overtage rollen som norsk landstræner. Det efterlader en ledig plads på trænersædet i en af Danmarks mest ambitiøse klubber, der jævnligt kæmper med om de store titler både nationalt og internationalt.

Kilder fortæller til AVISEN, at Allan Heine er blandt de navne, der er i spil til at overtage jobbet i Odense. Heine, der tidligere har været cheftræner for Viborg HK og assistenttræner på landsholdsniveau, har en stærk profil og erfaring fra både dansk og international håndbold. Hans seneste job i Ungarn har yderligere cementeret hans status som en eftertragtet træner i toppen af håndboldverdenen.

Jesper Jensens beslutning om at stoppe som landstræner til sommer kan også få konsekvenser for landsholdet, der skal finde en afløser. Samtidig vil hans mulige skifte til FTC være et markant karrieretræk, der kan bringe dansk trænerkompetence i spil på den internationale scene.

Mens Odense Håndbold forbereder sig på en sæsonafslutning under Gjekstad, vil de kommende måneder give svar på, hvem der overtager det prestigefyldte job i klubben. Allan Heine er en oplagt kandidat, men der kan være flere andre trænere i spil til en af Danmarks mest attraktive trænerposter. Trænerkabalens endelige udfald vil være værd at følge nøje i de kommende måneder.

Tilkørselsrampe ved Hornstrup på E45 lukker midlertidigt

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Fra fredag den 10. januar klokken 18.00 til mandag morgen den 13. januar klokken 06.00 vil tilkørslen mod syd ved afkørsel <59> Hornstrup på E45 Østjyske Motorvej være lukket.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse torsdag.

Lukningen sker som led i arbejdet med at udvide motorvejen mellem Vejle og Skanderborg. Under arbejdet skal der føres et rør under tilkørselsrampen, hvilket kræver, at vejen graves op.

– Da det er nødvendigt for Vejdirektoratets entreprenør at grave vejen op, er man nødt til at spærre tilkørslen hen over weekenden. Arbejdet er tilrettelagt, så det går udenom den værste myldretrafik i hverdagene, oplyser Vejdirektoratet.

Omkørsel via Horsensvej

Mens spærringen står på, henviser Vejdirektoratet trafikanter til at benytte rute 170 Horsensvej og i stedet tilgå motorvejen via afkørsel <60> Vejle N. Der vil være skiltning i området, der guider trafikanter på rette vej.

– Der vil være skiltet med omkørslen i området, og Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som trafikanter vil opleve som følge af spærringen, skriver de afsluttende.

Millionunderskud i håndboldklub

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

SønderjyskE Kvindehåndbold sikrede sig mellem jul og nytår en flot tredjeplads i pokalturneringens Final4, men på det økonomiske område har klubben haft et udfordrende år. Klubben har netop offentliggjort et underskud på 2,1 millioner kroner før skat for det seneste regnskabsår.

Direktør Henrik Jepsen peger på flere faktorer, der har påvirket resultatet negativt, herunder stigende inflation og forhøjede udgifter:

– Vi har, som alle andre virksomheder, været ramt af den stærkt stigende inflation, som har medført store prisstigninger på kort sagt alt, hvad vi har rørt ved. Det har været noget af en udfordring at forudse, at prisstigningerne ville blive så markante. Stærkt forhøjede udgifter til blandt andet arbejdsskadeforsikringer og ikke mindst nye regnskabsmæssige periodiseringsprincipper har også haft en mærkbar effekt på resultatet, udtaler Jepsen.

Sportslig fremgang på flere fronter

Trods de økonomiske udfordringer er der positive takter på banen. Holdet, der ledes af den tidligere Fredericia-spiller Peter Nielsen, har markeret sig stærkt i ligaen og skrevet historie i processen.

– Vi klarede at fastholde ligastatus efter den første, svære sæson, og i denne sæson har holdet sammen med trænerteamet leveret imponerende flot. Først skrev vi historie med kvalifikationen til DM-slutspillet. Her opnåede holdet en imponerende sjetteplads, hvilket også er historisk. Oven i hatten blev det også en sæson med fremgang i opbakningen fra både tilskuere og sponsorer, siger Henrik Jepsen.

Med både sportslig fremgang og udfordringer på bundlinjen går SønderjyskE Kvindehåndbold en interessant tid i møde. Klubben vil nu arbejde på at styrke den økonomiske situation, mens ambitionerne på banen fortsætter ufortrødent.

