REGIONEN. Næsten 6.700 syddanskere tog imod invitationen, da Region Syddanmark søndag den 7. september åbnede dørene til sygehuse, ambulancestationer og sociale institutioner.
De besøgende fik mulighed for at komme tæt på hverdagen i sundheds- og socialvæsenet, deltage i guidede ture og stille spørgsmål til medarbejdere. På den måde kunne man både se moderne faciliteter og høre om den indsats, som mange kun normalt oplever som patienter eller pårørende.
Det nye OUH trak 5.400 gæster og Esbjerg Sygehus 875. Her blev der vist rundt på avancerede operationsstuer, i Steno Diabetes Center og voksenpsykiatrien, ligesom børn kunne besøge bamsehospitalet. På ambulancestationerne i Odense og Sønderborg var der samlet 320 besøgende, som fik indblik i den akutte indsats, der kan gøre forskellen for patienter i nødsituationer.
Som noget nyt åbnede fem af regionens sociale institutioner også dørene. Her blev omkring 100 gæster taget imod af både medarbejdere og brugere, som fortalte om arbejdet med social støtte, behandling og genoptræning. Det gav de besøgende indblik i, hvordan sundhed og sociale indsatser hænger tæt sammen i regionens arbejde.
Regionsrådsformand Bo Libergren (V) glæder sig over den store opbakning. »Det betyder meget for os at åbne dørene og vise syddanskerne, hvordan vi arbejder for at sikre en stærk og tilgængelig sundheds- og socialindsats. Åbent hus giver os en unik mulighed for at mødes med borgerne og høre deres spørgsmål og ønsker, og det er med til at gøre vores samlede indsats endnu bedre og mere borgernær,« siger han.
Åbent hus-arrangementerne i Region Syddanmark var en del af den landsdækkende kampagne ”Åbent hospital”, hvor der denne søndag var åbent 25 steder i hele landet.
Det er niende år i træk, at Region Syddanmark inviterer til åbent hus den første søndag i september, og i år blev det med rekordmange deltagere.
VEJRET. Tirsdag den 2. september bliver en dag med risiko for voldsomt vejr flere steder i landet. DMI advarer om lokale skybrud, torden og kraftig regn i løbet af eftermiddagen og aftenen.
For Bornholm gælder en risiko for kraftig regn mellem klokken 10 og 20. Et frontsystem bevæger sig fra Tyskland og Polen mod nord op over Østersøen og videre til Sverige. Fronten bringer både regn og byger, som kan blive kraftige og med torden. Den største mængde nedbør ventes at falde over Østersøen mellem Bornholm og Sjælland, men DMI vurderer fortsat, at der er en mindre risiko for, at Bornholm kan blive ramt. Det kan dog ende med, at øen slipper med ganske lidt regn.
I Jylland er der fra tirsdag eftermiddag udsigt til en linje af regn- og tordenbyger, der dannes fra Ringkøbing til det østlige Sønderjylland. Denne linje bevæger sig i løbet af eftermiddagen og aftenen mod nordøst, så også resten af Jylland og Fyn kan blive ramt.
Bygerne kan blive kraftige. DMI peger på, at der lokalt kan falde mindst 15 millimeter regn på 30 minutter, hvilket er definitionen på skybrud. Risikoen gælder særligt for store dele af Jylland og Vestfyn mellem klokken 14 og 20.
Dermed bør både borgere og trafikanter være opmærksomme på, at der kan komme kraftige byger, som kan give udfordringer med oversvømmede veje og lavtliggende områder.
AVISEN oplever en stigende interesse for at indsende læserbreve, og derfor har redaktionen nu justeret sin læserbrevspolitik. Fremover skal indlæg være unikke og skrevet specifikt til AVISEN.
»Vi vil gerne give vores læsere noget særligt og originalt. Derfor har vi besluttet, at vi ikke længere bringer læserbreve, der er sendt ud til flere medier samtidig. Vores læsere skal vide, at de får noget unikt indhold hos os,« siger ansvarshavende chefredaktør Andreas Andreassen.
Samtidig præciseres retningslinjerne for, hvordan indlæg bliver behandlet og bragt. Læserbreve skal være skrevet i et sobert sprog og må maksimalt fylde 3.000 tegn inklusive mellemrum. Indlæg, der er længere, kan forkortes af redaktionen.
Alle indlæg skal være underskrevet med fuldt navn og by, og kontaktoplysninger skal følge med til internt brug i redaktionen. Anonyme indlæg bringes ikke.
Desuden er der indført klare retningslinjer for billeder. Hvis man ønsker at sende fotos med, skal de være i vandret format og i en kvalitet, der egner sig til online-publicering. Afsenderen har selv ansvaret for rettighederne til de indsendte billeder.
AVISEN understreger, at redaktionen fortsat forbeholder sig retten til at redigere for længde og klarhed samt til at afvise indlæg, der ikke lever op til kriterierne.
»Vi vil gerne have en åben og levende debat, hvor mange forskellige stemmer kan komme til orde. Men det er vigtigt for os, at indlæggene holder en ordentlig standard og er skrevet med tanke på netop vores avis og vores læsere,« siger Andreas Andreassen.
Læserbreve kan sendes til redaktionen på redaktion@sydavisen.dk
Jeg kunne kun ryste på hovedet, da jeg forleden dag læste forslaget fra en københavnsk politiker om at sælge huse i Jylland til københavnere for én sølle krone. For mig som sydjyde er det helt skævt. Forslaget vil ikke kun slå bunden ud af husværdierne for nabohusene, fordi der ingen forpligtigelser hører med, men det er også respektløst at signalere, at folks hjem kun er én krone værd. Det er hjem for mennesker.
Det er rigtig nok, at nogle steder er tomme huse en udfordring, men løsningen er ikke at give dem væk til københavnerne, der kun bruger dem som fristed et par uger om året. Det løser hverken bosætning eller udvikling i vores lokalsamfund.
At en københavnsk politiker tænker på vores landdistrikter som tomme og faldefærdige, er også ærgerligt. Virkeligheden er, at mange landsbyer summer af aktivitet, med naboer der kender hinanden, og hvor familier lever et godt liv.
Det vi har brug for, er nok snarere lighed i velfærden, transport- og uddannelsesmuligheder, – og ja, måske endda en økonomisk håndsrækning til de landsbyer, hvor ildsjæle i forvejen knokler for at gøre det attraktivt at bo.
Landdistrikterne og provinskommunerne leverer hvert år massevis af skattebetalere til hovedstaden, fordi vores unge kommer ind på uddannelser i de større byer. Her bliver de boende. Det skævvrider demografien og udhuler skattegrundlaget i kommunerne i landdistrikterne. Det savner vi svar på, hvordan vi løser i stedet.
Og er det eksempelvis i orden, at der er samme kommunale medfinansiering på nedrivning af huse i de mest udfordrede landdistrikter som i mere velbeslåede kommuner, når der hvert år bliver færre og færre skattebetalere her og som skal bære større og støtte byrder?
Der ER liv, sammenhold og engagement udenfor de store byer. Det er dét, vi skal styrke og ikke reducere værdien af vores hjem til én enkelt krone.
SUNDHED. Region Syddanmark og PLO, de praktiserende læger, har sat en kampagne i gang, der skal få borgerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de ringer til lægevagten. Baggrunden er, at mange af de opkald, der hver uge kommer ind til lægevagten, ifølge lægerne kunne have ventet til egen læge havde åbent.
Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Pernelle Jensen, peger på, at der er tale om et betydeligt antal henvendelser, som belaster systemet.
»Vi har registreret omkring tusind opkald om ugen, hvor lægerne vurderer, at det kunne have ventet til egen læge åbnede,« siger hun.
Hun nævner eksempler på, at det ofte drejer sig om receptfornyelser på p-piller eller andre faste præparater, men også småskader eller lette forkølelser, som egen læge kender patienten bedst til at håndtere.
Jensen understreger, at lægevagten fortsat skal bruges, når der er tale om akutte behov.
»Det kan være, man vågner med voldsomme smerter, eller man pludselig bliver rigtig dårlig. Så skal man selvfølgelig ringe. Men er det en mild forkølelse eller en gammel skade, der ikke er blevet værre, så er det egen læge, man skal vente på,« siger hun.
Kampagnen lægger vægt på, at det ikke handler om at holde folk væk fra lægevagten, men om at frigive ressourcer til dem, der har mest brug for hjælp.
»Vi vil gerne have, at man lige overvejer, om opkaldet kan vente. Når så mange ringer ind med ting, der kunne være klaret i dagtid, så skaber det kø og forsinker hjælpen til de borgere, som faktisk er akut syge,« forklarer hun.
Hun tilføjer, at der aldrig skal herske tvivl om, at borgere skal søge hjælp, hvis de er i tvivl eller føler sig utrygge.
»Hvis man er utryg, så skal man selvfølgelig stadigvæk ringe. Det er vigtigt at slå fast,« siger hun.
Baggrunden for initiativet er, at sundhedsvæsenet mange steder oplever stigende pres på opgaverne. Lægevagten er en af de funktioner, hvor det tydeligt kan mærkes, når mange opkald ikke handler om akutte behov. Hvis telefonerne optages af henvendelser, der kunne vente, risikerer de alvorlige sager at blive forsinket.
Pernelle Jensen ser kampagnen som en måde at give borgerne et mere præcist billede af, hvornår lægevagten er det rette sted at henvende sig. Det handler ifølge hende om at skabe bedre balance mellem de behov, der opstår akut, og de spørgsmål, der kan klares i dagtid hos egen læge.
»Der er et potentiale for at bruge lægevagten bedre. Det handler ikke om at lukke døren for nogen, men om at bruge ressourcerne, så de gør størst gavn,« siger hun.
Kampagnen bliver synliggjort gennem plakater, i lokale medier og som digitale opslag. Budskabet er, at en lille overvejelse fra borgerens side kan have stor betydning for systemet som helhed.
»Det er en lille overvejelse, man skal gøre sig. Og den kan gøre en stor forskel,« slutter Pernelle Jensen.
Samtidig er lægevagten på dagsordenen i regionens politiske system. Den 1. september skal Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen have en status på området, hvor der blandt andet orienteres om bemanding, svartider og implementeringen af den nye lægevagtsaftale.
POLITIK. Regeringen har fremlagt sit forslag til finansloven for 2026. Forslaget har som mål at give velfærden et løft, gøre det billigere at være dansker og samtidig fastholde den grønne omstilling.
Dansk økonomi beskrives som stærk med høj beskæftigelse, stigende vækst og rekordmange i arbejde. Flere seniorer udskyder pensionen og bliver på arbejdsmarkedet, og ifølge regeringen er Danmark en europæisk succeshistorie.
Med finanslovsforslaget lægger regeringen op til at styrke de offentlige tilbud. Over 1,6 mia. kr. afsættes årligt til bedre dagtilbud. Som en del af dette sænkes forældrebetalingen med i gennemsnit 3.200 kr. pr. barn om året. Finansminister Nicolai Wammen siger »Med finanslovforslaget vil vi forbedre danskernes hverdag og gøre Danmark stærkere. Jeg er særlig glad for, at vi både afsætter penge til pædagogisk personale i vores daginstitutioner samtidig med, at vi sænker forældrebetalingen. Derudover prioriterer vi danskernes tryghed og sikkerhed højt med store investeringer i især forsvaret, samfundssikkerhed og i politiet.«
Der er også fokus på lavere afgifter. Regeringen foreslår at afskaffe elafgiften i 2026 og 2027, hvilket vil give en mærkbar årlig besparelse. En typisk familie med to børn i hus vil ifølge beregninger få omkring 4.000 kr. ekstra i 2026, mens et pensionistpar vil få cirka 2.700 kr. mere. Samtidig vil regeringen afskaffe afgiften på kaffe, chokolade og sukkervarer. Det betyder en samlet lettelse på 1,3 mia. kr. i 2026 og endnu mere de efterfølgende år. Økonomiminister Stephanie Lose siger »Det her finanslovsforslag skal være med til at gøre det billigere at være dansker, lettere at drive virksomhed og skabe øget tryghed og sikkerhed i Danmark. Vi tager et opgør med det bøvl og bureaukrati, som små- og mellemstore virksomheder i alt for lang tid har kæmpet med. Det gør vi ved at afskaffe afgiften på kaffe og chokolade. Samtidig lægger vi op til at forbedre kvaliteten i daginstitutionerne og sænke forældrebetalingen, så børnefamilierne får en økonomisk håndsrækning. Og så giver vi et milliardløft til både politiet og Forsvaret, som sørger for vores sikkerhed.«
Forsvar og sikkerhed får en markant del af midlerne. Regeringen afsætter yderligere 10 mia. kr. i 2026 til forsvaret og den militære støtte til Ukraine. Derudover afsættes 0,5 mia. kr. årligt frem til 2029 til samfundssikkerhed og beredskab samt 4,7 mia. kr. til en strafreform og en kommende aftale om politiet og anklagemyndighedens økonomi.
Regeringen fastholder desuden fokus på den grønne omstilling. Grøn trepart skal implementeres, og målet er at kombinere klimahensyn med fortsat vækst i erhvervslivet.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt peger på betydningen af de konkrete lempelser, der også omfatter bøger. »Moderaterne har kæmpet for at fjerne elafgiften, så danskerne får mere luft i økonomien og mere billig og grøn strøm. Jeg er kisteglad for, at vi har fjernet momsen på bøger til glæde for både studerende, den læseglade dansker og dem, der lever af at skrive. For ingen skærme kan udfolde vores fantasi og skabe de billeder, som bøger kan.«
Med finanslovsforslaget lægger regeringen op til at fortsætte med at levere på tre centrale områder. Det handler om velfærd, den grønne omstilling og en styrket tryghed og sikkerhed.
SPORT. Han smiler i stemmen, når han taler om det, der venter. Sæsonen banker på døren, og i Fredericia Håndboldklub er der ikke tvivl om, at forventningsglæden fylder godt op i omklædningsrummet. For den unge bagspiller Malthe Hejsel er det ikke bare endnu en sæson. Det er en ny mulighed for at vise, at han hører hjemme i ligaen.
»Der er en rigtig god stemning med masser af forventningsglæde. Alle glæder sig til at komme i gang. Vi har haft en masse træningskampe, og nu ser vi frem til at spille kampe, hvor det for alvor gælder,« siger han.
Ordene falder roligt, men man fornemmer energien bag. For en spiller på 21 år handler det både om at bidrage til holdet og om at finde sin egen plads på scenen. Malthe lægger ikke skjul på, at han gerne vil tage næste skridt.
»Jeg vil personligt forsøge at bide mig mere fast, så jeg kan få noget mere spilletid. Jeg har ikke et decideret mål for sæsonen, men håber at komme mere og mere ind og tættere på en fast rolle,« forklarer han.
Han er vokset ind i klubben stille og roligt. Først som ung, der trænede med i glimt, siden som fast del af truppen. Det gør, at han ikke længere føler sig som en fremmed i ligaens omklædningsrum.
»Det har faktisk været ret nemt at falde til. Jeg har trænet med i et par år og kender flere af de etablerede spillere. Der er en rigtig god stemning i omklædningsrummet, hvor alle taler med alle, og det gør det nemt at falde til som ung spiller,« fortæller han.
En af dem, han især har lyttet til, er den erfarne Anders Martinusen.
»Han har rutinen og lederegenskaberne. Han er god til at give råd og små fif til, hvad man kan bygge på sit spil, så jeg har lænet mig en del op ad ham,« siger Hejsel.
Tilliden fra trænerteamet betyder også noget. Han har allerede mærket, at døren står på klem.
»Det er utroligt fedt, og noget jeg er mega glad for. Jeg ved, man skal kæmpe for at være der, og det vil jeg blive ved med. Jeg er bare rigtig glad for den spilletid, jeg har fået her i opstarten,« siger han, og også med tanke på de mange minutter i træningskampene, hvor han både har spillet sig ind og markeret sig på måltavlen.
Baggrunden for hans karriere er klassisk sønderjysk. Opvokset i Vojens, i en familie hvor håndbold nærmest var et ekstra familiemedlem.
»Jeg begyndte at spille håndbold, da jeg var 5-6 år. Alle i min familie har spillet, og jeg har både haft mine forældre og min bror som trænere. Jeg har set en masse håndbold sammen med mine søskende, så det var helt naturligt, at jeg også selv gik i gang,« fortæller han.
Vendepunktet kom på efterskolen i Vejle, hvor håndbolden blev alvor. Efter to år dér flyttede han til Fredericia, startede i gymnasiet og valgte at satse på sporten.
»Derefter tog jeg chancen og flyttede til Fredericia, hvor jeg startede på gymnasiet. Jeg har fokuseret på håndbolden, samtidig med at jeg har fået en uddannelse, og det er gået godt. Så nu er det egentlig blevet min levevej,« siger han.
Selv om karrieren kun lige er begyndt, har han allerede oplevet øjeblikke, der står stærkt. Debuten i ligaen. Bronzen, hvor han var med omkring truppen, da klubben hentede sin første medalje. Og mødet med de store stjerner i Magdeburg, selv om det blot var en træningskamp.
»Det var utroligt stort at få debut, og at være med, da klubben vandt bronze, var en kæmpe oplevelse. At stå der og være en del af noget historisk var noget helt særligt. Og så at spille mod Magdeburg, det var specielt at møde de spillere, man ellers kun ser på tv,« siger han med et lille smil i stemmen.
For klubben er ambitionerne imens også klare. Slutspillet er målet, og hvis alt går vel, kan en ny europæisk billet også blive en realitet.
»Vi vil i slutspillet, og så kan alt ske. Vi drømmer om at komme i Europa igen og gerne gå videre fra gruppen i Europa League, for det vil være rigtig stort,« siger han.
Han ved godt, hvad de unge spillere kan bidrage med.
»Vi skal komme ind og bringe noget fart og vilje til holdet. Vi kan godt bidrage positivt, selvom vi er unge, og jeg håber, vi kan være med til at sætte vores præg,« forklarer han.
Når han taler om fansene, skinner glæden tydeligt igennem. For i Fredericia betyder håndbold meget mere end bare de 60 minutter på banen.
»Det er virkelig fedt at mærke opbakningen fra byen. Der bliver givet fuld gas i arenaen, og jeg ved, hvor meget det betyder for folk her. Jeg har selv gået i gymnasiet i Fredericia og kan mærke, hvor meget håndbold fylder i folks liv. Det er utroligt fedt,« siger han.
Han smiler, da samtalen nærmer sig sin afslutning, og understreger, hvad han gerne selv vil stå for.
»Jeg vil gerne udstråle god energi, og jeg vil altid være en, der kæmper. Det er det, jeg gerne vil vise,« slutter den unge Malthe Hejsel.
Han er ung, men han er allerede en del af fortællingen om FHKs opstigning i dansk håndbold. Og han står lige på kanten af at blive en fast skikkelse i ligaen. Forventningsglæden i truppen er til at tage og føle på, og for Hejsel handler det nu om at tage næste skridt og gribe chancen, når den kommer.
SUNDHED. Region Syddanmark gennemfører onsdag aften et akut servicevindue i sine it-systemer. Det sker mellem klokken 20 og 22, hvor regionen vil fejlsøge for at sikre, at en fejl fra natten til tirsdag ikke gentager sig.
Regionen oplyser, at der natten til tirsdag opstod en fejl i datacentret, som gjorde en række systemer utilgængelige. Fejlen blev håndteret, driften genoprettet, og systemerne har siden kørt stabilt.
For at undgå lignende problemer fremover, vil regionen nu foretage en gennemgang af systemerne.
I den forbindelse kan lægevagten midlertidigt blive berørt. »I dette servicevindue kan lægevagten blive berørt, så man kan risikere ikke at kunne komme igennem, når man ringer til lægevagten. Skulle det ske, opfordrer vi til at søge hen mod den nærmeste akutmodtagelse, hvis det ikke kan vente til efter kl. 22« oplyser regionen.
Der vil i tidsrummet være ekstra bemanding på akutmodtagelserne. Region Syddanmark henviser til, at borgere kan søge hjælp på Esbjerg Sygehus, Kolding Sygehus, Aabenraa Sygehus og Odense Universitetshospital.
SPORT. Udvalget for Professionel Håndbold, der består af repræsentanter fra både eliteklubberne og DanskHåndbold, har vedtaget en ny fælles rangliste, som fremover skal afgøre tilmeldingen til de europæiske klubturneringer.
Beslutningen er truffet på baggrund af en indstilling fra Tophåndbold og dermed eliteklubberne, og ranglisten offentliggøres nu for at skabe klarhed for alle klubber i forbindelse med sæsonstart. I processen har der været dialog med det europæiske håndboldforbund EHF, og arbejdet med at få de nye propositioner beskrevet juridisk sættes nu i gang.
Udvalget for Professionel Håndbold oplyser, at listen skal evalueres årligt, mens en mere omfattende evaluering med en bredere interessentgruppe gennemføres hvert tredje år. Ambitionen er, at eventuelle ændringer i ranglisten fremover skal ske i god tid inden turneringsstart, så klubberne kan planlægge ud fra tydelige rammer.
Den nye rangliste gælder for både kvinder og herrer og ser således ud:
Danmarksmester
Grundspilsvinder
DM-sølvvinder
Pokalmester
Grundspils nummer 2
DM-bronzevinder
Grundspils nummer 3
Grundspils nummer 4
Grundspils nummer 5
Listen fortsætter videre ned gennem grundspillet, hvis det er nødvendigt for at fordele pladserne.
Man kvalificerer sig gennem ovenstående rangorden først til Champions League og derefter til European Handball League. Pokalmesteren er sikret en plads i European Handball League, men kan ikke opnå kvalifikation til Champions League via pladsen som pokalmester.
KRIMI. En 28-årig mand fra København er mandag blevet idømt 12 års fængsel ved Københavns Byret efter at have tilstået sin rolle i indsmuglingen af i alt 135 kilo kokain til Danmark.
Ifølge anklagemyndigheden skete forbrydelserne over to perioder. Fra april 2020 til marts 2021 medvirkede den nu dømte til, at en bagmand organiserede indsmuglingen af 120 kilo kokain. Hans opgave var at modtage betalinger fra salg af kokain i Københavnsområdet og i Odense og herefter aflevere pengene til medgerningsmænd. Det finansierede nye indkøb af kokain. Den 28-årige modtog mindst 2,6 millioner kroner og afleverede mindst 1,3 millioner kroner.
Koordineringen af betalinger og aflevering af udbytte foregik gennem krypteret kommunikation på platformen SKY ECC.
Tilståelsen omfattede også et nyere forhold begået i april 2024, hvor den 28-årige stod for at modtage betaling i forbindelse med indsmuglingen af yderligere 15 kilo kokain. Dette forhold indgår i et større sagskompleks, hvor 11 personer i juni 2024 blev anholdt og sigtet for indsmugling og distribution af i alt 234 kilo kokain.
Syv personer er indtil nu blevet dømt i komplekset. Blandt dem en 34-årig mand, der i januar 2025 i en ankesag ved landsretten blev idømt 12 års fængsel for at have modtaget, opbevaret og videredistribueret ikke under 120 kilo kokain.
Specialanklager i NSK, Laura Jensen, udtaler sig om dommen. »Den dømte i sagen har spillet en nødvendig rolle i, at indsmuglingen har kunnet finde sted. Han har arbejdet tæt sammen med den formodede bagmand i sagen, og han har som pengemand stået for narkotikaorganisationens inddrivelse og aflevering af penge. Jeg er tilfreds med, at retten på trods af tilståelsesrabatten, har udmålt en markant straf, der afspejler tiltaltes medansvar for, at massive mængder kokain er solgt i Danmark.«
Den 28-årige tog betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.
