1.8 C
Copenhagen
torsdag 6. februar 2025

Til tider besværligt at have mig med på holdet

0

Mads Hansen, en af verdens mest erfarne håndbolddommere, deler i et længere opslag på LinkedIn sine refleksioner over en karriere, der spænder over mere end tre årtier og inkluderer hele 27 slutrunder. Trods store præstationer, herunder en kåring som verdens bedste håndbolddommer, understreger han, at vejen dertil ikke altid har været let – hverken for ham selv eller hans arbejdsgivere.

I øjeblikket er han dommer ved VM i håndbold, hvor han blandt andet dømte kampen mellem Nordmakedonien og Holland, men hans rejser og dommergerning har ikke altid været let at kombinere med et almindeligt arbejdsliv.

Halvandet år brugt på slutrunder

Mads Hansen beskriver, hvordan hans engagement i håndbolden har ført til, at han alene har tilbragt, hvad der svarer til halvandet år på at dømme ved EM, VM og OL. Selvom sporten aldrig har gjort ham “hverken rig eller berømt,” som han skriver, har han været drevet af passionen.

– Under det svar gemmer der sig naturligvis en række fede følgevirkninger såsom venskaber, internationalt netværk, oplevelser med topsport på nærmeste hold, synet af de olympiske ringe fire gange (and counting), evnen til at kommunikere og tage hurtige beslutninger under pres og en lang række andre mindst lige så gode årsager, skriver han.

Krævende for arbejdsgivere

Imens reflekterer Hansen også over, hvordan livet som international dommer har stillet store krav til hans arbejdsgivere. I sine 15 år hos Telenor måtte han ofte forlade arbejdet med kort varsel for at rejse ud i verden.

– Jeg er ganske sikker på, at hvis du spørger fx Steffen Andersen eller Jens Andersen, som var tæt på mig som chefer i de 15 år, jeg havde fornøjelsen af at arbejde i Telenor, vil de begge sige, at det til tider var besværligt at have mig med på holdet.

Alligevel påpeger han, at erfaringerne fra elitesport også har bidraget positivt til hans professionelle liv, hvor evnen til at træffe beslutninger under pres har været en stor styrke.

–  Men jeg tror måske også, at hvis de bliver trykket lidt på maven, vil de indrømme, at jeg kunne bidrage med noget andet på grund af de kompetencer, jeg har tilegnet mig via mit virke som international håndbolddommer, tilføjer han.

En opfordring til virksomheder

Ved siden af dommergerningen driver Mads Hansen virksomheden Cocuura, som han stiftede for fire år siden sammen med Lena Boel. Han anerkender, at hans mange rejser kan være en udfordring, men fremhæver, hvordan elitesportens netværk og erfaringer har åbnet nye muligheder.

Afslutningsvis retter Hansen derfor også en opfordring til erhvervslivet:

– Vurder ikke kun medarbejderes kompetencer ud fra, hvor meget tid de kan bidrage med, men også hvilket liv de lever, når de ikke er på arbejde. De fleste virksomheder kan få meget ud af de færdigheder og erfaringer, medarbejderne gør sig, når de agerer i deres private liv – uanset om de er håndbolddommere i deres løvfald, eller de har mere “normale” interesser.

Indoor Liga Cup samlede tusinder i Fredericia Idrætscenter

0

Fredericia Idrætscenter summede af liv og aktivitet i weekenden, da Indoor Liga Cup endnu en gang blev afholdt. Det populære stævne, der arrangeres i samarbejde mellem Fredericia KFUM og L&J Sport Solutions, tiltrak flere tusinde deltagere og besøgende, der fyldte hallerne med kampe, fællesskab og højt humør.

Der blev jublet, der blev heppet, der blev løbet, der blev kæmpet, der blev grædt og der blev fejret. Nederlag og sejr. For deltagerne på banen var stævnet stort. Rigtig stort. For forældrene og øvrige gæster et stort logistisk setup under et tag. Alt var som det plejer i Fredericia Idrætscenter, når Indoor Liga Cup løber af stablen, og det er en af stævnelederne, Stephan Klavsen fra Fredericia KFUM meget tilfreds med. Hun kunne med stolthed se tilbage på en velafviklet weekend.

– I denne weekend har vi haft masser af børn og forældre i hallen. Der var virkelig godt besøg, og vi havde flere tusinde mennesker i hallen hele weekenden. Det er især årgangen i denne turnering, hvor mange har forældre med. Det har gjort, at vi har haft en god strøm af besøgende, fortæller Stephan Klavsen.

Fredericia KFUM bliver præsentet i ARENAEN. Jublen er stor. Foto: AVISEN

Han fremhæver også den store logistiske indsats, der ligger bag arrangementet, hvor både spisning og indkvartering er en vigtig del af oplevelsen.

– Vi havde omkring 1.200 spisende gæster på skolerne lørdag aften. Det var fire skoler, der var involveret i denne aktivitet. Når vi har så mange deltagere, kræver det også en stor indsats fra vores frivillige. Jeg vil skyde på, at vi havde over 150 frivillige, der hjalp med alt fra tidtagning til vagtopgaver og generel koordinering i løbet af weekenden, for at få det hele til at køre glat.

Indoor Liga Cup er kendt for sin grundige planlægning og høje standard. Det skyldes det tætte samarbejde mellem Fredericia KFUM og L&J Sport Solutions.

– Vi tager ansvaret for indkvartering og sørger for, at alle får mad på skolerne. Det fungerer rigtig godt, siger Stephan Klavsen og understreger, at stævnet er blevet en fast del af klubbens økonomiske grundlag.

– Disse stævner er selvfølgelig meget vigtige for vores klubkasse, og vi har tre af dem hver vinter. Så det er afgørende for os.

Stævnet har opnået en høj status blandt deltagere, hvilket også afspejler sig i antallet af gengangere. Ifølge Stephan Klavsen er omkring 95 procent af deltagerne gengangere, og årets udgave af Indoor Liga Cup var udsolgt allerede i august sidste år.

– Det her stævne har været udsolgt siden august, og det er, fordi det fungerer så godt. Vi har virkelig formået at skabe et velolieret system, og vi hører kun positive tilbagemeldinger. Det er både erfarne folk, der står for stævneafviklingen, men lige så meget handler det om kvaliteten af indkvartering og mad.

En af stævnets store fordele er den centrale afvikling i Fredericia Idrætscenter, hvor alt foregår under ét tag. Det skaber en helt særlig oplevelse for deltagerne.

– Vi går meget op i, at selvom det er et stort stævne, så spiser man, hvor man bor. Det betyder, at deltagerne ikke behøver at køre rundt for at finde noget at spise. Det er noget, de ikke er vant til, når de deltager i større stævner, og vi får altid ros for, at vi har den løsning, forklarer Stephan Klavsen.

Med seks haller til rådighed og en veltilrettelagt tidsplan er logistikken skåret til perfektion.

– Når deltagerne ankommer, er alt samlet under ét tag. De får deres morgenmad på skolen, og aftensmaden serveres samme sted. Det gør hele stævnet meget lettere for deltagerne. Vi hører næsten kun positivt tilbage, siger han.

Begrænset kapacitet, stor kvalitet

Selvom Indoor Liga Cup har potentiale til at vokse yderligere, sætter faciliteterne naturlige grænser for stævnets størrelse.

– Stævnet kan jo ikke blive større, end det er nu. Hvis vi skulle gøre det større, skulle vi bygge en hal mere. Men det er de seks haller, der sætter rammen for stævnet. Vi spiller fra lørdag morgen til spisetid og igen fra søndag morgen til sen eftermiddag. Vi skal også tage hensyn til, at mange af vores deltagere kommer fra Sjælland og København, så vi skal sikre, at de kan komme hjem i god tid, forklarer Stephan Klavsen.

Trump er tilbage og EU vil kysse ringen

0

Det er en realitet: Et af historiens mest spektakulære politiske comebacks. Donald Trump er atter præsident, efter at han den 20. januar 2025 blev den 47. præsident i amerikansk historie. I en knap halv times tale triumferede Trump uden at række hånden ud mod taberne, der måtte sluge den ene lussing efter den anden. Om lidt kommer turen til EU.

Den almene pressedækning i mange vestlige lande har længe været udpræget anti-Trump i en sådan grad, at man ikke kan skelne mellem russisk statstv og tysk, dansk, engelsk eller svensk tv. Det lader til, at der kun findes én virkelighed, nemlig at demokratiet ikke eksisterer. Det er farligt, katastrofalt, forfærdeligt, truende og meget mere, når amerikanerne vælger en præsident, der ikke falder i deres smag. Men frem for at koncentrere os om gammelmediernes mange gætterier, bør vi se på, hvilke konkrete effekter det får for danskerne, nu hvor magtskiftet er en realitet.

Den første faktor bliver sandsynligvis en økonomisk lettelse, hvis krigen i Ukraine slutter. De sidste fire år har været præget af krig og krise. Den afgående udenrigsminister i USA, Antony Blinken, var en del af Obamas sikkerhedshold. I den periode var han en fremtrædende figur, der var med til at udvikle den amerikanske strategi. Denne endte med et magtskifte i Ukraine i 2014, som nogle har kaldt “Revolutionen af Værdighed”. Ukrainerne var splittede mellem en stærkere tilknytning til Vesten – eller Rusland. Obamas administration (og Blinken) støttede demonstranterne, der protesterede mod præsident Viktor Janukovitj’s beslutning om at afvise en associeringsaftale med EU til fordel for tættere bånd til Rusland. Enden på magtskiftet blev en storkonflikt med Rusland, der gik ind i Krim. Kort sagt var det begyndelsen på den største militære konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig, der for alvor blussede op, da Blinken var udenrigsminister under Biden-administrationen. De senere afsløringer af, hvor dårligt Bidens mentale kapacitet var som præsident, giver Blinken et endnu større ansvar. På trods af aftalen om Ukraines sikkerhedsstatus i Budapest i 1994, hvor den russiske præsident, Boris Jeltsin, udtrykte sin bekymring for en potentiel udvidelse af NATO, fortsatte USA med at ekspandere mod Rusland. Den 24. februar 2022 kulminerede konflikten under Antony Blinkens ledelse. I december 2021 krævede Rusland, at NATO skulle stoppe med udvidelsen og trække sine tropper tilbage fra Østeuropa.

Det anslås, at krigen indtil videre har kostet en million mennesker livet.

Danmark har bidraget med 58,6 milliarder kroner til krigen i Ukraine. Vi er blandt de største bidragydere i verden, set i forhold til vores størrelse. Den fejlslagne sikkerhedspolitik i USA’s regering har derfor været utrolig dyr for danskerne. Samtidig går krigen dårligt for Ukraine, og Rusland har gjort fremskridt på flere fronter. Donald Trump har sagt, at han vil få afsluttet krigen. Lykkes det, vil det også få reelle konsekvenser for Danmark, der har lagt enorme ressourcer i krigen i Ukraine.

Den næste faktor er allerede i fuld gang: Under sin indsættelsestale truede Donald Trump “andre lande”, herunder naturligvis EU (og dermed Danmark), med afgifter på eksport til USA. Trump tror på, at disse afgifter kan hjælpe den amerikanske økonomi, og ser samtidig dem som et politisk våben. Afgifterne kan få reelle konsekvenser for danske virksomheder, og dermed også for den danske økonomi og de danske arbejdspladser. Hvis der udbryder handelskrig mellem USA og Europa, vil det kunne mærkes for alvor. Det er med andre ord ikke “business as usual”. Europæerne har været arrogante og storladne, hvor kommissærerne i stigende grad har skabt en stor afstand mellem befolkningerne og den politiske elite. Også i Europa er der opbrud blandt vælgerne, der søger nye partier at stemme på. Mange af årsagerne ligner dem, der er set i USA’s valgkamp, herunder immigration, inflation, identitetspolitik og krig i verden.

Men den allerstørste forandring, danskerne vil opleve, kommer sandsynligvis fra det paradigmeskifte, der er undervejs på de sociale medier. Efter næsten et årtis massiv censur, svor Donald Trump i sin indsættelsestale, at det er fortid. Da de største sociale medier hører til i USA, vil det slå igennem meget hurtigt. Trumps alliance med Elon Musk, der ejer X, er nu også støttet af Metas ejer, Marc Zuckerberg. Sidstnævnte har set lyset, nogenlunde samtidig med Trumps valgsejr. Han vil nu gå ind i kampen mod censur, som ellers er blevet håndhævet brutalt på hans platforme, Facebook og Instagram. Begunstigelsen af bestemte udsagn, man gerne vil fremme, mod undertrykkelsen af udsagn, man vil begrænse, har haft en betydelig, skævvridende effekt på den virkelighed, vi er blevet præsenteret for. Ideologien bag undertrykkelsen af den frie meningsdannelse er blevet støttet af gammelmedierne, men også af mange politikere på alle sider af blokkene. En ændring af denne ideologis tag i medierne kan få betydning i hverdagen, hvor folk igen tør give deres mening til kende uden at frygte for sanktioner. Dette kan ændre den politiske virkelighed, hvor spindoktorer og politikere i stort omfang har profiteret af censuren, ikke mindst som det blev set under coronapandemien.

Nu skal EU til at vågne op til en ny realitet. I morgen tidlig er Donald Trump på arbejde igen. Mange udenfor det politiske system er kommet til magten i USA, og amerikanerne er verdens største magt. De europæiske kommissærer skal nu til at kysse Donald Trumps ring, hvis de vil undgå en massiv konflikt med USA på områder som samhandel, udenrigspolitik og samarbejde. De mange lovforslag om censurkrav til de sociale medier må enten smides ned i skraldespanden eller udleves som en komplet informationskrig mod USA. EU har ingen “techgiganter” og kan ikke finde ud af at udvikle andet end IT-systemer, der er 5-10 år bagud i forhold til den generelle udvikling. Se bare på Danmarks håbløse, forfejlede, sindssvagt dyre evighedsprojekter som “ejendomsvurdering”, “gældsinddrivelse” og “vi har afleveret 500.000 CPR-numre til kineserne” innovation. En kultur, hvor regionen i uendelig lang tid havde patientdata liggende frit fremme for nogle år siden, eller hvor Familieretshuset udleverede hemmelige adresser på truede kvinder. Listen er lang.

Men det er, hvad EU må tage stilling til. Fremfor at have travlt med at dæmonisere Trump, bør de danske politikere se reelt og konsekvent på, hvordan den nye administration vil ændre verden, og hvordan det danske samfund kan tilpasse sig. Vi kan nemlig ikke leve af forargelse. Kun eksport.

Containerboliger kan blive permanente almene boliger

0

Almene boligorganisationer kan fremover omdanne midlertidige studieboliger som containerboliger til permanente almene boliger.

Det oplyser Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse. Initiativet skal bidrage til at skaffe flere billige boliger, især i landets større byer, hvor behovet er stort.

De senere år har midlertidige studieboliger, herunder containerboliger, vundet frem i byudviklingsområder. Når områderne videreudvikles i tråd med lokalplanerne, bliver disse boliger ofte overflødige. Med den nye fortolkning af almenboligloven slår ministeriet fast, at almene boligorganisationer kan opkøbe disse boliger og omdanne dem til f.eks. ungdomsboliger eller ældreboliger, så længe det er i overensstemmelse med lokalplanen.

Bæredygtighed og nytænkning

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen fremhæver, at initiativet både er nytænkende og bæredygtigt:

– Idéen om at transformere og genbruge eksisterende boliger fra et formål – og sted – til et andet er nytænkende og bæredygtig. Jeg er rigtig glad for, at vi med fortolkningen af loven kan slå fast, at det er muligt både at skaffe flere midlertidige studieboliger, hvor der er behov for dem, og flere hurtigt opførte almene boliger.

Der er nu også mulighed for at genanvende materialer og moduler fra containerboliger til nybyggeri andre steder i landet, hvis de oprindelige placeringer ikke længere er egnede. Ministeren understreger, at denne fleksibilitet ligger i tråd med regeringens grønne ambitioner:

– Da loven i sin tid blev skrevet, havde man ikke drømt om, at modulbyggeri og containerboliger i fremtiden ville udvikle sig til at være kvalitetssvarende boliger. Men det er de blevet. Derfor er det fuldstændig i tråd med regeringens ambitioner om et mere bæredygtigt byggeri også her at tænke i genbrug.

Tiltaget skal især imødekomme efterspørgslen på boliger med lave huslejer. 

MobilePay indfører gebyrer på større beløb fra 24. marts

0

Fra 24. marts vil det koste at overføre større beløb via MobilePay. Overførsler på op til 4.000 kroner per modtager inden for 24 timer vil fortsat være gratis, men beløb derover pålægges et gebyr på én procent. Eksempelvis vil en overførsel på 4.100 kroner udløse et gebyr på én krone.

Det oplyser Finans mandag. Mange brugere har muligvis allerede set nyheden, hvis de har åbnet deres app.

Ændringen sker som led i MobilePays arbejde med at skabe økonomisk balance. Ifølge Jeanette Hertzum, landechef for MobilePay i Danmark, har tjenesten været underskudsgivende siden lanceringen i 2013.

– Vi har valgt at introducere gebyret for privatpersoner nu, fordi vi ganske enkelt har et underskud, vi skal have vendt. Vi er nødt til at skabe overskud, hvis vi også ønsker et MobilePay i fremtiden, siger Jeanette Hertzum til Finans.

Ændrede beløbsgrænser og international implementering

Samtidig med gebyret fjernes den daglige beløbsgrænse på 10.000 kroner. I stedet indføres en ugentlig grænse på 100.000 kroner, mens den årlige beløbsgrænse på 300.000 kroner forbliver uændret.

Tiltaget rammer kun overførsler mellem private brugere. Betalinger i butikker påvirkes ikke af de nye regler.

Gebyrmodellen rulles også ud i MobilePays andre markeder, herunder Norge, Sverige og Finland, hvor lignende ordninger indføres.

Baggrunden for gebyret

Vipps MobilePay, der blev etableret efter en fusion i 2022, havde i 2023 et underskud på cirka 700 millioner kroner. Målet er at opnå overskud for hele 2026.

Ifølge MobilePay er den gennemsnitlige overførsel i dag på 422 kroner, og 98 procent af alle transaktioner ligger under 4.000 kroner. Ændringen forventes derfor kun at påvirke en mindre del af brugerne.

Brugerne vil modtage information om de nye regler via e-mail i løbet af uge 4.

Nye funktioner på vej

Udover gebyrerne arbejder MobilePay på en kontaktløs betalingsløsning, der skal konkurrere med Apple Pay og Google Pay. Denne funktion forventes klar til sommer.

Hvert håndboldmål i weekenden kan give mad til børn i nød

0

Det er måske ikke så mærkeligt, hvis dit barn på U9-holdet eller bedstefar på Old Boys-holdet scorer fem mål i weekenden – der er nemlig ekstra motivation på spil. Den 25. og 26. januar bliver håndboldhallerne over hele landet fyldt med kampgejst, fordi hvert mål kan omdannes til 15 måltider til børn i nød. Bag initiativet står DanskHåndbold og Danmarks Indsamling i samarbejde med JYSK og Lars Larsen Group, der har fokus på at hjælpe verdens mest udsatte børn.

En weekend fyldt med mål

Sidste år blev der scoret næsten 60.000 mål i dansk håndbold under kampagnen “MÅÅÅÅLTID”, og håbet er at nå endnu højere i år. 

– Vi er utrolig glade for at kunne bruge vores fundament og store fællesskab i DanskHåndbold til igen i år at støtte Danmarks Indsamling. Vi har over 107.500 medlemmer, der alle elsker håndbold, og som med deres mål i weekenden bidrager til at hjælpe børn i nød. Det er virkelig fantastisk, siger Heino Knudsen, administrerende direktør i DanskHåndbold.

Danmarks Indsamling fokuserer på børn i nød

I 2024 satte Danmarks Indsamling fokus på de næsten 150 millioner børn, der ifølge FN har haft brug for humanitær hjælp som følge af krig, konflikter, klimakatastrofer og fattigdom. Pengene går blandt andet til projekter, der sikrer adgang til mad og rent drikkevand, lægehjælp, uddannelse og bæredygtige landbrugsmetoder.

– Derfor er det en meget stor hjælp, når DanskHåndbold, JYSK og Lars Larsen Group går sammen om at støtte til Danmarks Indsamling. Jeg glæder mig til at se, hvor mange mål der bliver scoret i weekenden, siger Mulle Juul Korsholm, forperson for Danmarks Indsamling.

Sidste år scorede JFS Håndbolds 2. divisions damehold ikke blot mål på banen, men også i indsamlingskampagnen. Holdet vandt en konkurrence om 10.000 kroner til deres forening ved at dele et billede efter kampen, hvor de lavede hjerter med hænderne. Pengene gik til nye bolde og kamptrøjer, fortæller næstformand Sabrine Basse Schmidt.

– Det er en megagod idé, at vores mål bliver til måltider. Det er et bidrag, som er nemt for alle i foreningen at forholde sig til, siger hun.

Hvor mange mål bliver der scoret i år? 

JYSK og Lars Larsen Group har været med som donationens hovedbidragydere siden kampagnens start i 2007.

– I JYSK og Lars Larsen Group er vi stolte af igen i år at støtte Danmarks Indsamling og det vigtige arbejde, som i år har fokus på at hjælpe børn i nød. I år bliver indsamlingsshowet også ekstra specielt for os, da det afholdes i Silkeborg – tæt på vores egne rødder. Vi håber, at håndboldspillerne får scoret masser af mål, så vi sammen kan hjælpe endnu flere børn i nød. Vi hepper på håndboldspillerne, og så glæder vi os til at følge indsatsen og se, hvor mange penge der i alt bliver samlet sammen i år, siger kommunikationsdirektør Åse Andersson.

Hvor mange mål, der bliver scoret, og hvor stor donationen ender med at være, offentliggøres under Danmarks Indsamling-showet den 1. februar i Silkeborg, som sendes live på DR1 og DRTV.

Rekordmange danskere ramt af snyd på nettet

0

Antallet af danske forbrugere, der føler sig snydt på nettet, er gået kraftigt opad. Ifølge Forbruger Europa Danmark har 2024 været et rekordår med 747 registrerede sager, en firedobling i forhold til året før. 

Udviklingen fremhæves i en pressemeddelelse fra organisationen, der advarer om, at digital svindel er blevet langt mere sofistikeret.

Eksplosiv vækst i henvendelser

Direktør for Forbruger Europa, Lars Arent, peger på sociale medier og søgemaskiner som platforme, hvor useriøse virksomheder har fået bedre fat i forbrugerne.

– Vi ser en eksplosiv vækst i henvendelser fra danske forbrugere, der føler sig snydt i andre situationer end den klassiske købssituation. I stedet får de lokkende reklamer på sociale medier eller kommer galt afsted på Google – situationer, hvor vi har tendens til at handle impulsivt. Det er bekymrende, hvor dygtigt useriøse virksomheder udnytter, når vi har paraderne nede, siger Lars Arent.

Mange forbrugere bliver lokket til at afgive personlige oplysninger under falske forudsætninger. Ofte tror de, at tjenesten er gratis, men senere modtager de uventede regninger. Sundhedstilskud og abonnementstjenester er blandt de områder, der går igen i klagesagerne.

– På sociale medier har vi vænnet os til at betale med data – navn og mail virker uskyldigt, men for virksomhederne er det guld værd, når de bruger vores oplysninger til at kræve betaling for værdiløse tjenester. Man indtaster sine oplysninger i den tro, at noget er gratis, men efterfølgende får man regninger, fortæller Lars Arent.

Inkassotrusler skaber frygt

Ifølge pressemeddelelsen viser Forbruger Europas arbejde, at flere virksomheder bruger aggressive metoder som inkassotrusler for at få penge ud af forbrugerne.

– Forbruger Europa taler med mange, der betaler i frygt for konsekvenserne – og så er der alle dem, der aldrig når frem til os. Der er ingen tvivl om, at det at udnytte tillid og impulsivitet, kan være en guldgrube for useriøse virksomheder, siger Lars Arent.

Gode råd til at undgå snyd

Forbruger Europa fremhæver, at grundig research og omtanke er afgørende for at undgå snyd. Danskerne opfordres blandt andet til at undersøge hjemmesiders omdømme på platforme som Trustpilot og Google, læse det med småt og tjekke kontaktoplysninger.

Antallet af sager om snyd og svindel på nettet er vokset betydeligt over de seneste år. I 2024 registrerede Forbruger Europa hele 747 sager, en kraftig stigning fra 154 sager i 2023 og 137 i 2022.

Søndagssol til jyderne

0

Efter flere dage med mild og fugtig luft, der har indhyllet landet i dis og tåge, ser søndagen ud til at bringe en smule variation i vejret. Køligere og tørrere luftstrømme fra Centraleuropa begynder at vinde frem og kan give plads til eftertragtede solstråler – men ikke overalt.a

Mens tåge og skyer langsomt trækker sig tilbage, kan mange jyder se frem til en dag med kig til solen. I det meste af Jylland forventes skyerne at vige pladsen i løbet af dagen, hvilket giver mulighed for solskin til de solhungrende danskere.

Skyerne bider sig fast mod øst

Længere mod øst ser det dog mere gråt ud. Her vil skyerne fortsat dominere himlen, og mange steder vil man slet ikke få solen at se i dag. De østlige egne må derfor affinde sig med, at søndagen bliver endnu en dag med dæmpet lys og grå nuancer.

Mens solen kæmper for at bryde frem, og danskerne håber på et glimt af lys, er det tydeligt, at vejrguderne ikke deler ud af søndagslyset til alle.

Kilde: DMI

Danmark knuste Italien

0

Der var ingen slinger i valsen, og klasseforskellen var tydelig. Danmark vandt 39-20mmod Italien, og tager to point med over i mellemrunden ved VM-slutrunden i håndbold.

Danmark satte lørdag aften en tyk streg under sin favoritrolle ved VM, da Italien blev overmatchet i en ensidig gruppefinale. Forventningerne var på forhånd, at de danske håndboldherrer ville sikre sig en sejr og dermed tage to point med over i mellemrunden. Men måden, hvorpå Danmark udraderede Italien med cifrene 39-20, overgik selv de mest optimistiske prognoser.

Opgøret begyndte ellers som en tæt affære, hvor Italien spillede med stor energi og mod, mens Danmark misbrugte flere store chancer. Efter ti minutter var stillingen 4-4, og de sydeuropæiske underdogs så ud til at kunne byde verdensmestrene op til dans.

Men så skete der noget. Emil Nielsen i det danske mål lukkede af som en levende mur, og Italien blev ramt af en scoringskrise af historiske dimensioner. Det danske forsvar, med Simon Hald og Henrik Møllgaard i spidsen, stod urokkeligt, og Emil Nielsen leverede den ene redning efter den anden. Italien formåede ikke at score i 15 minutter, og på den tid gik Danmark fra 4-4 til en føring på 12-4. Spændingen i opgøret forsvandt allerede dér.

Ved pausen stod det 18-8, og mens det danske landshold mod Tunesien tidligere på ugen blev kritiseret for at slække på koncentrationen i anden halvleg, var der ingen tegn på, at Nikolaj Jacobsens mandskab ville gøre det samme denne gang. Tværtimod blev det klart, at holdet ønskede at give det fremmødte publikum fuld valuta for pengene.

Efter 41 minutter var stillingen 25-10. Emil Nielsen fortsatte sin pragtpræstation, mens de danske stjerner tromlede videre. Selv et rødt kort til Magnus Landin tidligt i anden halvleg kunne ikke bremse dominansen. I stedet gav det mulighed for, at andre spillere trådte i karakter.

Med ti minutter tilbage af opgøret valgte Nikolaj Jacobsen at spare nogle af sine nøglespillere. Mathias Gidsel, der igen viste verdensklasse, og Emil Nielsen blev sendt på bænken, mens reserver som Emil Madsen og Kevin Møller fik spilletid. De tog over uden at sænke det høje tempo, og blandt andet Mads Mensah og Emil Bergholt bidrog med solidt spil i slutfasen.

Danmark sluttede kampen af med manér og vandt overbevisende 39-20. Med sejren tager Danmark to point med over i mellemrunden, hvor Tyskland efter alt at dømme bliver næste store udfordring. Den kamp spilles tirsdag i Jyske Bank Boxen, hvor der venter et brag.

Live: Danmarks sidste gruppespilskamp

0

Danmark spiller klokken 20:30 mod Italien. Det er den sidste kamp i det indledende gruppespil, hvor førstepladsen i gruppen er på spil. Vinder Danmark? Følg med og få svaret.