Nyt forskningscenter skal bekæmpe PFAS-forurening

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Et nyt nationalt forskningscenter skal skabe løsninger på udfordringerne med de såkaldte evighedskemikalier, PFAS. Med en bevilling på 45 millioner kroner fra den nationale PFAS-handlingsplan samles forskere fra Danmarks førende universiteter i et fælles center, der skal finde konkrete værktøjer til at bekæmpe forureningerne.

Miljøminister Magnus Heunicke fremhæver, at der stadig er mange ubekendte i kampen mod PFAS-forurening. Han understreger, at det nye forskningscenter er nødvendigt for at sikre, at de bedste løsninger tages i brug, og at forskerne fra danske universiteter vil kunne samle en værktøjskasse med effektive løsninger på problemet.

– Der er stadig alt for mange ubekendte i kampen mod PFAS-forureningen. Derfor har vi brug for at blive klogere, så vi tager de bedst mulige løsninger i brug. Med det nye PFAS forsknings- og leverancecenter har vi samlet kompetencerne fra en række danske universiteter, der skal sikre en effektiv værktøjskasse med løsninger mod evighedskemikalierne, siger miljøministeren ifølge en pressemeddelelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Teknologier til at afværge risikoen

Centeret, der bliver ledet af professor Anders Baun fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU Sustain), får til opgave at afprøve teknologier til at afværge risikoen ved PFAS-forurening, undersøge helbredsmæssige konsekvenser og skabe ny viden om stofferne i fødevarer og miljøet.

Anders Baun beskriver udfordringen som enorm, fordi miljøet allerede er mættet med PFAS:

– Vi har brug for mere viden, så vi er sikre på, at de løsninger vi foreslår, er langsigtede, og at samfundet gør de rigtige investeringer. Miljøet er fyldt op med PFAS og problemet er så stort, at vi ikke kan rense alt op. For at kunne prioritere indsatsen, skaber vi ny viden på en række forskningsområder og bistår myndighederne med at håndtere de akutte problemer – f.eks. at vi i dag har 3.000 gamle lossepladser i Danmark, hvorfra der siver PFAS ud i miljøet.

En del af en større indsats

Det nye forskningscenter er en større del af PFAS-handlingsplanen, som blev vedtaget i maj 2024 med bred opbakning fra Folketinget. Handlingsplanen løber frem til 2027 og repræsenterer første fase i en langsigtet indsats mod PFAS.

Foruden forskningscentret indebærer planen et nationalt forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler samt midler til oprensning af forurenede grunde og sikring af drikkevandsforsyningen.

PFAS er en samlet betegnelse for mindst 10.000 forskellige fluorholdige stoffer, der har været anvendt i industrien i over 50 år. De er kendt for deres vand- og fedtafvisende egenskaber, hvilket gør dem uundværlige i mange hverdagsprodukter som tøj, elektronik og maling. Samtidig er stofferne næsten umulige at nedbryde, hvilket gør dem til en alvorlig trussel mod miljøet og menneskers sundhed.

Med det nye forskningscenter håber myndighederne at komme et skridt tættere på løsninger, der kan mindske de konsekvenser der kan være ved PFAS-forureningen i Danmark.

Mette Frederiksen reagerer på Trumps udmeldinger om Grønland

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Statsminister Mette Frederiksen har i dag givet en opdatering om situationen omkring Grønland, efter de seneste udmeldinger fra tidligere præsident Donald Trump om øens fremtid.

Statsministeren har haft en række møder og samtaler for at koordinere Danmarks og Rigsfællesskabets svar på situationen. I morges mødtes hun med Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, og har derudover været i telefonisk kontakt med flere europæiske ledere. Der er også blevet arbejdet intensivt på at forberede det kommende halvårlige Rigsmøde og Kontaktudvalgsmøde, som finder sted på fredag mellem Færøerne, Grønland og Danmark.

Mette Frederiksen understreger, at det ikke er alt, der kan deles offentligt i denne forbindelse, men forsikrer om, at regeringen arbejder hårdt på at varetage både Danmarks og Rigsfællesskabets interesser i denne situation.

– Vi gør alt, hvad vi kan, for at varetage Danmarks – og Rigsfællesskabets – interesser. USA er Danmarks tætteste allierede, og vi har kun en interesse i et stærkt samarbejde, siger statsministeren og fortsætter: – Det gør vi vores for at understøtte – også i disse dage.

Hun kommenterer også USA’s interesse i Arktis og Grønland, som ifølge hende ikke er noget nyt. USA har i mange år været optaget af Arktis, og i den nuværende geopolitiske situation, hvor verden bliver stadig mere urolig, ser Mette Frederiksen det som naturligt, at Nordatlanten får mere opmærksomhed.

– Jeg synes, det er helt naturligt, at USA er optaget af Arktis og Grønland. Det har de været gennem flere årtier, og i en stadig mere urolig verden bliver Nordatlanten kun vigtigere. Det kalder på mere – og ikke mindre – samarbejde mellem allierede, siger Mette Frederiksen.

Der har også været rejst spørgsmål om Grønlands selvstændighed, og her understreger statsministeren, at det er en beslutning, der skal tages i Nuuk, og at Grønland har retten til at definere sin egen fremtid.

– Jeg forstår godt, at det er et udbredt ønske i Grønland. Og vil derfor gerne gentage, at det er en beslutning, der starter og slutter i Nuuk. Grønland er grønlændernes, og som Múte B. Egede har sagt, så er det grønlænderne selv, der skal definere deres fremtid. På intet tidspunkt kommer Danmark til at modarbejde den proces, siger Mette Frederiksen.

Hun afslutter sin udtalelse med at erkende de mørke kapitler i Danmarks historie sammen med Grønland og understreger nødvendigheden af at arbejde for et ligeværdigt fællesskab mellem de tre lande i Rigsfællesskabet. Statsministeren mener, at det er en vigtig opgave at sikre, at Grønland, Færøerne og Danmark ser sig selv som ligeværdige i fællesskabet.

– Vi har nogle mørke kapitler i vores historie sammen, som vi fra dansk side må konfrontere. Og jeg vil gøre mit til, at alle tre lande og alle tre folk kan se sig selv – og oplever sig selv – som en ligeværdig del af et fællesskab. Og gerne et fællesskab, der udvikler og fornyer sig, siger Mette Frederiksen.

Afslutningsvis understreger hun vigtigheden af at holde fast i alliancen og partnerskabet med USA, i NATO og i EU.

– Dét er opgaven nu. Og så skal vi holde fast i alliancen og partnerskabet med USA, i NATO og i EU, afslutter Mette Frederiksen.

FMS fokuserer på studiemiljø og trivsel for studerende

Af
Andreas Andreassen
-
0

På Fredericia Maskinmesterskole (FMS) er studiemiljø og de studerendes trivsel et centralt fokusområde. Nina Mather, studievejleder på FMS, og Trine Duedahl, den nye studiechef, arbejder begge intensivt for at sikre, at de studerende trives både fagligt og socialt.

Nina Mather beskriver sit arbejde som studievejleder som alsidigt og nært. Hun taler med mange af de studerende allerede før de starter på FMS. Her handler det ikke kun om at forklare om uddannelsen, men også om at give de nye studerende et klart billede af, hvad de kan forvente på FMS, og hvordan de bedst kan organisere deres læring. – Jeg taler med rigtig mange af dem, der starter her, allerede inden de starter. Her er det vigtigt dels at få fortalt om uddannelsen, men også, hvad det er, FMS kan, forklarer Nina.

Når de nye studerende begynder, er det hendes opgave at hjælpe dem med at forstå og strukturere deres studieforløb. – Det kan være et studieoverblik i forhold til, hvad det er, man lærer, og hvordan man bedst organiserer sin læring, siger Nina. Hun påpeger, at mange studerende oplever frustrationer i starten, især på grund af den stejlere læringskurve, som kan føre til usikkerhed og bekymringer. – Vi har derfor også et stort fokus på dette i vores studiestartsforløb, understreger hun.

En vigtig del af Ninas arbejde er at støtte studerende, når der opstår udfordringer undervejs. – Hvis der f.eks. er noget i privatlivet, som generer, så kommer de studerende også og har brug for hjælp til at balancere de problemstillinger, der kan være, siger Nina og understreger, at hendes rolle er at støtte og guide studerende videre til den rette hjælp, hvis det er nødvendigt. Hun fremhæver vigtigheden af at have et trygt og fortroligt rum. – Der er jo mange ting, som aldrig kommer videre end her. Men jeg understøtter dem stadig, siger Nina og understreger, at hendes rolle ikke er at fungere som psykolog, men som en støttefunktion.

