6.9 C
Copenhagen
tirsdag 11. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

DMI: Kommunerne tager Klimaatlas til sig i arbejdet med fremtidens klima

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KLIMA. Skybrud, stigende havniveauer og stormfloder er blandt de klimahændelser, der fylder mest i de danske kommuners arbejde med klimatilpasning. Og når kommunerne planlægger, bruger de i stigende grad DMI’s digitale værktøj Klimaatlas som et fast redskab.

En ny undersøgelse fra IRIS Group blandt 85 af landets 98 kommuner viser, at hele 76 kommuner allerede anvender Klimaatlas aktivt i deres arbejde. Seks kommuner bruger det ugentligt, mens 20 logger ind et par gange om måneden.

Ifølge undersøgelsen er det især data om nedbør og vandstand, der bliver brugt flittigt. Over 85 procent af kommunerne anvender værktøjet i forbindelse med klimatilpasnings- og klimahandleplaner, og mere end halvdelen bruger det i konkrete projekter som kystsikring, byudvikling og risikovurderinger.

Forskningsleder på DMI, Mark R. Payne, peger på, at netop lokale vejrhændelser som skybrud og stormflod kan få store konsekvenser, og derfor er et pålideligt datagrundlag afgørende for kommunerne.

»Når kommunerne fremhæver nedbør og stormflod som de mest centrale klimavariable, skyldes det, at netop disse hændelser rammer lokalt og kan få store konsekvenser. Med Klimaatlas får de et autoritativt og ensartet datagrundlag, som styrker både planlægningen og samarbejdet mellem aktørerne,« siger han.

Resultaterne af undersøgelsen viser også, at værktøjet nyder stor tillid blandt kommunerne. Over 80 procent svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med Klimaatlas, og næsten alle – 96 procent – mener, at det giver et bedre grundlag for at træffe beslutninger i klimatilpasningsarbejdet.

Særligt den lette adgang til komplekse klimadata og DMI’s rolle som troværdig national aktør bliver fremhævet som styrker.

»Vi er meget glade for den store tilfredshed og de konstruktive input fra kommunerne. Klimaatlas er et levende værktøj, som vi løbende videreudvikler, så det bliver endnu mere relevant og anvendeligt – både for kommuner, rådgivere og borgere,« siger Mark R. Payne.

Klimaatlas bliver ikke kun brugt i planstrategier, men også i den daglige sagsbehandling og i dialogen med borgere, politikere og presse. Flere kommuner har flere medarbejdere tilknyttet arbejdet med værktøjet, og det bliver ofte anvendt i samarbejde med forsyningsselskaber og rådgivere.

Undersøgelsen viser samtidig, at kommunerne gerne ser, at Klimaatlas udvikles yderligere. Næsten 90 procent ønsker, at værktøjet fremover kan vise såkaldte koblede hændelser – som når stormflod og ekstrem nedbør rammer samtidig. Derudover ønsker 65 procent en forenklet version, som borgere nemt kan bruge.

Fakta om DMI’s Klimaatlas:
Klimaatlas er et gratis digitalt værktøj, der viser, hvordan det danske klima forventes at udvikle sig frem mod fremtiden. Det bygger på FN’s Klimapanels scenarier og DMI’s egne klimamodeller og viser blandt andet udviklingen i nedbør, temperatur, havniveau og stormflod.
Over 80 kommuner bruger i dag Klimaatlas aktivt som grundlag for klimatilpasningsplaner, risikovurderinger og konkrete projekter. Data kan ses som interaktive kort, grafer og rapporter – og bruges bredt af kommuner, forsyningsselskaber og myndigheder.

Flere af de mindste børn finder vej til idrætsforeningerne

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Flere og flere små børn snører gymnastikskoene eller trækker i badedragten. En ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) viser, at 78 procent af danske børn mellem tre og seks år var aktive i en idrætsforening i 2024 – en markant stigning fra 65 procent i 2020. Blandt de seksårige er hele 84 procent nu en del af et idrætsfællesskab.

Tallene vækker stor begejstring i Danmarks Idrætsforbund (DIF), der er landets største børne- og ungeorganisation med over 900.000 medlemmer under 18 år.

»Det bekræfter den tendens, vi også ser i vores medlemstal, hvor vi ser rigtig flot fremgang blandt de mindste årgange. Det er et resultat af det store arbejde, vores idrætter og foreninger gør for at skabe tilbud, der er skræddersyet for de mindste, og hvor legen, idrætsglæden og den motoriske udvikling er i fokus de første år,« siger Karin Ingemann, udviklingschef i DIF.

Ifølge DIF skyldes fremgangen især en målrettet indsats med aktiviteter, der tager udgangspunkt i leg, bevægelse og basale færdigheder – og hvor forældrene spiller en aktiv rolle. Samtidig har coronaårene givet et midlertidigt dyk i medlemstallene, som siden er blevet mere end opvejet af en kraftig vækst.

Mellem 2018 og 2024 steg medlemstallet for børn op til seks år i DIF og DGI samlet med godt 20 procent – fra 188.462 til 226.228.

Fortsat ulighed i deltagelsen

Selvom kurven peger opad, viser undersøgelsen også, at der stadig er en social ulighed i, hvilke børn der bliver en del af idrætslivet.

86 procent af børn med aktive forældre deltager i en fritidsaktivitet, mens tallet falder til 70 procent blandt børn af forældre, der ikke selv dyrker idræt. Samtidig spiller forældrenes uddannelsesniveau fortsat en tydelig rolle for børnenes deltagelse.

»Vi har en ambition om, at alle børn skal med i idrætsforeningerne. Hvis vi skal lykkes med det, så kræver det et samarbejde med nogle af de institutioner, hvor børnene har deres daglige gang. Ved at samarbejde med børnehaver og vuggestuer kan vi give alle børn oplevelsen med de aktive fællesskaber og forhåbentlig give både børnene og deres forældre lyst til mere,« siger Karin Ingemann.

Idræt fra vuggestue til forening

Det arbejde sker blandt andet gennem projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge, som DIF driver med støtte fra A.P. Møller Fonden. Her bliver der arbejdet målrettet med at skabe bedre koblinger mellem dagtilbud og idrætsforeninger samt med at støtte trænere gennem et Trænerløfte og en Trivselsmetode, der skal styrke både læring og trivsel i foreningerne.

De nyeste tal viser, at især gymnastik, svømning og fodbold er favoritterne blandt de yngste. 42 procent af de 3-6-årige går til gymnastik, 29 procent til svømning og 25 procent til fodbold.

Projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge løber frem til 2027 og har et samlet budget på 85 millioner kroner. Det skal sikre, at endnu flere børn – uanset baggrund – får mulighed for at blive en del af de aktive fællesskaber, der danner grobund for livslang bevægelsesglæde.

Flere hænder og fælles standarder skal hjælpe de mindste patienter i Region Syddanmark

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SAMFUND. De mindste patienter – de tidligt fødte børn – får nu et markant løft i Region Syddanmark. Regionen investerer fire millioner kroner om året i at styrke behandlingen og plejen af børn, der kommer til verden længe før terminen.

Når et barn bliver født for tidligt, kan det kræve uger eller måneder med intensiv behandling. For at sikre den bedst mulige start på livet har regionsrådet nu lagt en konkret plan for, hvordan pengene skal bruges.

En del af indsatsen handler om at ruste fremtidens personale. Der oprettes tre nye uddannelsesstillinger for læger, der skal specialisere sig i behandling af tidligt fødte børn. De kommende speciallæger får tilknytning til sygehusene i Kolding, Esbjerg og Aabenraa, men vil også tilbringe en del af uddannelsen på Odense Universitetshospital.

Tiltaget skal både afhjælpe det kommende generationsskifte og sikre, at regionens neonatalafdelinger fortsat kan levere højt specialiseret behandling. Samtidig får sygeplejen på området et løft med fælles retningslinjer, kurser og mere faglig sparring på tværs af afdelingerne.

Koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, kalder det en vigtig investering i både patienter og personale.

»Familierne står ofte i en svær og sårbar situation, når et barn kommer til verden lang tid før forventet. Vores opgave er at sikre, at vi mange år frem kan blive ved med at levere livsvigtig og specialiseret behandling til familierne. Nu sætter vi ind i god tid og sikrer oplæring af nye hænder, samtidig med at vi vedligeholder og styrker kompetencerne ude på sygehusene i dag,« siger han.

Også regionens henteordning, den såkaldte »Babylance«, får et økonomisk løft på 250.000 kroner om året. Ordningen bruges, når der opstår akutte situationer med meget tidligt fødte børn på regionens sygehuse, og personalet her får nu mulighed for at træne forskellige nødsituationer.

De fire millioner kroner fordeles sådan, at størstedelen – 3,15 millioner – går til at styrke lægedelen, 600.000 til neonatalsygeplejen og 250.000 til Babylancen.

Med indsatsen håber Region Syddanmark at skabe større sammenhæng og kvalitet på tværs af sygehusene – og sikre, at de mest skrøbelige nyfødte får en tryg og sikker start på livet.

Forbrugere snydes stadig af falske netbutikker med danskklingende navne

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SAMFUND. Forbrugerombudsmanden advarer igen mod udenlandske netbutikker, der udgiver sig for at være danske. Mange forbrugere oplever, at de enten ikke modtager deres varer eller får produkter af langt dårligere kvalitet end lovet.

Ifølge Forbrugerombudsmanden modtages der fortsat mange klager over hjemmesider med navne som johansenmode.dk, pedersen-butik.dk eller elinakobenhavn.com. De ligner danske webshops, men når forbrugerne forsøger at returnere deres varer, mødes de med beskeder om, at varerne skal sendes retur til udlandet for egen regning – ofte til en pris, der næsten matcher varens værdi.

Hjemmesiderne ser troværdige ud ved første øjekast. De er på dansk, priserne står i kroner, og betalingsmodulerne ligner almindelige danske løsninger. Men ofte mangler der helt basale oplysninger som CVR-nummer og adresse, og handelsbetingelserne kan være oversat dårligt eller maskinelt.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen fortæller:
»Det bliver stadig sværere at beskytte danske forbrugere mod svindel fra falske netbutikker. Selv når én svindelbutik lukkes, oprettes der blot en ny side under et andet navn. Derfor er det nødvendigt, at forbrugerne får gode vaner, når de handler på nettet – og bruger et par minutter på research, inden de gennemfører et køb fra en hjemmeside, de ikke kender.«

De mange sager bliver videresendt til politiet, da der kan være tale om bedrageri.

I 2025 har svindlerne ifølge Forbrugerombudsmanden taget nye metoder i brug. Flere hjemmesider benytter AI-genererede danske anmeldelser og profilbilleder, falske logoer fra kendte mærkningsordninger og endda opdigtede CVR-numre, der tilsyneladende får butikken til at virke troværdig.

Derudover skjules domæneinformationer, så det bliver vanskeligere for forbrugerne at finde ud af, hvem der står bag hjemmesiden.

Forbrugerombudsmanden opfordrer til at være ekstra opmærksom, hvis priserne virker for gode til at være sande, eller hvis beløbene fremstår mærkelige – som fx 186,72 kroner – da det kan være et tegn på, at priserne er omregnet fra udenlandsk valuta.

Rådene fra myndigheden er klare:

  • Tjek sproget på siden. Er det maskinoversat, bør du være på vagt.
  • Undersøg, om der er oplyst CVR-nummer og adresse. Det er lovpligtigt for danske netbutikker.
  • Slå virksomhedens oplysninger op på www.virk.dk.
  • Undersøg, hvem der ejer domænet via www.punktum.dk for .dk-sider og www.who.is for .com-sider.
  • Læs handelsbetingelserne grundigt – nogle steder står der nederst, at varerne skal returneres til udlandet.
  • Søg butikkens navn på nettet for at se, om andre advarer mod den.

Hvis varen aldrig bliver leveret, hvis der trækkes et højere beløb end aftalt, eller hvis man fortryder købet, før varen er modtaget, kan man kontakte sin bank og forsøge at få pengene tilbage gennem de såkaldte charge back-regler.

Mere information om sikker nethandel findes på Forbrugerombudsmandens hjemmeside og på forbrug.dk.

LEDER: Forvaltningens valg

Af
Andreas Andreassen
-
0

Politikerne taler om lederskab – men mange ender som budbringere for deres egne embedsmænd.

Der er valg om få uger. Men når man ser på, hvordan kommunerne faktisk fungerer, er det svært ikke at stille spørgsmålet:

Er det egentlig politikerne, der skal vælges – eller forvaltningerne, der skal bekræftes?

I by efter by gentager mønstret sig.

Politikerne lover forandring, men ender med at administrere.

Forvaltningerne skulle rådgive, men sætter i stedet retningen.

Og borgerne vænner sig langsomt til, at det vigtigste ikke er idéerne, men processerne.

Vi kalder det drift.

Men i virkeligheden er det magt.

Den stille magt

Forvaltningerne er rygraden i det lokale Danmark. De ved alt, de kan alt, og uden dem bryder alt sammen.

Men i flere kommuner – også her – har embedsværket fået så meget indflydelse, at demokratiet begynder at stå på tåspidser.

Beslutninger træffes ikke længere i politik, men i PowerPoint.

Svarene på borgernes spørgsmål leveres af afdelinger, ikke af mennesker.

Og det sprog, der skulle bygge bro, er blevet erstattet af formuleringer som:

“Der er ikke umiddelbart økonomisk råderum.”

“Vi anbefaler at afvente.”

Det lyder ansvarligt.

Men det føles magtesløst.

Når politikerne glemmer, hvorfor de blev valgt

Når man taler med politikerne, siger de én ting.

Når de har været forbi forvaltningen, siger de noget andet.

De finder nye forklaringer.

De får nye forbehold.

De glemmer, hvad borgerne fortalte dem.

De glemmer, hvad de selv lovede.

Og vigtigst af alt: De glemmer, hvem der egentlig valgte dem.

For de blev ikke valgt til at gentage, hvad embedsmændene siger.

De blev valgt til at lede – til at tænke, vælge og stå fast.

Forvaltning betyder, at man varetager noget på andres vegne.

Men i dag er rollerne byttet om.

Det er borgerne, der varetages – og forvaltningen, der bestemmer.

Den professionelle lydighed

Flere lokalpolitikere taler i dag som deres egne embedsmænd.

De citerer notater i stedet for værdier.

De frygter fejl mere, end de tør håbe på fremskridt.

Og forvaltningen belønner den adfærd.

Den, der roser, får indflydelse.

Den, der spørger, får stilhed.

Sådan bliver mod til lydighed, og politik til administration.

Demokratiets spejl

Forvaltningerne har ikke taget magten.

De har fået den.

Af politikere, der hellere vil være vellidte i systemet end tydelige for borgerne.

Af vælgere, der er blevet så trætte af kaos, at de foretrækker stabilitet frem for retning.

Og af medier, der hellere dækker drama end drift.

Men et demokrati uden uenighed bliver til rutine.

Og et byråd uden visioner bliver bare en dyr arbejdsplads.

Politikere skal ikke forvalte – de skal lede

Politik handler ikke om at sige, hvad der kan lade sig gøre.

Det handler om at sige, hvad der skal gøres – og derefter tage ansvaret for det.

Forvaltninger skal udføre, ikke opfinde.

De skal kvalificere, ikke beslutte.

Og de skal hjælpe med at gøre politik til virkelighed – ikke erstatte den.

Hvis ikke den balance genoprettes, vil dette valg, som så mange før det, blive endnu et forvaltningens valg.

Et valg, hvor kandidaterne siger alt det rigtige – og overlader styringen til systemet, når stemmerne er talt.

Så kører kommunen videre.

Med omtanke.

Med ordentlighed.

Og uden retning

Region Syddanmark løfter kræftområdet med 55 millioner kroner

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SAMFUND. Kræftområdet i Region Syddanmark får et markant løft. Regionsrådet har netop godkendt, hvordan regionens andel af midlerne fra regeringens Kræftplan V skal fordeles. I alt modtager regionen 55,4 millioner kroner i 2025, som skal bruges til at styrke kræftbehandlingen og indsatsen for patienter med senfølger.

En stor del af midlerne går til at øge kapaciteten på sygehusene, især inden for brystkræft, urinvejskræft, radiologi og patologi. Samtidig bliver der sat penge af til nyt udstyr og moderne teknologi, der skal sikre hurtigere diagnosticering og bedre behandling.

Koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, ser millionløftet som et vigtigt skridt mod en mere robust kræftindsats.

»Midlerne fra Kræftpakke V giver os mulighed for at styrke og løfte kræftbehandlingen på flere vigtige områder, hvor vi i perioder kan opleve udfordringer med kapaciteten i dag. Midlerne giver os mulighed for at ansætte flere specialister, indkøbe udstyr og tage nye medicintyper i brug, og så styrker vi vores senfølgeklinikker markant. Samlet set går vi i gang med en mærkbar fremtidssikring af regionens kræftbehandling, så vi har kapacitet nok til både nuværende patienter og de mange flere kræftpatienter, vi forventer at skulle behandle i fremtiden.«

Senfølger efter kræft bliver også et centralt fokusområde. Hvor regioner i resten af landet først nu etablerer senfølgeklinikker, har Region Syddanmark haft dem på plads siden 2020 og 2021 på alle fire sygehusenheder samt et kompetencecenter på Sygehus Lillebælt.

Derfor bliver midlerne nu brugt på at udbygge og styrke de eksisterende tilbud.

»Vi ved, at mere end halvdelen af kræftpatienterne får senfølger i forbindelse med deres kræftforløb. I Region Syddanmark var vi allerede tidligt opmærksomme på patienternes behov for hjælp til deres senfølger. Derfor etablerede vi senfølgeklinikker på alle vores sygehusenheder for fire-fem år siden. De nye midler giver os en god mulighed for at udbygge vores klinikker og sikre, at vi har kapacitet nok til at hjælpe de mange patienter, vi forventer vil få brug for rådgivning og behandling for senfølger efter kræft i fremtiden,« siger Kurt Espersen.

Regionen planlægger desuden at etablere en uddannelses- og rådgivningsfunktion, som skal støtte både praktiserende læger og kommunale aktører i arbejdet med kræftpatienter, der oplever senfølger.

Den endelige fordeling af midler til blandt andet palliative initiativer ventes besluttet i løbet af 2026.

Nyt ydernummer skal forkorte ventetiden i psykiatrien

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SAMFUND. Region Syddanmark tager endnu et skridt for at styrke psykiatrien og nedbringe ventetiderne. Et nyt ydernummer er netop blevet godkendt af regionsrådet og skal placeres i den jyske del af regionen.

Med udvidelsen bliver der nu 21 psykiatriske speciallægepraksisser i Region Syddanmark. Det skal give flere patienter hurtigere adgang til udredning og behandling hos praktiserende psykiatere.

De seneste år er ventetiden i regionens psykiatri faldet fra omkring 28 til 25 uger. Det hænger blandt andet sammen med, at klinikkerne har fået mulighed for at ansætte flere sundhedsfaglige medarbejdere. Med det nye ydernummer håber regionen at fortsætte den positive udvikling.

Udvidelsen er en del af Region Syddanmarks kommende psykiatriplan for 2026-2032, hvor der løbende skal oprettes nye ydernumre, når det er muligt at rekruttere speciallæger.

Initiativet finansieres af statens 10-årsplan for psykiatrien, der skal sikre bedre tilgængelighed og styrket behandling for mennesker med psykiske lidelser.

Flere tusinde danskere tager folkepensionen med til udlandet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

ØKONOMI. Når pensionen udbetales hver måned, går en del af pengene ud over Danmarks grænser. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 47.200 folkepensionister i januar 2025 var bosat i udlandet. Det svarer til fire procent af alle folkepensionister.

Flest danske pensionister har slået sig ned i Sverige. Her bor 11.400 af dem – næsten hver fjerde folkepensionist med udenlandsk adresse. Herefter følger Tyskland og Norge med henholdsvis 15 og 14 procent. Også lande som Australien, USA, Canada, Tyrkiet og Thailand er blandt de mest populære destinationer uden for Europa.

»Danmark har pensionsaftaler med nogle lande såsom andre EU-lande, Australien, Tyrkiet og USA, hvilket gør det lettere at tage pensionen med til disse lande. I top 20 er det kun Thailand, som vi ikke har en aftale med,« siger Morten Steenbjerg Kristensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.

Udviklingen følger den generelle stigning i antallet af pensionister i Danmark. I 2015 boede 44.900 danske folkepensionister i udlandet, hvilket er fem procent færre end i dag. Blandt de lande, hvor antallet er steget mest, er Polen og Island, mens der er færre danske pensionister i Frankrig og Spanien end for ti år siden.

Langt de fleste er såkaldte brøkpensionister – altså personer, der får udbetalt en del af den fulde pension alt efter, hvor mange år de har boet og arbejdet i Danmark. Kun 5.500 af de 47.200 får fuld folkepension. Samlet set blev der i januar 2025 udbetalt 195,2 millioner kroner i folkepension til danskere bosat i udlandet, svarende til omkring 4.100 kroner per person. Til sammenligning var den gennemsnitlige udbetaling til pensionister i Danmark 11.900 kroner.

Der er stor forskel på, hvor meget pensionisterne får, alt efter hvor i verden de bor. »Af top 20-landene var det folkepensionisterne i Thailand, der med knap 6.600 kroner fik det største beløb i gennemsnit. Omvendt modtog danske folkepensionister i Canada i gennemsnit blot 2.200 kroner. Det vidner om, at folkepensionisterne i Canada i højere grad har boet og arbejdet i Danmark i relativt kort tid i forhold til dem, der bor i Thailand,« fortæller Morten Steenbjerg Kristensen.

Der er lige mange mænd og kvinder blandt de danske folkepensionister i udlandet, men fordelingen varierer fra land til land. Thailand skiller sig ud med 95 procent mænd, mens kvinderne udgør et flertal i blandt andet Norge, Schweiz og Nederlandene.

Folkepensionister bosat i både Danmark og udlandet var i gennemsnit 77 år i januar 2025. I Canada var gennemsnitsalderen højest med 80 år, mens Polen lå lavest med 73 år.

Også danske førtids- og seniorpensionister vælger at leve uden for landets grænser. I alt 4.900 var bosat i udlandet i begyndelsen af 2025, og også her topper Sverige listen. De modtog i gennemsnit 11.900 kroner om måneden eksklusiv tillæg, mens tilsvarende pensionister i Danmark fik 16.900 kroner.

Ifølge Danmarks Statistik udgør kvinder 40 procent af de udenlandsbosatte førtids- og seniorpensionister, og gennemsnitsalderen blandt dem er 56 år.

Fredericia forbigået – regeringen udpeger 11 nye industriparker uden Power-to-X-satsning i byen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia var blandt de oplagte bud, men måtte se sig forbigået, da regeringen i dag sammen med Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og SF udpegede 11 nye industriparker i Danmark.

De statsligt udpegede områder skal skabe hurtigere veje til nye investeringer, flere grønne arbejdspladser og en styrket industriel vækst. Men Fredericia, der ellers har markeret sig som centrum for grøn industri og Power-to-X-initiativer, kom ikke med på listen.

De udvalgte kommuner er i stedet Kerteminde, Skive, Lolland, Aabenraa, Ikast-Brande, Horsens, Viborg, Næstved, Esbjerg, Aalborg og Kalundborg.

Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at formålet er at skære igennem bureaukratiet og skabe hurtigere etableringsprocesser.

»Danmark får 11 nye industriparker. Produktionsdanmark er rygraden i vores lokalsamfund og for dansk økonomi og skaber tusindvis af job. Med aftalen viser vi, at aktiv industripolitik er vejen frem. Jeg vil opfordre alle, der har ansøgt, til at arbejde videre med deres planer – for en industri i vækst skaber nye job og gør os attraktive for lokale investeringer,« siger han.

Kampen om de grønne investeringer

Industriparkerne skal målrettes brancher inden for grøn omstilling, life science, fødevarer, biosolutions og maritime erhverv. Flere af de udvalgte områder – som Esbjerg og Aabenraa – er allerede stærke aktører i den grønne energisektor.

At Fredericia ikke er blandt de udvalgte, vækker opsigt, da byen huser store energivirksomheder og har en klar strategi for Power-to-X-projekter omkring havnen og Taulov-området. Ifølge kilder i erhvervskredse omkring Trekantområdet kan udeladelsen tolkes som et tab af momentum for en af Danmarks mest energiintensive kommuner.

Mindre bureaukrati – mere tempo

By-, land- og kirkeminister Morten Dahlin peger på, at aftalen handler om at skabe balance i landet.

»Nye job og vækst er afgørende i alle dele af landet for at skabe et Danmark i balance. Med denne aftale giver vi 11 kommuner mulighed for at skabe fremtidens arbejdspladser i vores landdistrikter, hvor lysten til at investere og udvikle ikke bremses af unødvendige regler og stopklodser fra myndighederne,« siger ministeren.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard fremhæver, at den grønne industri fortsat skal være Danmarks styrkeposition.

»Ser man ned over listen, er der et tydeligt grønt aftryk med fx brint, fangst og lagring af CO₂ og havvind. Det er grøn handling, der virker – og som skaber arbejdspladser og fastholder produktion i Danmark,« siger han.

Politisk enighed – men skuffelse i sydøst

Aftalen er et resultat af et bredt politisk samarbejde, hvor også SF, DF og Danmarksdemokraterne står bag. Men flere lokalpolitikere i Trekantområdet kalder det en forpasset mulighed, at Fredericia – med sin unikke havneinfrastruktur og industrielle profil – ikke fik en plads på listen.

Erhvervsordfører for Danmarksdemokraterne Betina Kastbjerg understreger, at udvælgelsen er sket ud fra en geografisk balance:

»Vi har sikret, at listen over industriparker er blevet udvidet, så projekterne på Lolland og i Ikast-Brande er blevet udvalgt, og at der er en god geografisk balance. Der er ingen tvivl om, at udviklingen af Danmark uden for de store byer er hjerteblod for os.«

Grønne parker – men ikke i Fredericia

Industriparkerne skal fungere som et slags one-stop-shop-koncept, hvor investorer kan gå direkte i gang med projekter uden at sidde fast i lange sagsbehandlinger.

Kommuner som Esbjerg og Kalundborg har allerede meldt sig klar med konkrete planer for Power-to-X, CO₂-fangst og grøn produktion.

Fredericia har tidligere været nævnt som oplagt kandidat til en national Power-to-X-satsning – men med dagens udmelding bliver de lokale ambitioner nu henvist til den kommunale og private bane.

Ny lovpakke skal stoppe vold og hooliganisme i dansk fodbold

Af
Redaktionen
-
0

Justitsminister Peter Hummelgaard går nu videre med planen, der skal gøre op med vold, fanuroligheder og hooliganisme i dansk fodbold. Tirsdag sendes et lovforslag i høring, som skal gøre regeringens 14-punktsplan »Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold« til virkelighed.

Lovforslaget skal give politiet nye redskaber til at holde de mest voldsparate fans væk fra stadion og samtidig gøre det tryggere for børn, familier og almindelige tilskuere at gå til fodbold.

»Det er helt centralt for mig, at vi kan holde de mest voldsparate og utryghedsskabende typer væk fra fodboldkampe. For det at gå på stadion skal være en god, tryg og festlig oplevelse for de helt almindelige og fredelige fans, som tæller rigtig mange børnefamilier,« siger justitsminister Peter Hummelgaard.

Lovpakken indeholder blandt andet et forbud mod at bære eller opbevare pyroteknik i en radius af fem kilometer fra stadion – seks timer før og seks timer efter kampstart. Politiet får mulighed for at oprette visitationszoner ved højrisikokampe og kan bortvise personer med utryghedsskabende adfærd fra stadionområderne.

Samtidig foreslås det, at personer dømt for vold eller banderelateret kriminalitet automatisk udelukkes fra fodboldkampe i op til otte år – også selvom lovovertrædelsen ikke har forbindelse til fodbold. Også personer, der har begået fodboldrelateret vold i udlandet, kan fremover idømmes karantæne i Danmark.

Et nyt element i lovforslaget er muligheden for en strakskarantæne, hvor politiet straks kan forbyde en person at møde op på stadion, hvis vedkommende mistænkes for vold eller anden kriminalitet i forbindelse med en kamp. Karantænen gælder, indtil der er truffet en endelig afgørelse.

Karantæner skal fremover også kunne ses på straffeattesten, og straffen for slagsmål, maskering og grov forstyrrelse af ro og orden i forbindelse med fodboldkampe forhøjes med op til halvdelen.

Samtidig udvides karantænezonen til 5.000 meter omkring stadion. Personer med karantæne må dermed ikke deltage i fanmarcher, samlinger eller andre aktiviteter relateret til kampen – hverken før eller efter kampstart.

Regeringen mener, at lovpakken vil gøre det lettere for politiet at forebygge vold, reducere behovet for store politiindsatser og sende et klart signal til de grupper, der bevidst søger konfrontation.

Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget den 17. december og, hvis det vedtages, at træde i kraft den 1. marts 2026. Dermed markerer det den mest omfattende stramning af reglerne omkring fodboldkampe i nyere tid.

123...78Side 2 af 78
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER