2.3 C
Copenhagen
torsdag 6. februar 2025

Her er historien om baneløberen til Danmarks VM-kamp

0

En dramatisk aktion fra en baneløber stjal al opmærksomhed under Danmarks kamp mod Tjekkiet ved VM i håndbold søndag aften i Jyske Bank Boxen. Mens kampen blev spillet foran et fyldt publikum, løb en aktivist ind på banen og afbrød opgøret for at promovere organisationen “Nødbremsen”, der kæmper mod regeringens planer om nye motorveje og andre klimaprojekter.

Episoden skete kort inde i anden halvleg, hvor aktivisten sprang over afspærringen og gik direkte ind på banen iført en t-shirt med et budskab fra “Nødbremsen”. Mens spillerne kiggede forbløffet til, spredte aktivisten konfetti rundt på banen og marcherede rundt i over 30 sekunder, før der blev grebet ind.

Landstræner Nikolaj Jacobsen, der tydeligt blev irriteret over afbrydelsen, besluttede at tage sagen i egen hånd. Jacobsen gik ind på banen og skubbede aktivisten væk, hvilket blev mødt med enorme klapsalver fra publikum. Kort efter kom vagterne til og fjernede aktivisten fra banen, mens buhråb rungede i arenaen.

Tre personer anholdt

Efter episoden anholdt politiet tre personer – heriblandt baneløberen og to kvinder, som ifølge overvågningsbilleder havde forbindelse til aktionen. Alle tre er senere blevet løsladt. Overvågningsoptagelser viser aktivisten, der roligt fjerner en hættetrøje ved afspærringen, før han går ind på banen.

På “Nødbremsens” Facebook-side bekræftes det, at aktionen blev udført af en af deres aktivister. I en erklæring forklarer aktivisten, hvorfor han valgte at forstyrre VM-kampen:

– Jeg er selv vokset op med håndbold og ønsker, at den næste generation har samme mulighed. Men hvis regeringen fortsætter deres klimaødelæggelser, kommer vores børn ikke engang til at have et sikkert sted at bo.

Kritik på sociale medier

Protesten har dog langt fra vakt sympati hos offentligheden. På “Nødbremsens” Facebook-side er der kommet over 450 kommentarer til opslaget om aktionen, hvor mange udtrykker deres utilfredshed. Kommentarerne spænder fra vrede reaktioner til deciderede fordømmelser, og opslaget er blevet mødt med over 200 vred-reaktioner.

Selvom organisationen beskriver sig som modstandere af regeringens “klimakollaps”, ser det ud til, at deres metode har haft en modsat effekt på mange af de danske tilskuere og brugere på sociale medier.

100.000 fans til VM i håndbold

0

VM i herrehåndbold 2025 blev afviklet med stor succes i Jyske Bank Boxen, hvor Danmark endnu en gang markerede sig som en verdensklassevært for internationale sportevents. De danske kampe trak fulde huse med op mod 15.000 tilskuere pr. kamp. og over 100.000 tilskuere har været til VM i Boxen.

Med fuldt fokus på ansvarlig eventafvikling og maksimal international branding har DanskHåndbold, Herning og Danmark vist verden, hvordan store sportevents kan afvikles med både økonomisk, bæredygtig og oplevelsesmæssig succes.

– Vi er enormt stolte af at kunne afvikle endnu et verdensmesterskab på dansk grund i samarbejde med Herning Kommune og Sport Event Denmark. De fyldte tribuner, den fantastiske stemning og den store opbakning fra hele landet viser, hvad håndbold betyder for Danmark. Det er ikke bare sport – det er kultur og fællesskab, som starter i klubberne og følger med helt til slutrunderne, siger Jan Kampman, konstitueret formand for DanskHåndbold, og sender i samme åndedrag en kæmpe tak til de mange frivillige, som gør det muligt både i hverdagen, og når der fløjtes op til kamp.

Ansvarlighed som nøgleord

VM i herrehåndbold 2025 har ikke kun været en sportslig fest, men også en begivenhed, hvor grøn omstilling og ansvarlighed har været i fokus. Fra genanvendelige materialer i fanområdet til klimavenlige buffetter har arrangementet sat standarder for, hvordan sport og ansvarlighed kan gå hånd i hånd.

– Det er meget positivt, at vi har haft bæredygtighed og genanvendelighed i centrum. Herning og Herning Kommune har endnu en gang vist, at vi har meget stor erfaring i at være værter for store sportsevents, og at vi kan sætte dagsordenen på området. Samtidig konstaterer jeg med tilfredshed, at opbakningen til håndbold-VM har været stor fra både publikum, de mange frivillige og borgerne i kommunen. Det vil jeg gerne sige tak for. Nu puster vi ud, og så er vi klar igen til maj, når vi skal være vært for A-VM i ishockey, hvor vi også venter gæster fra hele verden. Og så har vi jo en håndboldslutrunde igen om et år, siger Herning Kommunes borgmester Dorte West, (V).

International branding

Turneringen har givet Danmark en unik platform til at brande sig som en foretrukken vært for internationale sportevents.

– VM i herrehåndbold 2025 har været en perfekt showcase for Danmark som værtsnation. Det her mesterskab viser, hvordan vi skaber værdi på flere niveauer – både sportsligt, økonomisk og for vores internationale omdømme. Men det, der står stærkest, er begejstringen, fællesskabet og folkefesten, vi har oplevet her i Herning. Fra de propfyldte tribuner til de dedikerede frivillige, der har gjort det hele muligt, har vi igen bevist, at Danmark er blandt de førende, når det gælder at levere mindeværdige, professionelle og ansvarlige sportevents, siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark

Unikke rammer

Verdensmesterskabet var den 8. internationale håndboldslutrunde i Herning og den 7. i Jyske Bank Boxen, og tilbage i 2014 præsenterede Dansk Håndbold og MCH for første gang en Fanzone for at skabe en helstøbt og udvidet publikumsoplevelse i messehallerne ved Jyske Bank Boxen. Fanzonerne har hver gang udviklet sig og er blevet et særkende for mesterskaber i Herning. Succesen glæder administrerende direktør i MCH A/S, Georg Sørensen.

– Vi elsker at have gæster – og gerne mange. Dét har vi haft igen til dette mesterskab, og igen har både Jyske Bank Boxen og Fanzonen været fyldt med tusindvis af glade gæster fra hele Danmark og de deltagende nationer. Der skal lyde både tak for samarbejdet og et stort tillykke til Dansk Håndbold, til hele holdet, medarbejdere og alle de frivillige med endnu en flot slutrunde til gavn for håndbolden og dansk idræt – og for byen, landsdelen og hele Danmark, lyder det fra Georg Sørensen.

Med en succesfuld VM-slutrunde i bagagen ser Danmark frem mod flere store sportevents i fremtiden. Herning og Jyske Bank Boxen er klar til at tage imod verden igen – og med en garanti for, at Danmark også næste gang vil levere oplevelser, der samler og begejstrer.

Kommende håndboldslutrunder i Danmark:

2026 EM Håndbold, mænd (15/01/2026 – 01/02/2026)
Danmark, Norge, Sverige

2028 EM Håndbold, kvinder (30/11/2028 -17/12/2028)
Danmark, Norge, Sverige

2030 EM Håndbold, mænd (10/01/2030- 27/01/2030)
Danmark/Polen/CZE

2031 VM Håndbold, mænd (januar 2031)
Danmark, Norge, Island

2032 EM Håndbold, kvinder (december 2032)
Danmark, Polen, Tyskland

Fakta om VM i Herning

  • Arena: Jyske Bank Boxen – med en kapacitet på 15.000 tilskuere.
  • Antal danske kampe: 6 kampe blev spillet på dansk jord, alle i en propfyldt arena.
  • Publikum: Op mod 15.000 pr kamp, hvor Danmark var på banen og over 100.000 besøgte Jyske Bank Boxen
  • Ca 350 akkrediterede pressefolk igennem og det er kun i Herning.
  •  ca 142 kæmpe sække med pant ind, svarende til 50.000 kroner som går til Julemærkehjemmene, og vi er ikke helt færdige endnu.
  • 950 genanvendelige drikkeflasker til presse, frivillige og ansatte
  • 280 tusind visninger på de tre videoer i samarbejde med Den gode gerning, med fokus på skrald og de frivillige, pantindsamlingen og at hjælpe hinanden
  • Mini-guide til den ansvarlige fan på Instagram har fået næsten 24.000 visninger og mere end 550 likes og ligger i top-10 på DanskHåndbold’s Instagram over mest sete opslag
  • Frivillige: Flere end 400 frivillige gjorde mesterskabet til en realitet sammen med nøglefrivillige. Blandt andet var Mathias Gidsels mor frivillig. Hun scannede billetter.

Om VM

VM afvikles af Norge, Kroatien og Danmark, hvor indledende og mellemrunde blev afviklet.

Danmark har spillet sine kampe indtil nu i Jyske Bank Boxen. Danmark er regerende verdensmestre og er også ubesejret i denne slutrunde indtil videre.

Slutspillet finder sted fra 28. januar til 2. februar 2025. Kvartfinalerne spilles den 28. og 29. januar 2025 i Arena Zagreb og Unity Arena.

Semifinalerne spilles den 30. og 31. januar 2025 i Arena Zagreb og Unity Arena. Kampen om tredjepladsen spilles den 2. februar 2025 i Unity Arena. Finalen om verdensmesterskabet i håndbold for mænd spilles den 2. februar 2025 i Unity Arena i Oslo.

Politiet advarer: Glatte veje flere steder i landsdelen

0

Denne søndag morgen advarer politiet om risiko for glatte vejbaner flere steder i politikredsen, især på udsatte strækninger. Temperaturerne ligger omkring frysepunktet til 3 graders varme, men vejbanerne kan være frostkolde, hvilket giver risiko for pletvis rimglatte veje. Politiet opfordrer til forsigtighed i trafikken for at sikre, at alle kommer sikkert frem.

Der er saltet på flere stats- og kommuneveje, men glatføre kan stadig forekomme, især på mindre befærdede strækninger.

Statsveje: Normalt føre efter årstiden, saltning udført kl. 22:21.

Kolding Kommune, Vejklasse 1: Saltet kl. 22:37, risiko for glatte og frysende vejbaner på udsatte steder.

Kolding Kommune, Vejklasse 2 og 3: Risiko for glatte veje på udsatte steder, kør forsigtigt.

Esbjerg Kommune, Vejklasse 1: Saltet kl. 04:17. Normalt føre forventes omkring kl. 09:00.

Esbjerg Kommune, Vejklasse 2 og 3: Normalt føre efter årstiden.

Vejrforhold søndag

Morgenen starter med klart vejr i den nordvestlige del af landet, mens der er skyer over resten af Danmark. En svag frontzone med regn ligger lige syd for os og bevæger sig senere mod nord, hvilket kan give skiftende vejrforhold.

Formiddag: Risiko for pletvis glatte veje fortsætter først på formiddagen.

Eftermiddag: Frontzonen bevæger sig østover, og Jylland forventes at få opklaring fra vest. Syd- og Østdanmark får dog perioder med regn, og på Bornholm kan der falde slud.

Nedbørsmængder: Bornholm får 3-8 mm, mens resten af landet får 0-2 mm.

Mandagen byder på mere ustadigt vejr. Regn fra sydvest vil brede sig, og lokalt kan der opstå slud eller tøsne. Der ventes samtidig kraftigere vind.

Pas godt på hinanden

Politiet minder om vigtigheden af at tilpasse hastigheden og være ekstra opmærksom på glatte veje, især på strækninger, der endnu ikke er saltet. Kør forsigtigt og pas godt på jer selv og hinanden i trafikken.

Slinger i valsen forhindrede ikke dansk sejr

0

Der var rødt kort og en aktivist på banen, og i første halvleg sløset dansk spil. Det endte dog alligevel med en overbevisende sejr til Danmark på 28-22 mod Tjekkiet.

var lagt op til en sidste dans i Jyske Bank Boxen tidligt lørdag aften, hvor det danske herrelandshold tog imod Tjekkiet i sin sidste kamp i gruppespillet ved VM i håndbold. Efter kampen vender Danmark næsen mod Oslo, hvor finalekampene spilles – med kvartfinalen allerede på programmet onsdag. Brasilien ligner den sandsynlige modstander, men morgendagens kampe kan stadig ændre på udfaldet.

Selvom dagens opgør ikke havde betydning for gruppens samlede stilling, var der ingen mangel på intensitet. Begge hold gik ind med målsætningen om at sikre sig en sejr, og allerede fra kampens første minut var dramaet en realitet. I Danmarks første angreb modtog den tjekkiske stjerne Thomas Piroch direkte rødt kort, da han kantede Emil Jakobsen hårdt. Efter en videogennemgang fra de serbiske dommere Vladimir Jovandic og Marko Sekulic blev afgørelsen stadfæstet, og Piroch måtte forlade banen.

Situationen satte sit præg på spillet, men trods overtallet kæmpede Danmark med effektiviteten i angrebet. Tjekkiets målmand Tomas Mrkva viste sig hurtigt som en afgørende faktor og præsterede flere imponerende redninger på danske nærskud. Misbrugte straffekast og fejl på skud fra både fløjen og stregen blev en udfordring for danskerne, som aldrig fandt en naturlig rytme i første halvleg.

Efter 15 minutters spil var stillingen tæt, 8-7 til Danmark, men en længere måltørke ramte begge hold. Først efter 20 minutter udlignede tjekkerne til 8-8, hvilket fik landstræner Nikolaj Jacobsen til at reagere. Han forlangte timeout og benyttede lejligheden til at ruske op i holdet med markante ændringer. Lasse Andersson, Emil Jakobsen, Niclas Kirkeløkke og Lukas Jørgensen blev erstattet af Thomas Arnoldsen, Magnus Landin, Johan Hansen og Magnus Saugstrup. Udskiftningerne gav straks resultat, da Magnus Landin kvitterede med to hurtige scoringer, som bragte Danmark foran igen. Alligevel var angrebsspillet præget af usikkerhed og manglende skarphed.

Ved pausen stod det 12-10 til Danmark, hvilket mindede om tidligere opgør mellem de to hold. Sidste år ved EM sluttede første halvleg mellem Danmark og Tjekkiet lige, 9-9, før danskerne trak afgørende fra i anden halvleg og sikrede en storsejr på 23-14. Om kampen denne gang følger samme mønster, er fortsat uvist, men tendenserne ligner tidligere møder.

Anden halvleg begyndte dramatisk. Kort efter fløjtet stormede en aktivist pludseligt banen og smed konfetti ud over spillepladsen. Til stor forbløffelse fra både spillere og publikum reagerede vagterne ikke umiddelbart, og det blev landstræner Nikolaj Jacobsen, der greb ind. Han eskorterede aktivisten mod udgangen, inden vagterne overtog situationen. Episoden medførte flere minutters afbrydelse, mens banen blev ryddet for konfetti, hvilket gav en unødvendig pause i det ellers tætte opgør.

Trods den forstyrrede start på halvlegen arbejdede Danmark sig langsomt ind i kampen. Emil Nielsen fortsatte sin stærke præstation i målet med flere vigtige redninger, mens Mathias Gidsel i angrebet tog ansvaret. Gidsel, som normalt er playmaker, måtte træde til som straffekastskytte, da både Emil Jakobsen, Magnus Landin og Johan Hansen havde misbrugt deres forsøg fra syv-meterlinjen.

Med et kvarter tilbage på uret havde Danmark opbygget en solid føring på 21-15. Denne komfortable afstand gav plads til rotationer, og blandt andet fik Jannick Green chancen i målet, da han blev skiftet ind med 11 minutter tilbage. Samtidig blev Mads Mensah sendt på banen for at få værdifulde minutter efter at have siddet ude i de seneste kampe.

Kampen endte med en dansk sejr på 28-22 efter en solid indsats i kampens afsluttende minutter. Selvom der var bump på vejen, lykkedes det danskerne at finde en bedre rytme i anden halvleg og holde Tjekkiet på afstand. Med sejren er Danmark nu klar til kvartfinalen, som spilles onsdag i Oslo. Her venter formentlig Brasilien, men den endelige modstander afgøres af resultaterne fra søndagens kampe.

Mikkel Hansen vil gøre håndbold til en amerikansk sportsgren

0

Pro Handball USA tog søndag et vigtigt skridt i ambitionen om at bringe håndbolden til et nyt niveau i USA. Projektet “AMERICA DESERVES HANDBALL” blev lanceret ved et pressemøde i Jyske Bank Boxen, hvor flere prominente navne deltog, blandt andet Mikkel Hansen. Med støtte fra International Handball Federation (IHF) og USA Team Handball Federation (USATH) er målet klart: en professionel liga i USA senest efter OL i 2028 og en prestigefyldt klubturnering allerede fra næste år.

Blandt ambassadørerne for projektet er verdensstjerner som Mikkel Hansen, Stine Oftedal, Nikola Karabatic og Estavana Polman. For Mikkel Hansen, der gennem sin karriere har været synonym med dansk håndboldsucces, var det et naturligt valg at blive en del af denne historiske satsning.

– Det er en ting at blive kontaktet, og en helt anden at se det blive konkretiseret. Jeg synes, det er et ekstremt spændende projekt, og hvis det lykkes, kan det virkelig tage håndbold til et helt nyt niveau. Jeg er ikke naiv og tror ikke, det sker over natten, men jeg ser et stort potentiale, især i et land som USA, hvor sport og underholdning spiller en så central rolle. Jeg tror, håndbold har en god chance for at passe ind i det marked, forklarede Hansen.

Håndboldens potentiale i USA

Det amerikanske marked har tidligere vist sig svært at bryde igennem for internationale sportsgrene, men ifølge Hansen kan håndbolden tilbyde noget unikt, der kan tiltrække det sportsglade publikum i USA.

– USA elsker sport og underholdning, og håndbold passer rigtig godt til denne kultur. Vi har en sport, der er actionfyldt, teknisk udfordrende, og hvor man hele tiden er underholdt. Der er ikke lange pauser, og det er den type tempo, folk i USA er vant til. Jeg tror virkelig, det kunne fange interessen, sagde Hansen.

Projektet sigter mod at skabe en langsigtet udvikling, der ikke kun handler om elitehåndbold, men også om at opbygge en bred base blandt børn og unge. For Hansen er det vigtigt at understrege, at en succesfuld integration af håndbold i USA kræver både tålmodighed og dedikation.

– Jeg tror på, at håndbold kan finde sin plads i USA. Men vi ved, at det ikke bliver let. Det er et stort arbejde at få det til at fungere, og det handler om at have tålmodighed og forståelse. Det er ikke bare at flyve ind og få succes over natten. Det kræver arbejde, investering og tid, sagde han og tilføjede:

– Vi ved, at det vil være en lang vej, men vi tror på, at det er den rette tid og det rette sted for at få håndbold til at vokse i USA. Vi vil ikke bare være en lille niche, vi vil være en sport, der engagerer folk på tværs af generationer og interesser.

En kultur med plads til håndbold

Mikkel Hansen under pressemødet. Ved siden af ham er det Mads Winther og Narcisa Lecusanu.

Selvom håndboldens popularitet i dag er begrænset i USA, ser Mikkel Hansen potentiale i sportens tempo og intensitet, der kan appellere til et publikum, som er vant til underholdning i verdensklasse.

– Generelt tror jeg, at sport som håndbold passer rigtig godt ind i den amerikanske sindstilstand. 60 minutters handling og tekniske færdigheder er noget, der appellerer til mange. Jeg håber virkelig, at vi kan få flere mennesker til at sætte pris på den fantastiske sport, vi elsker, og få flere til at se, hvad håndbold kan tilbyde, sagde Mikkel Hansen.

Men der er også udfordringer, især når man sammenligner med etablerede sportsgrene som amerikansk fodbold. Hansen anerkender, at håndbold kræver en helt særlig færdighedsbase, der ikke kan overføres fra andre sportsgrene uden videre.-

– Jeg ved, at vi måske provokerer nogen, især dem, der kommer fra en helt anden sport som amerikansk fodbold. Men det er ikke så simpelt, som folk måske tror. For at blive god til håndbold kræver det virkelig hårdt arbejde og dedikation. Og selvom jeg måske har en god arm, er det ikke sådan, man bare går fra at spille quarterback til at starte en stor kamp. Håndbold kræver sine egne færdigheder, understregede han.

Støtte fra verdensstjerner og store klubber

Med opbakning fra profiler som Hansen og klubber som Paris Saint-Germain, FC Barcelona og Odense Håndbold er fundamentet lagt for en stærk start. Første udgave af den planlagte klubturnering finder sted i Las Vegas i 2025 og markerer begyndelsen på en rejse, der kan ændre håndboldens globale udbredelse.

For Mikkel Hansen handler det om at gøre håndbolden tilgængelig og attraktiv for nye generationer. Hvis projektet lykkes, ser han det som en mulighed for at bringe sporten til en helt ny arena.

– Vi har en fantastisk sport, som fortjener opmærksomhed, og jeg glæder mig til at være en del af det her projekt. Hvis vi kan få USA med ombord, kan håndbold virkelig tage næste skridt, sluttede han.

Mikkel Hansen og stjernernes planer for håndbold i USA

0

Håndboldsporten står over for en historisk mulighed for at slå rødder i USA. Ved et pressemøde i Jyske Bank Boxen i Herning præsenterede Pro Handball USA deres vision for håndboldens fremtid i landet. Projektet “AMERICA DESERVES HANDBALL” sigter mod at etablere en professionel liga i USA senest efter OL i Los Angeles i 2028, mens en prestigefyldt klubturnering med nogle af Europas største håndboldklubber skal kickstarte interessen.

Mads H. Winther, CEO for Pro Handball USA, indledte pressemødet med at forklare projektets to hovedtiltag. Den langsigtede ambition er at opbygge en professionel liga for både mænd og kvinder, som skal etableres inden 2028. Derudover planlægges en årlig klubturnering, hvor otte hold fra både herre- og damesiden vil dyste i USA. Turneringen skal være et spektakulært showcase for sporten og give amerikanske fans mulighed for at opleve håndbold på højeste niveau.

– Vores mål er at skabe opmærksomhed omkring håndbold i USA og hæve niveauet af sporten. USATH og IHF har arbejdet på dette i et stykke tid, og vi er glade for at være en del af den udvikling. Vi ønsker at opbygge både professionelle ligaer for både kvinder og mænd i USA og samtidig hjælpe med at opbygge programmer for unge atleter, sagde Winther.

Store europæiske klubber bakker op

Den planlagte klubturnering har allerede tiltrukket stor interesse fra europæiske topklubber. På herresiden har Paris Saint-Germain og FC Barcelona givet tilsagn om at deltage, mens Odense Håndbold på kvindesiden bliver en del af turneringen.

Første udgave af turneringen finder sted i Las Vegas og bliver en 10-dages begivenhed med kampe, træningslejre og aktiviteter for fans.

– Vi planlægger at bringe otte topklubber til én venue. Første års event vil blive afholdt i Las Vegas – et fantastisk sted. Vi vil tale med forbundet om at få de amerikanske landshold til at træne og spille kampe samtidig. Det bliver en unik mulighed for at samle håndboldens største navne og introducere sporten til det amerikanske publikum, forklarede Mads Winther.

Professionel liga på vej til USA

En af de største ambitioner for Pro Handball USA er at etablere en fuldskala professionel håndboldliga for både mænd og kvinder senest i 2028. Ligaen skal opbygges fra bunden og vil drage nytte af europæisk ekspertise, samtidig med at der skabes en lokal struktur med klubber, trænere og spillere.

Målet er at gøre ligaen til en af verdens stærkeste og skabe en platform, der kan løfte håndboldens niveau i USA. Ifølge Mads H. Winther er ligaen ikke kun et sportsligt projekt, men også en strategisk satsning på at gøre håndbold til en del af den amerikanske sportsidentitet.

– Vi vil virkelig gerne bidrage til at gøre USA til en håndboldstormagt, udtalte han.

En bred indsats for at styrke sporten

Foruden ligaen og klubturneringen har Pro Handball USA også fokus på at styrke håndbolden på græsrodsniveau. Projektet inkluderer børneprogrammet The Handball Frontier, som skal introducere sporten til amerikanske børn og unge.

Målet er at skabe en ny generation af spillere og opbygge en bred spillerbase, som kan danne grundlaget for den kommende professionelle liga.

– Vi ønsker at opbygge lokale klubber, skabe et bedre miljø og organisere nationale turneringer. Vi vil også arbejde på at få college håndbold mere integreret, end det er nu. Kulturmæssigt ser det ud til, at håndbold i USA er på vej til at vokse, forklarede Winther.

Håndbold som global sport

Mads H. Winther understregede under pressemødet, at håndbold har potentiale til at blive en global sport, og at USA kan spille en nøglerolle i denne udvikling. Han trak paralleller til egne erfaringer med at introducere sporten til amerikanske gæster i Danmark og nævnte, hvordan tidligere kommentarer fra en amerikansk NFL-quarterback om håndboldens sværhedsgrad havde motiveret ham til at tage handling.

– Jeg har været engageret i håndbold i mange år. Hver gang jeg havde amerikanere med til kampe i Danmark, sagde de: ‘Hvorfor har vi ikke denne sport i USA?’ Og jeg sagde til dem: ‘En dag, en dag.’ Nu er den dag kommet, sagde Winther med et smil.

Visionen om en håndboldstormagt

Pro Handball USA vil trække på erfaringer og ekspertise fra europæisk håndbold og samarbejde med både nationale og internationale organisationer for at gøre projektet til en succes.

. Vores mål er at bringe europæisk know-how og erfaring til håndboldbanerne i USA – til skoler og lokale klubber. Det er et hårdt arbejde, men vi er dedikerede til det. Vi vil virkelig gerne bidrage til at gøre USA til en håndboldstormagt, afsluttede Winther.

Med opbakning fra prominente profiler som Mikkel Hansen, Stine Oftedal, Nikola Karabatic og Estavana Polman samt stærke europæiske klubber, har Pro Handball USA sat kurs mod at etablere håndbold som en fast bestanddel af den amerikanske sportsverden. Projektet er ambitiøst, men potentialet er stort, og OL i 2028 kan meget vel blive kulminationen på en ny æra for sporten.

Håndbold på vej til USA

0

Håndboldsporten får nu en chance for at slå rod i USA, når projektet “AMERICA DESERVES HANDBALL” officielt skydes i gang. Ved en pressekonference i Boxen i Herning den 25. januar kl. 13.30 vil Pro Handball USA præsentere deres ambitiøse plan om at udvikle og drive professionel håndbold i USA.

Eksklusive rettigheder til professionel håndbold i USA

Pro Handball USA har fået de eksklusive rettigheder fra USA Team Handball Federation (USATH) til at opbygge professionelle håndboldstrukturer i USA. Projektet støttes også af International Handball Federation (IHF) og sigter mod at løfte sporten i landet fra græsrødderne til eliteplan.

Som en del af initiativet planlægger Pro Handball USA at lancere The Handball Frontier, der skal introducere håndbold til børn i USA. Målet er at skabe en ny generation af spillere og opbygge en større base, der på sigt kan føre til etablering af professionelle ligaer.

Verdensstjerner bakker op om projektet

Pro Handball USA har sikret sig opbakning fra nogle af håndboldsportens allerstørste profiler, som er tilknyttet projektet som ambassadører. Blandt dem er Mikkel Hansen, Stine Oftedal, Nikola Karabatic og Estavana Polman. De fire stjerner skal være med til at skabe opmærksomhed om projektet og fungere som forbilleder for både unge spillere og håndboldfans i USA.

Pressekonferencen i Boxen i Herning byder ligeledes på et stærkt panel, der skal præsentere projektet. Panelet består her af Mads H. Winther, CEO for Pro Handball USA, de to ambassadører Mikkel Hansen og Stine Oftedal, Michael King, CEO for USA Team Handball Federation, og Narcisa Lecusanu, medlem af IHF’s eksekutivkomité.

Efter den officielle præsentation følger et talkshow med Mikkel Hansen og Stine Oftedal, der bliver ledet af Tommy Kjærsgaard. 

Et nyt initiativ for håndboldsporten i USA

“AMERICA DESERVES HANDBALL” introducerer  en ny og ambitiøs indsats for at udvikle håndboldsporten på det amerikanske kontinent. Med fokus på talentudvikling, internationale profiler og etableringen af en professionel liga er målet at løfte håndboldens position i USA til helt nye højder. Dette kan blive starten på en ny tid for sporten i et marked med enormt potentiale.

Pressekonferencen i Boxen er også åben for håndboldfans, der har billet til lørdagens kampe. Pro Handball USA har oplyst, at der ikke vil blive givet yderligere kommentarer før selve pressekonferencen.

Aalborgs økonomi er i en liga for sig selv

0

Regnskaberne for det seneste regnskabsår tegner et skarpt billede af den økonomiske virkelighed i dansk herrehåndbold. Aalborg Håndbold befæster sin position som landets suverænt største klub med en økonomi, der klart overgår konkurrenternes, både i omsætning og personaleomkostninger. Tallene afslører en klar økonomisk forskel, hvor nordjyderne ikke blot er toneangivende på banen, men også styrer med sikker hånd bag kulisserne.

Omsætning langt over konkurrenterne

Aalborg Håndbold omsatte sidste år for imponerende 64,1 millioner kroner. Det er mere end dobbelt så meget som nummer to på listen, Bjerringbro-Silkeborg, der har en omsætning på 25,8 millioner kroner. Lige i hælene på BSV følger Skjern Håndbold med 25,6 millioner kroner. GOG, der er stærkest i grundspillet, ligger på en fjerdeplads med en omsætning på 20,2 millioner kroner.

De øvrige klubber er langt bagud i forhold til Aalborg. TTH Holstebro når 20 millioner kroner, mens KIF Kolding lander på 19,6 millioner kroner. Nederst på listen finder man Nordsjælland Håndbold, der omsætter for 6,5 millioner kroner – kun en tiendedel af Aalborgs omsætning.

Aalborg fører an på lønbudgettet

Når det kommer til personaleomkostninger, der dækker lønninger til både spillere, stab og administration, er Aalborg igen i særklasse. Klubben har et budget på 38 millioner kroner til personaleomkostninger, hvilket er mere end dobbelt så meget som nummer to, GOG, der bruger 17,5 millioner kroner. Lige bag GOG ligger TTH Holstebro med 17 millioner kroner, mens Skjern Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg bruger henholdsvis 16,6 og 15,5 millioner kroner.

Nederst på listen er Nordsjælland Håndbold og Lemvig-Thyborøn Håndbold, der bruger henholdsvis 5,2 og 5,5 millioner kroner på personaleomkostninger – igen en brøkdel af Aalborgs budget.

“Vi har tænkt os at beholde førertrøjen”

Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen, lægger ikke skjul på klubbens ambitioner om at fastholde sin førerposition.

– Jeg har det fint med, at vi har førertrøjen, og den har vi tænkt os at beholde. Vi vil være større endnu, og så bruger jeg ærligt talt ikke ret meget tid på, hvad vores konkurrenter kan og gør. Vi kender dem selvfølgelig, det skal vi gøre, men vi er ikke herre over, hvad de gør i Skjern og GOG, siger Jan Larsen.

Direktøren fremhæver også, at klubbens størrelse giver mulighed for at udvikle organisationen og sikre en professionel drift.

– Jo større organisationen er, jo bedre muligheder er der for at udvikle klubben. Når vi nærmer os 15 fuldtidsansatte på kontoret, er der også en bedre mulighed for at generere indtægter. Der sidder nogle med ekspertiser på specifikke områder, forklarer han.

FHK’s tal stadig ukendte

Fredericia Håndboldklub (FHK) mangler endnu at offentliggøre regnskabstal for deres nye selskab. AVISEN erfarer dog, at klubbens personaleomkostninger ligger i samme størrelsesorden som TTH Holstebro og Skjern Håndbold. Det præcise beløb vil først blive afsløret i december, når FHK’s første regnskab i deres nye selskabsstruktur offentliggøres.

Ny sandhedskommissær i EU vil fastholde censur

0

Danskeren Margrethe Vestager forlod topjobbet som EU-kommissær i 2024. Kronen på hendes politiske værk i EU blev Digital Services Act, der er formet som et europæisk forsøg på at kontrollere den frie meningsdannelse i Europa. En perlerække af sanktionsmuligheder mod ikke mindst amerikanske virksomheder indenfor teknologibrancherne, skulle håndhæve kommissærernes drøm om at få bugt med holdninger, man ikke brød sig om. Alt sammen under en overordnet paraply med temaet at man skulle beskytte demokratiet mod uønskede emner.1

Afløseren for Vestager hedder Henna Virkkunen, der har fået den grandiose titel af vicepræsident med ansvaret for ikke mindre end “Tech suverænitet, Sikkerhed og Demokrati”. Det er svært at tænke sig til en mere pompøs jobbeskrivelse for en EU-kommissær, der paradoksalt nok ikke er blevet valgt ved et demokratisk valg, men derimod alene udpeget af den finske regering og indsat via hemmelige forhandlinger mellem EU-landene og deres bureaukrater. Men det er nu sådan, at den demokratiske frihed tilsyneladende sikres bedst; ved ikke at spørge befolkningen.

Virkkunen har efter kommissionens opfattelse den helt rigtige baggrund til at udforme og sikre demokratiets ve og vel: Hun har siddet 10 år i Europa-Parlamentet (2014-2024). Langt væk fra det finske bagland, vælgerne og det demokrati, hun nu skal sikre. I en indledende erklæring, der er kommet samtidig med at den nyvalgte amerikanske præsident, Donald Trump, er blevet indsat, slår hun fast, at hun vil ikke blot vil forsvare censuren til det sidste, men fordoble antallet af EU medarbejdere på censurområdet, samt endda udvide beføjelserne til Digital Services Act:

“Med fokus på fremtiden er jeg også forpligtet til at fortsætte med vurderingen af et kodeks for god praksis om desinformation med henblik på at udstede en udtalelse og integrere denne kodeks i DSA-rammen.”

Den nye kommissærs udmeldinger står i skarp kontrast til den udvikling, der netop nu finder sted i USA, hvor de sociale medier har deres største bastion. Metas ejer, Marc Zuckerberg, slog i januar 2025 fast, at han nu vil samarbejde med Trump om at forsvare amerikanske virksomheders interesser. Dette var eksplicit møntet på EU-kommissionen og Digital Services Act. Kommissionen har forsøgt at true sig til at få en bagdørsadgang hos blandt andet X, så EU kan sidde og overvåge om der er ytringer, de ønsker skal fjernes fra den offentlige debat. Truslerne har primært haft økonomisk karakter, hvor man via Vestagers berygtede forarbejde, har tildelt milliardstore bøder til de IT virksomheder, der ikke makker ret. Under Biden-administrationen hyldede man i fællesskab censuren, som også blev praktiseret af FBI og understøttet af CIA. Derfor har offentligheden de sidste 7-10 år været udsat for en omfattende manipulation på de sociale medier, hvor man ikke mindst under Coronapandemien fjernede mange korrekte informationer under påskud af, at de var farlige. Det hæmmede den frie forskningsdebat og fik alvorlige konsekvenser for folkesundheden i verden, ifølge professor Martin Kulldorf, der har været med til at anlægge en retssag mod censurapparatet i USA. Et af de censurerede emner var spørgsmålet om nedlukningen af samfundet, og de forskere, der mente dette var en dårlig ide, blev systematisk censureret eller endda fyret2.

I kølvandet på Donald Trumps valgsejr i 2016, fremkom det demokratiske parti med den forklaring på nederlaget, at det måtte skyldes indblanding fra udlandet, specifikt Rusland. Påstanden var at der på de sociale medier skulle have været omfattende desinformation. Anklagen om at Rusland på en eller anden måde står bag hemmelige påvirkningskampagner, der skulle have haft afgørende indflydelse på et valg, er aldrig blevet dokumenteret. Men både i USA og Europa, har der været stor aktivitet i embedsapparatet for at få indført censur med netop begrundelsen om russisk indblanding.

I sin tale den 21. januar 2025 nævnte den nye EU-kommissær specifikt en “russisk kampagne”, kaldt for “Doppelgänger”, som eksempel på noget farligt, man skal beskytte borgerne mod. Denne kampagne omhandlede primært en række falske nyhedssider. Men den havde stort set ingen effekt på de sociale medier. Ligesom der heller ikke er nogen beviser for, at folk har ladet sig overbevise af “falske nyheder”. Vinklen er også blevet brugt flittigt af de gamle medier i vesten, der har alliereret sig med embedsværket for at få bugt med konkurrencen fra det frie internet. Det har i mange tilfælde været en omfavnelse af begrænsninger i ytringsfriheden, hvor en stor del af disse medier mener, at de skal være smagsdommere, der afgør, hvad borgerne i de demokratiske lande må få at vide. Det er også et argument, der er brugt flittigt for at tigge penge i støtte hos politikerne, da forretningsmodellen for de gamle medier er forsvundet i takt med at læsere og seere har tilvalgt streamingtjenester og sociale medier, fremfor de gamle medier. Men historien om hvilken reel effekt de angivelse kampagner fra Rusland skulle have haft, er aldrig blevet dokumenteret:

Alligevel fastholder EU behovet for at lave betydelige indgreb mod ytringsfriheden på netop de nye medier, der de sidste årtier er blevet langt mere dominerende end de gamle medier. Det er især ytringer fra højreorienterede, der er blevet censureret, eksempelvis i USA, hvor Twitter, nu X, indtil Elon Musk opkøbte det, havde en skarp politik rettet imod det republikanske politik. Igen med argumenterne om hadtale og udenlandsk indblanding.

På trods af at denne påstand således aldrig er blevet dokumenteret, heller ikke under en årelang undersøgelse af den amerikanske kongres og FBI, fastholder mange tilhængere af censur, at der er en alvorlig trussel mod demokratierne, på grund af falsk information eller indblanding ude fra. Også i Europa har politikere i mange partier fået den opfattelse, at man skal beskytte offentligheden mod det, de kalder for falske historier. Da man samtidig med Trumps ankomst også fik Brexit, har det været en herskende overbevisning hos mange etablerede magthavere i vesten, at valgnederlagene ikke skyldes at vælgerne ønsker noget andet end den førte politik; årsagen er, at de er fejlinformerede.

Hvis dette er korrekt, hvilken dokumentation er der så for dette? Hvordan har man målt effekten hos vælgerbefolkningen? Og hvornår?

Margrethe Vestager i sin embedsperiode som kommisær, været spydspidsen for EU og den europæiske elites forsøg på at få kontrol over hvilke informationer, der er tilgængelige for offentligheden. Planen har været, at der skulle sidde smagsdommere, der kunne tage stilling til mange forskellige udsagn og informationers troværdighed, på vegne af alle borgerne. Et sindrigt program med eksterne partnere, mange finansieret af mystiske regeringsprogrammer, med baggrund i de amerikanske efterretningstjenester, fik overtaget via en aftale med blandt Facebook, hvor de sad og “fact tjekkede” udsagn. Ifølge Marc Zuckerberg hældte denne løsning til en forkert side, og millioner af opslag blev løbende fjernet på et forkert grundlag. Men dette er præcis, hvad EU med Digital Services Act ønsker at opretholde:

Sagt med andre ord; man stolede ikke på at befolkningerne selv kunne tage stilling til dette. Vestager har afvist, at der skulle være tale om begrænsninger af ytringsfriheden. I en grundlovstale i 2024 sagde hun:

– Det Grundtvig også siger, det er: ”Oplysning være skal vor lyst, er det så kun om sivet”, vi lærer. Men vi behøver ikke at lære om mere, for så længe vi lærer noget, så flytter vi os. Og når vi er villige til at flytte os, så er vi også villige til at flytte os sammen. Det Grundtvig så dengang, det er så aktuelt i dag som nogensinde. Fordi når vi fejrer, at vi har ytringsfrihed, så fejrer vi, at folk kan ytre, hvad de mener. Fordi de gerne vil bevæge andre ud fra deres egentlige, oprindelige, egen mening. Men det vi bliver udsat for igen og igen og igen det er mennesker som vil flytte os. Ikke fordi de vil have, at vi skal skifte mening for den demokratiske samtales skyld, men for at sætte skel imellem om. De vil splitte os. De vil gøre vores samfund til en kamp. Vi kan se, hvordan der bliver postet penge i det fra russisk side. Vi kan se, hvordan nogen siger, at de meget hellere vil bruge deres tid på at yppe kiv. Det er noget andet end at sige sin mening. Også, hvis man er uenig med andre og er et mindretal. Derfor, så har højskolerne og medierne en særlig rolle i disse år. En rolle i at klæde os på til at sortere i, hvad vi kan tro på. For den værste konklusion i en tid med sociale medier, og manipulation og fake news, det er at trække på skuldrene og sige: ”jeg tror ikke på noget af det”. For hvis vi holder op med at tro på noget af det, så undergraver vi det, der er den magiske ingrediens i vores samfund: tilliden til hinanden”. 3

Påstanden er således, at det på en eller anden måde skal være russiske påvirkningskampagner, man mener, man bekæmper. Men er der reelt tale om en manglende anerkendelse af retten til at have synspunkter, man ikke kan lide? Digital Services Act, der er Vestagers mesterværk, forhindrer netop enhver, ikke kun påståede russiske operationer, i at ytre sig. Samtidig er der en manglende anerkendelse af, som Zuckerberg nu siger, at censuren uundgåeligt vil ramme uskyldige, fordi systemet kan misforstå og det i praksis er umuligt at ramme rigtig hver gang. EU kommisionen er dog ikke bekymret, selvom det friske forløb med censur under covid-19 har vist, hvor grueligt galt censuren kan ende. Forskere turde ikke ytre sig, fordi de så kollegaer blevet “cancellet”. Den frie forskningsdebat blev underdrejet, til fordel for en regeringsbestemt virkelighed, der viste sig at være helt forkert på mange betydningsfulde punkter. Offentligheden kunne ikke få adgang til de oplysninger; det sørgede de demokratiske regeringer i vesten for, samtidig med, at de indførte undtagelsestilstand og udgangsforbud på ultrakort tid.

Hvad er så begrundelsen for EUs hårdnakkede kurs mod den frie deling af informationer? Ifølge Virkkunen er det “had tale” og russere. Hun begrunder censuren med især denne vagt definerede “had tale”, der de sidste 6-7 år er blevet brugt til at begrænse eksempelvis ytringer om hvor mange køn der er, eller om man kan lide forskellige serier eller film. Det har i praksis vist sig, at censuren fjerner mange opslag, der hverken kan konkluderes som værende ulovlige eller i overensstemmelse med definitioner på had; begrebet er blevet stærkt polariseret og politiseret. Men det er Virkkunens mantra:

“Dette er grunden til, at vi i denne uge vurderede og bekræftede egnetheden af adfærdskodeksen om ulovlig hadefuld tale online under DSA. Dette vil styrke reaktionen mod al ulovlig hadefuld tale på nettet, som defineret i forskellige EU- og medlemsstaternes love. Så den hadefulde tale markeret vurderes i 24 timer og fjernes, hvis det er nødvendigt”. 4

Tanken om at vælgerne ikke selv kan tage stilling til informationer, førte til kritik fra blandt Martin Krasnik, da EU forbød de russiske tv kanaler umiddelbart efter, at Rusland havde invaderet Ukraine i 2022. Han beskyldte herunder EU for at behandle borgerne som små børn.5 Indtil det amerikanske præsidentvalg i 2024 var der konsensus mellem EU og USA på censurområdet. Men allerede på sin første dag som præsident har Trump underskrevet love, der skal ændre på censurapparatet. Det er interessant, at den nye sandhedskommissær valgte at offentliggøre sin tale samme dag.

De store sociale medier har deres baggrund og hovedsæde i USA. Med den nye amerikanske regering, hvor præsident Donald Trump har truet med afgifter på import, er der lagt op til et stort opgør. Tør EU kommissærerne risikerer en økonomisk krise på grund af konflikten? Mange borgere i Europa er i forvejen hårdt ramte af inflation, tårnhøje energipriser og ustabilitet på grund af krigen i Ukraine. Selvsamme politikere risikerer at gøre deres vælgere endnu mere utilfredse, hvis deres krav om censur ender med at koste arbejdspladser og i den sidste ende velfærd. Den nyudpegede sandhedskommissær i EU står derfor overfor en usikker fremtid, hvor de kommende måneder vil vise, om USA sætter hårdt mod hårdt; eller om EU kommissærerne ender med at trække de værste agressioner mod de sociale medier ud af regulativerne.

  1. Margrethe Vestager – European Commission ↩︎
  2. ↩︎
  3. Margrethe Vestagers grundlovstale ↩︎
  4. Enforcement of the Digital Services Act ↩︎
  5. Krasnik i skarpt angreb på Vestager i sag om censur: »Opfatter EUs borgere som børn« ↩︎

Danmark udraderede Schweiz og er i kvartfinalen

0

Med en knusende sikker sejr på 39-28 er Danmark i VM-kvartfinalen, selvom der stadig resterer én kamp i mellemrunden.

Danmark stod over for en vigtig kamp ved VM, hvor en sejr mod Schweiz ville bringe holdet et skridt nærmere kvartfinalen. Det ville betyde, at resultatet af den kommende kamp mod Tjekkiet ikke længere havde nogen betydning for danskerne. Derfor var der ingen tvivl om, at det var i Danmarks interesse at få kontrol over opgøret så hurtigt som muligt. Schweiz viste sig dog som en svær modstander i kampens begyndelse, hvor de forsøgte at matche det danske tempo og udfordrede i begge ender af banen.

Men efter de første minutter begyndte danskerne at finde løsningerne, og kampen tog en ny drejning. Allerede efter 12 minutter viste måltavlen 8-4 til Danmark, og det pressede Schweiz’ træner Andy Schmid til at tage en timeout for at justere på strategien. Trods forsøg på at bremse Danmarks momentum lykkedes det ikke for schweizerne at finde svar på danskerne, der spillede med høj intensitet. Danmark blev mødt af en offensiv schweizisk opdækning, som især havde til formål at tage Mathias Gidsel ud af spillet, men det danske angreb var fleksibelt. Hurtige kombinationer og skarpe afslutninger, især fra Lasse Andersson, viste, at holdet var klar til at tilpasse sig udfordringerne.

Efterhånden som kampen skred frem, fik danskerne øget kontrollen. Emil Nielsen leverede flere vigtige redninger i målet, hvilket gav holdkammeraterne mulighed for at slå til i den anden ende. Rasmus Lauge imponerede igen med et sikkert og velovervejet spil i angrebet, hvor hans timing og præcision skabte store problemer for Schweiz. Med denne kombination af stærkt forsvarsspil og effektive offensive aktioner kunne Danmark øge føringen til 12-6 efter blot 19 minutters spil.

Danmark holdt disciplinen høj, og spillerne fortsatte med at finde løsninger på Schweiz’ taktik. Emil Nielsen var en nøglespiller i denne periode med flere spektakulære redninger, der gav Danmark momentum til at køre kontraangreb. Det danske forsvar stod også solidt og pressede schweizerne til svære afslutninger, hvilket gjorde det vanskeligt for dem at komme tættere på. Efter yderligere mål fra blandt andet Lasse Andersson og Rasmus Lauge kunne Danmark øge afstanden yderligere.

Ved 22 minutters spil havde Danmark etableret en markant føring på 15-6, og schweizerne var synligt frustrerede. Selvom Schweiz i slutningen af halvlegen formåede at reducere lidt, gik Danmark til pause med en komfortabel føring på 18-11. Denne stærke første halvleg var et resultat af solidt teamwork og evnen til at håndtere Schweiz’ taktiske udfordringer.

I anden halvleg begyndte Danmark at justere i opstillingen. De danske fløje blev udskiftet, da Magnus Landin og Johan Hansen kom på banen i stedet for Emil Jakobsen og Niclas Kirkeløkke. Samtidig fik Thomas Arnoldsen mere spilletid, hvilket gav ham mulighed for at blive spillet godt ind i turneringen. Selvom der var tale om udskiftninger, ændrede det ikke på Danmarks kontrol over kampen. De nye kræfter bidrog med energi og effektivitet, som fortsat holdt Schweiz under pres.

Efter 43 minutters spil viste måltavlen 28-17, hvilket vidnede om Danmarks overlegne spil. Med dette forspring begyndte træner Nikolaj Jacobsen at give yderligere spilletid til bredden i truppen. Lukas Jørgensen blev afløst af Emil Bergholt, der dermed fik værdifuld erfaring på banen. På samme måde blev Mathias Gidsel, der havde scoret seks mål, skiftet ud efter endnu en solid indsats. Selvom han ikke nåede op på de ti mål, han lavede mod Tyskland, var hans præstation stadig en vigtig brik i Danmarks angreb.

Danmark fortsatte med at vise et solidt og velorganiseret spil, hvor både etableret angreb og kontraangreb fungerede optimalt. Spillernes evne til at håndtere Schweiz’ defensive opstillinger og tilpasse sig situationerne på banen gjorde en forskel, og holdet viste stor dybde i truppen, hvilket kan blive afgørende i de kommende kampe.

Danmark sikrede sig en overbevisende sejr med cifrene 39-28 mod Schweiz og er dermed klar til kvartfinalen ved VM. Trods en kommende kamp mod Tjekkiet på lørdag står det allerede nu klart, at Danmark har spillet sig videre fra gruppen. Kampen mod Schweiz blev en demonstration af effektivt angrebsspil og en bred trup, der leverede på højt niveau. Fra Mathias Gidsels dynamiske scoringer til Emil Nielsens afgørende redninger i målet, viste danskerne, hvorfor de er favorit til at vinde VM.