3.5 C
Copenhagen
onsdag 5. februar 2025

En vigtig investering i de mindste liv

0

Vi skal passe godt på de allermindste og derfor har Odense Universitetshospital fået 4 millioner til de allermindste og mest sårbare patienter – de meget for tidligt fødte babyer.

I dag kan læger og sygeplejersker redde liv helt ned til uge 23 i graviditeten og hos babyer, der kun vejer 400 gram. Det kræver en højt specialiseret indsats, og med de ekstra midler kan vi nu udvide antallet af intensive pladser og ansætte en speciallæge mere. Det betyder, at der fremover vil være fem intensive pladser og to semi-intensive pladser. På de intensive pladser er der en sygeplejerske til stede hos barnet døgnet rundt – en afgørende faktor for at give disse børn den bedste start på livet.

At støtte de mest sårbare børn og deres familier er vigtigt for mig. Det er derfor en vigtig investering, som jeg er stolt af, at vi har prioriteret i Regionens Sundhedsudvalg. 

Pernelle Jensen 

Formand for Udvalget for det nære Sundhedsvæsen

Medlem af Sundhedsudvalget 

Region Syddanmark 

Den komiske medieideologi

0

Vi lever i en tidsalder, hvor der aldrig nogensinde har været bedre muligheder for at få informationer, eller blive hørt. Aldrig. Derfor er det paradoksalt, at vi samtidig har en politisk klasse og et net af gammelmedier, der stædigt påstår, at der findes eller er risiko for “nyhedsørkener”.

Via smartphone revolutionen åbnede der sig i verden af straks-kommunikation. Via streaming revolutionen eksploderede antallet af tv- og filmtilbud til vanvittige højder. På sekunder kan informationer søges og skaffes. Og netop i disse år slår kunstig intelligens igennem, som måske den mest omfattende teknologiforandring siden flyvemaskinen. At høre vores Kulturminister synge sangen om de informationshungrende danskere, der skal bruge JFMs oldnordiske platforme, er som at høre komiske Ali fortælle at Bagdad er uindtagelig, mens eksplosionerne overdøver ham. Nej, det er en helt anden virkelighed, der er skabt af især JFM, der desperat forsøger at få endnu flere penge ud af de danske skatteborgere, som de efterfølgende kan investere i værdipapirer eller udbetale som overskud til ejerkredsen.

En ting er dog, indtil videre, sikkert. Og det er, at man ikke kan tvinge folk til at se hverken det ene eller andet. Der er, endnu, frihed til at vælge selv, uanset hvor mange milliarder den politiske klasse har skovlet ud til gammelmedierne. Men også denne ret ønsker gammelmedierne at afskaffe. De vil tilbage til fortiden. En tid, hvor de afgjorde “hvem der fik taletid”. Som børn skal vi alle sammen belæres om livets rette gang på jord, hvor sandhedsapostle skal prædike en stor sandhed for os alle. Den skal vi tage til os, acceptere og støtte op om. På trods af at undersøgelser gang på gang viser, at mediernes troværdighed hos læsere og seere er særdeles lav.

Dette er et problem, siges der. Men fremfor at se indad og overveje om det er mediernes metode, der er problemet, så retter man interessen mod befolkningen: De er børn, og de ved ikke bedre selv. Tendensen ses også i politik, spredt ud over det meste af Europa, hvor politikerne frygter deres egne vælgere. De leder efter begrundelser for utilfredshed, forandringer i vælgeropbakningen, dannelsen af nye partier, afstandtagen til deres politiske ideologier, manglende opbakning til partipolitik og politiske bevægelser. Og de leder alle andre steder end hos dem selv.

Valgresultater skal tolkes som hemmelige operationer fra fjendtlige nationer. Eller som resultatet af udbredelsen af “falske nyheder” på sociale medier. Eller som sådan bare de sociale medier, som politikerne ellers selv bruger flittigt. Hvis påstanden er korrekt om denne indflydelse man jævnt påstår findes, så kommer her et meget centralt spørgsmål:

Hvilke historier, hvilke kampagner skulle der være tale om?

Beep. Sagen er den, at hele påstanden er skabt af de gamle medier, der har fået fjernet deres levegrundlag på grund af “de amerikanske techgiganter”, der har skovlet opmærksomheden til sig og væk fra de gamle medier. Det er slut med annonceindtægter og stor indflydelse. I er fortid. Farvel og tak.

Men ud af asken kan der vokse sig et nyt mediebillede. Det er allerede sket i USA. Det kommer til at ske i Europa. Uafhængige journalister og nye medier, der skaber indhold og tjener penge via den nye teknologi, men også fagpersoner, der direkte og uden kaffefilter formidler til offentligheden og deres fag. Det er en gave til os alle, der kun har kunnet lade sig gøre på grund af den teknologiske udvikling. Samtidig er der kommet direkte engagement med kreatørerne, der kan respondere og debatere. Vi har aldrig set så store meningsudvekslinger, og man har aldrig kunne komme tættere på fakta, end i vores tid.

Pak nu jeres pladdeballenyheder sammen og kom med ombord. Der er plads til jer. I har alt for længe forsvaret fortidens erobringer, men murerne er faldet. AI vil fyre rigtig mange af jer, uanset hvor mange penge Christiansborg sender afsted til Titanic. Gør som jeres kollegaer rundt omkring i verden og bliv en del af den moderne udvikling. Husk på, at der ikke findes nogen form for absolut upåvirket formidling. Drop at være selvopblæste og selvretfærdige; det er derfor, folk ikke gider jer. De kan se en anden virkelighed, alle andre steder.

I stedet for at bekrige “de sociale medier” og “de amerikanske techgiganter”, bør både gamle medier og nye medier forene sig om at skabe grundlæggende vidensdeling, positive og indsigtsfulde historier, binde bånd mellem alle led i kæden og fremfor alt stræbe efter ærlighed. Det er sært, at vi rent videnskabeligt skal til at betegne de gamle mediers holdning til den moderne informationsteknologi som en ideologi. Men det er desværre sådan, det er endt. At det samtidig er en komisk ideologi, er reelt tragisk. Ideologien bygger på den opfattelse, at der findes “sande” og “falske” medier eller kilder. At der er “rigtige” og “forkerte” interviewere. At der findes “sunde” og “fornuftige” platforme. Og netop på grund af sådanne antagelser, er der tale om en ideologi, særligt fordi den fremmes via kraftig agitation og bias, der ofte er blottet for selvkritik. Samtidig har ideologien en næsten religiøs karakter; du skal tro det for at forstå det.

Men sådan er rigtig objektivitet ikke skruet sammen. En af de vigtigste principper er netop at være kritisk overfor sig selv. At indtænke sin egen rolle. Men sådan tænker mange medier og journalister ikke: De fifler med overskrifter, kilder og vinkler. Fordi det giver dem selvhævdelse og styrker opfattelsen af egen betydning. Viden er ikke en videnskab. Det er en tilnærmelse. Vi bestræber os på at blive klogere. Vi er ydmyge overfor konklusioner. Punktum.

Siden internettet for alvor fik fart på i begyndelsen af 1990erne, har gamle medier bekæmpet udviklingen. Stod det til dem, havde vi endnu telefonbøger, læste papiraviser og så tv-avis. De gode gamle dage. Man havde også engang pausefisk på tv. Det kunne indføres igen. Man kunne se aftenens program, som nogen havde valgt ud for en. Købe et farvemagasin og med en kuglepen strege under, det man godt ville se. Og så ellers sidde og vente på at det kom. “Nu viser vi..” sagde speakeren. Det havde også noget klasse over sig. Tiden er bare forbi:

Vi vælter os i indhold, og det er stort set uendeligt. Derfor er den komiske ideologi om “de sandfærdige og eneste kilder” en kortvarig vittighed, der ganske vist kan høste point her og nu, måske endda flere tiggerpenge og lidt ekstra grov lovgivning mod konkurrence (hvem sagde kartel), men i den sidste ende kan man ikke lade mennesket smage friheden og så forvente, at det ikke gerne vil beholde det.

DMI advarer om tæt tåge i nat og i morgen tidlig

0

Der er risiko for tæt tåge fra tirsdag kl. 22:40 til onsdag kl. 08:00, oplyser DMI. Sigtbarheden kan komme under 100 meter, og det kan skabe udfordringer for trafikken i de tidlige morgentimer.

Den milde og fugtige luft, som præger vejrsituationen, giver gode betingelser for tågedannelse. Ifølge DMI er risikoen for tæt tåge størst i de centrale og nordlige dele af landet, men præcis hvor udbredt tågen bliver, er stadig usikkert.

Tåge, regn og rimglatte veje

Tirsdag byder på mildt og mest tørt vejr med lidt eller nogen sol, men skyer vil gradvist tage over, og enkelte steder kan der falde lidt regn.

I nat vil Danmark befinde sig mellem to lavtryk, et over Nordsøen og et andet, der bevæger sig op over Østersøen. Dette vil resultere i mest skyet vejr med regn eller byger i den vestlige del af landet, mens Bornholm kan forvente udbredt regn.

Temperaturen forbliver over frysepunktet, men skulle der opstå huller i skydækket, kan det lokalt føre til rimglatte veje.

Forbered dig på morgentrafikken

Bilister og andre trafikanter opfordres til at være ekstra opmærksomme i nat og i morgen tidlig, hvor sigtbarheden kan være kraftigt reduceret. Tæt tåge kræver lavere hastigheder og ekstra forsigtighed på vejene.

Kilde: DMI og Trafikken.dk

Der er et kæmpe gab mellem ambitioner og virkelighed

0

Direktør for EWII, Lars Bonderup Bjørn, er en af de få danskere, der deltog i det prestigefyldte World Economic Forum i Davos. Her blev verdens ledere, eksperter og beslutningstagere samlet for at diskutere globale emner som klima, energi, digitalisering og sundhed. For Lars Bonderup Bjørn blev oplevelsen både inspirerende og tankevækkende, men også en påmindelse om de store forskelle mellem retorik og handling.

– Man skal være inviteret for at deltage, og det er ikke noget, man kan melde sig til. Opsætningen minder lidt om Folkemødet på Bornholm, men her er det meget mere professionelt. Der er debatter og oplæg, og samtidig en masse uformel snak mellem deltagerne. Bornholm har en folkekarakter i formidlingsformen, mens Davos er langt mere specialiseret. For eksempel i energidebatterne, hvor det kun er folk fra energisektoren, der diskuterer med fælles udgangspunkt, fortæller Lars Bonderup Bjørn.

Han oplevede, hvordan Davos sætter fokus på løsninger, der kan skabe global forandring, men også hvordan store forskelle i synspunkter og prioriteringer præger de diskussioner, der finder sted.

– Der er et stort fokus på, hvordan vi kan bruge teknologi og innovation til at løse verdens problemer – fra global opvarmning til biodiversitet og sundhedsudfordringer. Det er spændende at være en del af samtaler, der peger fremad og giver et globalt perspektiv. Men det er også tydeligt, at ambitionerne nogle gange er langt fra virkeligheden.

Lars Bonderup Bjørn reflekterer særligt over, hvordan kunstig intelligens, klima og energi blev diskuteret, og hvordan disse emner i mange tilfælde mangler sammenhæng med de reelle behov og udfordringer.

– Når man ser på, hvordan kunstig intelligens bruges i dag, så handler det mest om sociale mediers algoritmer, informationssøgning og optimering af processer i kundeservice. I energisektoren arbejder vi konkret med at optimere elnettet og energiforsyningen ved hjælp af kunstig intelligens, men globalt set fylder det stadig ikke meget. Det er små løsninger, der ikke rykker markant endnu. Energisektoren er konservativ i sin tilgang, og kunstig intelligens handler lige nu mest om produktivitetsforbedringer, siger han.

Samtidig bemærkede Lars, hvordan synet på klima varierer markant mellem verdensdele. For mens Europa har et stærkt fokus på grøn omstilling, oplevede han en langt mere pragmatisk og til tider ligegyldig tilgang i andre dele af verden.

– Der er et kæmpe gab mellem Europas og udviklingslandenes syn på klima. Alle vil det gerne, siger de, men forståelsen af, hvordan klima kan indarbejdes, er en diskussion på Venus og Mars. Det var også skræmmende at opleve, hvordan nogle magtfulde aktører var nærmest ligeglade med klimaet, mens andre kæmpede for at sætte det øverst på dagsordenen.

Lars peger også på, hvordan danske medier ofte har et andet fokus end de internationale diskussioner. Han nævner blandt andet brintteknologi og den danske dækning af USA som eksempler på emner, hvor perspektiverne er meget forskellige.

– I Danmark fremstilles brint ofte som den store frelser, men i Davos fyldte det nærmest ingenting. Det siger noget om, hvordan nationale dagsordener kan adskille sig fra det globale perspektiv. Og når det kommer til USA, er danske medier meget optagede af en enkelt præsidentperiode, mens samtalerne i Davos har et langt mere langsigtet fokus. Trump er bare en sten på vejen.

Davos bød også på kontraster, som Lars stadig reflekterer over. De omfattende sikkerhedsforanstaltninger, de få demonstranter og de skarpe forskelle i engagement fra deltagerne gjorde indtryk.

– Der var massiv politiopbud og store sikkerhedsforanstaltninger, selvom der ikke var mange demonstranter. Det var en mærkelig kontrast. Jeg mødte både folk, der var enormt engagerede i klima og biodiversitet, og nogle, der virkede helt ligeglade. Det var en blanding, som var svær at forstå.

Invitationen til Davos kom som en overraskelse for Lars, der spekulerer på, hvorfor netop han blev udvalgt. Han gætter på, at hans holdninger til energipolitik og beslutningen om at udfase biomasse kan have spillet en rolle.

– Jeg ved ikke præcis, hvorfor jeg blev inviteret, men det kan måske skyldes vores beslutning omkring biomasse eller mine holdninger til, hvor verden bør bevæge sig hen. Jeg har nok skilt mig lidt ud fra den gængse danske energipolitik. Men ærligt talt, jeg ved det ikke. Man får ikke en begrundelse.

For Lars Bonderup Bjørn har deltagelsen i Davos været en påmindelse om de globale forskelle, men også om vigtigheden af at finde fælles løsninger.

– Det har været en stor oplevelse, og det har givet mig en masse perspektiver. Det er tydeligt, at vi stadig har en lang vej at gå, men det er også klart, at vi alle har et ansvar for at drive udviklingen fremad – både lokalt og globalt.

Mette Frederiksen skælder og smælder

0

Det ser ikke godt ud Mette Frederiksen (MF) og det lyder endnu værre når du irettesætter dansk erhvervsliv. Jeg er dybt forundret over, at du siger ”Jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig ind i Europa”. Din handling, dine ord og din situationsfornemmelse ligger meget fjernt fra min opfattelse af statsmandsattitude. 

Jeg spørger stilfærdigt om der er i et dansk værft (Fayard) der bidrager til Ruslands krig?

Er det tilfældet, havde det været passende, at sende irettesættelsen direkte til direktøren for Fayard skibsværftet i Munkebo – Thomas Wilkens Andersen, hvis der da var noget at komme efter.  Sagen drejer sig om, at MF anklager Fayard skibsværftet for at servicere russisk ejede skibe – den såkaldte skyggeflåde –  og dermed ifølge MF, laver landsskadelig virksomhed. Men stop en gang. Hvordan skal en dansk succesfuld virksomhed vide hvilken konstruktion der står bag et givent fortøj. Fayard driver ikke efterretningsvirk og velplacerede tågebanker gør det svært at vide, at der bag ved en tilsyneladende pæn facade, muligvis skjuler sig en russisk ejendom. 

Det rejser spørgsmålet om, hvorfor MF sikkerhedstjenester (FE og PET), der passende kunne orientere dansk erhverv om, hvilke virksomheder, skibe m.m. der er på den sorte liste har fravalgt denne mulighed.  Familien Thomas Wilkens Andersen driver en hæderkronet virksomhed og derfor er det aldeles unfair at hænge ham og Fayard ud for landsskadelig virksomhed. Jeg glæder mig over Fayards engagement og forretningsførelse men jeg er dybt forundret over MF ufine angreb. 

Vejen til semifinalen går gennem skarpt angrebsspil

0

Når Danmark træder på banen til kvartfinalen mod Brasilien, er det med en klar favoritrolle. Alligevel skal de danske spillere være forberedte på en modstander, der bringer både uforudsigelighed og momentum ind i kampen. Brasilien er måske ikke en klassisk håndboldnation, men deres præstationer ved dette VM viser, at de er et hold, der ikke bør undervurderes. Danmark har til gengæld så meget individuel kvalitet, at en semifinaleplads bør være inden for rækkevidde

Danmark har endnu ikke leveret en helstøbt præstation i turneringen, men det har ikke været nødvendigt. Holdets kollektive styrke og den høje individuelle klasse har været nok til at sejre sikkert i de fleste kampe. Selv i storsejren mod Tyskland, hvor forsvaret og Emil Nielsen ikke ramte topniveau, var det danske angreb nærmest ustoppeligt.

Netop det danske angreb kan blive den afgørende faktor mod Brasilien. De sydamerikanske modstandere er kendt for deres aggressive og alternative forsvarsstil, der forsøger at presse modstanderne til angrebsfejl. Det brasilianske forsvar står højt på banen, arbejder på at bryde rytmen og er bakket op af en dygtig keeper i Rangel Luan Da Rosa. Det er et system, der kan frustrere mindre rutinerede hold – spørgsmålet er, om det kan stå imod Danmarks skarphed.

Angrebet bliver nøglen

Med spillere som Mathias Gidsel, Simon Pytlick, Rasmus Lauge og Thomas Arnoldsen har Danmark en bred vifte af boldsikre og kreative bagspillere. De er ikke kun dygtige afsluttere, men også fremragende til at håndtere pressede situationer, hvor bolden skal holdes i bevægelse. Især Gidsel, der allerede har markeret sig som en af verdens bedste på sin position, kan blive afgørende med sin evne til at udfordre et højtstående forsvar.

Brasilien rider på en bølge efter flere flotte resultater i turneringen, men deres stil kan samtidig efterlade huller i defensiven, som Danmarks hurtige spil og smarte kombinationer kan udnytte. En afgørende detalje bliver Danmarks evne til at holde hovedet koldt, når Brasilien går efter at tvinge fejl igennem.

Brasiliens momentum og Rangel Luan Da Rosa

Brasilien har overrasket mange ved dette VM og har vist, at de kan skabe problemer for selv de bedste hold. En af deres store profiler er keeperen Rangel Luan Da Rosa, der har præsteret flere stærke kampe. Hans reaktionsevne og evne til at læse skud kan blive en udfordring for det danske angreb, hvis ikke afslutningerne sidder præcist.

Men selv med en stærk keeper og momentum på deres side bør Brasilien få svært ved at matche Danmarks bredde og dybde. Det danske hold har en velsmurt kontrafase, der kan straffe ethvert fejlpas eller mislykket angreb fra brasilianernes side. Med spillere som Lasse Svan og Emil Jakobsen på fløjene er Danmark også farlige fra kanterne, hvilket giver en ekstra dimension til angrebsspillet.

Forventning om dansk kontrol

Selvom kampen kan starte tæt, er Danmarks individuelle kvalitet for stor til, at Brasilien bør kunne overraske. Træner Nikolaj Jacobsen har tidligere vist, at han er fremragende til at justere taktikken undervejs i kampene, og mod Brasilien vil det være nødvendigt at matche deres intensitet og kaosspil. Hvis Danmark holder disciplinen og undgår at blive fanget i modstanderens tempo, bør de kunne spille sig til en sikker sejr.

En semifinaleplads er inden for rækkevidde, men det kræver fokus og præcision fra første fløjt. Danmark har spillet VM som en maskine, der stadig har et gear mere at finde – og måske er det mod Brasilien, vi begynder at se det for alvor.

Nu reagerer Sydøstjyllands Politi på truende mails med tryghedsbesøg

0

Sydøstjyllands Politi har nu reageret på de truende mails, der tirsdag morgen er blevet sendt til skoler og uddannelsesinstitutioner rundt om i landet. I et opslag på X oplyser politikredsen, at de har modtaget én anmeldelse og vil følge op med et tryghedsbesøg på det pågældende sted.

– Sydøstjyllands Politi kan oplyse, at politikredsen har modtaget en enkelt anmeldelse vedrørende nedenstående. Vi følger på det pågældende sted op med et tryghedsbesøg, skriver politiet i opslaget.

Meldingen fra Sydøstjyllands Politi kommer i kølvandet på en opdatering fra Østjyllands Politi, som tidligere på dagen oplyste, at der på nuværende tidspunkt er kendskab til 28 sager om modtagelse af mails med truende indhold, herunder bombetrusler. Østjyllands Politi har igangsat en bred efterforskning i samarbejde med relevante myndigheder og øvrige politikredse.

Tidligere på dagen meldte Midt- og Vestsjællands Politi, at truslerne vurderes at være af generel karakter og ikke rettet mod specifikke skoler. For at skabe tryghed blandt elever og ansatte har politiet iværksat tiltag, der inkluderer øget tilstedeværelse på skolerne.

Sydøstjyllands Politi slutter sig dermed til en række politikredse, der har reageret på de landsdækkende trusler.

Rigspolitiet har tidligere på dagen udtalt, at der ikke er grund til evakuering, men at truslerne tages alvorligt. Efterforskningen fortsætter med fokus på at finde frem til afsenderen af de truende mails, som vurderes at være en cybertrussel.

Flere uheld på både motorveje og landeveje som følge af isglatte veje

0

Tirsdag har glatte veje skabt udfordringer for trafikken i Syddanmark, hvor flere færdselsuheld er blevet rapporteret. Sydøstjyllands Politi skriver på det sociale medie X, at der i morges har været flere uheld på E45 som følge af isglatte veje. Politiet opfordrer bilister til at sætte farten ned, køre i god tid og eventuelt tage landevejen, hvor det er muligt, for at undgå trafikale problemer.

– Der er her til morgen sket flere færdselsuheld på E45 grundet isglatte veje. Det giver længere rejsetid, og vi opfordrer bilister til at sætte farten ned, køre i god tid og eventuelt tage landevejen, hvor det er muligt, skriver politiet på det sociale medie X her til morgen.

Ifølge P4 Trafikmeldinger har glatte veje været et problem flere steder i Jylland, især i Trekantsområdet, Øst- og Nordjylland. Der er rapporteret om flere uheld i Trekantsområdet, herunder på Ibæk Strandvej i Vejle og mellem Jelling og Vejle på Jellingvej ved Lerbæk Mølle.

Flere opdateringer fra Vejdirektoratet indikerer også trafikale problemer som følge af glatte veje. På E20 Østjyske Motorvej fra Skærup mod Fredericia har der været et uheld mellem motorvejskryds Skærup og Taulov N, hvor flere biler er havnet i nødsporet, og vragdele har spærret kørebanen. Vejdirektoratet oplyser, at højre spor er spærret, og redningsarbejde er i gang.

Der er også rapporteret om køer på E45 ved Horsens, hvor to uheld i sydgående retning tidligere i dag skabte trafikale problemer. Uheldene er nu ryddet op, og den sydgående kø er ved at blive afviklet.

På E20 fra Fredericia mod Odense er der meldt om tabt gods mellem Fredericia S og Staurby, hvilket har medført spærret venstre spor. Vejhjælp er til stede, og problemet forventes at være løst senere på formiddagen.

Alle tre platforme opfordrer fortsat bilisterne til at være opmærksomme på vejforholdene og køre forsigtigt for at undgå yderligere uheld.

Region Syddanmark investerer 15 millioner kroner i forskning i brystkræft og svær overvægt

0

Region Syddanmark har besluttet at investere 15 millioner kroner i to nye forskningscentre, der skal bidrage til banebrydende forskning inden for brystkræft og svær overvægt. De to projekter, PREMIO PLUS og HELIOS, er udpeget som nye Centre for Klinisk Excellence og vil modtage 7,5 millioner kroner hver over de kommende fem år. Centrene, der er placeret på henholdsvis Odense Universitetshospital og Esbjerg og Grindsted Sygehus, vil arbejde på at udvikle nye metoder, som kan forbedre patientbehandling og -diagnostik.

Det fremgår af en meddelelse fra Region Syddanmark tirsdag morgen.

Formand for Sundhedsudvalget Mette With Hagensen (S) udtrykker stor tilfredshed med beslutningen:

– I mange år har vi politisk haft et stærkt fokus på forskning. Derfor er det også dejligt at se, at vores politiske fokus kaster dygtige forskere og vigtige forskningsprojekter på det ypperste niveau af sig. Vores sundhedsvæsen bliver hele tiden dygtigere til at stille en diagnose, behandle og forebygge sygdomme. Det bliver vi kun med hjælp fra dygtige forskere, der formulerer hypoteser, undersøger og forsker for til sidst at sætte to streger under deres forskning, som bliver omsat til ny behandling til gavn for patienterne, siger Mette With Hagensen.

PREMIO PLUS: Skånsommere metoder til brystkræftdiagnostik

PREMIO PLUS, et forskningscenter på Odense Universitetshospital, arbejder på at udvikle nye, mindre invasive metoder til at diagnosticere brystkræft. Forskerne, Malene Grubbe Hildebrandt og Marianne Vogsen, håber at kunne reducere behovet for operationer og dermed mindske risikoen for senfølger og forbedre behandlingsforløb.

– Vores primære mål i PREMIO PLUS er, at forskningen skal gavne patienterne. For at nå vores mål vil vi undersøge nyere diagnostiske metoder, der skal minimere behovet for et indgreb, reducere risikoen for senfølger og forbedre det samlede behandlingsforløb for brystkræftramte, forklarer Malene Grubbe Hildebrandt, forskningsansvarlig.

Brystkræft er en af de mest udbredte kræftformer i Danmark, og alene i Region Syddanmark lever 17.000 mennesker med eller efter brystkræft. Hvert år dør cirka 250 kvinder af sygdommen i regionen, hvilket understreger behovet for den forskning, der foregår i PREMIO PLUS.

– Vi er dybt taknemmelige for, at Region Syddanmark har valgt at støtte os i PREMIO PLUS. Denne anerkendelse styrker vores mod til at påtage os større projekter som dette, siger Malene Grubbe Hildebrandt.

HELIOS: Helhedsorienteret forskning i svær overvægt

Det andet forskningscenter, HELIOS, der er placeret på Esbjerg og Grindsted Sygehus, fokuserer på at tackle de sundhedsmæssige udfordringer, der er forbundet med svær overvægt. Forskerne bag projektet, Claus Bogh Juhl og Charlotte Overgaard, vil arbejde på at udvikle en mere individualiseret tilgang til behandling og forebyggelse af overvægt og de sygdomme, der følger med det.

– Overvægt er en af tidens store problemer. Vores fokus er ikke på kiloene, men på, hvordan vi kan reducere de sygdomsbyrder, der følger i kølvandet af overvægt ud fra flere forskellige perspektiver, siger Claus Bogh Juhl, forskningsansvarlig for HELIOS.

I Region Syddanmark lider hver femte borger af svær overvægt, og det er netop derfor, at HELIOS’ forskning er af stor betydning. Claus Bogh Juhl ser den nye anerkendelse som en mulighed for at komme hurtigere frem med deres forskning.

– Vi er så glade for den anerkendelse, der følger med. Det betyder, at vi kan komme længere og hurtigere med vores forskning. Men for mig er det vigtigste, at det betyder noget for patienterne. Det er dem, det vedrører, siger han afsluttende.

Forbud på Storebæltsbroen: Kraftig vind skaber udfordringer

0

Dagen begynder med lidt eller nogen sol og kun få byger, men i eftermiddagen bliver det mere skyet i store dele af landet. I de vestlige egne kan der komme lidt regn, mens det i de østlige egne forbliver tørt. Temperaturen stiger til mellem 4 og 8 grader, og vinden bliver svag til frisk fra syd og sydøst.

Politiet advarer fra morgenstunden om risiko for glatte veje flere steder i politikredsen, særligt i Kolding Kommune, hvor saltning er foretaget på flere vejklasser:

Vejklasse 1: Saltning kl. 21:07, glat på udsatte steder

Vejklasse 2: Risiko for glatte veje på udsatte steder

Vejklasse 3: Risiko for glatte veje på udsatte steder

Forhold på Storebæltsbroen

Kraftig blæst påvirker trafikken på E20 Storebæltsbroen, hvor der er forbud mod kørsel med visse typer af køretøjer. Trafikanter opfordres til at holde sig opdateret på trafikinformationer og køre forsigtigt.

Husk at tage hensyn til vejforholdene, især hvis du skal ud på længere ture denne morgen.

Kilder: DMI, Trafikken.dk og Sydøstjyllands Politi.