1.8 C
Copenhagen
fredag 7. februar 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Fra 1. januar bliver det lettere for unge at få et fritidsjob

Af
Andreas Andreassen
-
0

En række regler for unges arbejde lempes fra årsskiftet, så flere unge kan få et fritidsjob fx på et autoværksted, kontor, plejehjem eller i en børnehave.  

Der er i dag 70.000 færre unge i fritidsjob end i 1980’erne. Cirka halvdelen af de unge i alderen 13-17 år arbejder efter skoletid, og kun fem procent af fritidsjobbene er i industrien og fire procent i den offentlige sektor.

Regeringen lemper derfor i første omgang en række regler fra 1. januar 2025, så det bliver lettere for unge at få et fritidsjob. Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter bakker op og deler ambitionen.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Jeg mener helt grundlæggende, at det er sundt og myndiggørende for vores unge, at de har et fritidsjob, tjener deres egne penge og oplever, at de kan bidrage. Men jeg kan desværre også konstatere, at færre unge i dag har et fritidsjob, end da jeg voksede op. Det er også et politisk ansvar at få den udvikling vendt. Derfor lemper vi nu reglerne, så unge kan varetage flere typer arbejdsopgaver flere steder.

– Jeg synes, at vi har fundet en god balance. Reglerne skal være et sikkerhedsnet under de unges første møde med arbejdsmarkedet, men de må ikke forhindre unge i at få et fritidsjob.

Arbejdstilsynet er i fuld gang med at forberede yderligere lempelser af ungereglerne, som forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.

Derudover vil Arbejdstilsynet i den kommende tid styrke den interne kommunikation til tilsynsførende og virksomheder om reglerne for børn og unges arbejde, så tvivl om regler ikke forhindrer unge i at komme i fritidsjob. Det skal eksempelvis være helt klart, at unge gerne må arbejde på fx et værksted eller industriarbejdsplads i nærheden af farlige maskiner, der er slukket, afskærmet eller sikret på anden vis.

Faktaboks: Nye regler fra 1. januar 2025
De nye regler fra 1. januar 2025 betyder, bl.a. at:

  • Unge, der er fyldt 13 år, kan fremover varetage flere arbejdsopgaver. Det kan fx være lettere ekspedition ved kassen i et supermarked, højtlæsning for børn i daginstitutioner, køkkenhjælper på et plejehjem, hjælpetræner i en fodboldklub, medhjælper under instruktion af en svend på fx et værksted, industriarbejdsplads eller fabrik og lettere kontorarbejde på en privat eller offentlig arbejdsplads.
  • Unge, der er fyldt 13 år, får også flere muligheder for at arbejde med og i nærheden af ufarlige maskiner. Det kan fx være softicemaskiner, kassebånd og små skruemaskiner til mindre reparationsarbejde.
  • Unge, der er fyldt 15 år og har afsluttet grundskolen, får fra 1. januar 2025 mulighed for at arbejde på skæve tidspunkter inden for flere brancher, fx hospitaler, plejehjem og fabrikker. Det kan fx være rengøring på et hospital fra kl. 4.00 om morgenen eller optælling af varer på et lager frem til kl. 24.00.

Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri

Af
Andreas Andreassen
-
0

Hvert år fejler fyrværkeri på nytårsdagen. Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Derfor har du som forbruger muligheden for at hjælpe med at finde fejlene og sikre, at de produkter ikke kommer tilbage på markedet til næste nytår. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.

Fløj raketten ikke afsted, eller væltede batteriet? Så kan det være, at der måske er et større problem med fyrværkeriet. Sikkerhedsstyrelsen udfører hvert år kontrol med fyrværkerifor at kontrollere, om det der skal på hylderne lever op til kravene. Dog kan der alligevel være fejl på enkelte produktserier (batch) eller måske hos individuelle artikler. Derfor er det vigtigt, at man som forbruger anmelder fejl.

– Ligesom så mange andre produkter er det ikke altid muligt at opdage fejlene på forhånd. Derfor er det vigtigt, at forbrugerne hjælper os med at finde de produkter, der kan udgøre en fare for os alle, siger Anna Tornbo Larsson, teamleder hos Sikkerhedsstyrelsen.

Sikkerhedsstyrelsen har et arkiv over farlige eller tilbagekaldte fyrværkeri-artikler. Det indeholder beskrivelser og billeder af de produkter, som ikke må sælges til forbrugere. Man skal dog være opmærksom, da det i nogle tilfælde kun drejer sig om en produktserie (batch) eller måske et specifikt produktionsår. Arkivet kan findes på Produkter.dk

Det er nemt at fejlmelde

Sikkerhedsstyrelsen har en hjemmeside (produkter.dk), som gør det nemt at anmelde farlige produkter. Det er anonymt at anmelde, og der kræves ikke mere end at udfylde en formular.

– Vi ser gerne, at folk anmelder hellere en gang for meget end en gang for lidt. Der er intet krav til, at man skal stå til rådighed for spørgsmål eller noget andet. Når vi får en anmeldelse, så undersøger vi det, siger Anna Tornbo Larsson.

Hvad skal man som forbruger gøre, hvis man har farligt eller ulovligt fyrværkeri?

Opdager man, at det fyrværkeri man har købt enten har defekter, er farligt eller måske endda ulovligt, kan det afleveres tilbage til forhandleren. Alternativt kan det bortskaffes som farligt affald.

– Har du fyrværkeri, som er farligt eller ulovligt, så lad være med at tage chancen og skyde det af. Få det anmeldt, aflever det tilbage, og hvis du ikke kan det, så bortskaf det på en sikker måde. Det er ikke risikoen værd at bruge farligt fyrværkeri, tilføjer Anna Tornbo Larsson.

Kraftig blæst påvirker trafikken: Advarsler på flere broer i landet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Flere broer i Danmark er påvirket af kraftig blæst, og DMI advarer om vindstød af stormstyrke frem til torsdag morgen. Bilister opfordres til at være ekstra opmærksomme på vejene og køre efter forholdene. Vinden ventes at aftage i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Vejlefjordbroen er ramt af kraftig blæst. Vinden skaber udfordringer for trafikken, og bilister bør tage ekstra forholdsregler. Vinden forventes at aftage i løbet af eftermiddagen.

På Ny Lillebæltsbro rådes vindfølsomme køretøjer til at undlade at passere broen, da kraftig blæst skaber farlige forhold. Vinden ventes også her at aftage i løbet af eftermiddagen.

Rute 9 Svendborgsundbroen

Svendborgsundbroen oplever ligeledes kraftig blæst. Vindfølsomme køretøjer anbefales ikke at benytte broen, og vinden forventes at aftage i løbet af aftenen.

E20 Storebæltsbroen

På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 2.500 kg midlertidigt forbudt. Bilister med andre køretøjer bør sikre, at gods er spændt forsvarligt fast, inden de passerer.

DMI varsler stormstyrke

DMI advarer om vindstød af stormstyrke, som kan medføre væltede træer, nedfaldne grene og risiko for flyvende genstande som vejarbejdsafmærkninger eller tabt gods. Bilister opfordres til at være særligt forsigtige og sikre deres køretøjer.

Med de nuværende forhold er det vigtigt at følge udviklingen, især hvis du skal krydse en af de større broer i landet. Hold dig opdateret om trafiksituationen og tilpas din kørsel efter vejret.

Stormvarsel og risiko for oversvømmelser

Af
Andreas Andreassen
-
0

DMI har udsendt en opdateret vejradvarsel for de næste 48 timer, der omfatter kraftig regn, risiko for vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand, særligt i det sydlige Jylland og på Fyn. Varslingen skyldes et kraftigt lavtryk, der bevæger sig fra Norskehavet over Sydnorge og videre mod Finske Bugt.

Frontzonen, der ledsager lavtrykket, bringer langvarig regn til store dele af landet. Især den centrale og sydlige del af Jylland samt Fyn er hårdt ramt, hvor der lokalt kan falde mellem 30 og 50 mm regn – nogle steder måske endda mere. Regnen ventes at aftage i løbet af aftenen, men flere områder vil allerede opleve betydelige vandmængder.

Samtidig med regnen blæser det kraftigt fra sydvest. Vinden kan lokalt nå op på hård eller stormende kuling med vindstød af stormstyrke. I Vadehavet forventes vinden at toppe i løbet af formiddagen med stormende kuling og risiko for vindstød af stormstyrke.

På grund af den kraftige vind advarer DMI også om risiko for forhøjet vandstand i Vadehavet. Ved højvandet i eftermiddag kan vandstanden nå op mellem 240 og 280 cm over DVR90, hvilket kan medføre lokale oversvømmelser. DMI har derfor udsendt en særlig varsel for området, og borgere opfordres til at holde sig opdaterede og tage de nødvendige forholdsregler.

Meteorologens anbefaling

Ifølge vagthavende meteorolog Mette Zhang bør man være ekstra opmærksom i dag, især i de sydlige og vestlige egne.

– Med kraftig regn og vindstød af stormstyrke er det vigtigt at sikre løse genstande og være opmærksom på risikoen for oversvømmelser i udsatte områder. Særligt i Vadehavet kan den forhøjede vandstand give udfordringer ved højvandet i eftermiddag, skriver Mette Zhang.

Kilde: DMI

Godt nytår og midt i årtiet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Et år er gået, og vi er nu i gang med 2025. Dermed er vi landet midt i årtiet. Det har været et årti præget af store kriser og tilbagegang. Vi har set en markant forringelse af velfærdsstaten, hvor de mange udenfor arbejdsmarkedet har måttet finde sig i at blive holdt udenfor fællesskabet, fordi de offentlige ydelser ikke er fulgt med inflationen. Samtidig er udgifterne til offentlig ledelse fortsat med at vokse, og afstanden mellem den etablerede elite og befolkningen er efterhånden grotesk. Det er på tide, at politikerne tager konsekvenserne af denne udvikling og får inddæmmet fagforeningernes absurde kontrol over lønudviklingen på området. Ikke kun fordi vi ikke har råd til det, men også fordi der ikke er brug for så meget offentlig ledelse og administration.

Når vi i januar skal til at tage hul på et valgår, så må det være en indlysende sag rundt omkring i kommunerne, at man efterser behovet for ledere, samtidig med, at man overvejer hvilken form for kommunal indsats, der er relevant for at drive en kommune. For det vi indtil videre kan se, er resultatet af tyverne; en decideret eksplosion af kontrolmyndigheder og en konstant erodering af retssikkerheden. Det er et meget dårligt signal at sende til det overvældende flertal af danskere, der gør en indsats hver dag, og som dybest set forventer, at der er ret og rimelighed omkring dem. Derfor bør alle politikere tage det alvorligt. Der skal være større afstand mellem den offentlige forvaltning og de folkevalgte. Det skal ikke fortsat være “business as usual”.

Vi ser, at der er flugt i vælgermasserne. Kommer der endnu mere tryk for krisestemningen, vil det for alvor være risikabelt for demokratiets stabilitet, hvis love og regler ikke følger med rimeligheden og anstændigheden. Folk reagerer på møgsager. Nogle mister troen på demokratiet og samfundet, fordi de oplever uretfærdighed og at nogen får i pose og sæk, mens andre må nøjes med krummerne. Hvis vi skal engagere vælgerne i det kommende kommunalvalg, må politikerne ud af busken:

Det bør handle om de emner, der rører borgerne. Ikke kun om “nødvendighedens politik” og hvad embedsværket nu ellers måtte have lagt frem som “mulige” beslutninger. For det er ikke embedsfolk, der er valgt. Det er politikerne. Og hvis de vil af med politikerlede, så skal de tage et ansvar for deres mandater. Det betyder også, at man skal gå kritisk til det enorme forvaltningsapparat, der er bygget op. De seneste ti år er det vokset, år efter år. Det holder ikke.

I stedet for at komme med de store båltaler, som man jo gerne gør ved årets afslutning, kan man passende konstatere, at vi skal være forberedt på betydelige udfordringer lige om lidt. Der venter et stort paradigmeskifte, når en ny amerikansk præsident tager over. Der kan komme en potentiel handelskrig, og den kan ramme hårdt ned i den “danske model”, hvis amerikanerne sætter hårdt mod hårdt, sådan som der er lagt op til. Vi kan ikke tage noget for givet. Og vi kan hellere ikke nøjes med at satse på EU, hvor de bærende lande er i krise også.

Tværtimod er Danmark nødt til at satse på vores fællesskab og størrelse. At vi med dygtighed og flid kan gøre os selv relevante i den internationale konkurrence. Og i den sammenhæng skal vi have justeret for inflation, så de offentlige ydelser, der for blot få år siden var sat efter en konkret vurdering af de svageste købekraft, bliver bragt ajour. Det skaber tryghed på arbejdsmarkedet, så man er dækket ind, hvis uheldet er ude. Dernæst skal der ses på økonomien i eksportvirksomhederne. For det er der, krisen først vil vise sig. Vi skal ind og arbejde med den offentlige administration, så vi kan få nedbragt antallet af offentlige ledere og håbløs regelrytteri:

Der er ikke råd til det.

Hvis danskerne skal komme godt videre i dette årti, så skal der ganske enkelt rettes op på kursen, inden det er for sent. For ganske vist er vi ikke over afgrunden endnu, men med en fortsat ustabil verden, kan den næste krig og energikrise bringe os i knæ, fordi vi ikke er hverken velpolstrede eller udrustede til at tilpasse os. Derfor skal nytåret fejres med glæde og besindighed, for hvis der skal være et nytårsforsæt, bør det være:

Tag ansvar.

Godt nytår!

Sådan planlægger danskerne nytårsforsæt for 2025

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Når kalenderen skifter til januar, bliver det for mange danskere startskuddet til nye vaner og ambitioner. En ny undersøgelse fra Gjensidige, gennemført af YouGov blandt 1.031 danskere over 18 år, viser, at fire ud af ti allerede har eller planlægger at lave nytårsforsæt for det kommende år.

Sundhed i højsædet

De mest populære forsæt kredser om fysisk sundhed. Hele 17 procent af deltagerne svarer, at de vil spise sundere i 2025, mens 16 procent planlægger at dyrke mere motion, og 15 procent ønsker at tabe sig. Ifølge fagchef i sundhed hos Gjensidige, Mette Glad, er der dog grund til at være realistisk i sine ambitioner.

– Det er naturligvis positivt, hvis et nytårsforsæt er det, der skal til for at skabe en sundhedsmæssig ændring i ens liv. Men man skal samtidig tænke over, at man får sat sig nogle mål, der er realistiske og opnåelige, så det bliver en succesoplevelse at ændre livsstil, siger Mette Glad i en pressemeddelelse fra Gjensidige.

Hun understreger, at små skridt ofte kan være vejen frem:

– Vi ved, at rigtig mange knækker nakken, hvis de forsøger at ændre deres vaner og livsstil drastisk på kort tid. Selv små ændringer i ens livsstil kan være med til at gøre en stor forskel i ens sundhed.

Økonomi og mental sundhed på dagsordenen

Den fysiske sundhed er dog ikke det eneste, danskerne ønsker at prioritere i det nye år. 14 procent angiver, at de vil forbedre deres økonomi, mens 13 procent planlægger at tage hånd om deres mentale sundhed. Andre populære mål inkluderer at bruge mere tid med familie og venner samt at ændre arbejdssituationen.

Top fem over danskernes nytårsforsæt:

  1. Spise sundere (17 procent)
  2. Dyrke mere motion (16 procent)
  3. Tabe mig (15 procent)
  4. Forbedre økonomien (14 procent)
  5. Forbedre den mentale sundhed (13 procent)

Vejen til varige ændringer

Mens knap halvdelen af de adspurgte svarer, at de slet ikke laver nytårsforsæt, viser undersøgelsen, at mange stadig ser årsskiftet som en mulighed for at reflektere over deres liv og sætte nye mål. Ifølge Mette Glad handler succes om at gøre målene håndgribelige og langsigtede.

– Man behøver derfor ikke nødvendigvis gå all in fra 1. januar, påpeger hun og opfordrer til at tænke små ændringer ind som en del af hverdagen.

H.M. Kongens første nytårstale: Et blik tilbage og en vision for fremtiden

Af
Andreas Andreassen
-
0

På en historisk nytårsaften den 31. december 2024 holdt H.M. Kongen sin første nytårstale fra Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. I en tale, der både reflekterede over året, der gik, og fremhævede vigtige emner for fremtiden, satte Kongen en personlig og eftertænksom tone. Fra erindringer om sin første dag som regent til opfordringer om at stå sammen i en tid med globale udfordringer, var talen fyldt med både nærvær og eftertryk.

Kongen indledte med at anerkende den særlige betydning af nytårsaften som et tidspunkt, hvor afslutning bliver til begyndelse:

– Når klokken slår 12, strejfer to år hinanden, og afslutning bliver til begyndelse. I aften tager vi afsked med det gamle år og hul på det nye. Helt som vi har gjort det år efter år. Men han påpegede også, hvordan dette år har været anderledes for både ham selv og danskerne, da han overtog rollen som regent efter Dronning Margrethe.

Han mindedes især den 14. januar 2024 som en af årets mest betydningsfulde dage:

– Min mors sidste statsråd. Minutterne, inden dørene til balkonen gik op. En meget dyb indånding. Christiansborg Slotsplads. Menneskemængden foran mig. Min familie lige bag mig. At træde frem og møde så meget støtte, glæde og kærlighed. Det tager jeg med mig. Det tager vi med os. For altid. Tusind tak.

Ungdommen og deres udfordringer

Kongen fremhævede de unge og deres betydning for fremtiden, men også de udfordringer, som mange oplever:

– Mange unge mister fodfæste. Ikke for en stund, men i en rum tid. For nogen i en grad, så de bliver syge af det. ‘Hvorfor kan jeg ikke være ligesom alle andre?’, spørger de måske. Han opfordrede til at lytte og skabe rum for dialog: – Nutidens unge står ved sig selv. I vover at være både-og. Både sårbare og stærke.

Som forælder til fire teenagere delte Kongen også personlige erfaringer om vigtigheden af at støtte sine børn:

– Som forældre har Mary og jeg lært, at det nytter at lytte. Spørge uden at antage. Holde om frem for straks at handle.

Polarisering og medmenneskelighed

I en tid præget af polarisering opfordrede Kongen til nuancering og medmenneskelighed:

– I en tid med stigende polarisering forsvinder nuanceringen let. Vi risikerer at reducere verden til dens yderpunkter. ‘Er du for eller imod?’, bliver der spurgt. Vi befinder os måske et sted midt imellem. Han understregede danskernes evne til at se ting fra flere sider og opfordrede til at mødes i samtale og gensidig forståelse.

Frivillighed blev også fremhævet som en vigtig styrke i det danske samfund:

– Frivillige kræfter holder utallige tilbud og aktiviteter i gang. Til alle jer, der lægger en del af jeres overskud i den fælles pulje – tak.

Globale udfordringer og rigsfællesskabets betydning

Kongen rettede også blikket mod verdenssituationen med en klar opfordring til internationalt samarbejde:

– Krigen i Ukraine er en brutal påmindelse om, at vi ikke kan tage fred for givet. Europa må stå fast på vores fælles værdier. Samtidig understregede han nødvendigheden af at tage ansvar for klodens fremtid:

– Naturens rigdomme er til låns. Ingen ejer himlen eller havet. Vores lod er at passe på vores jord, for i morgen er der også en dag.

Rigsfællesskabets betydning blev fremhævet som en del af Danmarks styrke og samhørighed:

– Vi er alle forbundne og hver især forpligtet i Kongeriget Danmark. Fra det danske mindretal i Sydslesvig – som endda ligger uden for riget – og hele vejen til Grønland.

En personlig afslutning

Kongen afsluttede talen med at takke danskerne for støtte og samhørighed gennem det første år som regent.

– Min første nytårstale. Den kommer ikke igen, men jeg glemmer den aldrig. Mary og jeg kunne ikke have ønsket os en bedre start som Kongepar. Vi glæder os til at tage fat på alt det, der følger i det nye år, og frem for alt at følges ad. Med hinanden og med alle jer.

Med ønsket om et godt nytår sluttede Kongen med ordene:

– Tak for året, der er gået, og rigtig godt nytår. GUD BEVARE DANMARK.”

Kongens første nytårstale blev en værdig debut, der både anerkendte fortiden, reflekterede over nutiden og pegede mod fremtiden med optimisme og engagement.

Kongen holder nytårstale fra Kongens Modtagelsesgemak

Af
Andreas Andreassen
-
0

Når klokken slår 18.00 den 31. december 2024, vil H.M. Kongen holde sin første nytårstale som regent. Talen finder sted i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg og bliver transmitteret direkte til hele landet via tv, radio og web. Dermed videreføres en lang og stolt tradition, hvor regenten adresserer nationen ved årsskiftet.

Kongen har valgt at holde talen i det ikoniske Kongens Modtagelsesgemak, et rum der emmer af historie og kunstnerisk pragt. Gemakket prydes af kunstneren Jesper Christiansens vægmalerier, som sætter Danmark, Færøerne og Grønland i centrum – en symbolik, der understreger rigsfællesskabets betydning og styrke.

Nytårstalen er en af årets mest traditionsrige begivenheder og har været det siden 1941, hvor Christian 10. holdt den første radiotransmitterede nytårstale. Senere, i 1958, blev traditionen udvidet til også at omfatte tv, da Frederik 9. debuterede på skærmen. I dag er nytårstalen en fast del af danskernes nytårsaften, hvor både refleksion over det forgangne år og blikket mod fremtiden sættes i fokus.

Hvad Kongen vil adressere i sin tale, er endnu ukendt, men forventningerne er store til den første nytårstale fra Danmarks nye regent. Med landets og rigsfællesskabets historie som bagtæppe vil danskerne traditionen tro samle sig foran skærmene for at lytte til Kongens ord på årets sidste dag.

Halvdelen af alle fyrværkeriskader rammer børn og unge under 18 år

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Nytåret er en tid for fest og farver, men for nogle børn og unge ender festlighederne tragisk. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen var næsten halvdelen af de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 under 18 år, og blandt dem var en stor del ikke gamle nok til selv at købe fyrværkeri.

Data fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital viser, at 192 personer blev behandlet for fyrværkeriskader ved sidste nytår, heraf 45 børn i alderen 0-14 år. Af disse børn havde kun 48 procent beskyttelsesbriller på, og 57 procent havde selv antændt fyrværkeriet.

Forældre har et ansvar

– Når vi kigger på tallene, så ser vi desværre det samme hvert år. Alt for mange børn og unge kommer til skade med fyrværkeri, og specielt børn under 15 år. Som forældre har vi en pligt til at lære vores børn, hvordan man omgår fyrværkeri på en sikker og forsvarlig måde. Vi skal huske, at fyrværkeri er festligt, men det er absolut ikke legetøj, udtaler Anna Tornbo Larsson, teamleder i Sikkerhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen.

Især aldersgruppen 11-14 år skiller sig negativt ud i statistikken, hvor knap 90 procent af de tilskadekomne selv havde antændt fyrværkeriet.

Fyrværkeri er sprængstoffer

Anna Tornbo Larsson minder om, at fyrværkeri skal behandles med respekt:

– Når vi taler om fyrværkeri, glemmer nogle måske, at det er sprængstoffer, vi har med at gøre. Derfor er det så super vigtigt, at vi som forældre tager ansvar for vores børns brug af fyrværkeri. Skaderne kan følge dig resten af livet.

Fem vigtige fyrværkeriråd

Sikkerhedsstyrelsen opfordrer alle til at følge de udvidede fyrværkeriråd for at minimere risikoen for skader:

  1. Brug altid beskyttelsesbriller, også som tilskuer.
  2. Brug kun godkendt fyrværkeri – aldrig hjemmelavet eller ulovligt.
  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden.
  4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig aldrig ind over fyrværkeriet.
  5. Gå aldrig tilbage til en fuser. Fjern den med skovl og spand.

Af de 192 tilskadekomne ved sidste nytår var 34 alvorligt skadede.

Sikkerhedsstyrelsen finder ulovligt fyrværkeri hos seks forhandlere

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Kontrolbesøg fra Sikkerhedsstyrelsen har afsløret ulovligt fyrværkeri på seks salgssteder siden starten af sæsonens fyrværkerisalg den 15. december. Styrelsen har besøgt cirka 140 forhandlere landet over og konstaterer, at de fleste forhandlere overholder reglerne. Men enkelte steder har stadig problemer.

Det fremgår det af en pressemeddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen.

– Det er stadig seks steder for mange, der ikke har styr på reglerne. Men sammenlignet med sidste år, hvor vi på 26 steder fandt ulovligt fyrværkeri, er det et positivt resultat, bemærker kontorchef Nicoline Zederkof Jensen.

Mindre ulovligt fyrværkeri sammenlignet med 2023

I 2023 fandt Sikkerhedsstyrelsen ulovligt fyrværkeri på 11 salgssteder, hvor salget var blevet stoppet, og på yderligere 15 steder blev der fundet fyrværkeri uden den krævede CE-mærkning. I år er der ikke fundet nogen fyrværkeriartikler uden CE-mærkning, hvilket ifølge Nicoline Zederkof Jensen viser en forbedring.

– I år er der ikke fundet noget fyrværkeri uden CE-mærkning, så det har forhandlerne fået godt styr på. Nu mangler vi blot, at de sidste også får styr på, at de ikke sætter produkter til salg, selv om salget er stoppet af sikkerhedsmæssige årsager, siger hun.

Mulige politianmeldelser og bøder

De forhandlere, der havde ulovligt fyrværkeri på deres salgssteder, har efter Sikkerhedsstyrelsens påbud fjernet varerne. Når fyrværkerisæsonen er ovre, vil Sikkerhedsstyrelsen vurdere, om forseelserne skal føre til politianmeldelser og bødekrav.

– Det vigtigste lige nu er, at vores tilsyn bidrager til, at der ikke bliver solgt farligt fyrværkeri til forbrugerne. Der kan alligevel være nogen, der oplever, at fyrværkeri opfører sig usikkert. Hvis det sker, vil vi i Sikkerhedsstyrelsen meget gerne have en anmeldelse. Den kan sendes via hjemmesiden Produkter.dk, opfordrer Nicoline Zederkof Jensen.

1...161718...47Side 17 af 47
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER