14.2 C
Copenhagen
onsdag 25. juni 2025

Bryllupssæsonen er landet – og gæt, hvad parret ønsker sig

0

FORBRUGER. Kærlighedens søde sommer ruller hen over landet, og mens de nygifte glæder sig til at danse brudevals og smage på bryllupskagen, er gæsterne i fuld panik over, hvad der skal pakkes ind og stilles på gavebordet. Men fortvivl ej – Ønskeskyen har igen taget temperaturen på gaveønskerne, så du slipper for både dobbeltindkøb og lange køer ved byttediskene.

Med en gennemgang af præcis 25.110 bryllupsønsker fra 1.263 danske par kan Ønskeskyens Chief Growth Officer, Casper Ravn-Sørensen, roligt fastslå, at der findes tre sikre veje til at gøre brudeparret lykkelige uden at ende som “den med den mærkelige gave.”

»Nu er både sommeren og dermed bryllups-sæsonen i fuld gang, og det betyder, at mange er blevet inviteret til kærlighedsfest. Derfor er de på udkig efter den helt rigtige gave til det lykkelige par. Vi oplever, at det ofte kan være stressende at skulle finde den rigtige gave ved siden af det rigtige bryllupsoutfit, og derfor kommer Ønskeskyen nu danskerne til undsætning med 3 konkrete bud på gaver til brudeparret, som man kan være sikker på ikke at gå helt galt i byen med,« lyder det fra Casper Ravn-Sørensen.

Så hvis du troede, at kongeligt porcelæn og Georg Jensen var forbeholdt Dronningens middagsbord, må du tro om igen. De to klassiske brands dominerer nemlig stadig de danske bryllupsønsker i 2025, og især Royal Copenhagen med sine “Hvid Riflet” og “Blå Mega Riflet” serier er lige så populære som et køligt glas hvidvin på en varm sommerdag.

På andenpladsen finder man Georg Jensen, hvor især Bernadotte-seriens glas og bestiksæt sammen med den evigt populære termokande trækker lange spor i gaveønskerne. Eva Trio har også sneget sig ind på listen, hvor deres hvide serveringsfade og ovnfaste porcelæn fra Legio Nova-serien ligger stabilt i toppen af ønskesedlerne.

Men hvis du nu forestiller dig, at brudeparrenes køkken allerede bugner med fade, tallerkner og porcelæn, må du tænke om igen. Spiegelau-rødvinsglas og luksusmaskiner fra KitchenAid er også store hits blandt de danske brudepar anno 2025. Og hvis du ikke tror på gammel overtro om knive, kan du trygt tage turen forbi isenkræmmeren – japanske knive er nemlig blevet særligt eftertragtede.

»Når vi analyserer bryllupsønskerne, ser vi et klart mønster. Det handler ikke bare om gaver, men om at bygge et hjem sammen. Ønskerne taler deres tydelige sprog: Danske brudepar vil gerne opgradere hjemmets vigtigste rum. Så derfor er budskabet simpelt: Er du i tvivl, så gå i køkkenbutikken,« siger Casper Ravn-Sørensen.

Men er du stadig helt blank, så er der en nem løsning. Pengegaver. Kolde kontanter. Noget så uromantisk som en MobilePay-overførsel eller “tilskud til bryllupsrejsen” hitter nemlig stort. Hele 391 gange nævnes pengegaver på de danske ønskelister, og selvom det lyder knap så poetisk som kongeligt porcelæn, kan parret selv shoppe det, de ønsker sig allermest.

»Penge giver jo parret mulighed for at vælge præcis dét, de mangler – og måske muligheden for at købe noget lidt større, end man ellers ville kunne give som enkeltperson. Derfor giver det også god mening, at pengegaver vinder mere og mere frem – og her er det interessant at se, at det i Norge faktisk er det mest ønskede,« siger Casper Ravn-Sørensen.

Så frygt ej, hvis du skal til kærlighedsfest denne sommer. Tag en tur i køkkenbutikken eller find betalingskortet frem. Du kan ikke gå galt i byen – det siger Ønskeskyens krystalkugle.

Elbiler fylder mere i husholdningernes energiforbrug

0

ENERGI. Husholdningernes energiforbrug til elbiler steg markant fra 2023 til 2024. Ifølge Danmarks Statistiks nyeste tal steg elforbruget til elbiler med 1,0 petajoule (PJ), svarende til en stigning på 76,7 procent. Trods den store stigning udgør elbilernes energiforbrug stadig kun en mindre andel (3,2 procent) af det samlede energiforbrug til vejtransport i husholdningerne.

I samme periode faldt husholdningernes samlede energiforbrug til vejtransport med 3,1 PJ, hvilket svarer til et fald på 4,3 procent. Nedgangen skyldes især, at elbiler er mere energieffektive end benzin- og dieseldrevne biler.

Større elforbrug, men samlet energiforbrug faldt

Selvom husholdningernes samlede forbrug af elektricitet steg med 3,0 PJ (8,1 procent), faldt det totale energiforbrug med 5,3 PJ (2,1 procent). Faldet skyldes især mindre forbrug af fjernvarme (3,8 PJ), naturgas (3,3 PJ), motorbenzin (2,2 PJ) og diesel (1,8 PJ).

Vedvarende energi satte ny rekord

2024 blev et rekordår for vedvarende energi, som dækkede 48,4 procent af Danmarks samlede energiforbrug (ekskl. international transport). Andelen af vedvarende energi er næsten fordoblet siden 2012. Især fast biomasse (træpiller og skovflis) steg med 6,7 PJ og vindkraft med 4,2 PJ. Fast biomasse udgjorde 24,5 procent, mens vindkraft stod for 11,4 procent af energiforbruget.

Økonomiens bruttoenergiforbrug steg grundet international transport

Det samlede bruttoenergiforbrug i Danmark steg med 79,3 PJ (6,7 procent) i 2024. Stigningen skyldtes primært international transport (brændstof til danske skibe, fly og køretøjer i udlandet), som steg med 82,7 PJ (15,7 procent). Fuelolie til skibe udgjorde størstedelen med 587 PJ ud af 611 PJ. Ekskl. international transport faldt det samlede energiforbrug i økonomien med 0,5 procent, mens husholdningernes forbrug faldt 1,5 procent.

Kilde: Danmarks Statistik

Flere underretninger om børn og unge i 2024

0

SOCIALT. I 2024 modtog kommunerne i Danmark i alt 182.600 underretninger om bekymring for børn og unges trivsel og udvikling. Det svarer til en stigning på 7 pct. sammenlignet med 2023, hvor antallet var 170.500. De modtagne underretninger i 2024 omhandlede i alt 98.300 forskellige børn og unge, hvilket er en stigning på 6 pct. sammenlignet med året før, hvor tallet var 92.500.

Antallet af underretninger har været stigende, siden COVID-19-pandemien sluttede.

Hvert tredje barn underrettes flere gange

Ud af de børn og unge, der blev underrettet om i 2024, modtog ca. to ud af tre (63 pct.) kun én underretning. For de resterende 37 pct. blev der indgivet to eller flere underretninger i løbet af året. I antal steg gruppen af børn og unge, der modtog flere end én underretning, fra 34.300 i 2023 til 36.600 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 7 pct.

Flere underretninger om unge piger end drenge

I 2024 modtog myndighederne underretninger om 49.700 drenge og 45.900 piger. Blandt pigerne var 46 pct. (21.000 piger) i alderen 13-18 år, mens resten var 0-12 år. Hos drengene var andelen af 13-18-årige lidt mindre, nemlig 38 pct. (18.900 drenge), mens 30.800 var i alderen 0-12 år.

Skoler og sundhedsvæsenet underretter oftest

Hovedparten af underretningerne kom fra skoler, uddannelsessteder og sundhedsvæsenet. Disse to sektorer stod tilsammen for 43 pct. af alle underretninger i 2024. Specifikt steg antallet af underretninger fra skoler og uddannelsesinstitutioner med 10 pct., fra 35.300 i 2023 til 38.900 i 2024, og antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet steg med 13 pct., fra 34.500 i 2023 til 39.000 i 2024.

Kilde: Danmarks Statistik.

Danskerne køber stadig færre cigaretter – salget faldt 9 procent i 2024

0

SUNDHED. Salget af cigaretter i Danmark faldt med 9 procent i 2024 sammenlignet med året før. I alt blev der solgt 3.506 mio. cigaretter, svarende til 726 cigaretter pr. indbygger over 18 år. Året før var tallet 804 cigaretter pr. voksen.

Det er en fortsættelse af en klar tendens: siden 2019 er cigaretsalget faldet med hele 37 procent.

Også salget af røgtobak, som bruges til piber og rul-selv-cigaretter, faldt betydeligt i 2024 med ca. 22 procent, fra 320 tons i 2023 til 250 tons i 2024. Salget af cigarer og cigarillos er også faldet, fra 22 mio. styk til 20 mio. styk.

Salget af vin og spiritus falder – ølsalget stiger en smule

Salget af spiritus faldt med 4,4 procent, mens vinsalget faldt med 3,2 procent. Øl gik en smule imod strømmen med en stigning i salget på 1,6 procent.

Samlet blev der solgt 43,7 mio. liter ren alkohol i danske forretninger i 2024, hvilket svarer til, at hver voksen dansker købte 9,1 liter ren alkohol årligt eller 11,7 genstande om ugen.

Kilde: Danmarks Statistik.

Ny analyse: Små ændringer kan hjælpe unge ud af afhængighed af sociale medier

0

SPORT. En ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger på, at selv små ændringer i unges onlinevaner kan bryde deres automatiske og ofte ubevidste forbrug af sociale medier.

En stadig større del af unges hverdag foregår i dag på sociale medier. For mange bliver det en selvfølge at gribe ud efter telefonen i alle døgnets timer – fra de tidlige morgentimer til sen aften. Fastholdelsen på Facebook, Snapchat, Instagram, YouTube eller TikTok risikerer at gå ud over både trivsel og søvn, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tidligere påvist.

Men en ny analyse fra styrelsen, som offentliggøres i dag, peger på, at enkle designændringer på sociale medier kan hjælpe unge til et mere balanceret forbrug. Det drejer sig for eksempel om korte venteperioder eller planlagt tidsforbrug, der kan reducere unges daglige forbrug markant.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:

»Vi ser igen og igen, hvordan tech-giganterne bevidst fastholder især børn og unge foran skærmen. Det er ikke godt nok. De skal passe bedre på vores børn og unge på deres platforme. Nu kan vi se, at simple tiltag kan hjælpe unge med at styre deres afhængighed – tiltag som tech-giganterne selv bør gå forrest med. Vi skal derfor være langt mere konsekvente over for dem. Det handler ikke om at forbyde sociale medier, men om at sikre, at de ikke manipulerer unge til at scrolle og klikke mod deres vilje. Regeringen vil fortsætte sit arbejde med at tæmme tech-giganterne og sikre, at deres platforme ikke udgør en sundheds- og trivselsrisiko for vores børn og unge.«

Digitaliseringsminister Caroline Stage siger:

»Vi står i en situation, hvor alt for mange børn og unge bruger flere timer foran skærmen, end de selv ønsker. De fastholdes på sociale medier, der er designet til at holde dem fanget – ikke til at sætte dem fri. Det er dybt bekymrende. Undersøgelsen bekræfter ikke bare, at der er et problem – den viser også, at vi med få greb kan begrænse skærmtid og doom-scrolling på sociale medier markant. Det styrker kun behovet for handling. Vi har i mange år været for naive omkring konsekvenserne af sociale medier. Nu er det tid til at tage det lige så alvorligt som andre former for afhængighed. Det kræver benhård regulering af tech-giganterne – herunder aldersverifikation – så vi beskytter børn og unge mod indhold og platforme, de slet ikke er gamle nok til.«

Analysen er gennemført som et seks ugers feltforsøg med 269 unge. Den bekræfter, at de unges forbrug ofte er højt både før og efter skoletid, mens det om natten er lavere.

Dog bruger mange unge i gymnasiet op mod en femtedel af deres skoletid på sociale medier, og fire ud af ti unge tjekker sociale medier mindst én gang i timen i skoletiden.

Ny undersøgelse: Hver fjerde lærer fravælger kontroversielle emner i undervisningen

0
(Foto: AVISEN)

UNDERVISNING. En ny omfattende undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at næsten hver fjerde lærer i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser har undladt at undervise i mindst ét emne, som de oplever som kontroversielt. Det drejer sig især om emner som Muhammedkrisen, krigen mellem Israel og Hamas, kønsidentitet samt selvmord og selvmordstanker.

Undersøgelsen peger på, at lærerne primært fravælger kontroversielle emner af hensyn til elevernes trivsel, ønsket om at undgå konflikter i klassen samt manglende faglig tryghed hos lærerne selv. Dertil kommer, at hele 23 procent af de lærere, der har fravalgt emner, har gjort det ud fra bekymring for egen eller familiens sikkerhed.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger vigtigheden af, at undervisningen ikke må blive censureret af frygt eller bekymringer:

»Jeg er glad for, at langt de fleste lærere mener, at man skal undervise i et emne, selvom det kan medføre kraftige reaktioner fra eleverne. Det er også min egen holdning. Det bekymrer mig derfor også, at næsten hver fjerde lærer undgår bestemte emner i undervisningen. Det gælder for eksempel undervisning i Muhammedkrisen, som er en central begivenhed i nyere danmarkshistorie, men samtidig det emne, som flest lærere har undladt at undervise i. Skolen skal være garant for demokrati, videnskab og oplysning. Derfor er forsvaret af ytringsfriheden i skolen helt afgørende.«

Langt størstedelen af lærerne oplever generelt, at de er godt klædt på fagligt, når de skal undervise i kontroversielle emner. Dog viser undersøgelsen også, at 34 procent af lærerne, som har fravalgt emner, ikke føler sig tilstrækkeligt fagligt rustede. Selvom elever generelt finder disse emner lærerige og spændende, har 39 procent af lærerne oplevet, at elever har fundet undervisningen grænseoverskridende, og 35 procent har oplevet elever, som blev kede af det.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 721 lærere og 127 skoleledere på tværs af folkeskoler, frie grundskoler og gymnasiale uddannelser.

Fyn får ny tandlæge- og tandplejeruddannelse

0

POLITIK. Et bredt politisk flertal bestående af regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har besluttet at etablere nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet i Odense. Initiativet sker som led i en omfordeling af midler fra tidligere ikke-realiserede uddannelsesprojekter i aftalen »Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark« fra 2021.

Partierne er enige om at afsætte 125 millioner kroner til etableringen af de to uddannelser, mens der samtidig afsættes 8,8 millioner kroner årligt til drift. Målet er at optage 40 studerende på tandlægeuddannelsen og 50 studerende på tandplejeruddannelsen, med forventet opstart i 2027. Formålet er at styrke rekrutteringen og afhjælpe den nuværende mangel på tandlæger og tandplejere, især i Region Syddanmark.

Udover tanduddannelserne er partierne enige om at støtte en regional forankring af medicinuddannelsen i Nordjylland, hvor Aalborg Universitet tildeles 11,2 millioner kroner til initiativer på Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Samtidig afsættes 7,9 millioner kroner til etablering af en kandidatuddannelse i medicin i samarbejde med regionshospitalet i Gødstrup, hvor 30 pladser flyttes fra Aarhus Universitet.

Det Jyske Musikkonservatorium i Holstebro modtager 7,5 millioner kroner, og Professionshøjskolen VIA’s Center for Animation, Visualisering og Grafisk fortælling i Viborg tildeles 10,6 millioner kroner.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund udtrykker tilfredshed med de nye initiativer og fremhæver, at aftalen siden 2021 har medført en væsentlig stigning i antallet af uddannelsesmulheder uden for de største byer.

Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Trine Bramsen, betoner betydningen af en geografisk balanceret adgang til uddannelse, mens Venstres Heidi Bank fremhæver den forbedrede geografiske balance med aftalens initiativer.

SF’s Sofie Lippert glæder sig over en mere meningsfuld fordeling af uddannelsesmidler, og Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen kalder aftalen en langsigtet investering i fremtidens Danmark. Det Konservative Folkepartis Lise Bertelsen fremhæver den geografiske spredning af uddannelser, og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen understreger særligt glæden ved de nye tanduddannelser i Odense.

Samlet set bliver omkring 151 millioner kroner i engangsmidler og 8,8 millioner kroner i varige midler omfordelt, og siden aftalens indgåelse i 2021 er der oprettet eller godkendt mere end dobbelt så mange nye uddannelsestilbud uden for de største byer som i byområderne.

IT-nedbrud rammer patienttransporten i Region Syddanmark

0

REGION. Onsdag morgen blev Region Syddanmark ramt af et større IT-nedbrud hos FlexTrafik. Nedbruddet påvirker patienttransporten for patienter, der skal transporteres til og fra regionens sygehuse med FynBus og SydTrafik.

Klokken 07.15 gik både trafikselskabernes planlægningssystem og tilhørende hjælpesystemer ned, hvilket medførte en situation med manglende overblik over, hvor patienterne befandt sig, hvor de skulle transporteres hen, og hvor køretøjerne var placeret.

Trafikselskaberne arbejder lige nu intensivt på at løse problemet og forventer, at systemerne er fuldt genoprettet inden dagens udgang. Der bliver sendt ekstra ledige biler ud til sygehusene for at sikre hjemtransport for de patienter, der har størst behov.

Regionen understreger, at nedbruddet vil medføre ekstra ventetid, før transporten kan køre normalt igen. Patienter, som ikke er blevet afhentet til deres planlagte undersøgelse eller behandling, opfordres til at kontakte den relevante sygehusafdeling for at få en ny tid.

Bred politisk aftale: Rockere og bandemedlemmer mister førtidspension ved grov kriminalitet

0
Foto: AVISEN

POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har indgået en aftale, der betyder, at rockere, bandemedlemmer, fremmedkrigere og andre personer, som dømmes for grov kriminalitet, fremover vil miste retten til førtidspension, seniorpension eller tidlig pension i fem år. Herefter kan de igen ansøge om ydelserne, hvis de opfylder de gældende krav.

Derudover skærpes den nuværende karantæneordning, så personer dømt for grov kriminalitet også bliver udelukket fra andre offentlige ydelser i fem år mod tidligere tre år.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler, at aftalen skal gøre op med, at kriminelle udnytter velfærdssystemet:

»Med dagens aftale siger vi klart nej til, at rockere og bandemedlemmer, som er i stand til at bedrive kriminel virksomhed, samtidig kan hæve den højeste forsørgelsesydelse, vi har. I ’Den sorte svane’ så vi en meget mørk side af det danske samfund, hvor dybt kriminelle helt uden skrupler udnytter det velfærdssamfund, vi alle sammen betaler til.«

Venstres beskæftigelsesordfører Kim Valentin peger på behovet for at beskytte velfærdssystemet mod misbrug:

»Hvis man begår alvorlig og organiseret kriminalitet, skal man naturligvis ikke modtage førtidspension. Det undergraver tilliden til vores velfærdssamfund, og det skal derfor mødes med hårde konsekvenser.«

Nanna W. Gotfredsen, beskæftigelsesordfører hos Moderaterne, mener, at førtidspension udelukkende skal gå til borgere med betydeligt reduceret funktionsevne:

»Den skal på ingen måde udgøre fast grundlag for dækning af husleje og andre faste udgifter, mens man – ofte på mere end fuld tid og typisk i berigelsesøjemed – begår omfattende, grov kriminalitet.«

Charlotte Munch, beskæftigelsesordfører for Danmarksdemokraterne, understreger aftalens nødvendighed med henvisning til konkrete eksempler fra dokumentarserien »Den sorte svane«:

»Hvis man kan begå bandekriminalitet, så er man også rask nok til at arbejde. Derfor er vi tilfredse med, at reglerne nu strammes.«

Carl Andersen, bolig-, indenrigs- og kirkeordfører for Liberal Alliance, kalder aftalen et »skridt i den rigtige retning«, men understreger, at partiet ønsker endnu strengere regler mod misbrug af velfærdsydelser.

Det Konservative Folkepartis beskæftigelsesordfører Dina Raabjerg fremhæver også betydningen af bedre samarbejde mellem kommuner og politi, så sager om sociale ydelser til mistænkte bandemedlemmer kan undersøges grundigt:

»Det går ikke, at man kan have en Mercedes i carporten ved villaen og en overførselsindkomst på kontoen til hver den første.«

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann ville gerne have set en endnu strammere aftale, der også omfattede terrorrelaterede forbrydelser og permanent fratagelse af førtidspension, men støtter den aktuelle aftale som et skridt fremad:

»Vi er glade for, at der endelig tages et skridt i den rigtige retning for at sætte ind over for de mange kriminelle udlændinge, der i dag er på førtidspension.«

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Jens Joel understreger, at aftalen handler om retfærdighed og respekt for hårdtarbejdende lønmodtagere:

»Ingen skal komme her og påstå, de er ude af stand til at arbejde, hvis de har kræfter og evner til at udøve ødelæggende alvorlig kriminalitet. Samtidig er det en hån mod de hårdtarbejdende lønmodtagere, der har kæmpet hårdt for at få en førtidspension, da de blev ramt af sygdom eller en arbejdsskade.«

Djøf om statens spareplan: »Vær ærlige om, hvilke opgaver I fjerner«

0

POLITIK. Regeringen har meldt ud, at den vil spare 5,5 milliarder kroner på statens administration frem mod 2030. Men det er ikke godt nok blot at fastlægge et sparemål uden at fortælle, hvilke opgaver man vil droppe, lyder det fra Djøf-formand Sara Vergo.

»Det er for enkelt bare at sætte et sparemål op – uden at sige, hvilke opgaver der så ikke længere skal løses. Vi savner en politisk stillingtagen til, hvor man vil undvære noget. Det er ikke en holdbar strategi at forvente, at medarbejderne bare løber hurtigere,« siger Sara Vergo.

Djøf anerkender dog, at en længere tidshorisont kan gøre processen mere håndterbar.

»Vi kvitterer for, at regeringen har lagt en længere tidshorisont frem mod 2030 for at realisere sparemålet. Det giver de enkelte ministerier bedre mulighed for at lægge en plan for, hvilke opgaver og dermed medarbejdere, der kan undværes. Det åbner også for, at en del af besparelsen kan ske ved naturlig afgang,« siger Sara Vergo.

Alligevel understreger hun, at besparelsen er betydelig og vil få konsekvenser for samfundet.

»Det handler om, at der hver dag bliver løst opgaver, som får vores velfærdssamfund til at hænge sammen. Man kan ikke bare fjerne medarbejdere og tro, at opgaverne bliver løst i samme kvalitet som før.«

Sara Vergo fremhæver også, at det voksende antal ansatte i staten ikke skyldes overforbrug, men flere politiske opgaver og øgede krav til hurtigere sagsbehandling.

»Det er et resultat af politiske beslutninger – og så må der også være politisk ansvarlighed, når man vil ændre på det,« siger hun og fortsætter:

»Vi opfordrer regeringen og Folketinget til at tænke sig om en ekstra gang, inden de sætter nye opgaver i gang. Og til at overveje, hvordan de bruger embedsværket – blandt andet i det daglige arbejde med mange samråd og spørgsmål, der tager tid at besvare.«

Regeringen har også udtrykt store forventninger til kunstig intelligens (AI) som en løsning, men det møder Sara Vergo med skepsis:

»AI vil klart kunne bidrage til opgaveløsningen. Men vi må kraftigt advare mod at skære i medarbejderstaben, før teknologien rent faktisk virker. Sporene skræmmer fra tidligere fejlslagne it-projekter – vi må ikke begå samme fejl igen.«

Djøf følger situationen tæt og er i dialog med tillidsrepræsentanterne i staten.

»Vi står selvfølgelig på de ansattes side og arbejder for, at de bliver behandlet ordentligt i den videre proces,« slutter Sara Vergo.