17.1 C
Copenhagen
torsdag 26. juni 2025

Politiker vil sende ulve til Fyn og Sjælland for at lette presset i Jylland

0

Efter ulvenes tilstedeværelse på villaveje i Oksbøl har skabt utryghed blandt de lokale, har det socialdemokratiske folketingsmedlem, Anders Kronborg, fremsat et forslag om at eksportere ulve fra Jylland til Fyn og Sjælland. Kronborg begrunder forslaget med, at EU’s fredning af ulvene gør det umuligt at skyde dem og dermed nødvendiggør alternative løsninger.

– Vi skal hjælpe hinanden i hele Danmark med at håndtere ulvene, og det skal ikke kun være et problem for os, der bor i Jylland, siger Anders Kronborg til AVISEN.

Ifølge Kronborg vil flytning af ulvene til andre dele af landet, såsom Fyn og Sjælland, kunne sikre, at ulvebestanden fordeles mere ligeligt uden at skabe unødig frygt i de jyske områder. Han understreger, at ulvebestanden vil vokse naturligt, og at forslaget ikke vil påvirke det samlede antal ulve på sigt.

Forslaget er blevet mødt med blandede reaktioner, da nogle frygter, at ulvenes tilstedeværelse i nye områder også vil skabe utryghed i de dele af landet, hvor de ellers ikke har været tidligere. Alligevel fortsætter debatten om, hvordan man bedst håndterer den voksende ulvebestand i Danmark, uden at det skader både mennesker og dyr.

Speditørfirma med Fredericia-afdeling fyrer medarbejdere

0

Det danske speditørfirma Leman, med hovedkontor i Taulov samt afdelinger i Aalborg og Greve, har meddelt, at de fyrer 30 medarbejdere fordelt på de tre lokationer. Denne beslutning er en del af virksomhedens strategi for at tilpasse sig aktuelle markedsforhold, skriver Mobilitywatch.

Leman, der blev grundlagt i 1900, er en af Danmarks største aktører inden for spedition og transport, med aktiviteter, der spænder fra vejtransport og luftfragt til søfragt. Med over 500 medarbejdere i Danmark og filialer i flere lande, herunder Island, Sverige, Norge, Finland, England, USA, Mexico, Kina, Taiwan og Vietnam, har Leman et stærkt globalt netværk. Virksomheden råder over 65.000 m2 terminalareal og et verdensomspændende agentnet med cirka 200 egne import- og eksportruter.

Beslutningen om at fyre medarbejdere er dog et hårdt skridt for virksomheden, der gennem årene har haft en stabil vækst. Selvom fyringerne ikke præciseres nærmere, understreger Leman, at de er nødvendige for at sikre virksomhedens fortsatte succes i en turbulent markedssituation. Fyret personale vil blive afskediget på de respektive lokationer i Taulov, Aalborg og Greve.

Fyringerne viser den udfordrende tid, mange virksomheder står overfor, især inden for spedition og transport, som er underlagt store markedsudsving og logistiske udfordringer.

Social- og sundhedsområdet brugte flest vikarer

0

I 2023 blev der solgt mere end 42 millioner vikartimer i Danmark, svarende til næsten 22.000 årsværk, ifølge nye tal fra Danmarks Statistik. Af disse vikartimer var størstedelen relateret til det social- og sundhedsområde, som alene udgjorde næsten 15 millioner timer.

Social- og sundhedssektoren fører

Virksomheder indenfor arbejdsformidling, der beskæftiger mindst 20 personer, solgte i alt 42 millioner vikartimer i 2023. Den største andel af disse vikartimer fandt sted i social- og sundhedsområdet, der tegnede sig for næsten 15 millioner timer. Produktionssektoren, som omfatter maskinarbejdere og maskinoperatører i industrien, fulgte med knap 8 millioner solgte vikartimer.

Ingeniørvirksomheder dominerer byggebranchen

Indenfor rådgivende ingeniørvirksomheder og teknisk rådgivning, som også omfatter virksomheder med mindst 20 ansatte, nåede omsætningen i 2023 næsten 52 milliarder kroner. Serviceydelser relateret til bygge- og anlægsopgaver udgjorde den største andel, med over 18 milliarder kroner. Heraf kom 10,5 milliarder fra ingeniørtjenester i forbindelse med byggeopgaver, mens anlægsopgaver udgjorde 5,5 milliarder. Ingeniørtjenester indenfor energiområdet, herunder vedvarende energi og energiplanlægning, lå på omkring 9,5 milliarder kroner.

Dansk IT-sektor når 111 milliarder kroner

IT-servicevirksomheder med mindst 20 ansatte så i 2023 en imponerende omsætning på i alt 111 milliarder kroner. Her var det især computerprogrammering og IT-konsulentbistand, der trak læsset, med henholdsvis 26 og 24 milliarder kroner i omsætning. Under kategorien computerprogrammering udgjorde udviklingen af applikationer og computer software en væsentlig del, og i alt blev der omsat for næsten 22 milliarder kroner på udvikling og salg af software, herunder også computerspil og applikationer.

Tallet for omsætning indenfor salg af licenser og software var markant, da licenssalget alene indbragte over 13 milliarder kroner.

Nikolaj Jacobsen indkalder ekstra keeper

0

Med Kevin Møllers nært forestående familie forøgelse har Nikolaj Jacobsen sendt bud efter en ekstra mand til målet, hvis Flensborg-keeperen pludselig må afsted mod fødegangen.

Foreløbig har VM ikke budt på udskiftninger i den danske trup, og det kommer der heller ikke nu. Kevin Møller vil fortsat danne makkerpar med Emil Nielsen i målet.

Men Jannick Green, der til daglig står på kassen i Paris, ankommer onsdag eftermiddag til VM-lejren i Herning som back up for Kevin Møller, hvis hustru kan gå i fødsel, hvornår det skal være.

– I betragtning af at vi nærmer os terminsdatoen, synes jeg ikke, vi kan trække den længere nu. Jannick befinder sig i Paris, så det er ikke bare sådan lige at få ham herop, hvis der skulle ske noget lynhurtigt.

– Det er jo luksus at kunne trække en meget rutineret og vanvittigt dygtig målmand ind, som er klar til at springe til, hvis der skulle blive behov for det, siger landstræner Nikolaj Jacobsen.

36-årige Jannick Green har spillet 139 A-landskampe for Danmark og optrådte senest i rødt og hvidt i efteråret 2022.

Dansk magtdemonstration mod Tyskland

0

Det danske angrebsspil var i en klasse for sig, da Tyskland blev sat på plads i den første kamp i mellemrunden ved VM. Det hele endte med en dansk sejr på 40-30.

Et brag af de helt store skulle finde sted i Jyske Bank Boxen tirsdag aften. Lydniveauet havde fået et nøk eller to op. Der ventede en gentagelse af OL-finalen mellem Danmark og Tyskland, og til forskel for de seneste par kampe var Rasmus Lauge atter til rådighed efter at have siddet ude med en maveskade siden åbningskampen mod Algeriet.

Det har dog ikke betydet noget for Danmark, der i stedet har haft en storspillende Lasse Andersson. Han så dog ikke skyggen af banen i de første 38 minutter før, at han kom ind defensivt. I stedet havde Simon Pytlick og Mathias Gidsel boltret sig med netop Lauge, og de splittede tyskerne fuldstændigt ad.

Den eneste forskel fra OL-finalen var, at Niklas Landin ikke stod i det danske mål, men det i stedet var Emil Nielsen, der til gengæld havde en dårlig dag på kontoret og lod sig udskifte med Kevin Møller efter23 minutter. Inden da havde Danmark fået en drømmestart med at være i front med 4-1 efter fire minutter.

Siden fik tyskerne mere gang i målscoringen. Den danske føring lød på 13-8 efter 13 minutter og efter 17 minutter fik Alfred Gislason nok. Han trykkede på den grønne timeoutbuffer ved stillingen 15-10, men lige lidt hjalp det. Tyskerne kunne ikke stoppe den danske offensiv, men til gengæld havde de skudt hul på Emil Nielsen, der lod sig udskifte efter tre redninger på 16 forsøg. Ind i stedet kom Kevin Møller, der kunne se Danmark gå til pause foran 24-18.

I anden halvleg tydede ikke meget på, at Tyskland ville komme tilbage. Danmark holdt tyskerne i et stramt greb. Det kneb dog stadig for den danske defensiv med at holde tyskerne fra fadet. Til gengæld kunne det tyske forsvar heller intet stille op for Danmark, der 41 minutter inde i kampen havde lavet 29 mål mod Tysklands 22. Der var ganske enkelt klasseforskel, og Danmark var i en liga for sig selv.

Lidt sjuskede danske aktioner i et overtal gjorde dog, at kampen ikke blev definitivt afgjort i den periode. Tyskland hang på, ikke mindst grundet mål af Luca Witzke, der var godt skydende i den tyske bagkæde sammen med Renars Ussins, som havde godt gang i skudarmen igen denne tirsdag aften.

Stillingen var 31-26 med 12 minutter igen, men Danmark strammede grebet. Tyskerne skulle ikke tilbage, og det skulle ikke være tæt. Kevin Møller tog fra i det danske mål, Jyske Bank Boxen øgede lydniveauet og danskerne lavede tre mål i træk. Det gav en føring på 34-26 med ni minutter igen, og fra det tidspunkt var der blot et tale om, hvor stort danskerne ville vinde over de tyske naboer.

I slutfasen blev der spilletid til flere af de danske reserver. Lasse Andersson fik spilletid i angrebet sammen med Thomas Arnoldsen og defensivt kom Emil Bergholt ind og fik minutter i den imponerende kulisse. Udskiftningerne til trods endte det med en knusende dansk sejr på 40-30.

Danmark spiller igen på torsdag, hvor modstanderen er Schweiz klokken 20:30.

Live: Danmark i VM-brag mod Tyskland

0
https://ddig.dk/wp-content/uploads/vm-herning-2025-danmark-tyskland.png

Så går for alvor løs ved VM for Danmark. En gentagelse af OL-finalen venter i Jyske Bank Boxen, hvor vi er til stede og liveopdaterer fra braget.

Til tider besværligt at have mig med på holdet

0

Mads Hansen, en af verdens mest erfarne håndbolddommere, deler i et længere opslag på LinkedIn sine refleksioner over en karriere, der spænder over mere end tre årtier og inkluderer hele 27 slutrunder. Trods store præstationer, herunder en kåring som verdens bedste håndbolddommer, understreger han, at vejen dertil ikke altid har været let – hverken for ham selv eller hans arbejdsgivere.

I øjeblikket er han dommer ved VM i håndbold, hvor han blandt andet dømte kampen mellem Nordmakedonien og Holland, men hans rejser og dommergerning har ikke altid været let at kombinere med et almindeligt arbejdsliv.

Halvandet år brugt på slutrunder

Mads Hansen beskriver, hvordan hans engagement i håndbolden har ført til, at han alene har tilbragt, hvad der svarer til halvandet år på at dømme ved EM, VM og OL. Selvom sporten aldrig har gjort ham “hverken rig eller berømt,” som han skriver, har han været drevet af passionen.

– Under det svar gemmer der sig naturligvis en række fede følgevirkninger såsom venskaber, internationalt netværk, oplevelser med topsport på nærmeste hold, synet af de olympiske ringe fire gange (and counting), evnen til at kommunikere og tage hurtige beslutninger under pres og en lang række andre mindst lige så gode årsager, skriver han.

Krævende for arbejdsgivere

Imens reflekterer Hansen også over, hvordan livet som international dommer har stillet store krav til hans arbejdsgivere. I sine 15 år hos Telenor måtte han ofte forlade arbejdet med kort varsel for at rejse ud i verden.

– Jeg er ganske sikker på, at hvis du spørger fx Steffen Andersen eller Jens Andersen, som var tæt på mig som chefer i de 15 år, jeg havde fornøjelsen af at arbejde i Telenor, vil de begge sige, at det til tider var besværligt at have mig med på holdet.

Alligevel påpeger han, at erfaringerne fra elitesport også har bidraget positivt til hans professionelle liv, hvor evnen til at træffe beslutninger under pres har været en stor styrke.

–  Men jeg tror måske også, at hvis de bliver trykket lidt på maven, vil de indrømme, at jeg kunne bidrage med noget andet på grund af de kompetencer, jeg har tilegnet mig via mit virke som international håndbolddommer, tilføjer han.

En opfordring til virksomheder

Ved siden af dommergerningen driver Mads Hansen virksomheden Cocuura, som han stiftede for fire år siden sammen med Lena Boel. Han anerkender, at hans mange rejser kan være en udfordring, men fremhæver, hvordan elitesportens netværk og erfaringer har åbnet nye muligheder.

Afslutningsvis retter Hansen derfor også en opfordring til erhvervslivet:

– Vurder ikke kun medarbejderes kompetencer ud fra, hvor meget tid de kan bidrage med, men også hvilket liv de lever, når de ikke er på arbejde. De fleste virksomheder kan få meget ud af de færdigheder og erfaringer, medarbejderne gør sig, når de agerer i deres private liv – uanset om de er håndbolddommere i deres løvfald, eller de har mere “normale” interesser.

Indoor Liga Cup samlede tusinder i Fredericia Idrætscenter

0

Fredericia Idrætscenter summede af liv og aktivitet i weekenden, da Indoor Liga Cup endnu en gang blev afholdt. Det populære stævne, der arrangeres i samarbejde mellem Fredericia KFUM og L&J Sport Solutions, tiltrak flere tusinde deltagere og besøgende, der fyldte hallerne med kampe, fællesskab og højt humør.

Der blev jublet, der blev heppet, der blev løbet, der blev kæmpet, der blev grædt og der blev fejret. Nederlag og sejr. For deltagerne på banen var stævnet stort. Rigtig stort. For forældrene og øvrige gæster et stort logistisk setup under et tag. Alt var som det plejer i Fredericia Idrætscenter, når Indoor Liga Cup løber af stablen, og det er en af stævnelederne, Stephan Klavsen fra Fredericia KFUM meget tilfreds med. Hun kunne med stolthed se tilbage på en velafviklet weekend.

– I denne weekend har vi haft masser af børn og forældre i hallen. Der var virkelig godt besøg, og vi havde flere tusinde mennesker i hallen hele weekenden. Det er især årgangen i denne turnering, hvor mange har forældre med. Det har gjort, at vi har haft en god strøm af besøgende, fortæller Stephan Klavsen.

Fredericia KFUM bliver præsentet i ARENAEN. Jublen er stor. Foto: AVISEN

Han fremhæver også den store logistiske indsats, der ligger bag arrangementet, hvor både spisning og indkvartering er en vigtig del af oplevelsen.

– Vi havde omkring 1.200 spisende gæster på skolerne lørdag aften. Det var fire skoler, der var involveret i denne aktivitet. Når vi har så mange deltagere, kræver det også en stor indsats fra vores frivillige. Jeg vil skyde på, at vi havde over 150 frivillige, der hjalp med alt fra tidtagning til vagtopgaver og generel koordinering i løbet af weekenden, for at få det hele til at køre glat.

Indoor Liga Cup er kendt for sin grundige planlægning og høje standard. Det skyldes det tætte samarbejde mellem Fredericia KFUM og L&J Sport Solutions.

– Vi tager ansvaret for indkvartering og sørger for, at alle får mad på skolerne. Det fungerer rigtig godt, siger Stephan Klavsen og understreger, at stævnet er blevet en fast del af klubbens økonomiske grundlag.

– Disse stævner er selvfølgelig meget vigtige for vores klubkasse, og vi har tre af dem hver vinter. Så det er afgørende for os.

Stævnet har opnået en høj status blandt deltagere, hvilket også afspejler sig i antallet af gengangere. Ifølge Stephan Klavsen er omkring 95 procent af deltagerne gengangere, og årets udgave af Indoor Liga Cup var udsolgt allerede i august sidste år.

– Det her stævne har været udsolgt siden august, og det er, fordi det fungerer så godt. Vi har virkelig formået at skabe et velolieret system, og vi hører kun positive tilbagemeldinger. Det er både erfarne folk, der står for stævneafviklingen, men lige så meget handler det om kvaliteten af indkvartering og mad.

En af stævnets store fordele er den centrale afvikling i Fredericia Idrætscenter, hvor alt foregår under ét tag. Det skaber en helt særlig oplevelse for deltagerne.

– Vi går meget op i, at selvom det er et stort stævne, så spiser man, hvor man bor. Det betyder, at deltagerne ikke behøver at køre rundt for at finde noget at spise. Det er noget, de ikke er vant til, når de deltager i større stævner, og vi får altid ros for, at vi har den løsning, forklarer Stephan Klavsen.

Med seks haller til rådighed og en veltilrettelagt tidsplan er logistikken skåret til perfektion.

– Når deltagerne ankommer, er alt samlet under ét tag. De får deres morgenmad på skolen, og aftensmaden serveres samme sted. Det gør hele stævnet meget lettere for deltagerne. Vi hører næsten kun positivt tilbage, siger han.

Begrænset kapacitet, stor kvalitet

Selvom Indoor Liga Cup har potentiale til at vokse yderligere, sætter faciliteterne naturlige grænser for stævnets størrelse.

– Stævnet kan jo ikke blive større, end det er nu. Hvis vi skulle gøre det større, skulle vi bygge en hal mere. Men det er de seks haller, der sætter rammen for stævnet. Vi spiller fra lørdag morgen til spisetid og igen fra søndag morgen til sen eftermiddag. Vi skal også tage hensyn til, at mange af vores deltagere kommer fra Sjælland og København, så vi skal sikre, at de kan komme hjem i god tid, forklarer Stephan Klavsen.

Trump er tilbage og EU vil kysse ringen

0

Det er en realitet: Et af historiens mest spektakulære politiske comebacks. Donald Trump er atter præsident, efter at han den 20. januar 2025 blev den 47. præsident i amerikansk historie. I en knap halv times tale triumferede Trump uden at række hånden ud mod taberne, der måtte sluge den ene lussing efter den anden. Om lidt kommer turen til EU.

Den almene pressedækning i mange vestlige lande har længe været udpræget anti-Trump i en sådan grad, at man ikke kan skelne mellem russisk statstv og tysk, dansk, engelsk eller svensk tv. Det lader til, at der kun findes én virkelighed, nemlig at demokratiet ikke eksisterer. Det er farligt, katastrofalt, forfærdeligt, truende og meget mere, når amerikanerne vælger en præsident, der ikke falder i deres smag. Men frem for at koncentrere os om gammelmediernes mange gætterier, bør vi se på, hvilke konkrete effekter det får for danskerne, nu hvor magtskiftet er en realitet.

Den første faktor bliver sandsynligvis en økonomisk lettelse, hvis krigen i Ukraine slutter. De sidste fire år har været præget af krig og krise. Den afgående udenrigsminister i USA, Antony Blinken, var en del af Obamas sikkerhedshold. I den periode var han en fremtrædende figur, der var med til at udvikle den amerikanske strategi. Denne endte med et magtskifte i Ukraine i 2014, som nogle har kaldt “Revolutionen af Værdighed”. Ukrainerne var splittede mellem en stærkere tilknytning til Vesten – eller Rusland. Obamas administration (og Blinken) støttede demonstranterne, der protesterede mod præsident Viktor Janukovitj’s beslutning om at afvise en associeringsaftale med EU til fordel for tættere bånd til Rusland. Enden på magtskiftet blev en storkonflikt med Rusland, der gik ind i Krim. Kort sagt var det begyndelsen på den største militære konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig, der for alvor blussede op, da Blinken var udenrigsminister under Biden-administrationen. De senere afsløringer af, hvor dårligt Bidens mentale kapacitet var som præsident, giver Blinken et endnu større ansvar. På trods af aftalen om Ukraines sikkerhedsstatus i Budapest i 1994, hvor den russiske præsident, Boris Jeltsin, udtrykte sin bekymring for en potentiel udvidelse af NATO, fortsatte USA med at ekspandere mod Rusland. Den 24. februar 2022 kulminerede konflikten under Antony Blinkens ledelse. I december 2021 krævede Rusland, at NATO skulle stoppe med udvidelsen og trække sine tropper tilbage fra Østeuropa.

Det anslås, at krigen indtil videre har kostet en million mennesker livet.

Danmark har bidraget med 58,6 milliarder kroner til krigen i Ukraine. Vi er blandt de største bidragydere i verden, set i forhold til vores størrelse. Den fejlslagne sikkerhedspolitik i USA’s regering har derfor været utrolig dyr for danskerne. Samtidig går krigen dårligt for Ukraine, og Rusland har gjort fremskridt på flere fronter. Donald Trump har sagt, at han vil få afsluttet krigen. Lykkes det, vil det også få reelle konsekvenser for Danmark, der har lagt enorme ressourcer i krigen i Ukraine.

Den næste faktor er allerede i fuld gang: Under sin indsættelsestale truede Donald Trump “andre lande”, herunder naturligvis EU (og dermed Danmark), med afgifter på eksport til USA. Trump tror på, at disse afgifter kan hjælpe den amerikanske økonomi, og ser samtidig dem som et politisk våben. Afgifterne kan få reelle konsekvenser for danske virksomheder, og dermed også for den danske økonomi og de danske arbejdspladser. Hvis der udbryder handelskrig mellem USA og Europa, vil det kunne mærkes for alvor. Det er med andre ord ikke “business as usual”. Europæerne har været arrogante og storladne, hvor kommissærerne i stigende grad har skabt en stor afstand mellem befolkningerne og den politiske elite. Også i Europa er der opbrud blandt vælgerne, der søger nye partier at stemme på. Mange af årsagerne ligner dem, der er set i USA’s valgkamp, herunder immigration, inflation, identitetspolitik og krig i verden.

Men den allerstørste forandring, danskerne vil opleve, kommer sandsynligvis fra det paradigmeskifte, der er undervejs på de sociale medier. Efter næsten et årtis massiv censur, svor Donald Trump i sin indsættelsestale, at det er fortid. Da de største sociale medier hører til i USA, vil det slå igennem meget hurtigt. Trumps alliance med Elon Musk, der ejer X, er nu også støttet af Metas ejer, Marc Zuckerberg. Sidstnævnte har set lyset, nogenlunde samtidig med Trumps valgsejr. Han vil nu gå ind i kampen mod censur, som ellers er blevet håndhævet brutalt på hans platforme, Facebook og Instagram. Begunstigelsen af bestemte udsagn, man gerne vil fremme, mod undertrykkelsen af udsagn, man vil begrænse, har haft en betydelig, skævvridende effekt på den virkelighed, vi er blevet præsenteret for. Ideologien bag undertrykkelsen af den frie meningsdannelse er blevet støttet af gammelmedierne, men også af mange politikere på alle sider af blokkene. En ændring af denne ideologis tag i medierne kan få betydning i hverdagen, hvor folk igen tør give deres mening til kende uden at frygte for sanktioner. Dette kan ændre den politiske virkelighed, hvor spindoktorer og politikere i stort omfang har profiteret af censuren, ikke mindst som det blev set under coronapandemien.

Nu skal EU til at vågne op til en ny realitet. I morgen tidlig er Donald Trump på arbejde igen. Mange udenfor det politiske system er kommet til magten i USA, og amerikanerne er verdens største magt. De europæiske kommissærer skal nu til at kysse Donald Trumps ring, hvis de vil undgå en massiv konflikt med USA på områder som samhandel, udenrigspolitik og samarbejde. De mange lovforslag om censurkrav til de sociale medier må enten smides ned i skraldespanden eller udleves som en komplet informationskrig mod USA. EU har ingen “techgiganter” og kan ikke finde ud af at udvikle andet end IT-systemer, der er 5-10 år bagud i forhold til den generelle udvikling. Se bare på Danmarks håbløse, forfejlede, sindssvagt dyre evighedsprojekter som “ejendomsvurdering”, “gældsinddrivelse” og “vi har afleveret 500.000 CPR-numre til kineserne” innovation. En kultur, hvor regionen i uendelig lang tid havde patientdata liggende frit fremme for nogle år siden, eller hvor Familieretshuset udleverede hemmelige adresser på truede kvinder. Listen er lang.

Men det er, hvad EU må tage stilling til. Fremfor at have travlt med at dæmonisere Trump, bør de danske politikere se reelt og konsekvent på, hvordan den nye administration vil ændre verden, og hvordan det danske samfund kan tilpasse sig. Vi kan nemlig ikke leve af forargelse. Kun eksport.

Containerboliger kan blive permanente almene boliger

0

Almene boligorganisationer kan fremover omdanne midlertidige studieboliger som containerboliger til permanente almene boliger.

Det oplyser Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse. Initiativet skal bidrage til at skaffe flere billige boliger, især i landets større byer, hvor behovet er stort.

De senere år har midlertidige studieboliger, herunder containerboliger, vundet frem i byudviklingsområder. Når områderne videreudvikles i tråd med lokalplanerne, bliver disse boliger ofte overflødige. Med den nye fortolkning af almenboligloven slår ministeriet fast, at almene boligorganisationer kan opkøbe disse boliger og omdanne dem til f.eks. ungdomsboliger eller ældreboliger, så længe det er i overensstemmelse med lokalplanen.

Bæredygtighed og nytænkning

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen fremhæver, at initiativet både er nytænkende og bæredygtigt:

– Idéen om at transformere og genbruge eksisterende boliger fra et formål – og sted – til et andet er nytænkende og bæredygtig. Jeg er rigtig glad for, at vi med fortolkningen af loven kan slå fast, at det er muligt både at skaffe flere midlertidige studieboliger, hvor der er behov for dem, og flere hurtigt opførte almene boliger.

Der er nu også mulighed for at genanvende materialer og moduler fra containerboliger til nybyggeri andre steder i landet, hvis de oprindelige placeringer ikke længere er egnede. Ministeren understreger, at denne fleksibilitet ligger i tråd med regeringens grønne ambitioner:

– Da loven i sin tid blev skrevet, havde man ikke drømt om, at modulbyggeri og containerboliger i fremtiden ville udvikle sig til at være kvalitetssvarende boliger. Men det er de blevet. Derfor er det fuldstændig i tråd med regeringens ambitioner om et mere bæredygtigt byggeri også her at tænke i genbrug.

Tiltaget skal især imødekomme efterspørgslen på boliger med lave huslejer.