1.1 C
Copenhagen
fredag 7. februar 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

IKEA Odense søger nye talenter til elevprogram – ansøgningen er startet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Mandag åbner IKEA Odense for ansøgninger til deres elevprogram, der skal tiltrække nye talenter til en detailbranche, som kæmper med at skaffe arbejdskraft. Med nye initiativer og muligheder håber varehuset at gøre elevforløbene mere attraktive for unge.

Den danske detailbranche har i de senere år oplevet stigende udfordringer med at finde kvalificerede medarbejdere. Ifølge en rapport fra Retail Institute Scandinavia forblev hele 41 procent af stillingerne som butiksassistenter ubesatte i 2023. IKEA Odense genkender udfordringen og har derfor arbejdet målrettet på at forbedre deres elevprogram.

Nye muligheder skal tiltrække talenter

IKEA Odense har indført nye initiativer, der skal gøre deres elevprogram mere interessant. For eksempel tilbydes logistik-elever nu “front-days” i Hedehusene, mens elever inden for visuel merchandising får mulighed for at deltage i en studietur til Paris.

– Detailbranchen er generelt udfordrende at rekruttere til, og det er en skam, for den rummer utallige muligheder og spændende karriereveje, siger Christine Bondtofte, ansvarlig for elevprogrammet hos IKEA.

Hun tilføjer, at mange har en fastlåst opfattelse af, hvad det vil sige at være elev i detailbranchen.

– Men i virkeligheden kan en karriere inden for detail tage mange forskellige former, forklarer hun og uddyber:

– Hos IKEA tilbyder vi en bred vifte af karriere- og læringsmuligheder inden for områder som ledelse, kundeservice, salg, indretning og logistik. Hvert år tilpasser vi vores program for at sikre, at vores elever får den bedste start på deres karriere. Vi fokuserer på at skabe muligheder for talenter til at vokse og udvikle sig hos IKEA, både lokalt og globalt, siger hun.

Et springbræt til karriere i detailbranchen

Elevprogrammet giver mulighed for at kombinere teori og praksis og udvikle sig inden for flere områder. Mie Gravergaard, der var Visual Merchandiser-elev hos IKEA Odense fra 2022 til 2024, beskriver, hvordan programmet har givet hende værdifulde erfaringer.

Mie Gravergaard, tidligere elev hos IKEA Odense.
Mie Gravergaard, tidligere elev hos IKEA Odense. Foto: IKEA Odense.

– I mit elevforløb har jeg lært, at jeg brænder for det praktiske arbejde og det at skabe oplevelser for kunderne gennem mit visuelle arbejde. Derudover tager jeg med mig, at det som elev er muligt at gøre en synlig forskel i en stor koncern som IKEA, fortæller hun.

Elevprogrammet varer typisk to år, og på landsplan er der afsat 25-28 pladser. Ansøgninger til programmet kan indsendes fra i dag, og fristen er den 20. februar.

DMI varsler storm i Sønderjylland – togdriften påvirkes

Af
Thea Dyhrberg
-
0

På grund af de voldsomme vejrfænomener, som DMI har varslet for Sønderjylland, vil togdriften blive påvirket i en periode. Fra i dag klokken 18 og frem til tirsdag klokken 18 vil færre tog køre mellem Middelfart og Esbjerg, da vejret i området kan føre til forsinkelser og farlige forhold.

Togene, der normalt kører mellem København H og Esbjerg, vil i stedet køre mellem København H og Fredericia. Passagerer, der skal videre til Esbjerg, skal derfor skifte tog i Fredericia for at fortsætte deres rejse.

For at undgå eventuelle ubehagelige overraskelser anbefales det, at man slår op i Rejseplanen, inden man tager afsted. Togdriften vil blive opdateret løbende, og der kan være ændringer i forbindelse med de kraftige vindforhold og det stormende vejr i regionen.

Så vær opmærksom, og planlæg din rejse i god tid for at sikre en smidig rejse trods vejret.

Beredskabsstab mødtes tirsdag for at forberede sig på storm og høj vandstand

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Meteorologisk Institut (DMI) har varslet farligt vejr natten til tirsdag, hvor en kombination af stormende kuling fra vest og en høj vandstand kan ramme vestkysten. Prognoserne peger på, at sommerhusområder, havne og andre lavtliggende områder kan blive oversvømmet, og myndighederne advarer borgerne om at tage forholdsregler.

– Syd- og Sønderjyllands Politi følger sammen med de øvrige myndigheder nøje udviklingen og tager situationen alvorligt. Det opfordrer vi også borgerne til at gøre, siger politiinspektør Gert Bisgaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Han understreger, at det er vigtigt at forberede sig på mulige oversvømmelser, især i havneområder og andre udsatte områder.

Tirsdag formiddag mødtes den lokale beredskabsstab, bestående af de berørte kommuner, Region Syddanmark, Beredskabsstyrelsen, Forsvaret og politiet, for at planlægge indsatsen. Staben vil følge udviklingen nøje og samarbejde om eventuelle nødvendige foranstaltninger.

– Borgere og virksomheder i havneområder og udsatte områder opfordres til at forberede sig på en mulig oversvømmelse, hvis DMI fastholder prognoserne om stormende kuling og høj vandstand, tilføjer Bisgaard.

Beredskabsstaben vil løbende informere om udviklingen, og politiet opfordrer til at følge med på deres kommuners hjemmesider og sociale medier for opdateringer. Det kan eksempelvis være information om, hvilke områder der kan blive berørt, og hvordan beboerne i de berørte områder kan få udleveret sandsække som beskyttelse mod vandet.

Bilister rammes af højere brændstofpriser efter årsskiftet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Danske bilister oplever nu konsekvenserne af de nye afgiftsændringer, der trådte i kraft ved årsskiftet. Ifølge FDM er det særligt dieselbilejere, der mærker de højere omkostninger, mens benzinbilejere oplever mere beskedne stigninger. For elbilister har ændringerne kun haft en minimal effekt.

Dieselbilister hårdest ramt

For dieselbilister er afgifterne steget med op til 1,05 kroner pr. liter. Det skyldes en forhøjelse af energiafgiften med 15 øre pr. liter, en yderligere stigning på 65 øre som en del af det grønne råderum og skærpede krav til CO2-fortrængning, som FDM vurderer betyder en stigning på yderligere 25 øre pr. liter.

Til gengæld er udligningsafgiften blevet sænket, hvilket giver en mindre besparelse for dieselbilejere, der kører mindre end 10.000 kilometer årligt. For langt de fleste dieselbilister, der kører mere end dette, betyder ændringerne dog højere udgifter. Ifølge FDM skal en bilist, der kører 20.000 kilometer om året, regne med en ekstra omkostning på cirka 1.000 kroner, mens tallet stiger til knap 2.000 kroner for dem, der kører 30.000 kilometer.

– Dieselejerne bliver hårdest ramt. Udover tidligere stigninger skal de nu betale for højere CO2-krav og yderligere afgifter, der gør det endnu dyrere at være dieselbilist, siger Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM.

Mindre stigning for benzinbilejere

For benzinbilejere er afgiftsstigningen mere moderat. Energiafgiften på benzin er hævet med 23 øre pr. liter, hvilket betyder en årlig merudgift på cirka 293 kroner for en bilist, der kører 20.000 kilometer om året.

Elbilister slipper billigere

Elbilister oplever minimale ændringer som følge af et fald i elafgiften på 4 øre pr. kWh. For bilister uden ladeaftaler betyder det en besparelse på op til 79 kroner om året, hvis de kører 10.000 kilometer. Størstedelen af elbilister, der har ladeaftaler med afgiftsrefusion, vil dog ikke mærke nogen forskel.

– Selvom afgiftsændringerne generelt er små, understreger de, at det fortsat er billigere at køre elbil. Især hvis man kan lade hjemme på egen ladeboks, siger Ilyas Dogru.

Skifte mod elbiler

FDM påpeger, at salget af elbiler steg markant i 2024, hvilket kan skyldes de lavere driftsomkostninger og bedre ladeinfrastruktur. Samtidig er salget af dieselbiler faldet drastisk. I november blev der kun solgt 84 dieselbiler til private i Danmark, og samlet set er der solgt under 1.200 dieselbiler til private i 2024. Dog er der stadig over 600.000 dieselbiler på vejene.

– Vi ser et skifte, hvor danskerne i stigende grad vælger elbiler. Men for dem, der fortsat kører i benzin- og dieselbiler, arbejder vi på at sikre, at de ikke bliver yderligere belastet af nye afgifter, afslutter Ilyas Dogru.

Hvad betyder det for bilisterne?

FDM’s beregninger viser, hvordan de nye afgifter påvirker bilejernes budget afhængigt af kørselsbehov.

For benzinbilister betyder afgiftsstigningerne en ekstraudgift på 146 kroner om året, hvis man kører 10.000 kilometer, mens tallet stiger til 293 kroner ved 20.000 kilometer og 439 kroner ved 30.000 kilometer.

Dieselbilister, der kører mindre end 10.000 kilometer årligt, kan faktisk opleve en mindre besparelse på grund af den lavere udligningsafgift. Men for dem, der kører længere, er der tale om betydelige ekstraomkostninger – op til 1.933 kroner om året ved 30.000 kilometers kørsel.

For elbilister uden ladeaftale er besparelserne beskedne og topper ved omkring 239 kroner om året for dem, der kører 30.000 kilometer. For flertallet af elbilister med ladeaftaler har de nye regler dog ingen betydning.

DLG trækker sig fra bestyrelsen i biogasvirksomheden BioCirc

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Grovvarekoncernen DLG, der har hovedkontor i Fredericia, har med øjeblikkelig virkning trukket sine to medlemmer fra bestyrelsen i BioCirc Group Holding. Beslutningen kommer efter flere dages medieomtale af interne stridigheder i biogasvirksomheden, herunder kontroversen omkring fyringen af direktør Bertel Maigaard.

I en pressemeddelelse oplyser DLG, at det har været klart for dem, at der er uenigheder om værdier og governance mellem DLG og forvalterne Maigaard & Molbech II i BioCirc. Mette Sehested, kommunikationsdirektør i DLG, siger i meddelelsen:

– De seneste ugers forløb har gjort det klart for os, at DLG og BioCircs forvalter, Maigaard & Molbech II, har forskellige syn på værdier og governance. Derfor har vi under de nuværende forhold ikke længere den nødvendige tillid til dem som forvaltere og det har ført til, at vi har trukket vores medlemmer fra bestyrelsen.

Selvom DLG er mindretalsaktionær i BioCirc og ikke har bestemmende indflydelse, har de gennem deres bestyrelsesposter forsøgt at sikre en bedre ledelse af virksomheden. DLG påpeger, at de har gjort gentagne forsøg på at opnå enighed om en mere effektiv og ansvarlig governance, som de mener er nødvendig for at sikre BioCircs fremtidige værdier og for at efterleve de krav, der stilles til en virksomhed og dens bestyrelse.

Trods dette er DLG stadig positivt stemt overfor den oprindelige vision for BioCirc, der binder bæredygtig energiproduktion tættere sammen med landbruget. DLG understreger i pressemeddelelsen, at de fortsat ser potentiale i markedet og i forretningsmodellen, som var baggrunden for deres oprindelige investering i virksomheden.

BioCirc har blandt andet kontor i Middelfart.

Hård vind og forhøjet vandstand truer kystområder i nat

Af
Andreas Andreassen
-
0

DMI har udsendt varsler om stormende kuling, vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand i Vadehavet og langs den centrale vestkyst. Mandag aften og natten til tirsdag forventes vejret at tilspidse sig med kraftig vind og potentielt ekstreme forhold. Derudover er der risiko for kortvarigt isslag i forbindelse med overgangen mellem slud og regn.

Mandag aften tiltager vinden langs den jyske vestkyst, hvor der lokalt ventes vindstød af stormstyrke. Ved midnat ventes vinden at intensiveres yderligere, og prognoser peger på vindstød af stærk storm. Enkeltområder kan opleve vindstød tæt på orkanstyrke, primært over havet. Vær forberedt på, at hård vind kombineret med forhøjet vandstand kan føre til lokale kystnære oversvømmelser og betydelig skade på klitter, diger, havne og bygninger. Offentligheden rådes til at undgå at rejse og opholde sig i truede kystområder.

Den kraftige vind i kombination med tidevandet forventes at skabe forhøjet vandstand i Vadehavet og langs den centrale vestkyst fra natten til tirsdag og frem til tirsdag middag. Prognoser viser vandstande på mellem 250 og 350 cm i forhold til DVR i Vadehavet, mens vandstanden langs den centrale vestkyst kan nå op på mellem 200 og 270 cm.

Der er også risiko for kortvarigt let isslag mandag aften i forbindelse med overgangen fra slud til regn. Isslaget forventes dog hurtigt at gå over i regn, men trafikanter bør udvise ekstra forsigtighed.

DMI anbefaler, at man følger situationen nøje og tager de nødvendige forholdsregler i forbindelse med de varslede vejrforhold. Udviklingen opdateres løbende.

Kilde: DMI, mandag den 6. januar 2024, kl. 06.05

Glat føre og tabt gods skaber udfordringer på motorvejene mandag morgen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Mandag morgen byder på flere trafikale udfordringer rundt om i landet, hvor glat føre og vintervejr har gjort vejene farlige. Is, sne, slud og vand kombineret med kolde temperaturer påvirker trafikken, og på flere motorvejsstrækninger opleves forsinkelser og farlige situationer.

På E45 Østjyske Motorvej fra Vejle mod Horsens mellem <59> Hornstrup og <58> Hedensted er der tabt gods i venstre spor, hvor en slidbane ligger og udgør en fare. Vejhjælp er på vej for at fjerne det.

Længere sydpå, på E45 fra Kolding mod Skærup mellem <64> Kolding V og <63> Bramdrupdam, er der sket et uheld, som har resulteret i, at venstre spor er spærret. Vejhjælp er på stedet, og det forventes, at forholdene normaliseres omkring kl. 08:25.

Der meldes også om kø på E45 fra Kolding mod Skærup mellem Rasteplads Hylkedal og <63> Bramdrupdam, hvor forlænget rejsetid på mellem 30 og 60 minutter kan forventes. Køen skyldes et tidligere uheld på strækningen, og trafikken ventes at glide normalt igen efter myldretiden.

Glatte veje og vintervejret gør kørslen farlig

DMI advarer om glatte veje og risiko for isslag flere steder i landet. Kombinationen af regn, sne og slud gør kørselsforholdene vanskelige. Især i de tidlige morgentimer bør bilister være ekstra opmærksomme på nedsat sigtbarhed og spejlglatte overflader.

Husk at køre forsigtigt

Bilister opfordres til at sætte ekstra tid af til morgenens køreture, køre med lav hastighed og holde god afstand til de forankørende. Tjek trafikinfo.dk for løbende opdateringer om vejr- og trafikforholdene.

Vagtchef opfordrer bilister til at være forberedte på vintervejret

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi tilslutter sig nu de mange opfordringer om at tage vejret alvorligt, når bilister skal ud at køre i de kommende timer og i morgentimerne mandag.

Med et varslet vintervejr, der kan bringe både islag og kraftig vind, er det vigtigt at være ekstra opmærksom på forholdene, bemærker vagtchefen her til aften.

I et opslag på de sociale medie X skriver vagtchefen og Sydøstjyllands Politi blandt andet:

– Skal du køre i aften eller i morgen tidlig, så følg udviklingen i vejret. Samtidig kan det overvejes at tage hjemmefra lidt tidligere. Husk også, at sikre at køretøjet er klar og dækkene lovlige, så alle på trods af vejret kommer godt og sikkert frem.

Kramer uddyber, at der især er risiko for islag, som kan gøre kørselsforholdene vanskelige. Han opfordrer bilister til at sikre, at deres køretøjer er i ordentlig stand og egnet til vinterføre, herunder at dækkene lever op til kravene for vinterkørsel.

– Vi anbefaler, at man følger med i vejrsituationen, eventuelt tager afsted lidt tidligere, væbner sig med tålmodighed og sikrer, at ens køretøj er lovligt. Det gælder især dækkene, siger Kramer.

Varslerne fra DMI og Vejdirektoratet melder om risiko for snestorm i Nordjylland og risiko for islag i hele landet. Det kan skabe vanskelige forhold på vejene fra søndag aften og natten til mandag. Vagtchefen understreger, at det er vigtigt at holde sig opdateret om udviklingen i vejret og planlægge sin kørsel derefter.

– Det bliver selvfølgelig lidt mere usikkert, jo længere frem vi kommer i tiden, men der er allerede nu grund til at tage varslerne alvorligt, forklarer Halfdan Kramer og henviser til samarbejdet med Vejdirektoratet og DMI for at informere trafikanter bedst muligt.

Lægevagten fungerer som den skal

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

To år efter Region Syddanmark indgik aftalen med PLO-Syddanmark om lægevagten, ser Dansk Folkepartis Carsten Sørensen, der var en del af forhandlingsteamet, tilbage på processen med tilfredshed. Han fokuserer dog mest på fremtiden og glæder sig over en velfungerende løsning.


To år efter, at Region Syddanmark indgik aftalen med PLO-Syddanmark om lægevagten, ser Dansk Folkepartis Carsten Sørensen tilbage på implementeringen med tilfredshed. Han fremhæver især samarbejdet mellem regionens administration og de praktiserende læger som afgørende for, at systemet fungerer godt:

– Mit indtryk er, at det er gået ganske godt. Som politiker har jeg i hvert fald ro i maven, både i forhold til den måde, vi har sat det hele i gang på, og hvordan vi har hjemtaget noget af ansvaret. Servicemålene er blevet opfyldt, og generelt er jeg tilfreds med, hvordan det har forløbet de sidste to år. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt administrationen på OUH og i regionen har været. Deres store arbejde har været med til at sikre, at det hele er blevet så godt, som det er blevet. Praktiserende læger har også spillet en væsentlig rolle i at få systemet til at fungere, siger Carsten Sørensen.

Den nuværende lægevagtsløsning opstod efter et hektisk forløb.

– Når jeg ser tilbage på forløbet, tænker jeg ikke på det som noget, der giver mig specielle tanker. Ja, det var et hektisk og langt forløb, men det er bare sådan, politik er. Nu er vi videre, og det vigtigste er, at alle parter får det til at fungere.

Monitoreringen af lægevagten har givet bedre indsigt i, hvordan sundhedsvæsenet skal organiseres. Det forklarer regionspolitikeren til AVISEN.

– Som politiker er jeg egentlig godt tilfreds med, hvordan det er gået. Jeg ved ikke, om det har været en øjenåbner for os, men vi har monitoreret det i forvejen. Vi har set, at vi skulle organisere sundhedsvæsenet anderledes, og fra næste år vil regeringen hjælpe os med at finde ud af, hvilken rolle regionerne skal spille i det danske samfund.

Det er hans vurdering, at tilfredsheden med lægevagten er høj, selvom der stadig er ønsker fra visse områder.

– De fleste er generelt tilfredse med den nye genåbning af lægevagterne. Der er dog nogle steder, hvor folk ønsker længere åbningstider end dem, de har lige nu. Det er noget, vi hele tiden monitorerer, og hvis der er behov for det, vil vi tage det op og finde ud af, om det er noget, vi kan imødekomme. Vi ser på efterspørgslen fra patienterne, og det afhænger også af udbrud og lokale forhold.

Ifølge Carsten Sørensen har den nye struktur givet bedre muligheder for at justere efter behov.

– Vi er tilfredse med, hvordan det går lige nu, men hvad angår tilbagemeldinger om servicemålene, så har vi ikke nødvendigvis fået flere end før. Det er klart, at nu, hvor vi er arbejdsgiver, kan vi trække andre tal ud af systemet, og det giver os et bedre grundlag for at vurdere situationen. Jo mere vi kan trække på statistikker, jo bedre kan vi sikre, at vi har den rette bemanding. For eksempel, hvis vi ser et stort tryk på lægevagten på en lørdag formiddag, kan vi hurtigt justere og sikre, at der er de nødvendige læger til stede.

Carsten Sørensen slår samtidig fast, at det arbejde, der er igangsat kører godt, fordi administration og praksis kører efter bogen.

– Jeg har stor ros til administrationen og praksisafdelingen. Som politiker føler jeg mig tryg ved, hvordan det fungerer, og jeg tror, at de fleste syddanske borgere er tilfredse med den løsning, vi har valgt, siger Carsten Sørensen til sidst.

To år med ny lægevagtsordning

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I januar 2023 trådte en ny aftale mellem PLO-Syddanmark og Region Syddanmark i kraft omkring lægevagten. Nu, to år senere, giver Pernelle Jensen (V), formand for Det Nære Sundhedsvæsen, en status på ordningen og samarbejdet med regionens sundhedshuse.

– Det går rigtig godt. Vi har ikke haft problemer med at bemande vagterne, hverken i PLO’s lægevagt eller natlægevagten, som vi overtog for et år siden. Vores største bekymring dengang var, om vi kunne få bemandet vagterne, men det har vist sig at være en non-problematik. Det ser fornuftigt ud, både med hensyn til servicemålene i natlægevagten og PLO’s lægevagt. Generelt går det godt, og borgerne kan komme igennem på telefonen, når de har brug for hjælp, siger Pernelle Jensen.

Hun fremhæver også samarbejdet med PLO som afgørende for den succesfulde overgang:

– Vi har haft et rigtig godt samarbejde med PLO omkring overgangen mellem lægevagterne, hvilket har været en vigtig faktor. Det er essentielt, at borgerne ikke føler, at de oplever en forskel mellem nat og dag. Organiseringen bag overgangene fungerer rigtig fint.

Regionen følger løbende udviklingen tæt, forklarer Jensen:

– Vi får opdateringer om både PLO’s og vores egen natlægevagt på udvalgsmøderne, hvor vi følger op på, hvordan det går. Vi holder også jævnlige møder med PLO for at sikre, at alt fungerer, og at servicemålene bliver overholdt.

Sundhedshuse som nøgleelement

De regionale sundhedshuse spiller en væsentlig rolle i den nye struktur, og Fredericia fremhæves som et forbillede:

– Der er også en god opbakning til de sundhedshuse, vi har rundt om i regionen. Fredericia er et godt eksempel, men vi har også sundhedshuse i Middelfart og Nyborg, og vi er i gang med at etablere to nye sundhedshuse. De lokale sundhedshuse fungerer rigtig godt og er med til at skabe nærhed i sundhedstilbuddene.

Samarbejdet med kommunerne, især dem med sundhedshuse, har været centralt:

– Vi har et stærkt samarbejde med kommunerne, især dem, hvor vi har sundhedshuse. Der mødes vi jævnligt for at sikre, at alt går godt, og at vi fortsat udvikler funktionerne i sundhedshusene.

I Fredericia fungerer modellen med både praktiserende læger og speciallæger særdeles godt:

– I Fredericia har vi et velfungerende sundhedshus med både praktiserende læger og speciallæger, og det er en model, vi ser i flere af vores sundhedshuse rundt om i regionen. Det gør det nemmere at rekruttere, da det er en god arbejdsplads, hvor flere funktioner er samlet.

Mens nye sundhedshuse etableres i Nyborg og Middelfart, overvejes løbende udvidelser af funktionerne i eksisterende huse:

– I Nyborg og Middelfart er vi ved at bygge nye sundhedshuse, og i Fredericia har vi været blandt de første til at etablere et. Vi har haft stor succes med det, og vi er stadig et af de største sundhedshuse i regionen.

Selvom nogle funktioner, som røntgen, ikke nødvendigvis bliver en del af Fredericia, ser Jensen muligheder for videreudvikling:

– Hvad angår fremtiden, ser jeg ikke nødvendigvis en røntgenfunktion i Fredericia, da vi allerede har det i Middelfart. Jeg tror på, at vi kan videreudvikle sundhedshuset med andre funktioner, som kommunen og sygehuset kan blive enige om.

Hun understreger, at sundhedshusene er centrale for fremtidens sundhedsvæsen:

– Jeg ser store muligheder i at videreudvikle sundhedshusene. Vi har allerede vist, at vi kan skabe nye funktioner, som passer til behovene i regionen, og det er noget, vi vil fortsætte med. Dialogen med kommunerne om mulighederne for at udvide funktionerne i sundhedshusene er løbende, og vi vil fortsat tage den.

Afslutningsvis slår Pernelle Jensen fast, at sundhedshusene skal forblive en dynamisk del af regionens sundhedstilbud:

“Vi vil fortsætte med at udvikle sundhedshusene, da de er en vigtig del af sundhedsvæsnet. Der er et behov for flere funktioner, og vi vil fortsat sikre, at sundhedshusene kan imødekomme fremtidens behov.”

1...131415...47Side 14 af 47
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER