2.1 C
Copenhagen
torsdag 6. februar 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Toget på vinterferie? Kend dine rettigheder før afgang

Af
Andreas Andreassen
-
0

Vinterferien nærmer sig, og mange danskere planlægger at tage toget mod sneklædte bjergtoppe og lange løjper. Togrejser er ikke kun en miljøvenlig måde at rejse på, men også en chance for at gøre selve rejsen til en del af ferieoplevelsen. Men inden du stiger på toget, er det en god idé at kende dine rettigheder, hvis noget går galt undervejs.

Planlæg din rejse og vær forberedt

Togrejser i Europa indebærer ofte flere skift og rejser på tværs af landegrænser. Direktør i Forbruger Europa, Lars Arent, opfordrer til at sætte sig ind i reglerne på forhånd:

– Togrejser giver ikke kun mulighed for at rejse grønnere, men også for at opleve hele rejsen som en del af ferien. Med lidt planlægning og forberedelse kan du nyde turen fuldt ud, fordi du ved, hvordan du håndterer eventuelle uforudsete ændringer.

Dine rettigheder som togrejsende er beskyttet af EU-regler, men vilkårene kan variere afhængigt af det togselskab, du rejser med. Det er især vigtigt at tjekke, om du rejser på en gennemgående billet eller enkeltbilletter, da det kan påvirke dit ansvar ved forsinkelser.

Dine rettigheder, hvis der opstår forsinkelser

Hvis dit tog bliver forsinket mere end én time, skal togselskabet tilbyde dig:

• Refundering af den fulde billetpris

• Omlægning af rejsen til en tilsvarende afgang

Derudover kan du have krav på:

• Gratis måltider og forfriskninger

• Overnatning, hvis det er nødvendigt

Hvis togselskabet ikke tilbyder en alternativ rejse inden for 100 minutter efter planlagt afgang, kan du købe en tilsvarende billet og få refunderet omkostningerne.

Kompensation ved forsinkelse

• 1-2 timers forsinkelse: 25 % af billetprisen tilbage

• Over 2 timers forsinkelse: 50 % af billetprisen tilbage

Praktiske tips til en smidig togrejse

• Undersøg vilkår og regler: Kend reglerne for din billet, og vær opmærksom på ekstra omkostninger, som fx pladsbilletter eller bagageregler.

• Planlæg buffer-tid: Hvis du rejser med enkeltbilletter, skal du sørge for tilstrækkelig tid mellem togskiftene.

• Kontakt togpersonalet ved forsinkelser: Togpersonalet kan hjælpe med alternative løsninger og dokumentation for forsinkelser.

Klage over togrejsen

Hvis du oplever problemer under din rejse, skal du starte med at klage til togselskabet. Hvis I ikke finder en løsning, kan du kontakte Forbruger Europa for hjælp, hvis selskabet er fra et andet EU-land. For danske togselskaber kan du klage til Ankenævnet for Bus, Tog og Metro.

Læs mere om dine rettigheder som togrejsende her.

God rejse, og husk at køre forsigtigt på sporet mod feriedestinationen!

Mette Frederiksen mødes med europæiske topledere om kriser og samarbejde

Af
Andreas Andreassen
-
0

Statsminister Mette Frederiksen rejser tirsdag den 28. januar til Berlin, Paris og Bruxelles for at mødes med nogle af Europas mest indflydelsesrige ledere. Her skal hun drøfte det europæiske samarbejde og aktuelle udfordringer med Tysklands kansler Olaf Scholz, Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Natos generalsekretær Mark Rutte.

Statsministeren fremhæver vigtigheden af det europæiske samarbejde i en tid præget af kriser og geopolitiske forandringer.

– Danmark er et lille land med stærke alliancer. Og en del af et stærkt europæisk fællesskab, hvor vi sammen kan håndtere de udfordringer, vi står over for. Vi har før stået over for store prøvelser. Det europæiske samarbejde har vist sit værd med håndteringen af en række kriser de senere år, siger Mette Frederiksen.

Europa i en ny geopolitisk virkelighed

Med krigen i Ukraine og skiftende magtbalancer på verdensscenen er Europa nødt til at styrke sin selvstændighed og handlekraft, understreger statsministeren.

– Europa står i en alvorlig situation. Med krig på kontinentet og skift i den geopolitisk virkelighed. I sådan en tid er det afgørende med sammenhold. Derfor er det vigtigt for mig hele tiden at være i tæt dialog med mine europæiske kollegaer og allierede. For at pleje Danmarks interesser og styrke vores fælles position. For selvom vi er kommet et stykke ad vejen, skal Europa kunne meget mere selv, siger hun.

Fire millioner kroner til intensiv behandling af for tidligt fødte børn

Af
Andreas Andreassen
-
0

Hvert år fødes omkring 4.500 børn for tidligt i Danmark, og blandt dem fødes ca. 300 på Odense Universitetshospital. De mest sårbare af disse børn, ofte født helt ned til uge 23 og med en vægt på bare 400 gram, har behov for intensiv behandling og særlig pleje. For at imødekomme det stigende behov har regionsrådet i Region Syddanmark besluttet at afsætte fire millioner kroner årligt til oprettelsen af to nye intensivpladser på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital i Odense. Midlerne kommer fra regionens budgetaftale for 2025.

Over de seneste år er behandlingen af for tidligt fødte børn blevet væsentligt forbedret, og langt flere børn overlever fødsler før terminen. Men de positive fremskridt har også skabt et øget behov for kapacitet på neonatalafdelingerne, da flere børn nu kræver længerevarende behandling.

På H.C. Andersen Børne- og Ungehospital har afdelingen i længere tid været presset. Mangel på kapacitet har ofte tvunget personalet til at tage andre intensivpladser på sygehuset i brug eller sende børnene til behandling i en anden region. For at sikre, at Region Syddanmark kan håndtere denne opgave internt, har regionsrådet valgt at styrke kapaciteten med yderligere ressourcer.

De fire millioner kroner årligt vil blive anvendt til både de fysiske rammer og ansættelsen af en speciallæge i for tidligt fødte børn. Når pladserne er oprettet fra januar 2025, vil hospitalet kunne tilbyde fem intensivpladser til de allermest sårbare babyer, samt to semiintensive pladser til børn, der er mere stabile.

– Behandlingen af tidligt fødte børn er et område, der heldigvis har udviklet sig meget over de senere år, så rigtig mange for tidligt fødte overlever. Det er glædeligt, og det betyder, at vi er nødt til at sikre, vi har de rette rammer for behandlingen. Vi skal i Region Syddanmark selv kunne løfte hele opgaven med intensivbehandling på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital i Odense. Det kræver naturligt nok flere midler, som vi politisk er helt enige om at tilføre sygehuset og afdelingen, siger Mette With Hagensen (S), formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark.

De nye midler betyder, at hospitalet vil kunne håndtere flere patienter og undgå at sende dem videre til andre regioner, hvilket både sikrer familierne mere kontinuitet og sparer tid i kritiske situationer. Region Syddanmark understreger, at det fortsat vil være en prioritet at sikre de bedste forhold for både de for tidligt fødte og deres familier, som ofte står i en ekstremt sårbar situation.

Udvider åbningstiderne

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fra den 1. februar får kunderne i Kvickly og SuperBrugsen endnu bedre mulighed for at handle, når det passer ind i hverdagen. De to kæder udvider nemlig deres samlede åbningstider med over 50.000 timer om året, hvilket betyder længere åbningstider i butikker over hele landet.

Fremover åbner alle butikker allerede kl. 7 alle dage – en ændring fra de nuværende åbningstider, hvor mange butikker først slår dørene op kl. 8 eller 9. Lukketiderne bliver også rykket, så butikkerne tidligst lukker kl. 20 på hverdage og kl. 19 i weekender. Hidtil har flere butikker uden for de større byer haft kortere åbningstider, især i weekenderne.

Kædedirektør for Kvickly og SuperBrugsen, Rikke Krause, forklarer, at ændringerne især er til gavn for familier med en travl hverdag:

– Kvickly og SuperBrugsen henvender sig ikke mindst til børnefamilier. De har behov for størst mulig fleksibilitet i en travl hverdag. Med de nye, udvidede åbningstider håber vi at gøre indkøbene lidt nemmere for dem – og alle vores øvrige kunder.

Lokale forskelle på åbningstiderne

Selvom åbningstiderne generelt bliver længere, vil der stadig være lokale forskelle. Det anbefales derfor at tjekke sin lokale butiks åbningstider for at få de præcise tidspunkter.

Regeringen lancerer 12 initiativer mod racisme og diskrimination af grønlændere

Af
Andreas Andreassen
-
0

Regeringen sætter nu ekstra fokus på at bekæmpe racisme og diskrimination mod grønlændere i Danmark. Med en ny ramme på 35 millioner kroner over fire år og 12 konkrete initiativer ønsker regeringen at skabe bedre vilkår og ligebehandling for grønlændere bosat i Danmark. Det skriver Regeringen i en pressemeddelelse mandag formiddag.

Mange grønlændere i Danmark oplever stadig fordomme, racisme og diskrimination. Det vil regeringen gøre op med ved at fremlægge en omfattende indsats, der skal sikre både langsigtede løsninger og øjeblikkelige forbedringer. Midlerne på 35 millioner kroner skal blandt andet finansiere nye tiltag og understøtte eksisterende indsatser frem til 2028.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek understreger, at indsatsen er nødvendig for at styrke sammenhængskraften i samfundet.

– Det er vigtigt for regeringen, at grønlændere kan leve i Danmark uden at møde fordomme. Racisme og diskrimination mod grønlændere er et særskilt problem, som kræver handling. Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan lære af den og sikre, at grønlændere får de samme muligheder som alle andre i Danmark, siger Kaare Dybvad Bek.

Politisk opbakning fra grønlandske folketingsmedlemmer

Grønlandske folketingsmedlemmer bakker op om regeringens indsats. Aaja Chemnitz (IA) fremhæver, at handlingsplanen er et vigtigt redskab:

– Racisme mod grønlændere findes, og det skal vi anerkende og bekæmpe. Jeg er stolt over det resultat, vi har nået, men nu starter det hårde arbejde, siger hun.

Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut) understreger, at åbenhed og handling er nødvendige for at skabe forandring:

– Vi skal stå sammen og sige fra. Forandring tager tid, men vi kan skabe den skridt for skridt. Det har vi altid fortjent.

12 konkrete initiativer

De nye tiltag spænder bredt og inkluderer blandt andet:

• Styrkelse af tolkeordninger for grønlændere i Danmark.

• Undervisning i rigsfællesskabet som obligatorisk del af skolegangen.

• Øget støtte til De Grønlandske Huse for at forbedre servicen til grønlændere.

• Grønlandspuljen, som skal støtte civilsamfundsprojekter rettet mod grønlændere.

• Undersøgelse af oplevet racisme blandt grønlændere i Danmark.

Flere børn bliver hørt, men udfordringer består

Af
Andreas Andreassen
-
0

En ny rapport fra VIVE evaluerer den familieretlige reform fra 2019, som havde til formål at skabe et mere sammenhængende system, der i højere grad inddrager børns perspektiv og hjælper forældre i konflikt til bedre samarbejde. Evalueringen viser, at reformen har opnået væsentlige fremskridt, men også at flere udfordringer stadig skal løses.

En af de vigtigste konklusioner i rapporten er, at reformen har styrket inddragelsen af børn. Der er sket en stigning i antallet af børnesamtaler i Familieretshuset, og flere oplysninger indhentes nu fra barnets skole, daginstitution eller kommune. Mange børn oplever, at samtalerne er relevante, og at de bliver lyttet til.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen udtrykker tilfredshed med denne udvikling:

– Vi er blevet bedre til at beskytte de børn, som uden skyld står midt i forældrenes konflikt. Barnet og barnets ønsker fylder mere i dag – det er jeg rigtig glad for.

Sagsbehandling stadig udfordret

På trods af fremskridt er der fortsat udfordringer i samarbejdet mellem Familieretshuset, familieretterne og kommunerne. Mange forældre oplever en manglende sammenhæng i sagsbehandlingen, hvilket kan forværre konflikterne i stedet for at løse dem.

Desuden viser evalueringen, at bopælsforældre er betydeligt mere tilfredse med sagsbehandlingen end samværsforældre, og at reformen endnu ikke har reduceret konfliktniveauet mellem forældrene.

Sociale problemer kræver tværgående indsats

Evalueringen peger også på, at mange familier har komplekse sociale udfordringer, som ikke kan løses alene gennem det familieretlige system. Ministeren anerkender problemet:

– Flere familier er i overvejende grad udsatte – også mere, end vi på forhånd havde regnet med. Derfor er samarbejde på tværs af sektorer særligt vigtigt. Jeg vil nu dykke ned i evalueringen og overveje, hvad vi politisk kan gøre for at forbedre blandt andet den del.

Hvad viser rapporten ellers?

• Strukturelle forbedringer: Familieretshusets medarbejdere har nu bedre børnesagkyndige kompetencer, som styrker behandlingen af sagerne.

• Ingen større ændring i samarbejde mellem forældre: Konfliktniveauet mellem ikke-samboende forældre er fortsat højt, og mange forældre oplever ikke, at reformen har forbedret deres samarbejde.

• Behov for bedre koordination: Forældre peger på, at manglende samarbejde mellem Familieretshuset og kommunerne ofte gør det sværere at finde løsninger.

Rapporten fremhæver, at reformens langsigtede succes kræver fortsat fokus på samarbejde mellem sektorer og en styrket indsats for at hjælpe de mest udsatte familier. Med en evaluering, der både viser fremskridt og udfordringer, lægger ministeren op til, at der kan komme nye politiske initiativer på området.

Rapporten er finansieret af Social- og Boligministeriet og vil danne grundlag for den videre politiske indsats på det familieretlige område.

Danske Regioner: 54 millioner kroner til jordforurening rækker ikke langt

Af
Andreas Andreassen
-
0

De ekstra millioner, som Miljø- og Ligestillingsministeriet har afsat til at håndtere jordforureninger, der truer søer, åer, fjorde og kyster, er kun nok til at håndtere én forurening om året.

Kort før jul meldte miljøminister Magnus Heunicke ud, at der var sat 54 millioner kroner af i perioden 2025-28 til regionernes arbejde med at undersøge, afværge og oprense jordforureninger, der truer de danske søer, åer, fjorde og kyster.

Men det er slet ikke nok, mener Danske Regioner, der nu har sendt et brev til ministeren om sagen.

– Oprensning af én forurening vil typisk beløbe sig til 8-10 millioner kroner, mens de større forureninger kan koste 50 millioner kroner eller mere. De 54 millioner kroner fordelt over fire år vil derfor kun række til at oprense én gennemsnitlig jordforurening om året, siger Danske Regioners næstformand Mads Duedahl.

Dermed kan der gå lang tid, før alene de første 72 grunde med jordforureninger, som Miljøministeriet lige nu har udvalgt på baggrund af regionernes screening og feltundersøgelser, bliver undersøgt nærmere og oprenset.

Der er brug for faste bevillinger

Håndteringen af jordforureningerne er en del af Danmarks forpligtelser i forhold til at leve op til kravene i EU’s Vandrammedirektiv.

– Der er tale om en meget vigtig opgave for Danmark i forhold til at sikre vores vandmiljø. Men det er også en meget omfattende opgave, der ikke kan løses på kort tid eller med tidsbegrænsede og midlertidige bevillinger. Der er brug for en fast bevilling, som gør det muligt at opbygge nogle faglige miljøer og langtidsplanlægge indsatsen, så vi sikrer, at det er de rigtige forureninger, der bliver prioriteret, siger Mads Duedahl.

Danske Regioner foreslår derfor, at der afsættes en fast bevilling på 50 millioner kroner om året til indsatsen.

– Med sådan en bevilling vil vi kunne fastholde en fornuftig kadence, hvor vi kan oprense de mest presserende først, siger Mads Duedahl.

Ifølge Danske Regioners seneste beregninger, vil det koste mere end 2 milliarder kroner at undersøge, oprense og afværge alle jordforureninger i Danmark, der truer vores søer, åer, fjorde og kyster.

FAKTA

Fakta om jordoprensning

Regionerne fik opgaven med jordforureninger, der udgør en risiko for søer, åer, fjorde, kyster og natur, ved en ændring af jordforureningsloven i 2014. Den skete som et led i implementering af Vandrammedirektivet.

I perioden 2014-2018 screenede regionerne alle kortlagte grunde i forhold til, om de udgjorde en risiko for søer, åer, fjorde og kyster. Det blev til screening af cirka 37.000 grunde.

Screeningen førte til, at der blev udpeget 1.234 grunde, hvor der var en mulig risiko for søer, åer, fjorde og kyster. Af dem gennemførte regionerne en nærmere feltundersøgelse på 400 grunde i 2021-2022.

Det førte til, at man fandt 140 grunde, hvor man kan se, at jordforurening påvirker overfladevandet. På halvdelen er der imidlertid også andre forureningskilder.

Derfor har man lige nu valgt at starte med de 72 specifikke jordforureninger, hvor jordforurening er den eneste årsag til de miljøfarlige stoffer i søer, åer, fjorde og kyster i Danmark. Disse grunde bliver de første, der skal undersøges nærmere og måske oprenses.


Statsministeren deltager i markeringen af 80-året for befrielsen af Auschwitz

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den 27. januar 2025 markerer verden 80-året for befrielsen af koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz. Statsminister Mette Frederiksen deltager i mindehøjtideligheden, som finder sted ved Auschwitz II-Birkenau, en af de mest berygtede lejre fra Anden Verdenskrig.

– I dag mindes vi et af historiens mørkeste kapitler. Jødeforfølgelsen under Anden Verdenskrig var en tragedie af ufattelige dimensioner – præget af død, vold og ydmygelser. Denne mindehøjtidelighed æres til de millioner af liv, der blev tabt, og minder os om vigtigheden af at bekæmpe antisemitisme og forsvare friheden. Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan lære af den og sikre, at ofrenes historier lever videre, udtaler statsministeren.

Arrangementet ventes at blive den sidste store internationale markering af befrielsen med deltagelse af overlevere fra lejren. En række europæiske kongelige, stats- og regeringschefer vil deltage i ceremonien, der er en påmindelse om Holocaust og dens grufulde konsekvenser.

Vindstød stopper trafikken for påhængskøretøjer på Storebælt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Mandagen markerer starten på en uge med blæst og nedbør, idet et kraftigt lavtryk vest for Irland sender en front ind over Danmark. Fronten bringer regn til store dele af landet, og i det nordlige Jylland kan man lokalt opleve slud. Vejret vil være præget af kraftige vindstød, som får temperaturen til at føles endnu koldere.

Lavtrykket bevæger sig tirsdag videre mod Nordsøen og skaber nye regn- og bygeaktiviteter, der vil bevæge sig op over Danmark fra syd. Onsdag ventes lavtrykket at passere hen over landet med udbredt regn og byger, mens torsdagen og fredagen fortsætter med ustadigt vejr. Her kan man forvente svage fronter og ustabil luft, hvilket vil resultere i spredte regnbyger i store dele af landet.

Blæsten har også konsekvenser for trafikken. Politiet advarer om glatte veje på grund af de kolde vejbaner og opfordrer bilister til at køre forsigtigt. Samtidig har de kraftige vindstød ført til restriktioner på E20 Storebæltsbroen, hvor passage med påhængskøretøjer under 750 kg er midlertidigt forbudt. Det anbefales at holde sig opdateret på trafiksituationen via politiets kanaler.

Bilister bør være opmærksomme på risikoen for glatte veje, især på udsatte steder, og sikre god afstand til andre trafikanter. Det våde og blæsende vejr skaber ekstra udfordringer i trafikken, så det er vigtigt at tage de nødvendige forholdsregler.

Kilde. DMI / Trafikken.dk

Nye regler klar til bekæmpelse af snyd ved matchfixing

Af
Andreas Andreassen
-
0

Med en netop underskrevet bekendtgørelse, er nye regler, der skal forebygge og bekæmpe matchfixing, klar til at træde i kraft til sommer.

En ny bekendtgørelse på spilområdet er netop blevet underskrevet, og med den indføres tiltag, der kommer til at styrke indsatsen mod matchfixing, når de træder i kraft til sommer. Det glæder skatteminister Rasmus Stoklund:

”Matchfixing er snyd – ikke bare i sportens verden, men også for spiludbyderne. Derfor er det glædeligt, at vi har regler, der sikrer, at spil foregår på retfærdig og lovlig vis i Danmark. Med de nye regler får Spillemyndigheden adgang til data, som kommer til at sikre endnu bedre beskyttelse af både spillere, atleter og ikke mindst integriteten i sportsbegivenheder,” siger han.

De nye regler medfører, at Spillemyndigheden får en liste over aktive danske atleter, der kan tænkes at have indflydelse på udfaldet af en given begivenhed. Spiludbyderne er med de nye regler forpligtet til at sikre, at en spiller, der indgår væddemål, ikke kan spille på begivenheder, hvor de selv deltager.

Det er ikke kun nye regler, der træder i kraft i 2025. Fra april bliver spiludbydernes indberetning af data til Spillemyndigheden nemlig strømlinet, således at Spillemyndigheden får et datagrundlag til rådighed, som de kan anvende i bekæmpelse af matchfixing. Med det forbedrede datagrundlag kan Spillemyndigheden  nemmere spore, hvis der fx indgås væddemål på samme specifikke udfald på tværs af forskellige spiludbydere.  

De nye regler er en udmøntning af Aftale om nye rammer for almennyttige lotterier og styrket kontrol fra 2022, hvor ansvaret for kontrol med matchfixing overgik fra Anti-Doping Danmark til Spillemyndigheden. Af aftalen fremgår det, at der skulle indføres nye krav, som i endnu højere grad forpligter væddemålsudbydere til at forebygge og bekæmpe matchfixing.

1...456...46Side 5 af 46
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER