5.9 C
Copenhagen
lørdag 27. december 2025

home indfører barselstilskud til kædens 900 ansatte

0

Ejendomsmæglerkæden home tager nu et markant skridt for at forbedre vilkårene for medarbejdere, der skal på barsel. Fra 1. juli 2025 indfører kæden et barselstilskud på 1.500 kroner om ugen i op til 24 uger. Ordningen gælder med tilbagevirkende kraft for medarbejdere, der er gået på barsel i andet halvår af 2025.

Administrerende direktør Martin Wiesener kalder initiativet et nødvendigt løft af branchens arbejdsvilkår.

»Vi skal turde modernisere os og være en attraktiv arbejdsplads – også for dem, der ønsker at få børn. Barsel er en glædelig begivenhed, og i home synes vi, det er naturligt at tage dette skridt og forbedre vilkårene på et område, som betyder meget for mange af vores medarbejdere« siger han.

Home har omkring 900 medarbejdere fordelt på 170 butikker i hele landet. Tilskuddet bliver givet som et supplement til de medarbejdere, der får løn under barsel via deres arbejdsgiver – en selvstændig franchisetager i home-kæden. Tilskuddet træder ikke i stedet for barselsdagpenge, men lægger sig oven i den almindelige løn.

For Martin Wiesener handler tiltaget både om at skabe bedre balance for medarbejderne og om at tage ansvar som virksomhed.

»Det ligger mig meget på sinde, at mæglerfaget skal være attraktivt og passe til et moderne liv, hvor arbejds- og familieliv går hånd i hånd. Med barselstilskuddet tager vi et vigtigt første skridt i den retning« siger han.

Han tilføjer, at branchens arbejde i høj grad er menneskebåret.

»Mæglerfaget handler i høj grad om mennesker. Vores medarbejdere møder kunder midt i nogle af deres største livsforandringer – når de får børn, flytter sammen eller flytter fra hinanden. Det kræver empati og engagement, og derfor skal vi også sikre, at vores egne medarbejdere har ordentlige rammer, når livet ændrer sig« siger han.

Barselstilskuddet er en del af en bredere indsats for at modernisere arbejdsforholdene i branchen. Home er en af landets største ejendomsmæglerkæder og et datterselskab af Realkredit Danmark under Danske Bank-koncernen. Kæden blev stiftet i 1989 og råder i dag over ca. 900 ansatte og 130 franchisetagere.

20 millioner på vej til teater for børn og unge

0

Børn og unge over hele landet kan se frem til flere scenekunstoplevelser. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil afsætte 20 millioner kroner til teater for yngre publikummer, hvoraf størstedelen går til landets egnsteatre og små storbyteatre.

17 millioner kroner bliver fordelt ligeligt mellem de 28 egnsteatre og 20 små storbyteatre i Danmark. Hvert teater får dermed omkring 350.000 kroner til særlige indsatser, der skal bringe børn og unge tættere på scenekunsten. Derudover får Teatercentrum 3 millioner kroner til at gennemføre KLAP-børneteaterfestivalen i 2026.

Kulturministeren understreger, hvor vigtig scenekunst er for børn og unge – især i en tid, hvor mange digitale tilbud fylder meget i hverdagen.

»I Danmark har vi en helt særlig tradition for teater til børn og unge. De danske teatre laver scenekunst i øjenhøjde med børn og unge og tager dem alvorligt. Når vores børn og unge oplever dansk teater, sikrer vi, at de får nogle nærværende oplevelser, så de ikke drukner i let fordøjelige digitale tilbud. Og med den verdenssituation vi har i dag, har det aldrig været vigtigere at sikre dansk kultur. Jeg er derfor enormt glad for, at vi kan sende 17 mio. kroner til vores egnsteatre og små storbyteatre, så de kan skabe fantastisk teater for børn og unge rundt om i landet. Jeg er glad for, at vi kan støtte den fremragende KLAP-teaterfestival for børn« siger Jakob Engel-Schmidt.

Midlerne stammer fra finansloven for 2025 under puljen ’Flere i teatret’. Før de kan udbetales, skal ordningen godkendes af Folketingets Finansudvalg.

De første fem kandidater til Årets Sportsnavn 2025 er afsløret

0

SPORT. Dansk elitesport har igen haft et år i absolut verdensklasse, og nu er spændingen skudt i gang. De første fem nominerede til Club La Santa, DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2025 er offentliggjort. I alt 15 atleter indgår i feltet, som afsløres løbende frem mod kåringen ved SPORT 2025 i Herning den 3. januar.

Formand for DIF og formand for dommerkomitéen Hans Natorp glæder sig over det høje niveau, der igen præger dansk sport.

»Det er altid en fornøjelse at følge, hvordan danske atleter igen og igen leverer toppræstationer på den største internationale scene. De første fem finalister har ikke blot opnået imponerende resultater i fem forskellige sportsgrene. De har også vist de røde og hvide farver frem på allerfornemmeste vis på medaljeskamlen og gjort danskerne stolte« siger han.

Også Team Danmarks formand Lars Krarup hæfter sig ved, hvor stærkt de nominerede står efter et år fyldt med resultater.

»Atleterne har igen i 2025 vist Dannebrog frem over hele verden. At det hvert eneste år er en ualmindelig svær opgave at udvælge de nominerede til Danmarks fornemmeste idrætspris, siger alt om dansk eliteidræts høje niveau, og kigger man på listen over de fem første nominerede til Årets Sportsnavn har hver og en gjort indtryk. Det har krævet præstationer ud over det sædvanlige for at blive nomineret til Årets Sportsnavn 2025« siger han.

De første fem nominerede

Feltet spænder bredt over både cykling, hestesport, badminton, bueskydning og skydning:

  • Jonas Vingegaard, cykling: Vinder Vuelta a España, bliver nummer to i Tour de France og ligger nummer to på verdensranglisten.
  • Cathrine Laudrup-Dufour, dressur: Henter to EM-sølvmedaljer og en EM-bronze.
  • Anders Antonsen, badminton: Vinder Indonesia Open, French Open, VM-bronze og er nummer to på verdensranglisten.
  • Mathias Fullerton, bueskydning: Tager World Games-guld, VM-sølv, EM-guld og er nummer ét i verden.
  • Rikke Mæng, skydning: Vinder EM-guld, World Cup-sølv og ligger nummer tre på verdensranglisten.

Prisuddelingen har rødder tilbage til 1991, og blandt tidligere vindere finder man profiler som Viktor Axelsen, Caroline Wozniacki, Mads Pedersen og Jonas Vingegaard. I år uddeles prisen i partnerskab mellem Club La Santa, DIF og Team Danmark, som sammen udvælger de 15 nominerede før dommerkomitéen vælger årets endelige vinder.

Kåringen finder sted i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor SPORT 2025 bliver sendt direkte på DR1. Med prisen følger 75.000 kroner og en af dansk idræts mest prestigefyldte titler.

Ny kortlægning viser stort hul i kommunernes naturtilbud

0

Danskerne strømmer ud i naturen som aldrig før, men rundt om i landet halter kommunerne efter, når det gælder faciliteter til de mange fællesskaber, der dyrker motion under åben himmel. En ny kortlægning fra Danmarks Idrætsforbund peger på, at kun 19 ud af 98 kommuner har et egentligt mødested for outdooridrætten, og fire kommuner har faciliteter på vej.

Ifølge de nyeste tal fra Idrættens Analyseinstitut er 58 procent af danskerne over 16 år aktive i naturen. Mountainbike, orienteringsløb, løb og stand up paddle er blandt de aktiviteter, der trækker, og naturen er blevet danskernes foretrukne motionsarena. Men selv om lysten er stor, er rammerne ikke fulgt med.

Thomas Bach, næstformand i DIF, kalder situationen et benspænd for fællesskabet.

»Rigtig mange danskere nyder at bevæge sig i naturen, og corona-perioden har været med til at sætte ekstra skub på den udvikling. Det er godt for både vores fysiske og mentale sundhed. Desværre er rammerne ikke fulgt med den eksplosive vækst, hvilket gør det meget svært at dyrke fællesskabet omkring aktiviteten. Der mangler mødesteder til at dyrke det sociale for både idrætsforeninger og de, der organiserer sig på egen hånd« siger han.

Aalborg Kommune er blandt de få, der er godt med. Her fungerer Vestre Fjordpark allerede som samlingssted for svømmere, kajakudøvere og andre vandsportsaktiviteter. Derudover er en ny friluftspavillon på vej i Kongshøj Skov.

»Med en friluftspavillon skaber vi ikke bare ly for regnen, vi skaber rammer for fællesskab, bevægelse og naturoplevelser på tværs af generationer. Mountainbikere, spejdere og skoleklasser får et naturligt samlingspunkt, der gør det lettere at vælge naturen til – også når vejret driller. Det er præcis den slags initiativer, der gør friluftslivet mere tilgængeligt og inkluderende, og som vi som kommune skal bakke op om. Og vi oplever at det ikke bare understøtter eksisterende aktiviteter, men også skaber synergier mellem foreninger og skaber nye fællesskaber og aktiviteter« siger Jes Lunde, rådmand for Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.

Kortlægningen er lavet i samarbejde med blandt andre DGI, Lokale og Anlægsfonden, Friluftsrådet og Nordea-fonden. Her fremgår det også, at outdoormødesteder typisk ligger i bynær natur eller større naturområder og fungerer som steder, hvor forskellige idrætsgrene kan mødes.

DIF ønsker outdooridrætten højere op på dagsordenen frem mod kommunalvalget og peger på, at flere mødesteder vil gøre det langt lettere for både foreninger og selvorganiserede motionister at mødes og udvikle fællesskaber i naturen.

De kommuner, der allerede har etableret mødesteder, tæller blandt andre Silkeborg, Haderslev, Vejle, Esbjerg, Kolding og Vejen. Flere kommuner som Roskilde og Holbæk har nye faciliteter på vej.

EU-domme udløser momsbombe under fitnessbranchen

0

Næsten 4,8 millioner vælgere kan stemme ved kommunal- og regionalvalget på tirsdag

0

Når danskerne går til stemmeurnerne tirsdag den 18. november 2025, får i alt 4.785.895 borgere mulighed for at afgive deres stemme ved kommunal- og regionalvalget.

Tallet omfatter også de 17-årige, der på valgdagen fylder 18 år og dermed opfylder betingelserne for at stemme.

Ifølge en opgørelse fra 11. november er 481.172 af vælgerne udenlandske statsborgere, som bor i Danmark. Heraf kommer 281.316 fra andre EU-lande, Norden eller Storbritannien.

Vælgertallet er foreløbigt og kan ændre sig frem mod valgdagen som følge af fraflytninger, dødsfald og andre ændringer i CPR.

Valget afholdes i landets 98 kommuner og 5 regioner tirsdag den 18. november.

Amalie Milling indkaldt til landsholdssamling som gardering for Althea Reinhardt

0

Ikast Håndbolds målmand Amalie Milling er blevet indkaldt til den danske kvindelandsholdssamling forud for de kommende landskampe mod Sverige.

Milling støder til truppen, der består af de 16 udtagne VM-spillere samt fem træningsspillere, når holdet møder ind i København mandag den 17. november.

Hun er udtaget som gardering for Althea Reinhardt, der fortsat døjer med knæproblemer.

»Vi har kaldt Amalie Milling ind, fordi vi stadig er i tvivl om, hvor meget Althea Reinhardt kan spille. Amalie er med på samme vilkår som de øvrige træningsspillere, og der er derfor ikke taget nogen beslutning i forhold til VM,« siger landstræner Helle Thomsen.

De danske håndboldkvinder møder Sverige to gange i næste uge som led i de sidste forberedelser, inden holdet rejser til VM i Holland og Tyskland den 25. november.

Flere seniorer bliver på arbejdsmarkedet efter afskaffelsen af modregning

0

SAMFUND. Flere ældre danskere vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet, selv efter de har nået folkepensionsalderen. Det viser en ny effektanalyse, som peger på, at afskaffelsen af modregning i folkepensionen har fået flere seniorer til at tage en ekstra tørn.

Frem til 2023 blev arbejdsindkomst modregnet i folkepensionen, men de regler er nu afskaffet. Og det kan aflæses direkte i beskæftigelsen. Alene siden januar 2023 er der kommet 19.000 flere lønmodtagere over folkepensionsalderen, og udviklingen har været støt stigende gennem de seneste 15 år.

Ifølge rapporten Status på arbejdsmarkedet skyldes fremgangen både det generelle opsving, at der er flere ældre i befolkningen, og at færre vælger efterløn. Men også, at økonomien nu bedre kan hænge sammen for dem, der fortsætter med at arbejde.

Analysen viser desuden, at det især er kvinder, der har valgt at blive længere på arbejdsmarkedet, efter at modregningsreglerne er fjernet. Tidligere var det typisk mænd, der fortsatte i jobbet efter pensionsalderen.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek kalder udviklingen positiv:
»Det er på alle måder positivt, at flere seniorer vælger at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Økonomi betyder noget for folks valg. Og det betyder noget for hele vores samfund, når dygtige og erfarne folk fortsætter og bidrager, selvom de har muligheden for at trække sig tilbage.«

I samme rapport peges der dog også på en anden udfordring. Der er en markant overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension. Næsten hver femte person fra MENAPT-landene i alderen 18 til 66 år modtager førtidspension, mens andelen for den samlede befolkning ligger omkring syv procent.

Om det siger Kaare Dybvad Bek:
»Der er en bekymrende overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, som vi ikke kan forklare. Førtidspension er den højeste ydelse, vi har, og tiltænkt nogle af de allersvageste i vores samfund. Derfor skal vi værne om ordningen. Vi kommer til at genåbne visse førtidspensionssager og frakende førtidspension, hvis det viser sig, at nogle ikke er berettiget til den.«

Rapporten tegner dermed et dobbelt billede af arbejdsmarkedet – hvor flere seniorer bliver længere, men hvor der samtidig er grupper, som trækker sig helt ud før tid.

DIF: Foreninger straffes for succes – lokale tilskud halter efter medlemsvækst

0

SPORT. Mange idrætsforeninger landet over oplever, at deres økonomi ikke følger med, selvom de får flere børn og unge med i fællesskabet. En ny undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning (VIFO) viser nemlig, at de kommunale tilskud til foreningernes medlemmer svinger voldsomt – fra blot 65 kroner pr. medlem i nogle kommuner til over 1.300 kroner i andre.

Ifølge Danmarks Idrætsforbund (DIF) betyder de store forskelle, at mange foreninger i praksis bliver straffet for at vokse. I flere kommuner er tilskuddet nemlig fastsat som en samlet ramme, der ikke stiger, selvom der kommer flere medlemmer. Dermed falder det reelle tilskud pr. medlem, jo flere der melder sig ind.

»Vi oplever en stor medlemsfremgang i foreningerne de seneste år, og desværre kan vi se, at tilskuddene mange steder ikke følger med. Det er paradoksalt, at idrætsforeningerne skal straffes for at få flere medlemmer, når vi ved, hvad det betyder for både livsglæden og sundheden. Hvis foreningerne tvinges til at hæve kontingentet, kan det øge den sociale ulighed. Det skal der laves om på,« siger Frans Hammer, næstformand i DIF.

Gennemsnitligt ligger tilskuddet på 311 kroner pr. medlem – men justeret for inflation er det faldet med næsten 50 kroner siden 2018.

Frederiksberg viser en ny vej
Et af de steder, hvor man forsøger at vende udviklingen, er på Frederiksberg. Her indfører kommunen fra 2026 en ny model, der ikke bare følger befolkningstilvæksten, men ligefrem belønner foreninger, som får flere børn og unge i gang, end tallene for befolkningsvækst tilsiger.

»På Frederiksberg vil vi gerne gøre det let for alle at dyrke idræt. Idrætsforeningerne skal naturligvis ikke straffes for at skaffe flere medlemmer. Jeg er glad for vores nye aftale i kommunalbestyrelsen, fordi den sikrer, at foreningerne får tilskud efter medlemsantal i fremtiden,« siger borgmester Michael Vindfeldt.

Hos Frederiksberg Idræt, der repræsenterer byens idrætsliv, er der stor tilfredshed med beslutningen.
»Vi har set en flot medlemsfremgang de seneste år, men udviklingen har samtidig udhulet aktivitetstilskuddet. Derfor er det positivt, at der nu bliver skabt et ekstra incitament til at fortsætte arbejdet,« siger Søren Burchall, direktør i Frederiksberg Idræt.

DIF efterlyser politisk handling i hele landet
DIF roser Frederiksberg-modellen og opfordrer landets øvrige kommuner til at følge trop.

»Vi kan kun støtte op om, at foreningerne får et incitament til at få så mange som muligt med i de aktive fællesskaber. Tilskuddet skal som minimum følge den demografiske udvikling – og helst belønne dem, der skaber mere aktivitet, end man kunne forvente,« siger Frans Hammer.

Danmarks Idrætsforbund anbefaler derfor kommunerne at ændre deres tilskudsmodeller, så de ikke straffer foreningslivet økonomisk for at gøre det godt.

Undersøgelsen fra VIFO viser samtidig, at tilskuddene generelt ikke er fulgt med udviklingen de seneste fem år. Mens mange kommuner taler om at få flere borgere til at dyrke motion, halter støtten til foreningslivet bagud – og det risikerer, advarer DIF, at bremse den frivillige indsats, der hvert år får hundredtusinder af danskere ud at røre sig.

DSV bliver ny logistikpartner for Danmarks olympiske deltagelse

0

SPORT. Når de danske atleter i de kommende år rejser ud for at repræsentere Danmark ved de olympiske og paralympiske lege, bliver det med transportgiganten DSV som ny partner i kulissen. Frem til og med 2028 skal DSV stå for al fragt i forbindelse med Danmarks deltagelse ved i alt 11 olympiske og paralympiske events samt ved de årlige DIF DM-uger.

Bag enhver dansk medalje gemmer der sig ikke kun hårdt arbejde på banen, men også et stort logistisk maskineri. Udstyr, redskaber og materialer skal flyttes sikkert og effektivt verden rundt, og det kræver både erfaring og præcision.

»Håndtering af fragt i forbindelse med disse events er både en meget kompliceret og utrolig vigtig opgave. Derfor er jeg yderst tilfreds med, at vi har indgået et partnerskab om fragten med et så kompetent firma som DSV, og at aftalen løber i så lang tid. Jeg er sikker på, at DSV vil medvirke til, at de danske atleter og forbundene får de bedste rammer for at kunne præstere deres bedste,« siger Morten Mølholm Hansen, direktør for DIF og olympisk generalsekretær.

Partnerskabet dækker både de store internationale begivenheder og det nationale »mini-OL«, DIF DM-ugen, hvor over 2.000 danske atleter hvert år dyster i mere end 30 sportsgrene.

Hos DSV glæder man sig til opgaven.
»Vi har musklerne og erfaringen til at løse logistikopgaver i den helt tunge liga, og derfor føles det naturligt at tage ansvar i det danske OL-setup,« siger Morten Lisby, managing director Air & Sea hos DSV.

Fritz Poulsen, managing director Road hos DSV, supplerer
»Vi håber, at vi kan være med til at give de danske atleter de bedste forudsætninger for at konkurrere og forhåbentlig komme hjem med medaljer. Det handler om at skabe rammerne for at vinde.«

DSV, der har hovedsæde i Hedehusene, blev grundlagt i 1976 og beskæftiger i dag omkring 160.000 medarbejdere på tværs af mere end 90 lande. Koncernen leverer transport- og logistikløsninger inden for vej-, sø- og luftfragt samt lagerstyring.

De kommende år byder på en lang række store events, hvor DSV bliver en central partner. Blandt andet ungdoms-OL i Skopje i 2025, Vinter-OL i Milano Cortina i 2026, European Games i Istanbul i 2027 og Sommer-OL i Los Angeles i 2028.

Dermed får de danske atleter ikke blot en stærk logistikpartner i ryggen – men også en med ambitioner om at skabe de bedste betingelser for dansk eliteidræt på den internationale scene.