Fastholdelse og samarbejde på FMS

En vigtig opgave for både Nina og Trine er at sikre, at de studerende får en god og støttende start på deres uddannelse. Trine Duedahl, den nye studiechef, der tiltrådte i november 2024, er meget fokuseret på både det faglige og sociale studiemiljø. – Jeg kan rigtig godt lide at hjælpe til med, at mennesker lykkes, om de er studerende, elever eller medarbejdere. Det er det, der motiverer mig. Det, at jeg kan være med til at skabe et miljø, hvor mennesker føler sig støttet og kan vokse, det er det, jeg brænder for, fortæller Trine.

Trine understreger vigtigheden af, at studiemiljøet skal være sundt og produktivt. – Vi ved, at fagligheden er vigtig, men vi kan ikke bære studerende igennem udelukkende på den. Det er vigtigt, at der er tænkt på alt det omkring dem – studiemiljøet, relationerne og de sociale aspekter, siger Trine. En stor del af hendes arbejde er at holde dialogen åben og konstant være opmærksom på de studerendes trivsel.

Trine nævner et konkret eksempel på, hvordan hun arbejder med de studerendes behov: – Jeg talte for nylig med studerende på fjerde semester, hvor vi diskuterede, hvad der kunne have hjulpet dem tidligere på uddannelsen. Der kom blandt andet et ønske om tidligere fokus på matematik, og det satte vi hurtigt i gang med at løse. Det blev hurtigt besluttet at oprette en matematiklektiecafé for de studerende på første semester, som er et konkret initiativ til at støtte de studerende i deres faglige udfordringer.

Trine påpeger i den sammenhæng vigtigheden af at handle hurtigt på feedback fra de studerende. – Jeg er ikke til at vente to år med beslutninger. Når vi hører om udfordringer fra de studerende, skal vi tage dem seriøst og agere med det samme, siger hun. Trine understreger, at matematik er en stor barriere for mange studerende, men at FMS er klar til at støtte dem med ressourcer og hjælp. -Matematik er ofte en barriere, men vi hjælper studerende med at overvinde denne udfordring. Det handler om at skabe de rette rammer, så de ikke føler sig begrænsede, forklarer hun.

Et andet vigtigt aspekt, som både Trine og Nina arbejder med, er fastholdelsen af studerende. – Dialogen med de studerende er vigtig, og vi starter et tæt samarbejde med dem allerede på første semester. Det giver os mulighed for at opdage problemer udfordringer tidligt og finde løsninger, før de bliver større, fortæller Trine. Trine ser også en positiv udvikling i, hvordan de studerende selv tager ansvar for deres uddannelse og hjælper hinanden. – Det sociale fællesskab er en stor del af det, der gør FMS til et godt sted at studere, siger Trine.

Trine bemærker også, at de studerende i dag er mere engagerede i deres uddannelse og tør stille krav. – De studerende i dag er opdraget til at have deres mening og ønsker respektfuld opmærksomhed. Det er en positiv udvikling, og det skal vi som uddannelsesinstitution tage alvorligt, siger Trine.

Trine og Nina er begge engagerede i at skabe et læringsmiljø, der er både fagligt og socialt stærkt. Trine ser fremtiden for FMS som et sted, hvor studerende kan føle sig set og hørt. – Vores mål er at gøre FMS til et sted, hvor alle studerende føler sig set og hørt. Vi vil fortsat arbejde med at skabe et sundt læringsmiljø, der understøtter både personlig og faglig udvikling, afslutter Trine.

Den værste censur er selvcensur

Af
Andreas Andreassen
-
0

Vi har en frygtelig uoplyst digitaliseringsminister, når det gælder det omfattende censurarbejde, der har skadet vestens og demokratiernes vitale interesser det sidste årti. Efter Meta meddelte, at de fjerner de berygtede “fact checkers” og genindfører ytringsfrihed på deres platforme, er mange proselytter for moderstaten gået op i limningen. Men de er på den forkerte side af historien. Censur har altid været kendetegnet for diktaturer, ikke demokratier. Altid.

Det er besynderligt at såkaldte frie medier kan være fortalere for betragtelige begrænsninger i retten til at give sin mening til kende. Men arkiverne er proppet med artikler, vinkler og journalistiske meninger om alle herlighederne ved censur. Læg dertil en nidkær selvtilfredsstillelse i at have eneretten til mikrofonen, stik mod alle fornuftige og intelligente betragtninger om, at man kun kan blive klogere ved at lytte til argumenter, der strider mod ens egne: Det er på den måde, man kan finde brister og fejl i ens konklusioner. Det er således, at man får ny viden og nye erkendelser.

Danske Digitale Medier har i hele sin eksistens været en del af den spirende fornyelsesproces, hvor nye informationsstrømme finder deres plads i en kompleks verden. Vi er blev mødt af alle de klassiske angreb fra gammelmedierne; personangreb, latterliggørelse, hån, nedgørelse, løgn og bedrag. Forleden kunne chefredaktøren på Fredericia Dagblad (og Vejle Amts Folkeblad) lykkeligt meddele sine læsere, at alle de penge der kommer ind, går til ny journalistisk. Bladet er ejet af Danmarks største mediekoncern med hovedsæde i Vejle, der på deres egen hjemmeside forklarer, at de har klaret sig, blandt andet, på grund af:

Investering i værdipapirer.

Vi mangler at høre, hvordan det hænger sammen med at økonomien fra læserne går til journalistik. Koncernen investerer i værdipapirer, og modtager størstedelen af sine indtægter fra de danske skatteborgere; via statskassen i redaktionelt bidrag og via kommunekasserne, der hvor de opererer. Mage til hykleri skal man lede længe efter.

Men godt for os. For det betyder, at vi har en plads og en berettigelse i den mediestrøm, der eksisterer. Vi hylder pluralisme. Derfor er vi også glade for, at der findes gammelmedier, lidt endnu. Også disse vil forsvinde og blive erstattet af ny formidling, før eller senere. I den æra, hvor papir var det vigtigste kommunikationsmedie (og der er ved at være meget længe siden), var disse medier den primære kilde for mange danskere. De har forfejlet opgaven med at transformere sig. Man har stædigt holdt fast i en hensvunden tid, hvor man har opbygget et kedeligt modsætningsforhold til den frie informationsdeling. Det er nærmest en psykologisk opgave at finde forklaringer herop, men det er nærliggende at tænke, at det skyldes overlevelseinteresse:

Ønsket om at beholde indflydelse og relevans, økonomi og mandskab. Men man har ikke været loyale overfor ens egne. Utallige bladfolk er blevet fyret undervejs, ofte med besparelser som forklaring. Og dem, der er der nu, kan heller ikke vide sig sikker. Ganske vist er der løfter om, at politikerne vil komme til undsætning igen og igen; “for demokratiets skyld”. Men uanset, hvor meget man betaler fra statskassen, kan man altså ikke tvinge folk til at læse eller se med.

Eller kan man? Det er det, man bør bemærke i forbindelse med gammelmediernes omfattende opbakning til begrænsninger af ytringsfriheden. Utallige artikler har nemlig handlet om alle farlighederne ved ytringer og fri informationsdeling. På trods af at den reelt farlige andel af informationer er nærmest ubegribelig lille. Samtidig er der langt mere principielle spørgsmål på spil. På en klar førsteplads kommer “hvem skal bestemme, hvad der er rigtigt og forkert”. Ja, hvem skal det? På en andenplads kommer “hvorfor må du ikke selv bestemme, hvad du mener, er rigtigt eller forkert”? Alene disse to spørgsmål burde være nok til at yderligere diskussion om det farlige ved at omfavne censur og totalitarisme. Igen og igen tudes man ørerne fulde med “tænk på børnene”. Som om, at ingen digitale platforme i forvejen, og lovpligtigt, går meget målrettet efter netop at beskytte børn og fjerne indhold straks, der er risikabelt. Men det er samtidig også forældrenes ansvar. Kan forældrene ikke tage stilling til, om deres børn må bruge det ene eller andet sociale medie?

Åbenbart ikke. For mange har den opfattelse, at det skal staten stå for. Men hvad værre er, så udvider man hele moderkomplekset (censurbehovet) til også at omfatte alle voksne. Det er den logik, man har fulgt kronisk i et årti: At voksne mennesker ikke selv er i stand til at tage stilling til informationer. Derfor skal informationer fjernes. Ikke fordi de er ulovlige (selvom mange proselytter har arbejdet nidkært for at gøre selve sproget ulovligt, forbudt og farligt). Næh, det er fordi, man dybest set mener, at udvalgte grupper skal skånes for at føle sig krænket af, hvad andre mener. Også selvom det er en del af helt almindelige debatter, der kunne forgå i de fleste hjem, på de fleste arbejdspladser eller i almindelige samtaler. Bare ikke på internettet:

Her er det farligt.

Den største fare ved censuren er dog ikke, at vi bliver dummere og uvidende, fordi vi får færre informationer og ser et forkert billede af virkeligheden. Nej. Det farligste ved hele dette absurde og risikable projekt er, at man på grund af censuren lærer en masse mennesker, at det er forbundet med betydelige konsekvenser, hvis man ytrer sig mod synspunkter, der ikke passer magthaverne. Derfor vil mange undgå at ytre sig, også selv om de kunne have haft et værdifuldt og vigtigt bidrag til videnskaben, demokratiet eller politiske beslutninger. Vi ved fra hverdagen, at det er de færreste, der stiller sig op på ølkassen og tager ordet. Det kræver ofte mod. I den tidsalder, vi lever i, hvor cancel culture og karaktermord er hverdag, lukker man implicit munden på rigtig mange mennesker. Resultaterne er ødelæggende for vores civilisation og etiske grundlag:

Vi bliver ikke klogere. Vi lever i lukkede rum, hvor vi ikke kender til folks reelle holdninger. Hvilket eksempelvis har vist sig tilfældet i meningsmålinger, hvor folk ikke har svaret ærligt på, hvem de ville stemme på, fordi det er farligt at mene noget. Hvorfor meningsmålingerne er skudt helt ved siden af.

Er det sådan et samfund, vi ønsker? Et sted, hvor vi ikke tåler kritik? Hvor der kun er nogle få, udvalgte, der har eneret til selveste sandheden? Hvor vi ikke kan stille spørgsmål til hverken logik eller rationale? Hvor politiet skal arrestere folk, der mener noget, andre føler sig krænkede over? Et samfund, hvor vi lever i en skyggerealitet. Skygger, der afslører, at der findes noget, vi ikke kan se. Udover skyggen af det. Hvor mange milliarder opslag har Facebook fjernet de sidste 10 år? Hvor mange videoer har Youtube bandlyst eller skjult? Hvor mange holdninger er forsvundet? Det er jo paradoksalt, at vores digitaliseringsminister kan bekymre sig om demokratiet, når Meta nu fjerner deres censur. Samtidig med, at netop shadow banning, forfalskede søgeresultater og et komplet forfalsket newsfeed er den største trussel med demokratiet siden 1930’erne.

Om lidt vil omfanget af censuren blive afsløret. Det skal blive spændende at følge med i. Men endnu mere interessant bliver det, når EU får Donald Trump på nakken;

Trump har svoret, at nu er det tid til at stå til ansvar for censuren.

Udvalgsformand forsvarer beslutning om skandaleramt lægeklinik

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Formand for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, Pernelle Jensen (V), forsvarer regionens beslutning om at lade alles Lægehuse overtage driften af lægeklinikken i Ribe. Beslutningen er blevet kritiseret af enkelte, især i lyset af de negative medieomtaler, som alles Lægehuse har været genstand for, men Pernelle Jensen understreger, at regionen ikke har haft problemer med selskabet i deres eksisterende klinikker.

– Vi har i forvejen klinikker fra dem i Augustenborg, Bylderup-Bov og Tønder, og der har vi gode erfaringer med dem. De sager, der har været, har ikke været i vores område, siger Pernelle Jensen, som understreger, at de problemer, der har været, ikke vedrører Region Syddanmark.

Sundhedsmæssig nødvendighed

I sommeren 2024 var alles Lægehuse i mediernes søgelys, efter tidligere ansatte lavede skjulte optagelser, og i september 2024 blev tre af alles Lægehuses klinikker i Region Nordjylland underkastet en undersøgelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed. På trods af den negative opmærksomhed forsvarer Pernelle Jensen regionens valg, da det handler om at sikre lægedækningen i Ribe og omkringliggende områder.

– Vi skal sikre lægedækningen for de her 950 patienter, og der synes jeg simpelthen, at 20 kilometer er for langt væk. Særligt når vi taler om nærhed i sundhed, forklarer hun.

Med dette valg ser Region Syddanmark privat løsningen som en nødvendighed for at opretholde tilgængeligheden af lægehjælp i området, hvilket har været en udfordring i flere landdistrikter, hvor der har været mangel på læger.

1...111213...47Side 12 af 47
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER